Provisorietiden - Danmark et diktatur?.

Præsentationer af emnet: "Provisorietiden - Danmark et diktatur?."— Præsentationens transcript:

1 Provisorietiden - Danmark et diktatur?

2 Grundloven Indføres 1849. Leder til krig med Tyskland.
Kampen står om Slesvig Resulterer i to krige. 1. Slesvigske krig – Danmark vinder. 2. Slesvigske krig – Danmark taber.

3 En ny grundlov 1866 En stor del af landet var tabt til tyskerne.
Skylden for nederlaget blev lagt på politikere med bånd til bønderne. Adelen (Godsejerne) – De som ejer jorden bør have mest indflydelse) Resultatet bliver, at det bliver svære at blive valgt.

4 Det danske styre med grundloven 1866

5 Partierne i Danmark Socialdemokratiet – Arbejdernes parti
Venstre – Landmændenes parti Højre – Godsejerne og de handlendes parti. Hvilket af partierne kunne udsagnet komme fra: Alle mennesker skal have stemmeret. Regeringen skal ikke udpeges af kongen. Den skal dannes af det parti, der har flertal i folketinget. Det er parlamentarisme. De bedste i landet ”bør regere”. De bedste er de dannede, de rige og de velbegavede. Alle mennesker skal have stemmeret. Regeringen skal ikke udpeges af kongen – for der skal ikke være nogen konge. Vi ønsker også parlamentarisme.

6 Modsætninger i samfundet
Partiet Højres leder; J. B. S. Estrup udpeges af kongen til statsminister. Han vælger kun højre ministre. Men partiet Venstre har flertal i folketinget.

7 To-kammersystemet Landsting og Folketing.
Parlamentarismen endnu ikke indført Absolut intet kan vedtages. Venstre: Vi bør styre landet, når vi nu har flertal i folketinget. Vil gøre det svært for Estrup at regerer landet.

8 Kampens to spørgsmål Finansloven:
Hvert år skal der laves en lov om, hvad statens penge skal bruges til. Venstre – Vi vil ikke stemme for loven, da Estrup uden penge ikke kan styre landet. Resultatet bliver kaos og så kan vi overtage magten. Loven om forsvaret: Venstres vælgere havde været soldater i krigene mod Tyskland Vi kan ikke sige nej til finansloven for så bliver der ikke penge til militæret. Politisk uenighed: Højre – Vi kan kun forsvare København. Den skal vi holde til nogen kommer og hjælper os. Venstre – Det er vores pligt at forsvare hele landet, så godt som vi nu kan.

9 Befæstningen af Dannevirke 1864

10 Modsætningerne skærpes
Der bygges flere kroer og forsamlingshuse. Der oprettedes skytteforeninger.

11 Kampen skærpes Venstre – Vi vil sige nej til alt regeringen foreslår (Visne- politikken). Estrup – Vi kan udstede foreløbige love (provisorier), hvis rigsdagen af en eller anden grund ikke kan mødes. Estrup – Som statsminister kan jeg sende rigsdagen hjem, når det passer mig. Loven han vedtog skulle godkendes, når rigsdagen samledes næste gang. Ville de stadig ikke gøre det sendte han dem blot hjem igen. Medfører, at Venstre- og Højrefolk slet ikke kan omgås hinanden.

12 Valgmetoden svækker Højre
Højres normale støtter var godsejerne og de erhvervsdrivende. Valgmetoden – kåring Nogle af købmændene begynder at stemme på Venstre, da kunderne ellers flygter. Bønderne opretters brugsforeninger.

13 Det første provisorie 1885 I april indkaldte Estrup til møde i folketinget. Inden han fik sagt noget gik vestre-mændene. Kun højremændene blev, mens Estrup læste et brev fra kongen op. I brevet hjemsendte kongen folketinget. Samme dag vedtog Estrup sit første provisorie. Soldaterne sendes på vagt for det tilfældes skyld, at der udbryder oprør. Venstre gør grin med Estrup i deres aviser; Tror han virkelig vi vil gå ud og bruge påsken på at skyde højre-mænd? Estrup forbyder køb af våben. Estrup nægter at bøje sig. Mange af hans love er vendt mod, at der udvikler sig folkestyre. Andre viser dog hans dygtighed som politiker f.eks. Grundlægger han Esbjerg for at fremme handlen med England.

