Arbejdstilsynets Markedsovervågning Information om Industrirobotter Lars Arly Rasmussen Maskinmester Markedsovervågningen.

Præsentationer af emnet: "Arbejdstilsynets Markedsovervågning Information om Industrirobotter Lars Arly Rasmussen Maskinmester Markedsovervågningen."— Præsentationens transcript:

1 Arbejdstilsynets Markedsovervågning Information om Industrirobotter Lars Arly Rasmussen Maskinmester Markedsovervågningen

2 Husk dialogen – spørg endelig

3 Disposition Hvorfor har Arbejdstilsynets Markedsovervågning fokus på industrirobotter? Hvad vil Arbejdstilsynet opnå med indsatsen? Hvad er Markedsovervågning – hvorfor MO – hvem er vi? Lidt om reglerne Hvem er fabrikant af en industrirobot? 5 nyttige fakta-spørgsmål fra værktøjskassen Tid til spørgsmål (Ombygning af maskiner)

4 Hvorfor har MO fokus på industrirobotter?
Robotteknologi er rigtigt spændende, men vi begrænser os i dag til industrirobotterne Robotter er kommet for at blive – og det er som udgangspunkt godt for arbejdsmiljøet

5 Hvorfor har MO fokus på industrirobotter?
På EU niveau er det besluttet, at en robotarm skal betragtes som en - ikke færdig maskine – en såkaldt delmaskine Vores erfaring har vist, at det medfører en række misforståelser omkring den sikkerhedsmæssige indretning og ikke mindst dokumentationen for den færdige applikation (maskine). Antallet af industrirobotter er i kraftig vækst – så hvis vi alle (myndighed, fabrikanter, integratorer, distributører, brugere) viser rettidig omhu, så kan der fremadrettet blive markedsført og installeret sikre industrirobotter. Arbejdstilsynet har med indsatsen ikke rettet fokus mod de allerede installerede industrirobotanlæg.

6 Hvad vil MO opnå med informationsindsatsen
Arbejdstilsynet Markedsovervågning anvender i denne sammenhæng en teori om, at kendskab til regler medfører, at man efterlever regler!! Den overordnede effekt af vores informationsindsats skal derfor være, at så mange som muligt får kendskab til gældende regler. Den afledte effekt af dette vil forhåbentlig være, at de robotapplikationer/ robotanlæg, der fremadrettet fremstilles og installeres, vil være sikre at anvende.

7 Markedsovervågning (MO)
Markedsovervågning er betegnelsen for myndighedens aktiviteter i forhold til at kontrollere og sikre, at produkter, herunder maskiner og delmaskiner overholder Maskindirektivets krav, når de markedsføres. Markedsovervågning er en forpligtelse for medlemsstaterne i EU. Markedsovervågning er en kontrol af produkterne i forhold til direktiverne for det indre marked. Disse sikrer varernes frie bevægelighed. Markedsovervågning omfatter også aktiviteter af forebyggende karakter (information o.l.). Arbejdstilsynet udfører markedsovervågning overfor en række direktiver og forordninger.

8 Hvad overvåges af MO-At ?
I dag taler vi om Maskindirektivet Rådets direktiv nr. 2006/42/EF.

9 Lov om indretning m.v. af visse produkter (’Produktloven’)
Lovbkg nr. 155 af 20. februar 2013 Gældende fra § 1. Lovens krav til indretning m.v. af visse produkter skal medvirke til at beskytte mennesker, husdyr, formuegoder og miljøet og sikre produkters frie bevægelighed i Den Europæiske Union.

10 Lov om indretning m.v. af visse produkter
Loven indeholder nogle få generelle pligter for fabrikanter, importører, distributører mv. Fabrikanten skal: Bringe sikre produkter i omsætning Sørge for at produktet er fremstillet efter bekg. udstedt medfør af loven. Importøren skal: Sikre at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser inden bringe i omsætning Distributøren skal: Bidrage til at produkter, som distributøren gør tilgængelige på markedet er sikre Kontrollere, at fabrikanten og importøren har opfyldt sine forpligtelser vedr. CE mærkning, brugsanvisning o.l.

