Mikrostyring i Mediation

Præsentationer af emnet: "Mikrostyring i Mediation"— Præsentationens transcript:

1 Mikrostyring i Mediation
Disputats forsvar Uppsala Universitet Det juridiske fakultet 13. februar 2015 Universitetshuset sal 4 Hans Boserup

2 Hand outs Både denne PowerPoint Det tilhørende talepapir findes på
og Det tilhørende talepapir findes på Et begrænset antal hand outs på dansk og på engelsk ligger her lokalet

3 Moderne mediation Retsmægling, konfliktråd, konfliktmægling, etc.
Oprindelig (Community) 1960/70 Triangel kommunikation – Empati og assertivitet Aftalefokuseret 1980 Reduceret kognitiv udgave af oprindelig mediation Humanistisk 1990 Direkte kommunikation efter forberedende separate møder – Empati og assertivitet

4 2 rationaler for mediation
En mere tilfredsstillende proces. Effektivitet.

5 Effektivitet Især jurister fokuserer på effektivitet.
Juristmediatorer bruger styring til at opnå effektivitet. Mediation kommer derved til at ligne ikke bindende voldgift. Juristmediatorerne koloniserer mediation. Men voldgift er ikke mediation.

6 Tilfredsstillende proces
Krav til en tilfredsstillende proces: Autonomi, assertivitet og empatisk kommunikation, der stimulerer til refleksion. Assertivitet forstås som evnen til at 1) identificere egne behov, 2) kommunikere dem så tydeligt, at de blev forstået, og 3) kommunikere dem så rent, at den anden ikke går i forsvarsposition.

7 Positivistisk forståelsesramme 1
Både det kritiserede og kritikerne opererede inden for en positivistisk forståelsesramme. Det betyder, at man som faktum kun regner, hvad der kan opfattes af sanserne, måles eller vejes og efterprøves af fagfæller. Det er også juraens traditionelle forståelsesramme. Fremskridt: At forhandle om behov og bekymringer samt de heraf afledede interesser. Inddrage følelsesdata.

8 Positivistisk forståelsesramme 2
Følelserne er genveje til behov og bekymringer. Naturligt at se mediation som igangsætter af indre processer, der kan motivere parten til at opfylde behov og eliminere bekymringer for den anden. Gennem kommunikationspsykologi og erfaringer fra terapi blev mange af mediatorerne bedre og bedre til at opfylde behov og eliminere bekymringer.

9 Juristmediatorernes spidskompetencer
Kommunikationspsykologi og terapianalog proces er ikke juristmediatorernes spidskompetence. Den kompetence, som andre mediatorer havde opnået i at bibringe parterne autonomi, assertivitet og empati, blev sjældent en del af juristmediatorernes praksis. I stedet blev risikovurderinger mere fremherskende. Risikovurdering er en spidskompetence for juristmediatorer. Især retsmægling er meget præget af juristmediatorens egne overvejelser om den mest retfærdige løsning.

10 Postmodernisme I løbet af 1990’erne fandt postmoderne mediatorer nye måder til at opnå en mere tilfredsstillende proces. Postmodernismens tanker havde også forsøgt at ændre eller udvide juristernes positivistiske tankegang. Men det meste af juraen var fjendtligt indstillet. Ej heller juristmediatorerne var modtagelige.

11 Postmoderne mediation
De postmoderne stilarter tager ikke udgangspunkt i følelser, behov, bekymringer og interesser. Det drejer sig om systemisk, 1980 transformativ og 1990 narrativ mediation. 2000 De tre stilarter tager udgangspunkt i ydre processer mellem individer så som interaktion, kommunikation, sprog, positionering og diskurs. Det er disse tre stilarter, afhandlingen har undersøgt.

