Case baseret undervisning EU-USA handelsaftalen TTIP

Præsentationer af emnet: "Case baseret undervisning EU-USA handelsaftalen TTIP"— Præsentationens transcript:

1 Case baseret undervisning EU-USA handelsaftalen TTIP
EU i undervisningen Case baseret undervisning EU-USA handelsaftalen TTIP

2 Kort om mig! Underviser på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Underviser i historie og samfundsfag primært på A-niveau Har 10+ års undervisningserfaring

3 Ambitiøst undervisningsforløb om et kompliceret EU-emne
Hvordan kan elevernes fanges og engageres i et undervisningsforløb, omkring en kompliceret handelsaftale mellem EU og USA – også kaldet TTIP? Forløb er gennemført i en 3.g klasse på A-niveau i november/december 2014

4 Min fagfortælling om EU
DEO debat DEO studieture NOTAT

5 Den fagdidaktiske trekant

6 Planen Hvad er TTIP og bliver TTIP til noget?
Hvilke fagligheder kan komme i spil i et undervisningsforløb om TTIP? Gennemgang af mit undervisningsforløb i 3y om EU, USA og TTIP. Spørgsmål?

7 TTIP som en wordle udgave af notat tilgået Europaudvalget

8 Hvad er TTIP? Transatlantic Trade and Investment Partnership
En bilateral handelsaftale mellem EU og USA Forhandlingerne foregår i øjeblikket mellem EU (kommissionen) og den amerikanske regering på tre hovedområder. En fjernels af de sidste toldsatser mellem USA og EU En fjernelse af tekninske handelshindringer. Dvs. at skabe fælles standarde i regler, godkendelsesprocedure og støtteordninger. Investor-stat-konflikløsning (ISDS) – En aftale om hvordan investeringer ”forsikres” mod lovgivning, der rammer virksomheders indtjeningsmuligheder

9 Bliver TTIP til noget? Når (hvis) Kommissionen og den amerikanske regering bliver enig om ordlyden i handelsaftalen, skal den godkendes af Ministerrådet og Europaparlamentet i EU og Kongressen i USA.

10 USA og EU Hvis TTIP bliver til noget står EU og USA sammen som de absolutte største aktører på et fælles marked, der står for 50% af verdens BNP og 30 % af verdenshandlen. TTIP vil give et sæt fælles regler angående markedsadgang og tekniske regler for salg af produkter på det transatlantiske marked.

11 EU, USA og TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?
Et fagligt forløb, der er empirisk, teoretisk, og handler om danske og internationale forhold. Det er et forløb hvor tydlige modsatrettede holdninger til økonomi og handel kommer udtryk Det er et forløb, der undersøger et konkret politik område i EU Det er et forløbe som inddrager en del kernestof fra bekendtgørelsen

12 Fagligheden i TTIP

13 TTIP og kernestof 1 Mikroøkonomi
Udbud og efterspørgsel - Fjernelse af toldsatser

14 TTIP og kernestof 1 Makroøkonomi
Fjernelse af toldsatser skaber en fri konkurrence på markedet Klassisk handelsteori – specialisering og arbejdsdeling med en velfærdsgevinst for alle Klassiske handelsteorier Moderne handelsteorier Adam Smith - absolutte fordele Linder – intraindustirel handel, der fokusere på handel mellem lande med en ens kultur

15 TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer

16 TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer
Fælles standarder en stor knast i forhandlingerne om TTIP Tekniske handelshindringer. Eksempelvis kan amerikanske østers ikke sælges i EU, fordi de er potentielt farlige. EU kræver at østers undersøges for bakterier før de kan sælges. USA undersøger det vand, som østers lever i for bakterier, men det lever ikke op til de krav, som EU stiller.

