Farveplanlægning. Farveplanlægning er en vigtig del af Malerens daglige arbejde, dette kan angribes på mange forskellige måder. Farveplanlægning på stedet.

Præsentationer af emnet: "Farveplanlægning. Farveplanlægning er en vigtig del af Malerens daglige arbejde, dette kan angribes på mange forskellige måder. Farveplanlægning på stedet."— Præsentationens transcript:

1 Farveplanlægning. Farveplanlægning er en vigtig del af Malerens daglige arbejde, dette kan angribes på mange forskellige måder. Farveplanlægning på stedet ved hjælp af farvekort og opstrøg af farveprøver. Pespektiv skitser eller optalter der viser rummet med de tænkte farver. Modelbyggeri af rummet med de tænkte farver. Farveplanlægningsprogram til PC. Farvemanual. Areal og farveskitse. Strukturering. Det vil selvfølgelig afhænge af kundens ønsker og pengepung hvilken løsning man vælger.

2 Farveplanlægning. Før man begynder sin farveplanlægning er der mange ting der skal tages hensyn til. Fastlagte farver, som f.eks. Tæpper, møbler, billeder, omgivelser. Hvem er kunden, alder, livsstil, smag, osv. Ønsker kunden en bestemt stemning i rummet. Hvad skal rummet bruges til, ophold, gennemgang, hvile, osv. Overflade på de emner der skal malebehandles. Lysforhold. Byggestil. ( Stil form og farve ) Æstetiske overvejelser. Hvad gør man/ gør man ikke. Dette kan være meget traditionsbundet.

3 Uha! Uha! Hvordan griber vi lige det an?????
Nogen forslag???

4 Go`Ide`Vi holder et byggemøde!

5

6 Eks. På farveplanlægning.
Her udført som perspektivskitser

7 Eks. På farveplanlægning.
Her udført som modelbyggeri.

8 Areal og farveskitse En areal og farveskitse angiver placering og areal af farvefordeling. En god og forholdsvis let måde at lave farveplanlægning på. Loft Væg Ka r m Strukturering Dør Bord stol Panel Gulv

9 Strukturering En strukturering viser den procentvise fordeling af farver i en dekoration eller et billede.

10 Strukturering Forsøg at placere de forskellige farver så de ikke støder op til hinanden, dette kan måske ikke helt undgås hvis der er overvægt af en farve, der må ikke dannes mønster.

11 Kontraster

12 Egenkontrast De enkelte kulører sættes op mod hinanden for fuld styrke. Enhver farve har sin egen strålekraft, primærfarvernes er størst.

13 Egenkontrast De sekundære farvers egenkontrast er knap så tydelig, strålekraften mindre.

14 Egenkontrasten svækkes ved sammenstilling med hvidt.

15 Egenkontrasten forstærkes ved sammenstilling med sort.

16 Egenkontrast Der er forskel i farvernes strålekraft, violet kræver således et større areal end gul for at give indtryk af lige meget af hver. Ittens forholdstal: Gul/Violet 1/4 – 3/4 Orange/Blå 1/3 – 2/3 Rød/Grøn 1/2 – 1/2

17 Piet mondrian anvendte hyppigt egenkontrasten i sine kompositioner.
Composition A 1923

18 Komplementærfarvernes placering i NCS

19 Komplementærkontrast G-R
Komplementærfarver har stor indbyrdes kontrast idet de fremhæver hinandens og egen farvestyrke. Man kan som her lade dem kæmpe, de vil så stå og flimre. Grunden til at rød og grøn flimrer er at de har præcis samme lysstyrke.

20 Komplementærkontrast G-R
Komplementærfarver har stor indbyrdes kontrast idet de fremhæver hinandens og egen farvestyrke. Eller man kan dæmpe den ene. Og herved dæmpe deres kamp.

