Ernæring – hvorfor og hvordan?

Præsentationer af emnet: "Ernæring – hvorfor og hvordan?"— Præsentationens transcript:

1 Ernæring – hvorfor og hvordan?
Mona Mikkelsen Aut. klinisk diætist Nov. 2014

2 Er det stadig et problem?

3 Underernæring En ukendt lidelse for de fleste danskere
De svageste rammes: patienter og ældre Konsekvenserne er mange Kan identificeres Årsag er velkendt Kan behandles Vi ved, hvad det er, hvad det skyldes, hvordan vi identificerer og behandler – men er det et problem?

4 ”Underernæring – det skjulte samfundsproblem” 2014

5 Identifikation at underernæret pt
Identifikation at underernæret pt. Primær ernæringsscreening inden for 24 timer - SST BMI < 20,5 og/eller Vægttab > 5% af sædvanlig vægt indenfor en måned– og/eller 1 uges kostindtag <75% af det nødvendige behov Der findes ingen biokemisk markør for ernæringstilstanden Fx. serumproteiner(albumin, præalbumin m.v.): Inflammationsgraden ,hydreringstilstand – ikke ernæringstilstand ”Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsrisiko. SST 2008”

6 Konsekvenser af underernæring
Øget risiko for infektioner Forlænger indlæggelsestid Forlænger og forringer genoptræning Forlænger sårheling Nedsætter muskelfunktion Nedsætter respirationsfunktion Øget mortalitet Forringet livskvalitet Økonomiske konsekvenser: Den gennemsnitlige indlæggelse er 50% dyrere for en underernæret patient sammenlignet med en ikke underernæret. ( Reilli JJ.Hull SF, Albert N, Waller A, Bringardener S: Economic impact of malnutrition: amodel system for hosptalized patients; J Par Ent Nutr 1988; 12: )

7 Konsekvenser - fortsat
Long et al (JPEN 1979;3:452-6) viste som de første at REE var øget hos patienter med feber og infektion (op til 80%) At underforsyning med energi giver dårligere prognose for patienter er veldokumenteret i mange undersøgelser En stor udfordring: Spis mere end du er vant til under indlæggelse, på trods af nedsat appetit!!!!

8 Ernæringsscreening på akut afdeling
Udfordringer: Kort indlæggelses tid – relevans? Kan opleves tidsforstyrrende / irellevant Svært at tale med pt. om vægt, mad og drikke Udfordringer mht. til at veje pt.

9 Relevans af ernæringsindsats til akutte patienter
SST anbefaler screening inden for 24 timer Komplikationer kan reduceres ved tidlig identifikation og intervention Akut syg: øget energiomsætning Akut syg: øget muskelnedbrydning Ca. 20% er i ernæringsrisiko ved indlæggelsen Ca. 25% får dækket ernæringsbehov under indlæggelse Knap ½ delen udskrives til primær fx hjemmepleje

10 Årsager til underernæring
Kvalme Appetitløshed Smagsforstyrrelser Feber Manglende tilbud om sufficient ernæring Manglende hjælp i spisesituationen Psykiske / sociale årsager Manglende opmærksomhed Manglende viden Manglende prioritering

11 Optimal indsats Ernæringsscreening Ernæringsplan Intervention Epikrise

12 Konkrete ernæringsråd
Mad /drikke Bør tilbydes Kan minimeres Drikkevarer Energirige drikkevarer Fx sødmælk, juice, saftevand + sodavand m. sukker, kakao med fløde Vand, sort kaffe/te, light saft/sodavand (Uden energi) Brød Tynde skiver, fiberfattigt, lyst brød, kiks, croissant Rugbrød, groft brød (Fiberholdigt – øget mæthed) Mejeri Højt fedtindhold Fx ost 45+/70+ Min. sødmælksyoghurt Light produkter fx ost , yoghurt (Væsentlig energireduktion) Kartofler/Ris/Pasta Hvide ris og pasta, kartoffelmos Fuldkornsris / pasta Kød, fisk, æg Over 10g fedt/100g, fede fisk og æggeretter. Ekstra pålæg – mindre brød Magre kødprodukter Grøntsager Stuvet, legeret i fx suppe, oliven, avocado, ristede løg Rå / kogte grøntsager alene (stor volumen, højt fiberindhold, lavt energiindhold)

13 Konkrete ernæringsråd - fortsat
Mad /drikke Bør tilbydes Bør minimeres Frugt Syltet, grød, tørret Rå / frisk frugt (stor volumen, højt fiberindhold, lavt energiindhold) Andet Sukker, honning, desserter, is, kager, slik, chokolade, marcipan, nødder, chips, flæskesvær (58g protein + 40g fedt pr 100g) Antal måltider 6-8 måltider dagligt 3 hovedmåltider (Kun 50% af energien fås fra hovedmåltider v. undervægt) Konsistens Obs på evt. dysfagi Tilbyd den rette konsistens At overse behov for ændret konsistens (Mad kan levnes alene pga. forkert konsistens)

14 Andre patienter med særlige ernæringsbehov
Diabetes – ved undervægt skal dette prioriteres – dog altid obs. på BG Cøliaki Bariatri Laktoseintolerans /mælkeproteinallergi KOL Ældre svækkede patienter Pt. med behov for parenteralernæring, sondeernæring, ernæringsdrikke

15 Hvem har ansvaret? Uenighed blandt læger og sygeplejersker mht. ansvarsplacering Mangel på fokus kan skyldes mangel på ansvar Mangel på viden kan skyldes mangel på ansvar Hvem skal : Screene? Lave ernæringsplaner? Iværksætte interventionerne? Sikre at ernæringsstatus medbringes i epikrisen?

16 Hvad kan gøres? Start med ”lavt hængende frugter”
Sikre ansvarsplacering Udpege nøglepersoner Afklar nuværende ernæringsindsats : Screening Ernæringsplaner Iværksættelse af interventionerne Sikring af ernæringsstatus i epikrisen Nuværende tilbud af mad og drikke – Hovedmåltider + mellemmåltider Afdæk forslag til forbedringer Hvor der er fokus, opbakning og ansvarsplacering ses de bedste resultater!!!

17 Hvad sker der hvis vi ikke gør noget?

18

19 Efter udskrivelsen Ernæringsrådet. Ingerslev J. et al. 2002
Ernæringstilskuddene skal gives i lang tid, afhængig af vægttabets størrelse. 2-4 kg vægttab: 2-3 måneders næringstilskud. 4-6 kg vægttab: 4-6 måneders næringstilskud. Over 6 kg vægttab: et halvt til et års næringstilskud

20 Eksempler på konkrete tiltag
Udpeg kostnøgle personer Vurder nuværende tilbud af mad og drikkevarer Tal med patienterne Hvor og hvordan skal måltiderne tilbydes Muligheder for mad og drikke til rådighed hele døgnet Køleskabe og skabe fyldt med gode tilbud Undervisning og fokus hos hele personalegruppen Altid ekstra tilbud ved alle måltider fx chokolade, chips, ernæringsdrik osv. Udarbejd skabeloner til ernæringsscreening, ernæringsplaner og epikrise notater

21 Ernæringsscreening Ernæringsplaner Kostregistreringer
Eksempel på skabelon til ernæringsepikrise ”Den Danske institutionskost, bilag 10 – SST” Der ses endvidere eksempler på: Ernæringsscreening Ernæringsplaner Kostregistreringer HUSK! Mange muligheder for henvisning til vejledning i primær: søg på fx diætist Favrskov Kommune

22 Har vi råd til at lade være?