17 TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer
TTIP – gammel vin på nye flaske? Historisk udvikling. Overvindelse af handelshindringer mellem EU-lande gennem harmonisering og fælles standarder

18 TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer
Den store knast, er nok ikke om EU og USA kan blive enige om hvorvidt en østers er dårlig eller ej Den store knast er de bagvedlæggende politiske overvejelser, der karakteriserer EU og USA syn på fælles standarder

19 TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer
EU – forsigtighedsprincippet USA - Forikringsprincippet I EU er der en generel politisk holdning til at regulere inden for miljø, sundhed og på fødevareområdet, hvis der er mistanke om at et produkt kan være skadeligt. Hvis ikke østersen er blevet undersøgt, ved vi ikke med sikkerhed, om den er dårlig I USA er der en risikobaseret tilgang til regulering, der er baseret på videnskabelig evidens. Undersøgesler viser, at hvis der ikke bakterier i vandet er østersnes ikke syge

20 TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer

21 TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer

22 TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)
ISDS er en tribunal hvor investorer kan sagsøge myndigheder og kræve erstatning for lovgivning, der har skadet eller kan skade investorers investeringer!

23 TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)

24 TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)
Hvorfor er investeringsbeskyttelsesaftaler og ISDS nødvendige? Der er gode grunde til, at der eksisterer investeringsbeskyttelsesaftaler og ISDS. Danmark og EU er meget afhængige af, at vores virksomheder kan investere sikkert i udlandet, og at udenlandske investorer kan føle sig trygge ved at investere her. Begge dele skaber vækst og arbejdspladser. Investeringsbeskyttelsesaftaler giver virksomheder sikkerhed for, at de ikke udsættes for diskriminerende eller vilkårlig behandling i det land, hvor investeringen gøres. Det er reelle problemer mange steder i verden. Virksomheder kan møde urimelig behandling på forskellige måder. Det kan være i form af nationalisering, ekspropriation uden erstatning, åbenlys diskrimination, uberettiget inddragelse af licenser eller nægtelse af retten til at få en sag prøvet ved de nationale domstole. Virksomheder kan også udsættes for forbud mod hjemtagelse af kapi- tal eller overskud.

25 TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)

26 TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)
En demokratisk beslutning i Tyskland om at udfase atomkraft i 2022 har betydet at svenske Vattenfall, har lagt sag an mod den tyske stat ved Verdensbanken i Washington med henblik på at få en kompensation på €700 mio. for tabt fortjeneste på Vattefallens investeringer i atomkraftanlæg i Tyskland

27 TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)

28 Kernestof 4 Hvor kommer ideen til TTIP fra?

29 TTIP og kernestof 4 Bliver TTIP til noget?

30 Undervisningsforløb Introduktion og ”teaser” til forløb: EU og TTIP, økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? (kernestof og case) Generel introduktion til EU (kernestof) Holdninger til EU (kernestof) TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? (case) Studietur til Bruxelles (kernestof og case) EU i teoretisk perspektiv, drivkraften i EU’s udvikling (kernestof og case) Skriftligt arbejde

31 Materialer Forløbet tager udgangspunkt i grundbøgerne:
Det politiske Europa, 1. udgaven. Hans Branner ABC økonomi, 1. udgaven. Per Henriksen

32 Begynd altid med en lille “teaser”

33 Ligestillings “teaser”

34 1. Generel ”teaser” om EU Provoker gerne eleverne!

35 1. Generel ”teaser” om EU Ingen over eller ingen ved siden af Folketinget bortset fra EU!

36 1. Generel ”teaser” om EU Underbyg påstanden med undersøgelser, der viser hvor meget af dansk lovgivning, der stammer direkte eller inddirekte fra EU

37 1. Generel ”teaser” om EU EU bestemmer!

38 1. Generel ”teaser” om EU EU bestemmer!

39 1. Specifik ”teaser” om TTIP
Spillet om Verdenshandlen – debatmøde mellem Kenneth Haar (Corporate Observatory Europe) og Jens Ladefoged (IFS) – introduktion til TTIP

40 2. Generel introduktion til EU
Der er en række grundlæggende faglige begreber, sammenhænge og processor, som eleverne skal have styr på i forhold til at kunne forså EU.