12 Postmoderne kendetegn
Interaktion snarere end individ Systemteori Sproget og sproghandlinger Diskurs – Fortolkende repertoirer Også det ”givne” er sociale konstruktioner Ingen universelle sandheder Fortællinger / narrativer Positionering og interpellation Intertekstualitet Dem skal vi nu se på enkeltvis

13 1. Fokus på ydre processer
Tillige fokus på fænomener, der ikke kan måles eller vejes. Fokus på den ikke synlige forbindelse mellem parterne. Ikke fokus på indre processer. Fokus på interaktionen mellem parterne – særligt sproget. Indefra-ud processen ændres til en udefra-ind proces. Problemet er ikke personen. Problemet er nu heller ikke længere problemet. Problemet er den måde, hvorpå parterne taler om problemet (sproget – narrativer).

14 2. Systemteori Man forholder sig til de (sociale) systemer, som parterne består af og er dele af. Systemer er habituelt lukkede. Selvom systemet har behov for det omgivende miljø, er det relativt uafhængigt af det. Autopoiese (selvgenoprettelse). Homøostase (balance eller ligevægt). Det er autopoiese og ikke homøostase, der er det teoretiske fundament i systemisk mediation.

15 3. Sproget og sproghandlinger
Sproget anses af postmodernisterne ikke som neutral overbringer af data. Parterne gør med deres sprog konstant noget med hinanden. Vi kalder det bl.a. for talehandlinger. Handlinger og ytringer er ikke værdifri. Tager altid udgangspunkt i afsenderens værdisæt eller ideologi.

16 4. Diskurs – Fortolkende repertoirer
Diskurs er sammenhængende kæder af udsagn i for eksempel samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler. Centralt i diskurs er mening. Diskurser er totalitære derved, at de forsøger at ekskludere andre forståelser (meninger). Fortolkende repertoirer er de briller, igennem hvilke vi ser og oplever verden. Fortolkende repertoirer er mere fleksible end diskurser.

17 5. Naturligt – naturgivent – hjemmel
Der er altid noget, der synes at fremstå som naturligt, naturgivent eller sandt for den enkelte. Blodets bånd, f.eks. – Eviggyldige sandheder Postmodernisterne afviser det naturlige eller naturgivne som hjemmel for noget som helst. Aftaler skal holdes. – Man kan ikke dømmes for det samme to gange. – De 10 buds moralske manifest. – Sharia. Postmodernisterne var skrækslagne over begrebsmagien i det Tredje Rige. De ville frigøre sig fra begrebernes tvang. Hjemler er altid sociale konstruktioner formuleret af mennesker. Det gælder også ”universelle” eller ”overordnede” sandheder. Udgangspunkt i det konkrete

18 6. Ingen universelle sandheder
Ingen universelle teorier, forklaringer eller sandheder men udgangspunkt i den konkrete interaktion. Man skylder sit fædreland alt. – Profeten må ikke afbildes. – Du skal ære din far og din mor. Heller ingen universelle teorier om selvet (identiteten) eller generelle legitimerende fortællinger om selvet. Statiske diagnoser udfordres. Obs! Transformativ mediation. Mange og fleksible identiteter. Viden – herunder erindret viden – er afhængig af tid, sted og sociale omstændigheder.

19 7. Fortællinger / narrativer
Mediation handler om fortællinger. Vi lever i fortællinger, hvor vi positionerer os selv og de andre i karakteristika, rettigheder og forpligtelser. Fortællinger har funktioner: Identitet – moral – god/dårlig – rigtigt/forkert – brug for støtte – skabe allierede, etc.

20 8. Positionering Positionering er mere flygtig end roller.
”Det er mig, der er professoren”. ”Jeg er offeret”. Når man positionerer andre, kaldes det for interpellation. ”Er der en læge til stede”? ”Du er ikke den primære omsorgsperson”. ”Jamen, er det ikke dig, der er mediator”.

21 9. Intertekstualitet Intertekstualitet er sammenhæng med andre (lukkede) ytringer hørt eller fremsat i andre dialoger og/eller i en anden kontekst. 80 % af vore ytringer er ikke vort eget værk. Lukkede diskurser og positioneringer forsøges skrællet for fremmede lag. Det originale (egne overvejelser) er nemmere at lukke op end det fremmede. Humanistisk og transformativ mediation venter tålmodigt på, at parterne selv opdager intertekstuel sammenhæng og reflekterer over den. Aftalefokuseret, systemisk og narrativ mediation forcerer denne udvikling med spørgsmål. Det er intertekstualitet, når systemisk og narrativ mediation forsøger at reaktualisere tidligere succesfulde oplevelser.

