Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Uddannelsesophold og afbrud/ikke-afbrud Uilu Pedersen, cand.psyk. Sisimiut

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Uddannelsesophold og afbrud/ikke-afbrud Uilu Pedersen, cand.psyk. Sisimiut"— Præsentationens transcript:

1 Uddannelsesophold og afbrud/ikke-afbrud Uilu Pedersen, cand.psyk. Sisimiut uipe@aqqut.gl

2 Speciale om Grønlandske studerende i Danmark (på videregående uddannelse i Danmark). Input til diskussion. Præsentationen følger de ting der løbende gik op for mig i løbet af speciale processen.

3 Indledende undren Gymnasiet Studiet i Danmark Ingen dybere forklaring/forståelse(?) Hvad kunne al den snak om frafald på uddannelserne være et udtryk for?

4 (Særligt de) Mellemlange og lange videregående uddannelser (i Danmark) De studerende her har: færdiggjort en gymnasial uddannelse Fået et højt nok snit til at gå videre i uddannelsessystemet (også selvom det sker via særaftalen) De unge her, skulle altså gerne have nogle af de bedste forudsætninger for at komme igennem uddannelsen.

5 Alligevel: Var der i 2012: 119 der påbegyndte en videregående uddannelse i Danmark. 71 afbrud på disse uddannelser, og 45 fuldførte. Lidt firkantet beregnet svarer det til at 59,7% af dem der startede på deres videregående uddannelse i Danmark, afbrød uddannelsen. Kilde: Grønlands Statistik

6 De fleste afbrud sker de første måneder af uddannelsesforløbet Årsrapport Det Grønlandske Hus i Aalborg 2013 SÅ: Specialet kom til at handle om Grønlandske studerende på videregående uddannelser i Danmark, og deres første tid i Danmark.

7 Historisk set Første grønlændere var i Danmark med uddannelsesformål Første grønlænderhjem oprindeligt opført i 1880 Barfod et.al. 1974; Togeby 2002 Uddannelsesophold i Danmark en realitet igennem generationer.

8 Studie i Danmark Institutionaliseret? Institutionalisering: Gennem samfundshistorien gøres bestemte praksisser/handlemåder over tid, gøres normale og forventelige. Giver en selvfølgelighed omkring denne praksis, som gør at konsekvenserne ikke virker relevante at overveje nøjere. Seier-Madsen (2010) argumenterer på denne måde ud fra Berger & Luckmann’s ”Den samfundsskabte virkelighed”.

9 Om Grønlandske studerende i Danmark Den nordatlantiske gruppe i folketinget lavede i 2010 en række undersøgelser af Grønlændere bosiddende i Danmark. Gruppen af studerende adskilte sig på flere måder fra de øvrige grønlændere:

10 Føler sig mere mentalt hjemme i Grønland Følger mere med i Grønlandske medier og politik Vil sandsynligvis flytte tilbage til Grønland på et tidspunkt Føler sig mere fremmede, og mindre integrerede i Danmark Bryder sig i mindre grad om tilværelsen i Danmark end de øvrige grønlændere i Danmark gjorde. 47% havde taget hele/dele af uddannelsen i Grønland hvis det havde været muligt. Den nordatlantiske gruppe i Folketinget (2011), Hvorfor Grønlændere bosætter sig i Danmark.

11 Opholdet i Danmark er altså for mange af de studerende formålsbestemt.

12 Andres uddannelsesophold? Asiatiske lande  USA på uddannelse Internationale studerende på semestre væk fra hjemlandet Alle oplevede tilpasningsvanskeligheder. Mønstre i hvordan man håndterede svære situationer, afhængigt af hjemlandet.

13 Kan der så også findes særlige mønstre i, hvordan de grønlandske studerende håndterer de svære situationer de møder, når de kommer til Danmark og studere?

14 Adaptive og mindre adaptive håndteringer/strategier Nogle af undersøgelserne pegede på, at nogle håndteringer var mere hensigtsmæssige i den pågældende situation end andre var.  muligt at finde strategier som de Grønlandske studerende benytter sig af, og støtte på omkring disse?

