Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hverdagsliv, interpellation og fremstilling

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hverdagsliv, interpellation og fremstilling"— Præsentationens transcript:

1 Hverdagsliv, interpellation og fremstilling
Kvalificering af hverdagsliv Interpellation – subjektivering – dannelse. Subjektbegrebet Fremstilling – objektivering Arbejde med case (!) Opsamling

2 Social og sundhed Den situations-orienterede praksis:
Helhed og subjektivitet Udstødelsesproblemet ….eksempel: Det kvalificerede hverdagsliv

3 Herefter gik det hurtigt.
"Johs Bertelsen fra Kristeligt Studenter Settlement fik den lyse idé at kombinere arbejdsløshed med butiksdød. Den ene butik i Saxogade efter den anden var nemlig efterhånden blevet lukket. Rødderne fik tilbudt arbejde med at sætte butikkerne i stand, og den første stod færdig i 1986. Herefter gik det hurtigt. De behov, som lokalsamfundet gav udtryk for, blev så vidt muligt omsat i butikker: Et bad (der var ikke badeværelser i lejlighederne i kvarteret dengang), en mor-barn-butik, en Café, et keramikværksted, en sundhedsbutik, et body-building center, en internet-café, et cykelværksted, og Slatten – et værested for gamle rødder, og et kontor hvorfra det hele koordineres." Bech-Jørgensen, B. (2000). Usædvanlige Fællesskaber, s. 12

4 Hverdagslivet Bech-Jørgensen, B.
(1994): Når hver dag bliver hverdag. KBH Akademisk Forlag (2001). Nye tider og usædvanlige fællesskaber Det liv vi lever hver dag (tautologisk, ubestemt) Liv – gentagelse, gendannelse Socialt – ’radikalt relationelt’, helhed Aktører håndterer betingelser (Giddens: Duality of structure) Betydningssammenhænge Selvfølgelighed og refleksivitet

5 Stine har i løbet af de sidste 4-5 foretaget en række reflekterede valg. I interviewet betonede hun gang på gang, at hun netop havde valgt at gøre noget, fremfor noget andet. (…) Hun har for det første valgt at stoppe et omfattende hashmisbrug. Det var – som man kan forestille sig – svært af flere grunde, men måske mest fordi hun dermed brød med en slags familietradition for misbrug. (…) Stine bemærker videre at det er skægt nok, for de kvinder hun kender bedst fra Hva' Så kommer også fra misbrugsfamilier. Og de har også gjort op med det og er brudt ud af det. Hun sidder og reflekterer over, at det nok er noget, man vælger ubevidst. Man genkender noget hos hinanden. Man reagerer på de samme ting og kan læse hinandens tavse signaler. Men at Stine forholdsvis let bliver opmærksom på og reflekterer over, hvad deres gensidige valg af hinanden implicerer, tyder dog på at deres valg af hinanden snarere er upåagtet. Det er noget der bare er sket, det er ikke noget de har tænkt over før bagefter. De unge kvinders upåagtede valg af hinanden er en af de mellemmenneskelige betingelser for, at Stine selv reflekteret kan vælge at holde sig ude af sit misbrug Bech-Jørgensen, B. (2000). Usædvanlige Fællesskaber, s

6 Kvalificering af hverdagsliv
Netværk: Forbindelser, udveksling, ligheder, ad-hoc Sammenhænge skabes Livskvalitet defineres ’nedefra’ (: Arbejdsbegreber) Lokale utopier

7 "den tredje sektors community, (…) et moralsk felt der binder personer i varige forhold. Det er et rum af følelsesmæssige forhold igennem hvilke individuelle identiteter dannes gennem deres tilknytning til mikro-kulturer af værdier og betydninger. (…) Og det er gennem den politiske objektivering og instrumentalisering af et sådant community og dets "kultur", at politisk styring skal genopfindes”. Rose, N. (1999). Powers of Freedom, s

8 Community Den tredje sektors community
Fra indenfor til udenfor – ’miljø’, ’kontekst’ New Public Management / de 3 decentraliseringer Det aktive samfund, avanceret liberalisme Forsørgelsestrekanten: Stat, Marked, Civilsamfund (og –diamant) Lokalmiljøer, partnerskaber, frivillige

9 Kritisk påkaldelse af hverdagslivet
En villet oprindelighed Starten fra scratch Ansvarliggørelse Nedefra og oppefra // brugere og politikere // installation og subjektivering

10 Subjektet Subjektet dannes Subjekt ≠ Individ ≠ menneske ≠ psyke
Psykologi som videnskab ⇒ Individet som objekt Dikotomi subjektivt / objektivt Subjektet som ’rammen’ Eller: Psykologi som subjektvidenskab: Hacking: Interactive kinds Refleksion af stadige overgange sub/obj Subjektivering og objektivering

11 Subjektivitet Agency – at indvirke, at skabe Deltagelse
Identifikation (jeg-vi, jeg-du) Via deltagelse og/eller Via konflikt, magt Refleksion, selvforhold