14 Attentatet mod Estrup 21. oktober 1885 var Estrup på vej hjem fra Christiansborg. Lige før han nåede sig hjem trådte en mand frem og spurgte om det var statsministeren. Estrup svarede ja, og i samme øjeblik trak manden en pistol og skød to gange mod Estrup.

15 Attentatet Den ene kugle gik forbi Estrup, mens den anden ramte en af hans knapper og blev drejet af. Overfaldsmanden blev overrumplet af forbipasserende. Overfaldsmandens navn var Julius Rasmussen. Han var 19 år og typograf. Hvad værre var, at han var Venstremand.

16 Efter attentatet Alle i partiet venstre og socialdemokratiet tog straks afstand fra Julius Rasmussen. Han var alene om det blev samtidens dom. Julius Rasmussen blev dømt til 14 års fængsel. Nogle år senere begik han selvmord i fængslet. Årsagen til selvmordet er ukendt.

17 Estrup udnytter attentatet
27. oktober – Ny lov om oprettelse af et gendarmkorps. 27. oktober – Lov om, at politiet skal have flere penge. 2. november – Ny straffelov. Højre – Estrup gør det rigtige. ”Der vil ganske sikkert blive truffet foranstaltninger, som både vil såre og bedrøve mange frihedsvenner, men… både frihed og land bygges jo ved lov”

18 Gendarmernes opgaver Nogle højrefolk mener, at de selv skal kunne gribe ind (fængsle folk uden videre) Reglen bliver, at de kun skal gribe ind, hvis myndighederne eller politiet beder om det. Til daglig skal de holde øje med færdsel på vejene (undersøge hestevogne og alt mistænkeligt) Særlige opgave at holde øje med folk til politiske møder. En særlig bestemmelse for gendarmerne: ”Når kommandoet angribes eller på anden måde fornærmes, kan det på eget ansvar foretage, hvad der måtte være fornødent i anledning heraf.”

19 Upopulære gendarmer

20 Estrups fald Estrup styrede landet med provisorier frem til Da havde Estrup været Danmarks ledende politiker i 20 år. Venstre søger et kompromis. Nej-politikken virker ikke. Højre – Vi har nu så få mandater tilbage, at der er behov for at ændre valgmetoden. For at dette kan ske må vi samarbejde med Venstre. Venstre må komme med en række indrømmelser: Ja til forsvarsloven. Ja til at alle Estrups provisoriske love var rigtige love. Kongen får lov til at beholde retten til at udnævne regeringen.

21 Indrømmelserne - resultatet
Estrup går af i august Bliver dog siddende i landstinget indtil sin død i 1913. Frede Bojsen (Venstres leder) anses af sit parti for en forræder, og han mister næsten alle sine stemmer. Gendarmerne hjemsendes. Men mange sogne beder om, at de må beholde gendarmerne, da de efter de indledende kampår var blevet en del af lokalsamfundene, hvor de lavede en masse arbejde. De gik med post, arbejde ved jernbanen o.s.v. Hermed blev gendarmerne til fredelige embedsfolk.

22 Parlamentarisme? Nu troede mange, at venstre skulle til magten.
Kongen havde dog en anden plan, og da magten til at udnævne regeringen stadig lå hos ham valgte han blot en ny højreregering. De næste tre regeringer var højreregeringer under Tage Reedtz-Thott, H. E. Hørring og Hannibal Sehested.

23 Parlamentarismens indførelse
Først i 1901 indførtes parlamentarismen – at en regering ikke må have et flertal imod sig i Rigsdagen. Johan Henrik Deuntzer blev den første venstremand, som blev statsminister. Han var ikke umiddelbart partiets leder. Til gengæld var han den eneste, som kunne godkendes af kongen. ”De er venstremand?” Spurgte kongen. ”Til dels” svarede Deuntzer.

24 http://www. youtube. com/watch