Journal Club 2 Fokus: “Framing af sundhed. Hvordan beskrives statiner og kolesteroler i dags- og ugepressen set i lyset af en inter- og intratekstuel budskabsdivergens”

Præsentationer af emnet: "Journal Club 2 Fokus: “Framing af sundhed. Hvordan beskrives statiner og kolesteroler i dags- og ugepressen set i lyset af en inter- og intratekstuel budskabsdivergens”"— Præsentationens transcript:

1 Journal Club 2 Fokus: “Framing af sundhed. Hvordan beskrives statiner og kolesteroler i dags- og ugepressen set i lyset af en inter- og intratekstuel budskabsdivergens” Hvad er Framing? Framing er en videreudvikling af forskningstraditionen agenda setting. Agenda settings hovedregel er at medierne er med til at danne grundlaget for vores opfattelse af verden. De ting som medierne sætter på dagorden er ting vi som mennesker finder interessante. McCombs og Shaw finder i deres banebrydende artikel ”The Agenda-Setting Function of Mass Media” fra 1968 ud af at 99.6% af de emner amerikanerne fandt interessante var omtalt i medierne. Deres hovedpointe er at medierne ikke kan påvirke hvad vi skal mene og tænke, men påvirker hvad vi skal mene og tænke noget om.

2 Journal Club 2 Hvad er framing? - fortsat Framing bliver også kaldet agenda setting af anden grad. Her arbejdes der videre på tanken om at medierne ikke er bestemmende for hvad vi tænker og mener om specifikke emner, men at medierne er med til at bestemme hvordan vi skal tænke og mene om disse emner. Framing arbejder med antagelsen om at mennesket forstår verden som: "a version of reality built from personal experience, interaction with peers, and interpreted selections from the mass media" Neuman et al. 1992 For nemmere at kunne procesesore og anvende de mange inputs og oplevelser vi får hver dag, strukturerer vi disse indtryk i kognitive mentale skemaer. Framing ”hjælper” os under denne proces til at placere vores indtryk i bestemte skemaer.... a frame defines the packaging of an element of rhetoric in such a way as to encourage certain interpretations and to discourage others. van der Pas 2014

3 Journal Club 2 Hvad er framing? – fortsat: Eksempler på sproglig framing fra vores hjemlige andedam. SU = Cafepenge Udlændingestyrelsen = Udlændingeservice Civile ofre = Utilsigtede skadesvirkninger Nedsat kontanthjælp = Starthjælp Krig = Kampagne Nepotisme = Netværk Nulvækst = Stagnation Generelt taler man om at hele tekster og ikke kun udsagn kan være framede i både negativ og positiv forstand. Der er i Orwellsk betydning i høj grad tale om nysprog.

4 Journal Club 2 Hvad er framing? – fortsat: Ofte er der tale om anvendelse af enkelte ord der forøger værdisættelse – eller et ditto der forringer. Praktisk framing for medicinere: Brugen af relative versus absolutte tal kan have stor betydning for vores tolkning af oplysninger. Et eksempel: Ny medicin nedsætter risikoen for sygdom fra 0,05 til 0,025 – altså med 50% i relative tal - eller 2,5% i absolutte tal. Melenka et al. fandt i et studie hvor mere end 20% af undersøgelsespopulationen led af forhøjet kolesterol følgende sammenhæng i forhold til en lignende problemstilling. Journal of General Internal Medicin Volume 8, 1993 Omvendt anvendelse af tallene er praktisk ved forøget risiko.

5 Journal Club 2 Hvad er framing? – fortsat: Framing er en del af forskningstraditionerne indenfor: –Socialvidenskab – primært fokus på politik og beslutningsprocesser –Psykologi – primært fokus på de mentale processer –Humaniora – primært fokus indenfor medier, kommunikation og retorik –(Medicin – primært fokus på læge/patient forhold) Framing kan anskues på 4 niveauer: Generelt taler man om at framing indenfor medieforskningen kan anskues på følgende vis: 1.Medie framing – karakteriseret som indholdet af medier. 2.Individ framing – kognitive processer der kategoriserer viden i et ikke-hierarkisk system 3.Framing som uafhængig variabel – undersøger effekten af framing. 4.Framing som afhængig variabel – undersøger årsagerne bag en bestemt framing

6 Journal Club 2 Framing kan anskues på 4 niveauer - fortsat: Opstiller man en simpel matrice opnås følgende kombinationer med hver sit forskningsfokus.