41 2. Generel introduktion til EU
Lærerstyret gennemgang af EU’s historie Udvikling fra et Europa i krig til et Europa i fred Det demokratiske Europa cementeret i Københavner kriterierne Postmoderne staters udfordringer med suverænitetsbegreberne; formel suverænitet og reel suverænitet

42 2. Generel introduktion til EU
Elevstyret gruppearbejde om de politiske institutioner og lovgivningsprocessen herunder lobbyisme. Introduktion til EU på film: Gruppearbejde produceres på padlet

43 2. Generel introduktion til EU
Den parlamentariske styringskæde og det demokratiske underskud Europaudvalgets funktion

44 3. Holdninger til EU Integrationsområder i EU

45 3. Holdninger til EU

46 3. Holdninger til EU

47 4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?

48 4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?
Drypvis læring – virker godt Eleverne har været til debatmøde om TTIP, set møde i Europaudvalget, hvor Folketinget gav mandat til at indlede forhandlingerne. Nu læser de et Notat tilgået til Europaudvalget om TTIP

49 4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?

50 4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?
Notatet giver en faglig indsigt i hvad TTIP handler om ”Verden i følge Gram” et godt bud på en lyttende måde at opnå faglig insigt:

51 4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?
Økonomisk frihandelsaftale for hvem? Stater og forbrugere Big Business Flere arbejdspladser til det arbejdsløsheds prægede Europa “adskellige millioner nye arbejdspladser” Øget liberalisering af verdenshandlen på varer, tjenesteydelser og investeringer Billigere varer til forbrugere “Spar 126,90 på en ny Ipad og 132,60 kr på dine nye Nikesko” Mulig svækkelse af miljø- og sundhedsbeskyttelse, hvis der skal laves fælles regler og det ikke bliver EU’s forsigtighedsprincip, der gælder Specialisering, arbejdsdeling og velfærdsgivinst “EU + €120 mia., USA + €90 mia. verden +€100 mia” Markant lobbyarbejde fra Big Buisness for at indgå aftalen bla. på ISDS-området

52 4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?
Multilateral handelsaftaler Bilateral handelsaftaler Dansk politik som småstat at indgå multilaterale handelsaftaler i WTO-regi EU og USA ved godt at der er nye økonomier på vej (BRIK-landene), der potentielt kan true deres økonomise status som “supermagter” USA har været styrende i de multilaterale handelsaftaler i WTO USA har indgået eller er i gang med at indgå bilateralemed med Canada, Australine, Japan, New Zealand, Mexico og Chile WTO – “er stendød” og har været det siden starten af 00’erne EU er hoppet med på det bilateralet tog og har indgået handelsaftaler med Sydkorea (2011) og Canada (2013). Med forhandlingerne om TTIP er EU på vej i frihandelsaftalernes superliga! Fælles regler for hele verdenen Fælles regler for de lande, der har indgået aftaler i regionale områder.

53 5. Studietur til Bruxelles

54 5. Studietur til Bruxelles

55 5. Studietur til Bruxelles
EU’s historie og lovgivningsprocessen blev repeteret på Paralmentarium (gratis interaktivt museum)

56 5. Studietur til Bruxelles
Repetition af EU’s institutioner Besøg på “Reppen” – den danske regerings forlængede armi Bruxelles (Ministerrådet) Besøg hos kommissionen Besøg hos Anders Vistisen og Magrete Auken i Europa Parlamentet med dialog om holdningen til EU generelt, om frihandel og TTIP

57 6. EU i teoretisk perspektiv, drivkraften i EU’s udvikling
Hvad er drivkraften, målet og midlerne i det fortsat tættere EU samarbejde?

58 6. EU i teoretisk perspektiv, drivkraften i EU’s udvikling

59 7. Skriftligt arbejde – læring gennem skriftlige øvelser
Eleverne skriver en del undervejs i forløbet I gruppearbejdet om EU institutionerne og lovgivningsprocessen – på padlet I almindelige lektier I større skriftlige opgaver Notat opgave, efter at Notatet fra Europaudvalget var gennemgået Terminsprøve om tema i EU, med Notatopgave.