12 Arbejdets subjektivitet
”Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen — men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan.” Fra Marx: 1. tese om Feuerbach, 1845 (http://marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm) Arbejdets subjektivitet er marxismens centrale nyskabelse Min påstand er - med den kritiske psykologi - at her ligger en filosofisk kim til et helt andet subjektbegreb end det der er herskende i psykologien

13 Subjektivitet Agency – at indvirke, at skabe Deltagelse
Identifikation (jeg-vi, jeg-du) Via deltagelse og/eller Via konflikt, magt Refleksion, selvforhold

14 "Mennesket er Aand. Men hvad er Aand. Aand er Selvet
"Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. (…) Et saadant Forhold, der forholder sig til sig selv, et Selv, maa enten have sat sig selv, eller være sat ved et Andet. Er Forholdet, der forholder sig til sig selv, sat ved et Andet, saa er Forholdet vistnok det Tredie, men dette Forhold, det Tredie, er saa dog igjen et Forhold, forholder sig til hvad der har sat hele Forholdet. Et saadant deriveret, sat Forhold er Menneskets Selv, et Forhold, der forholder sig til sig selv, og i at forholde sig til sig selv forholder sig til et Andet". Kierkegaard, S (1905[1848]): Sygdommen til Døden. Samlede Værker, bind XI. København: Gyldendal, s

15 Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/18
”Endvidere er den levende substans den eksistensform, der i sandhed er subjekt, eller med andre ord, i sandhed kun er virkeligt som den bevægelse at sætte sig selv, at formidle sin andenværen med sig selv. Den er som subjekt den rene enkle negativitet, og netop derigennem det enkles spaltning eller modsigende fordobling, som igen er negationen og modsætningen til den ligegyldige forskellighed. Det sande er kun denne genetablerende selvidentitet, denne refleksionen af andenværen i sig selv – og ikke en oprindelig eller umiddelbar enhed som sådan. Det er selvtilblivelsen, den cirkel, der forudsætter sin slutning som sit formål og sin begyndelse, og som kun gennem sin udførelse og sin ende bliver virkelig.” Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/18 (http://marxists.org/reference/archive/hegel/phindex.htm) Hegels filosofi er vel subjektfilosofiens højdepunkt Hos Hegel er alting subjekt - fordi alting er sat af det store subjekt, Verdensånden

16 Subjektets formidlethed
Formidlet af betydninger (fremstillede) praksis’er fællesskaber (…3 tæt forbundne, men ikke identiske begreber…) ….dannes subjektet hele tiden påny - men hver gang som noget oprindeligt, forudgående, altid-allerede værende

17 Altså, hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. (…) Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. (…) Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994 Gadebarnet (senere: Vilde unge) altid-allerede subjekter Ressourceperson efter 14 dage Tillidsprincippet – fake it till you make it Substantialisering – et arbejde for alle parter Den gensidige interpellation: Bondegården som vision I parentes bemærket: Fællesskaber konstitueres ideologisk både ved henvisning til det oprindelige og det visionære - altså når vi atter bliver det vi i sandhed er

18 Det kollektive subjekt
Vi’et – fællesskabet som partikulært subjekt Vi som aggregat af jeg’er ↦ Vi som enhed overfor andre ↦ Vi som enhed af flere (overfor deltagere) Anerkendelsesrelationer Fællesskaber deltager i hinanden Det uafgrænsede samfund - hverdagslivet Vi mænd - en ligegyldig forskel - jeg er ude efter den partikulære enhed - midt imellem vi danskere og dronningens vi - jvnf. Margrethe: Der er 3 i et ægteskab: Du, jeg og vi Jvnf. systemisk tradition, især den såkaldte første ordens kybernetik Mange slår kors for sig ved tanken om et mystisk kollektivt subjekt, hvor deltageren bliver slugt Men deltagerens anerkendelse forudsætter at kollektivet er subjekt

19 Interpellation Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar Navnet: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt Vygotsky: Nærmeste udviklingszone (ZPD) Fake it till you make it: Substantialisering Interpellationens gensidighed Interpellation stammer fra Althusser Vi arbejder med det i et tværvidenskabeligt projekt om velfærdsstatens kulturhistorie

20 Konfliktualitet: Anerkendelsen af Linda er også kampen mod hende
Ideologien formidler: At møde mennesket osv. Sml. begrebet VILD Forskningen deltager i fremstillingen her

21 Velfærdsstaten som empowerment
Velfærdsstaten: Statens omfattende intervention i samfund og familie (LOV) Men interventionen er også: produktiv og responsiv Velfærdsstaten er den statsform der hele tiden overskrider sig selv i en kamp om det sociale spørgsmål – hele tiden interpellerer ”mennesker” som subjekter

22 Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation)
Magt: Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation) Desubjektivering når konfrontation betyder udelukkelse (negativ spejling) Fællesskab Konfrontation Magtforholdet er det aspekt ved fællesskabet, at deltagerne deltager i at håndtere hinanden og derigennem sig selv - altså objektivere hinanden - med redskaber, altså midler Her har vi en objektivering: Hashhoveder og småpædagoger Formidlingen Linda snakker om sikrer at den bliver en identifikation, snarere end en marginalisering Altsammen under forudsætning af at hun viser at man også kan deltage som hashhovede, altså der er et fælles tredje, arbejdet med en radiostation bl.a. Ny deltager Deltager/e Spejling Objektivering