7 Journal Club 2 Effekten af framing: Dietram A. Scheufele(1999) opstiller på baggrund af matricen følgende kausalitet i forhold til framing, medier og publikum: Hvor: Frame building er den aktive udvikling af frames indenfor journalistikken. Frame setting er de dele af budskabet som virker fremtrædende eller vigtigt for modtageren. Individual-level effects of framing er den påvirkning framingen har på individet. Journalist as audiences er den feedbackmekanisme som journalister oplever som enkeltindivider.

8 Journal Club 2 Effekten af framing: Dietram A. Scheufele(1999) opstiller på baggrund af matricen følgende kausalitet i forhold til framing, medier og publikum: Hvor: Frame building er den aktive udvikling af frames indenfor journalistikken. Frame setting er de dele af budskabet som virker fremtrædende eller vigtigt for modtageren. Individual-level effects of framing er den påvirkning framingen har på individet. Journalist as audiences er den feedbackmekanisme som journalister oplever som enkeltindivider. Content analysis Survey og interview

9 Journal Club 2 Framing fokus – content analysis: Til undersøgelse af de danske medier er følgende tilgang anvendt: Sample: Artikler fundet ved søgninger på InfoMedia i perioden 1/7 - 2011 til og med 30/6 - 2014. Flere artikler indeholdt mere end et søgeord og derfor er n = 623 og ikke 714 Variable: Dato for udgivelse Antal ord i artiklen Indhold – hvad handler artiklen om Tema – kategorisering af indhold Kilder – Navngivning og optælling af kilder 1-6.

10 Journal Club 2 Foreløbige resultater - kvantitative: Indhold fordelt på medie

11 Journal Club 2 Foreløbige resultater - kvantitative: Indhold fordelt på medie – skaleret til 100%

12 Journal Club 2 Foreløbige resultater - kvantitative: Indhold fordelt på medie rekodet – skaleret til 100%

13 Journal Club 2 Foreløbige resultater - kvantitative: Antal kilder fordelt på medie:

14 Journal Club 2 Foreløbige resultater - kvantitative: Antal kilder (rekodet) fordelt på medie: Antal kilder (rekodet) fordelt på medie – skaleret til 100%

15 Journal Club 2 Foreløbige resultater - kvantitative: Antal kilder i forhold til indhold Antal kilder i forhold til indhold – skaleret til 100%

16 Journal Club 2 Karakteristika for BT: Gallup Kompasrose Undersøgelse Kontrolgruppe: Alle personer Kontrolgruppestr.: 4598 (000) / Stikprøve : 11708 Målgruppe: B.T. (H) Målgruppestr.: 374 (000) / Stikprøve : 4171 -60 60-89 90-109 110-139 140+ Affinitet Moderne (8,1% / 91) Moderne-individorienterede (12,3% / 101) Individorienterede (15,0% / 142) Traditionelle-individorienterede (13,0% / 124) Traditionelle (14,4% / 112) Traditionelle-fælleskabsorienterede (10,1% / 100) Fælleskabsorienterede (8,2% / 75) Moderne-fælleskabsorienterede (7,3% / 60) Center

17 Journal Club 2 Karakteristika for Politiken: Gallup Kompasrose Undersøgelse: Kontrolgruppe: Alle personer Kontrolgruppestr.: 4598 (000) / Stikprøve : 11708 Målgruppe: Politiken (H) Målgruppestr.: 432 (000) / Stikprøve : 3511 -60 60-89 90-109 110-139 140+ Affinitet Moderne (7,8% / 88) Moderne-individorienterede (6,2% / 51) Individorienterede (3,7% / 35) Traditionelle-individorienterede (2,5% / 24) Traditionelle (5,4% / 42) Traditionelle-fælleskabsorienterede (11,2% / 111) Fælleskabsorienterede (23,4% / 213) Moderne-fælleskabsorienterede (33,4% / 274) Center

18 Journal Club 2 Foreløbige resultater – kvalitative: Primært resultat: inter- og intratekstuel budskabsdivergens. Der viser sig en klar tendens til inkonsistens i forhold til vinkling, konklusioner og rådgivning uanset medie. Det være sig inden for den enkelte artikel såvel som på tværs af artikler og medie. Sagt med andre ord er der ingen rød tråd i forhold til hvad der er godt, skadeligt eller rigtigt at gøre i forhold til Statiner eller et godt heldbred. Eksempler på intertekstuel budskabsdivergens: Spændet i synet på Statiner går fra skadelige over harmløst til vidundermiddel i alle medier (-Femina) For lidt D-vitamin fremkalder demens (BT 15.1.13), mens for lidt giver prostatacancer (BT 11.11.12) D-vitamin er ikke godt (Politiken d. 26.11.11) Undgå pasta og ris (BT d. 16.6.12) Spis pasta og ris (BT d. 22.6.12 og igen 11.8.12) Eksempler på intratekstuel budskabsdivergens: Årsagen til hormonsvingninger divergerer alt efter eksperten der udtaler sig (BT. d. 4.5.13) Stenalderkost er enten skidt eller dårligt alt efter ekspert (Politiken d. 11.3.12) Meget divergerende holdninger til fedme og slankekure (BT.d. 23.10.13) Mulige forklaring: Journalistiske doxa/relevanskriterier (AVIS-K), manglende redaktionel linje og for korte deadlines.

