Målstyret læringsreform

Præsentationer af emnet: "Målstyret læringsreform"— Præsentationens transcript:

1 Målstyret læringsreform
i Gribskov Kommune Skriv måned/år 18. januar 2007

2 Program for workshop Velkomst og rammesætning v./KL
Oplæg om målstyret læringsreform i Gribskov Kommune set fra forvaltningen v./ centerchef Lisbeth Due set fra skolen v./ skoleleder Peter Brixen Spørgsmål og refleksioner fra deltagerne Afrunding af debatten. Tak for nu.

3 Målstyret læringsreform
Fra Folkeskolereform til Læringsreform Sammenhængende tilgang 0-18 år Fra nationale mål til politisk besluttede kommunale mål Skift i styringstilgang på alle niveau (politisk, forvaltning, på skolerne) Styring på mål – væk fra rammestyring Fra indsats til resultat og effekt

4 Med udgangspunkt i... Målene sættes af... Pædagog eller lærer i sam-
arbejde med barn og forældre Mål for barnet Fælles mål Pædagogiske læreplaner Mål for læringsrum Team af pædagoger/lærere i sam- arbejde med DPL/afdelingsleder Skolens/dagtilbudsområdets resultataftale Lokale mål Kommunale mål Børne- og ungepolitikken Resultatinformation Ledelsesteam i samarbejde med chef/direktør Kommunale mål Nationale målsætninger Resultatinformation Byrådet Nationale mål Regeringen Vi ”taler” her ifjt. Lokale mål alene til skole + DT Det bliver vi nødt til at formulere anderledes. Der vil også være ”lokale” mål for tværgående funktioner Som udledes af kommunale mål tænker jeg./sried

5 De 5 kommunale mål 1. mål, faglige resultater: Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund. 2. mål, sociale kompetencer: Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber. 3. mål, trivsel: Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes. 4. mål, fremmøde: Alle børn og unge har højt og stabilt fremmøde i skolen. 5. mål, ungdomsuddannelse: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

6 Resultatmål / indikatorer
Mål nr. 1, faglige resultater: • Andelen af børn med dårlige resultater i sprogvurdering, vurdering af talforståelse og i de nationale test i dansk og matematik reduceres år for år • Andelen af de allerdygtigste børn i dansk og matematik stiger år for år • Andelen af børnene, der har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse og er gode til at læse og regne i de nationale test, øges • Andelen af klasser med resultater, der i nationale test i dansk og matematik ligger signifikant over deres socioøkonomiske reference, øges år for år

7 Målopfølgningssamtaler x 4 Ledelsesinformation
Hvordan føres ned i styringskæsen? Resultataftaler Resultatløn Målopfølgningssamtaler x 4 Ledelsesinformation

8 Hvordan understøtter forvaltningen skolerne?
Ledelsesinformation Fælles system til understøttelse af arbejdet med læringsmål og elevplaner Fælles satsning med ansættelse af læringsvejleder Kompetenceudvikling skoleledelser . AP Møller

9 Hvordan ledelsesmæssigt?
Lede og organisere med udgangspunkt i læringseffekt: Evaluering og analyse Dialog om pædagogisk praksis Forskningsbaseret praksis Feedback

10 Hvordan kan det gribes an?
Fælles kompetenceudvikling – fra undervisning til læring Vejlederkorps: Hvordan vejledning? (konkrete forventninger) Konkretisering af læringsmålstyret undervisning (ind i maskinrummet, sidemandsoplæring......) Samtaler med lærerne med fokus på læring og resultater Formelle og uformelle

11 Opsamling og brug af resultater
Dansk-, matematik- og nationale tests. Et årshjul med en reel opfølgning – hvem gør hvad? Fokus på den enkelte elevs progression Bearbejdning af data, så det viser effekten/læringen (ledelsesinformation) Dialog om effekten – ikke hensigten