21 Komplementærkontrast
Y20R + R80B Foruden at være komplementære danner disse to kulører også lys-mørke kontrast.

22 Komplementærkontrasten
Gulorange-blåviolet

23 Lys-mørkekontrast Her den ultimative lys mørkekontrast Sort-Hvid.
Kaldet den grafiske kontrast

24 Eks. På lys-mørkekontrast.

25 Lys-mørkekontrast. Hvis man sætter en mørk farve øverst vil der opstå en trykkende virkning.

26 Lys-mørkekontrast. Omvendt kan man opnå en lettere virkning ved at sætte en lys farve foroven.

27 Eks. På lys-mørkekontrast.
W Eks. På lys-mørkekontrast. Her vist på egenskabslinien kulørthedslighed, samme indhold af kulør. 1040-R70B 50 C 5040-R70B S

28 En gul virker kraftigere på en sort baggrund end på en hvid
Lys-mørkekontrast 1 En gul virker kraftigere på en sort baggrund end på en hvid

29 Lys-mørkekontrast 2 Violet virker lys på den sorte baggrund og kraftigere på en hvid baggrund.

30 Kulde-varme kontrast Varme farver virker som om de er tæt på, kolde farver virker mere fjerne.

31 Med en varm farve kan man trække en væg tættere på.

32 Med en kold farve kan man få en væg til at virke længere væk.

33 En stærk nuance har høj kvalitet, en dæmpet nuance har lav kvalitet.
Kvalitetskontrasten En stærk nuance har høj kvalitet, en dæmpet nuance har lav kvalitet.

34 Eks. På kvalitetskontrast.
W Eks. På kvalitetskontrast. Her vist på den egenskabslinie vi betegner som kulørthedscentreret. Samme procentvise forhold mellem sort og hvid. C Lav kvalitet. Høj kvalitet S

35 Simultan kontrast. Simultan kontrasten opstår i grænseområdet mellem farver, Hvis man betragter disse gråtoner hver for sig vil kontrasten ikke være så tydelig som når de betragtes sammen. Simultant betyder noget der sker samtidigt.

36 Simultan kontrast Her er farverne spredt ud og kontrasten mellem dem er ikke længere så tydelig som før.

37 Simultan kontrast Selvom den lyseblå linje langs midteraksen ikke fylder så meget, ætser den sig næsten ind på nethinden fordi den forstærkes af sin rødorange nabo og der opstår vibrationer i grænseområdet. Den ellers rolige komposition får tilført liv.

38 Simultan kontrast Den lyse blågrønne stribe virker grønlig på den blå baggrund, på den grønne baggrund virker den mere blå.

39 Kvantitetskontrast Kvantiteskontrasten er modsætningen mellem forskellige mængder af farve.

40 Successiv kontrast Hvis øjet fast holdes på en farve i et tidsrum og man derefter flytter blikket bort, dannes et imaginært efterbillede af den iagttagede farves komplementærfarve.

41 Successiv kontrast Hvis øjet fast holdes på en farve i et tidsrum og man derefter flytter blikket bort, dannes et imaginært efterbillede af den iagttagede farves komplementærfarve.

42 Successiv kontrast Hvis man f.eks. maler en væg i et rum rød og de øvrige hvide vil der danne sig et grønt skær på de hvide vægge efter en tids betragtning.

43 Successiv kontrast Dette vil kunne fjernes ved at betone eller brække den hvide med en smule af den røde i den hvide maling.

44 Successiv kontrast Hvis øjet fast holdes på en farve i et tidsrum og man derefter flytter blikket bort, dannes et imaginært efterbillede af den iagttagede farves komplementærfarve.

45 Blandet kontrast. Hvis man intenst betragter en rødorange flade og derefter flytter blikket til en gul, vil den gule synes grøn fordi den blandes med det blå efterbillede af den orange.

46 Kontrasten mellem aktive og passive farver
Kølige rødviolette farver er stækt aktiverende Varme gulgrønne farver er passive.