22 Analysens hovedresultater
Store ideologiske forskelle mellem stilarterne, som giver sig udtryk i: ret forskellige opfattelser af bedste praksis, hvor meget og hvordan mediator fylder i forhold til parterne, at mediatorindflydelsen forekommer både åbent og skjult (mikrodynamikker), at mediatorindflydelsen ikke kun er afhængig af de ord, som mediator vælger at bruge, men at også lyd- og kropssproget er udtryk for valg og strategi, og at lydsiden produceret af taletrakten må anses som en del af kropssproget.

23 Forskellen ikke tilfældig
Forskellen er forudsigelig som følge af forskellige mål og virkemidler. Stilarterne ser mediationsprocessen fra tre ret forskellige vinkler. Systemisk mediation lægger vægt på at løse problemer. Transformativ mediation lægger vægt på at optimere parternes dialog gennem forøgelse af empowerment og recognition. Narrativ mediation lægger vægt på forbedring af parternes relation gennem ændring af diskurs og positionering. Man må forstå tankegangen bag stilarterne for at kunne praktisere dem.

24 Er transformativ mediation postmoderne?
Transformativ mediation mener, at individet har et medfødt og overordnet behov for relation, og at hvert individ fra naturens hånd indeholder en hvis kerne af anstændighed. Men overordnede universelle ideer bliver afvist af postmoderne tænkning, og forestillingen om en essens (kerne) i den enkelte med specielle egenskaber bliver afvist af konstruktionistisk tankegang. Transformativ mediation kan derfor næppe betragtes som konstruktionistisk og nok heller ikke som postmoderne.

25 Postmoderne kendetegn 1
Interaktion snarere end individ Systemteori Sproget og sproghandlinger Diskurs – Fortolkende repertoirer Også det ”givne” er sociale konstruktioner Ingen universelle sandheder Fortællinger / narrativer Positionering og interpellation Intertekstualitet Disse kendetegn skal vi nu sammenligne i de tre stilarter.

26 Postmoderne kendetegn 2
Systemisk Transformativ Narrativ Interaktion ☑︎ Systemteori ? ☑ Sproget Diskurs Soc. konstruktion Ingen uni. sandh. Fortællinger Positionering Intertekstualitet

27 Temaer i mediation 1 Der er mange temaer, der optager forskerne i mediation Nogle er makrotemaer, som f.eks.: Er mediation egnet? retsgarantier, regler for mediation, neutralitet, beskyttelse af den svage, etc. Andre er mikrotemaer, som denne forsker anser for langt mere afgørende Vi skal se på nogle af dem i den næste slide

28 Temaer i mediation 2 Strategi Systemisk Transformativ Narrativ Balance
☑ ? Empowerment Forhandlinger ? ☑ Fortællinger Normalisering Opsummering Positionering Problemformul Proces/indhold Recognition Separate møder Tiden

29 Nogle af de helt afgørende mikrodynamikker
Der er hundredevis af positive, negative og styrende mikrodynamikker. På de næste 5 slides skal vi se på blot nogle få af disse De kan ikke findes i lærebøgerne Men de gør sig også gældende i retssalene og har afgørende betydning for, hvordan et retsmøde afvikles. Det samme gælder for forhandlingslokalerne.

30 Mediators mikrodynamiske styringsmidler 1
Mikrodynamik Systemisk Transformativ Narrativ 1 Orientering mod mediator  ☑ 2 Mediators positionering af sig selv 3 Første persons stedord 4 Procesdirektiver 5 Afbrydelser 6 Grundregler 7 Urban tone 8 Balance 9 Indirekte kommunikation ☑ 10 Aktiv lytning ?