19 Journal Club 2 Foreløbige resultater – kvalitative (fortsat): Generelle resultater i forhold til mediet: BT- Den hurtige hund: Sundhedsdiskursen er fragmenteret og ufokuseret. Søger gerne konfrontationen og det sensationelle. Benytter generelt flest kilder. Fokuserer på rådgivning og de seneste forskningsresultater. Anvender ofte udenlandske undersøgelser som baggrund for nyhed og inddrager danske forskere. Benytter mange faktabokse og test-dig-selv. Benytter Chris Macdonald og Lene Hansson som meningsdannere og selvbestaltede livsstilseksperter. Reportager med ofre for livsstilssygdomme er altid fokuseret på semikendisser fra medierne – tv. BT er hoforgan for meningsdannere og lobbyister – ikke mindst læger der ønsker at promoverer egen forskning/øge bevillinger.

20 Journal Club 2 Foreløbige resultater – kvalitative (fortsat): Generelle resultater i forhold til mediet: Politiken: Den holistiske giraf: Fokuserer på en holistisk forståelse af sundhed, med læseren som aktiv aktør. Det er den indre sundhed der tæller. Opridser sundhedsfelter for og imod i metaartikler - forsøger at give et overblik Bringer generelt flest nyhedsartikler. Rødvin anbefales ofte – endda i rigelige mængder. Er meget interesseret i et langt liv – ofte med udspring i kostvaner fra Middelhavet og Japan. Bente Klarlund er eneste toneangivende ekspert. Hvorfor det står så sløjt til med søvnen, er uvist. Måske er grunden, at de digitale medier får lov at køre videre i soveværelset, eller at der ikke skrues ned for kaffe, cola og chokolade i god tid før sengetid. Jeg håber i hvert fald ikke, at det er fokuseringen på en sund livsstil, der giver stress, tankemylder og søvnproblemer. Bente Klarlund Politiken d. 28.6.14

21 Journal Club 2 Foreløbige resultater – kvalitative (fortsat): Generelle resultater i forhold til mediet: Ude og Hjemme - den velmenende ronkedor: Relativt set er Ude og Hjemme dem der skriver mest om statiner, kolesterol og sundhed. Det er den indre sundhed der tæller. Fokuserer på rådgivning og har et arsenal af eksperter – mange af dem er virkelige profiler: –Jerk W. Langer = Sundhed uden recept. –Peter Qvortrup Geisling = Ha' det godt –Arne Astrup =Doktor slank –Anne-Marie og Henrik Münster = Familie, sex og samliv –Lise Bolting = Slankeklubben Savner en klar redaktionel linje – ingen af eksperterne er generelt enige. Sundhedsvirkningen af kaffe er meget i centrum – specielt filterkaffe. Mange artikler om at tabe sig – specielt børn. Det er den almindelige dansker der er i fokus. Arne Astrup mener at man er nødt til at læse Ude og Hjemme for at holde sig sund.

22 Journal Club 2 Foreløbige resultater – kvalitative (fortsat): Generelle resultater i forhold til mediet: Femina – den overfladiske græshoppe: Har som de eneste ikke skrevet om statiner. Fokus på rådgivning. Det er de hurtige løsninger der tæller. Anvender færrest kilder. Det ydre er i centrum – kroppen skal fremstå perfekt. Eksperterne er ikke uddannet udenfor sundhedsområdet på nær Brændgård og Wollesen. –Karin Pallisgaard – yogablogger og journalist –Thorbjörg – kendt fra tv og forfatter til bogen ”10 år yngre på 10 uger”. –Anna Bogdanova – Blogger der står bag ”21 dage til sprød(ere) silhuet”. –Per Brændgaard – forfatter til bogen ”Slank på ét sekund”. –Søs Wollesen – Fofatter til ”Sund mave sådan” Apriori antagelser om at stenalderkost og LCHF er det eneste der virker. Nettet konsulteres omkring ekspertviden. Ordet ”boost” er meget anvendt i overskrifter – som f.eks. i ”Sådan bikinibooster du” (24.4.13)