Hvad siger virksomhederne (nogle af dem)? En survey udført af projekt Talentvejen.nu ved konsulent fra HVR og Finn Lundorff + flere fra skolerne. Efteråret.

Præsentationer af emnet: "Hvad siger virksomhederne (nogle af dem)? En survey udført af projekt Talentvejen.nu ved konsulent fra HVR og Finn Lundorff + flere fra skolerne. Efteråret."— Præsentationens transcript:

1 Hvad siger virksomhederne (nogle af dem)? En survey udført af projekt Talentvejen.nu ved konsulent fra HVR og Finn Lundorff + flere fra skolerne. Efteråret 2013. 24 virksomheder/15 brancher. Detail, kontor, smed, kok, tjener, anlægsgartner, frisør, vvs, automekaniker, elektroniktekniker, mediegrafiker, ……, ….., Et repræsentativt billede/fingerpeg der kan bruges i vores talentarbejde. + de erfaringer der er indhøstet til nu med virksomhedssamar- bejde siden efteråret. Outcome: vigtig og nyttig viden fra virksomhedssiden. Og afklaring af ”Har vi en god sag?” Ja, det har vi !

2 Hovedindtryk fra interviews: 3 spørgsmål fra virksomhederne går igen: ”Hvad er det nye?” ”What`s in it for me?” efterfulgt af: ”Hvad skal vi gøre (anderledes end det vi allerede gør) ?”

3 Holdninger og synspunkter – det generelle billede: * Virksomhederne synes det er vigtigt at arbejde med talenter for at få fagligt dygtige folk. * Virksomhederne ser talentudvikling som mulighed for udvikling af faget – at få udviklet ”de fremmelige i faget”. Flere ser her muligheden for at tone uddannelserne til dagens behov og krav. * Virksomhederne vil gerne samarbejde med skolerne om talentudvikling. Talentudvikling fordrer et tættere samarbejde mellem dem og skolen, hvilket de er klar til. * Virksomhederne vil kræve ekstra af talenterne (det gør de allerede i dag i forhold til de engagerede, de dygtige og hurtige elever). * Virksomhederne ser en fordel i at kunne spotte talenter sammen med skolerne, ofte på et tidligere tidspunkt. De ser ligeledes en fordel i muligheden for et bedre match af elever til deres virksomhed.

4 * Flere virksomheder udtrykker, at dette vil være muligheden for en god faglig sparring med skolen, hvilket de udtrykker er nyttigt for både dem og for skolens lærere. * Virksomhederne peger på, at en tæt dialog med lærerne om talentet og hans udvikling - hele uddannelsen igennem - vil give bedre gensidig forståelse og samarbejde med skolen. * Virksomhederne vil gerne bruge ekstra tid på talenterne og på samarbejdet med skolen, fx have faglige drøftelser med lærerne, komme som gæstelærere. Virksomhederne udtrykker stor villighed til at talenter kommer ud i småpraktikker, besøg på virksomheden og lignende. Også villighed til at undervisning foregår ude hos dem. * Mange af virksomhederne peger på, at de allerede differentierer opgaverne i forhold til den enkelte elev/lærling i forhold til hans niveau, så de ønsker klart svar på: ”Hvad skal vi gøre (anderledes end vi plejer)?”. Og ”Hvilke opgaver/-typer skal kategoriseres som talentopgaver?”. * Virksomhederne vil gerne have en ramme og struktur for talentforløb, men flere udtrykker at det ikke må være for bureaukratisk, ”Der er rigeligt med papir i forvejen”. Virksomhederne peger på, at skolerne skal være dem der igangsætter, organiserer og planlægger rammerne for talentforløb; skal være dem der koordinerer aktiviteter, der involverer virksomheden, o.s.v.

5 Nogle konkrete eksempler fra virksomhederne på sammen- hængen mellem uddannelse og udvikling af faget:  I den offentlige organisation er man på vej væk fra at uddanne HK kontorassistenten som generalist, der prøver lidt af hvert, til mere en specialist der kan arbejde mere selvstændigt og i dybden, fx indenfor indkøb og forhandling med leverandører.  Smede der arbejder i virksomheder, der arbejder meget specialiseret inden for fx medicinalindustrien, off-shore, skal kunne arbejde med dokumentation og sikkerhed/miljø på højt niveau; være dygtige svejsere inden for forskellige svejseteknikker (certifikat).  Anlægsgartnerne får mere og mere IT programmer til opgaveløsningen ind i huset.  E-handel bliver mere og mere udbredt inden for detail og engros- og handels- virksomheder.  Energiforanstaltninger betyder mere og mere inden for flere håndværksfag.  Muligheden for at skabe bedre forståelse mellem tjenere og kokke. Virksomhederne ser talenterne, som dè der skal arbejde med/stifte bekendtskab med det nyeste i faget.

6 Spurgt om ”Hvad kan særlige udfordrende/krævende opgaver for talenterne være?”, var nogle af svarene: tegningsforståelse (smede) svejseteknik (smede) deltage i planlægning af menukortet (kokke og tjenere) få kendskab til hvad man arbejder med på tegnestuen og i udviklingsafdelingen (kendskab til processer, planlægning, projektarbejde) ud på større byggeplads - følge formanden; deltage i byggemøder (håndværkere). dataindsamling og analyse (kontor, spedition) Indgå i arbejds-/projektgrupper (kontor, spedition) innovation og kreative processer (mediegrafiker) arbejde med opgaver på tværs af fag, fx renovere et hus (tømrer, vvs, elektriker m.fl.) arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed (mere af det, hvis man arbejder som smed i branche med høje krav fx offshore, medicinalindustri) svejselog og dokumentationskrav, fx smedearbejde i ovennævnte industrier lære om nyeste teknologi på fagområdet, fx arrangement med leverandør af produktionsudstyr (produktionsvirksomheder: elektriker, smed, industritekniker, m.fl) Og meget mere…. Se www.talentvejen.nu lærerværelset ”autentiske talentopgaver i virksomheden”www.talentvejen.nu Eksempel: håndværksfag

7 * Etablering af talentsamarbejde - hvad gør skolen? – hvad gør virksomheden? – hvad gør vi fælles? * Få gang i talentarbejdet sammen med ”talentvirksomhederne” (aftaler * forventningsafstemme * dialog og samarbejde * struk- tur) * Finde talentopgaver i samarbejde med virksomheden. grundforløb (20-25 uger) praktik H1 praktik H2 praktik H3 o.s.v. HG1 HG2praktik 10-15 uger på skolen i løbet af 2 år 1 år 2 år 3½ - 4 år 4 år Tekniske uddannelser Merkantile uddannelser

8