31 Mediators mikrodynamiske styringsmidler 2
Mikrodynamik Systemisk Transformativ Narrativ 11 Tilbagekanalisering  ☑ 12 Opsummering 13 Spejling  ? 14 Tempo 15 Den langsomme samtale 16 Stimulere empowerment og recognition 17 Bremse præmature løsninger 18 Eksternalisering 19 Dekonstruktion 20 Medforfatter til fremtidig fortælling

32 Mediators mikrodynamiske styringsmidler 3
Mikrodynamik Systemisk Transformativ Narrativ 21 Signifikante andre ☑ 22 Forceret kontradiktion  ☑ 23 Hypoteser  ? 24 Identifikation af positionering 25 Inddæmning af verbal konflikt 26 Kropssprog 27 Taletragten 28 Hvordan skal parternes relation være? 29 Normalisering 30 Omformuleringer

33 Mediators mikrodynamiske styringsmidler 4
Mikrodynamik Systemisk Transformativ Narrativ 31 Lukket omformulering  ☑ ☑? ☑ 32 Skifte emne 33 Kun opsummere data, mål og strategier 34 Ignorere følelsesdata  ? 35 Sortering i parternes oplysninger 36 Lip service 37 Tur par – Ja/nej 38 Spørgsmål 39 Ændring af tankebanen ved spørgsmål 40 Orientere parter mod løsninger

34 Mediators mikrodynamiske styringsmidler 5
Mikrodynamik Systemisk Transformativ Narrativ 41 Orientere parter mod samtale  ☑ 42 Orientere parter mod ompositionering og diskursændring  ? 43 Orientering mod fremtiden 44 Pauser – lange eller korte ☑ 45 Præference for korte svar 46 Underopdeling af emner 47 Åbning af lukkede diskurser 48 Ændring af diskurser

35 Omsat i mere klart sprog 1
Det er vigtigt i mediation at fokusere på mikrodynamikkerne. Ordene er kun en del af kommunikationen. Lyden af stemmerne, prosodien og forandringerne i taletrakten må sammen med det ydre kropssprog tages i betragtning Retsmægling har over årene ”glemt” empati (recognition), assertivitet (empowerment), fokus på tilfredsstillende proces, parternes autonomi og har forvandlet mediation til en proces, der ligner ikke-bindende voldgift men uden voldgiftens procesregler. Og voldgift er ikke mediation. De postmoderne stilarter i mediation må bedømmes og forstås i kontekst af deres ideologi eller de bærende tanker, der ligger til grund for dem. Man kan ikke udføre postmoderne mediation, uden at forstå stilarternes ideologi eller de bærende tanker, der ligger til grund for dem.

36 Omsat i mere klart sprog 2
Systemisk mediation er meget intervenerende og forstås nemmest, hvis man anlægger en konstruktivistisk tankegang og lægger til grund, at interaktionen mellem individerne er vigtigere end individerne selv. Stilarten er ganske kontrollerende og med mange procesdirektiver. Transformativ mediation er meget tilbageholdende med intervention. Intervention anses i udgangspunktet for at være disempowering og kan kun retfærdiggøres, hvis interventionen kan bidrage til optimering af parternes dialog gennem forøgelse af empowerment og recognition. Selvom stilarten er den mindst kontrollerende af de postmoderne stilarter, kan parterne undertiden føle sig svigtet eller forladt. Stilarten placerer sig selv som konstruktionistisk postmoderne, hvilket afhandlingen betvivler.

37 Omsat i mere klart sprog 3
Narrativ mediation er meget intervenerende og betvivler i overensstemmelse med konstruktionistisk tænkning ideen om neutralitet. Stilarten forsøger at omgå problemmetaforen ved at spørge parterne om deres håb for processen. Stilarten forsøger med eksternaliserende spørgsmål at få parterne til at se, hvad der står i vejen for deres ønske om at realisere deres håb. Med dekonstruerende spørgsmål forsøger stilarten at få parterne til at identificere forskellen i livskvalitet før og efter konfliktens opståen. Stilarten forsøger til stadighed at få parterne til at identificere tilstedeværende men oversete elementer i parternes historie. Stilarten er ganske kontrollerende og med mange procesdirektiver.

38 Tak for opmærksomheden