23 Objektivering - fremstilling
Fremstilling – at vise og at producere Troldspejlet Latour: The objective is that which objects! Ideologi er fremstilling af subjekter: Udviklende formidling // Fastfrysende i en form

24 Tingsliggørelse Wenger: Communities of Practice (1998):
Participation / reification Philp: Objektivering er de-subjektivering i en kategori Goffman: The service model Situationsbestemt praksis: Helheden, ↦ enten-eller Misbrug: Kulturel tabuisering Social udstødelse Psykologisk fortrængning

25 NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER
ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket et af de knopskudte projekter Artefakter – løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt

26 Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug
Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed uger

27 Grænseobjektivitet – en norm som grænseobjekt, der kobler mellem praksisfællesskaber (biokemi – rådgivning) Rose: Flattening of psy space

28 …sproget er et kulturredskab omdannet til tegn, et symbolsystem udviklet af de faktiske samfundsmæssige praksis’er og mellemmenneskelige forhold gennem hvilke dets betydninger “danner stilladser” (are scaffolded) af mere kompetente deltagere; efterhånden formidler tegnene mellem individets ydre samfundsmæssige verden og indre bevidsthed gennem praktisk, meningsfuld og målrettet virksomhed. Solis, J. (2002). NO HUMAN BEING IS ILLEGAL, s. 5

29 -Da der var gået de der 3 dage, da begyndte hendes abstinenser, hash abstinenser simpelthen, at bryde ud i lys lue. Og det handlede om at ligeså snart hun var på gaden så prøvede hun at spotte, hvem kan der være her der er i besiddelse af hash, eller hvem ryger hash. Dvs. at hun kontaktede alle negre (griner) og folk som så målgruppeagtige ud. Dem forsøgte hun helt klart kontakt med, og der kom det der ubehagelige stykke arbejde ind med at skulle rende ud i røven på hende osv. osv. Når vi kom hjem så skulle man så tjekke hvilke nogle, eller så havde hun små kort med alle mulige telefon numre, fordi så har hun så lige været rundt om hjørnet for at få et telefon nummer af én, som hun så kunne ringe til når hun var rigtig trængende og skulle, så ville han så komme med noget hash til hende. Og der var selvfølgelig en masse arbejde i det, med at dels holde øje med hende og få hende til at forstå at det holdt ikke. Der var så igen Katrine meget inde over, og det foregik igen så om aftenerne -Hvordan kunne du have styr på hvad hun havde af små sedler i baglommen med telefonnumre og sådan noget? -Fordi hun er den kaliber pige, og det er de alle sammen som regel, de vil sgu gerne opdages. Fordi de ved godt at de har et problem. Og de vil godt have konsekvenser og de vil godt have hjælp. De vil godt, hun ville godt være ligeså tjekket som Katrine og ville godt blive ligeså dygtig som os. -Så der var små åbninger? -Der var små åbninger. Rent faktisk så, også omkring det der tyveri, altså også mange gange handler det også om at ville være midtpunkt. At hvis man laver noget lort så bliver man automatisk midtpunkt. Og så har du mulighed for også at lave et drama. Hun er så lige startet på et, så jo mere drama jo bedre, jo flere konflikter jo mere midtpunkt. Så det handlede om at hun nogen gange direkte kunne finde på at lægge en seddel, og så skulle man så spørge: "Hvad er det for et telefonnummer?" - (efterligner pigestemme:) "Det siger jeg da ikke!" -Ja! (Griner) -Og så kunne man så spørge ind til det, ikke. Men de der hash ting, de var sådan meget heftige på dagen

30 Behandling …og implicit pædagogik
Defineret v. type af klienter/problemer Målgruppe Visitation Anamnese Klienten skal videre til det normale samfund Illusionen om det planlagte udviklingsforløb Absolut rolleadskillelse Tavshedspligt Tilbud Defineret udfra lokalkulturel niche - produktion Konkrete deltagere Tiltrækker selv deltagere Løbende referencer til deltagerpræmisser Deltager allerede i en produktiv aktivitet Planer revideres løbende Flydende rollefordeling Tillid, respekt Fællesskab

31 Case spørgsmål Hvilke diskurser, praksisregimer kan læses ud af pigernes kronikker? (Objekt, subjekt, mål, midler) Hvordan fremstilles pigerne, Vilde Læreprocesser, Københavns Kommune? Hvordan bliver pigerne deltagere i velfærdsstaten? Hvad bestemmer om ’hashrygning’ bliver udstødende eller ’stillads’?

32 Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år.
Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/rammesaet.php3?id=116 pr. november 2002) Jeg arbejdede med misbrugsproblematikker SM bad mig kommentere disse kronikker Et andet artefakt: Internettet De er fra maj jeg har også skrevet min kritik på samme hjemmeside


Download ppt "Hverdagsliv, interpellation og fremstilling"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google