11 Tilsyn med ‘produktloven’
Arbejdstilsynets Markedsovervågning (MO) fører tilsyn med, at CE mærkede maskiner mv. overholder reglerne, når de markedsføres, dvs. MO gennemfører sager mod fabrikanter, importører, distributører mv. Alment tilsyn foretager indberetning til MO om mangelfulde prod. MO prioriterer sagerne ud fra alvorlighed samt udbredelse Alment tilsyn fører som hidtil tilsyn med indretningen af maskiner mv. fremstillet til eget brug tilsynet er en del af et risikobaseret tilsyn der afgives påbud om anvendelse (AML) og indretning (PL) MO inddrages normalt ikke i disse sager

12 Bekg. 693/2013 om indretning mv. af maskiner
4. Maskiner m.v. må kun bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages, hvis de ikke udgør en risiko for personers sikkerhed og sundhed, og i givet fald for husdyr, formuegoder og for miljøet, hvis de installeres og vedligeholdes på passende vis, og anvendes til den forudsatte anvendelse eller under forhold, der med rimelighed kan forudses.

13 Maskindirektivets område
Direktivet finder anvendelse på følgende produkter Maskiner b) udskifteligt udstyr c) Sikkerhedskomponenter d) Løftetilbehør e) kæder, tove og stropper f) aftagelige mekaniske kraftoverføringsaksler g) delmaskiner.

14

15 En ”rigtig” maskine "maskine"
− en samling af indbyrdes forbundne dele eller komponenter, hvoraf mindst en er bevægelig, forsynet med eller beregnet til at blive forsynet med et andet drivsystem end den menneskelige eller animalske kraft anvendt direkte, og samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse − en samling som omhandlet i første led, som kun mangler tilslutningselementer til anvendelsesstedet eller for tilslutning til energikilder og drivkraft − en samling som omhandlet i første og andet led, der er installationsklar, men som først er funktionsklar efter montering på et transportmiddel eller installation i en bygning eller en konstruktion − samlinger af maskiner som omhandlet i første, andet og tredje led eller delmaskiner som omhandlet i litra g), som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styres således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion − en række dele eller mekaniske komponenter, hvoraf mindst en er bevægelig, som er indbyrdes forbundne, bestemt til løft af byrder, og som udelukkende drives ved menneskelig kraft

16 1.1.2. Principper for integrering af sikkerheden
a) Maskinen skal konstrueres og fremstilles således, at den kan fungere og kan betjenes, indstilles og vedligeholdes, uden at personer udsættes for risiko, når disse operationer foretages på de betingelser, der er foreskrevet, men også under enhver forkert brug heraf, der med rimelighed kan forudses. Formålet med de foranstaltninger, der træffes, skal være at fjerne enhver risiko i maskinens samlede, forventede levetid, herunder også i transport-, monterings-, afmonterings-, frakoblings- og skrotningsfaserne.

17 b) Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten eller dennes repræsentant tage hensyn til følgende principper i den anførte rækkefølge: så vidt muligt fjerne eller mindske risiciene (integrering af sikkerheden ved konstruktion og fremstilling af maskinen) træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger mod de risici, som ikke kan fjernes give brugerne oplysninger om de tilbageværende risici som følge af, at de trufne beskyttelsesforanstaltninger er ufuldstændige, anføre, om en særlig uddannelse er påkrævet, og meddele, om personlige værnemidler er nødvendige.

18 c) Ved konstruktion og fremstilling af maskinen og ved udarbejdelse af brugsanvisningen skal fabrikanten eller dennes repræsentant tage hensyn til ikke blot maskinens tilsigtede brug men også forkert brug, der med rimelighed kan forudses. Maskinen skal konstrueres og fremstilles således, at det undgås, at den anvendes på en unormal måde, hvis en sådan anvendelsesmåde indebærer en risiko. Hvis det er relevant, skal brugsanvisningen indeholde oplysninger til brugeren om de måder, som det erfaringsmæssigt bør frarådes at anvende maskinen på.

