Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg.

Præsentationer af emnet: "Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg."— Præsentationens transcript:

1

2 Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg  87 27 13 94  mthej@vibamt.dk

3 ”Det Våde”

4 ”Det Våde” - Oversigt Mange systemer og mange platforme Flere systemer dog vidt udbredt og udviklet af ”professionelle” Enkelte amter skiller sig ud ved mange forskellige/få fælles systemer Data fra national overvågning indgår som en (mindre) delmængde af data i de lokale systemer Få data stadig på papir eller hos konsulent

5 ”Det Tørre” Lokale/regionale data Nationale data (NOVANA) Amt MS AccessFil-baseret GIS (MapInfo/ArcView)OracleMS SQL ServerMS SQL-Server (fælles database) København Roskilde Frederiksborg Storstrøm Vestsjælland Fyn Vejle Ribe Sønderjylland Århus Ringkjøbing Viborg Nordjylland Bornholm

6 ”Det Tørre” - Oversigt Mange systemer, men forholdsvis få platforme Ingen systemer vidt udbredt De fleste systemer IKKE udviklet af ”professionelle”. Data fra national overvågning indtastes separat i national Internet-baseret database Mange data stadig på papir eller hos konsulent Mange data i fil-baserede regneark, GIS mm.

7 Konklusioner 50-75% af amternes natur- og miljødata er i dag på en ”tilgængelig” form, dvs. i moderne åbne databasesystemer. Resten af data er svært-/u-tilgængelige på papir, hos konsulenter, i fil-baserede regneark, GIS mm. AMTERNE besidder langt hovedparten af data. Mindre del af data (indsamlet i forb.m. national overvågning mm.) findes OGSÅ hos staten.

8 DATA

9 Miljøportalen

10 Miljøportalen - Formål Give bedre information og service til offentligheden Skabe uhindret adgang til miljødata på tværs af administrative grænser Skabe lettere og bedre adgang til miljødata for den interesserede borger eller interesseorganisation Styrke grundlaget for etablering af virtuel forvaltning Skabe bedre muligheder for udveksling af data mellem myndigheder Skabe bedre og billigere IT-løsninger

11 Miljøportalen – Indhold og Adgang I første omgang overfladevand, grundvand og jordforurening, samt en landsdækkende arealinformation På længere sigt flere fagområder, som f.eks. naturdata og virksomhedsdata Flere parter stiller miljødata og viden til rådighed via Miljøportalen Som udgangspunkt skal alle data på Miljøportalen være offentligt tilgængelige Mulighed for at mærke enkelte data, så kun brugere med specielle rettigheder kan tilgå disse data Muligt at fremsøge data via SQL-søgefunktioner eller lign. Databasen bag Miljøportalen skal være tilgængelig for privilegerede brugere Adgang til Miljøportalen via en web-browser

12 Miljøportalen - Funktionalitet Brugerflade med geografisk informationssøgning (GIS-brugerflade) Tilknyttes en eller flere eksterne databaser Integration mellem de amtslige miljøsystemer og Miljøportaldatabasen/- erne, som sikrer en automatisk opdatering af Miljøportaldatabasen/-erne med data fra de amtslige miljøsystemer Skal til stadighed indeholde korrekte og opdaterede informationer, og skal derfor som udgangspunkt opdateres automatisk én gang i døgnet med data fra de amtslige systemer Modernisering af dataudvekslingen mellem miljømyndighederne, som i dag for en stor dels vedkommende foregår i STANDAT, således at udvekslingen i højere grad baserer sig på brugen af XML Kvalitetssikring af data foretages som udgangspunkt ikke i Miljøportaldatabasen, men hos dataskaber (amt eller stat) I forbindelse med dataoverførsel til Miljøportalen foretages dog en yderligere kvalitetssikring af data svarende til den, de statslige parter i dag udfører i forbindelse med modtagelse af indberetningsdata Mulighed for at downloade miljødata og temakort, ligesom der skal være fri adgang til ”rådata” for de, der har interesse i dette

13

14

15