19 Definitionen af ”fabrikant”
"fabrikant": enhver fysisk eller juridisk person, der konstruerer og/eller fremstiller en maskine eller delmaskine, der er omfattet af dette direktiv, og som er ansvarlig for maskinens eller delmaskinens overensstemmelse med dette direktiv, med henblik på markedsføring under eget navn eller mærke eller til eget brug. Er der ikke nogen fabrikant som defineret ovenfor, anses enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører eller ibrugtager en maskine eller delmaskine, der er omfattet af dette direktiv, som fabrikant!

20 Hvem er fabrikant af den ”færdige” industrirobot?
Brug lige 2 minutter med sidemanden og kom med et bud på, hvordan vi fastlægger fabrikantansvaret i forhold til industrirobotten.

21 5 nyttige fakta-spørgsmål fra værktøjskassen
Nr. 1 Hvilket formål har industrirobotten? Sørg for at fastlægge den nærmere anvendelse. Sæt ord på – det letter opgaven med at risikovurdere og især med at udfylde dokumentationen.

22 5 nyttige fakta-spørgsmål fra værktøjskassen
Nr. 2 Er pladsforholdene i orden? Sørg for en god placering og brug tid på at få styr på logistikken. Husk at der indføres ny teknologi og som regel helt nye rutiner.

23 5 nyttige fakta-spørgsmål fra værktøjskassen
Nr. 3 Er fabrikantansvaret for den færdige applikation fastlagt? Sørg for at der foreligger en helt klar aftale om, hvem der påtager sig fabrikantansvaret. Opgaverne kan fordeles undervejs i fremstillings- og installationsfasen – men der er én, der skal underskrive overensstemmelseserklæringen.

24 5 nyttige fakta-spørgsmål fra værktøjskassen
Nr. 4 Er der styr på risikovurderingsprocessen for den færdige applikation? Robotarm – værktøjer – emner Skal risikovurderes hver for sig og ikke mindst sammen. Der forefindes harmoniserede standarder. EN/ISO12100 EN/ISO del 1 og del 2

25 5 nyttige fakta-spørgsmål fra værktøjskassen
Nr. 5 Forefindes der dokumenter og mærkning? Der skal foreligge en brugsanvisning (generel brug, vedligeholdelse, rengøring, reparation). Der skal foreligge en overensstemmelseserklæring. Der skal være en mærkeplade. Der skal være CE mærkning af den ”færdige” industrirobot.

26 Tid til spørgsmål!

27 Ombygning af maskiner EU KOM guide § 72: Maskindirektivet gælder også maskiner, der er bygget på brugte maskiner, som er blevet omdannet eller ombygget i så væsentlig grad, at resultatet må anses for at være en ny maskine. Spørgsmålet er, hvornår ombygningen af en maskine anses for at være fremstilling af en ny maskine i henhold til Maskindirektivet?

28 Ombygning af maskiner Arbejdstilsynets præcisering: Ved vurdering af væsentlighed af ændringen lægges der vægt på, om maskinens og dens risici har ændret karakter. Eks. automatisering af manuel betjent maskine. Den, der CE-mærker maskinen på ny, har pligt til at sikre sig, at alle maskindirektivets krav er opfyldt, Herunder, at der er foretaget en risikovurdering og der foreligger teknisk dokumentation på den samlede maskine.

29 Ombygning af maskiner Hvis der foretages modifikationer på maskinen, som ikke medfører, at den skal CE-mærkes på ny, skal den der foretager modifikationerne opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i MD bilag I, mht. modifikationerne. Der skal altså foretages risikovurdering af de ændringer, der foretages, og det skal sikres, at farer er imødegået iht. MD bilag I, og der skal udarbejdes dokumentation for ændringerne.

30 Fakta ark vedrørende regler
Maskindirektivet 2006/42/EF. Lov om visse produkter nr. 155/2013. Bekendtgørelse om maskiner nr. 693/2013 Bilag 1. Standarder er frivillige at anvende, men fastlægger et sikkerhedsmæssigt niveau ”State of the art”. EN/ISO del 1 og del 2.