15 Interviews 2 grupper af informanter: Afbrudt en uddannelse i Danmark og pr. marts 2014 bosat i Nuuk (3 personer) Aktive studerende i Aarhus (4 personer) 3 mænd, 4 kvinder, 6 af dem var i 20’erne, 1 var i 40’erne. Alle havde færdiggjort GU i Grønland.

16 Er de vanskeligheder der mødes ens mellem de to grupper? Hvordan håndteres disse vanskeligheder? Alle blev spurgt hvordan de oplevede flytningen til Danmark, hvilke vanskeligheder de særligt kunne fremhæve, og hvad de selv synes havde hjulpet når det var svært.

17 Resultater Vanskeligheder nævnt af samtlige interviewede: At være alene, eks: ensomhed, ingen nære relationer i starten, føle sig alene selvom blandt mennesker. Det sociale, eks: svært ved kontakt til danske medstuderende. Samtale emner som er svære at relatere sig til. Blive den stille og tilbagetrukne. Har måske ikke været det i Grønland – ny rolle. Det praktiske omkring flytningen, eks: mange nye ting at skulle holde styr på, indkøb svært uden bil, følelse af ikke at have nogen til at hjælpe sig.

18 Vanskeligheder nævnt af nogle stykker: Oplevelse af fordomme og følelse af mindreværd ift. de danske studerende. Et nyt fagligt miljø – og niveau. Eks: teoretisk tungt materiale, selv ansvarlig for al læring. Vanskelighederne var nogenlunde ens på tværs af de to grupper af interviewede.

19 3 emner i håndteringen af vanskeligheder: Brug af netværk Viljestyrke/tvivl At søge professionel hjælp (De grønlandske huse) Forskelle i hvordan emnet giver sig til udtryk – afhængigt af om afbrudt uddannelse eller ej.

20 Brug af Netværk Igangværende uddannelses forløb Afbrudte uddannelses forløb I begyndelsenDeltagelse i arrangementer bl.a. i DGH, Avalak. Snak med andre omkring problemer. Deltagelse i arrangementer bl.a. i DGH, Avalak. SenereSnak med familie og venner. Isolation.

21 Alle de interviewede startede på et studie blandt danske medstuderende Ingen af dem nævnte disse som et muligt socialt netværk.

22 Viljestyrke/tvivl og at søge professionelhjælp. Viljestyrke og tvivl, to sider af samme sag. Professionel hjælp er her at søge hjælp hos vejlederne i De grønlandske huse. Sat sammen på grund af mulig sammenhæng(?)

23 Viljestyrke 2 stadig igangværende har altid været sikre på hvad de ville. Har ikke oplevet tvivl, og har ikke søgt hjælp i Det grønlandske hus.

24 Studietvivl 2 igangværende og 2 der afbrød uddannelsen faldt i følgende 2 grupper: Igangværende uddannelsesforløb Afbrudte uddannelsesforløb Søgte hjælp i det grønlandske hus Oplevede at få den nødvendige råd- og vejledning Oplevede ikke at få den nødvendige råd- og vejledning

25 Vigtig information: De grønlandske huse har en central placering for de studerende, som et sted hvor man kan få hjælp hvis man har brug for det. Studerende der har det svært opsøger selv stedet.

26 Værd at nævne: 1: Alle blev direkte spurgt om de kunne huske hvilke tanker de havde gjort sig inden de tog til Danmark. Ingen havde gjort sig nogen større tanker omkring det før afrejsen. 2: To af de stadig igangværende nævnte at forberedelse i forhold til at kunne holde ud at være udenfor egen komfort zone, kunne være en værdigfuld forberedelse på uddannelsesopholdet.

27 Nåh…. Vil det sige at der er forskellige strategier for dem der afbryder og dem der ikke afbryder studiet? Havde de 59,7% der i 2012 afbrød studiet så ikke adaptive måder at håndtere svære situationer på? Kan/skal så høje tal forklares ud fra noget der hører til hos det enkelte individ?

28 Udenfor individet Konteksten. Flytning fra Grønland til Danmark = skift i kontekster. Hvis du synes teorien bag følgende argumenter kunne være interessante, se efter: Ole Dreier.

29 Kontekst? Fysiske omgivelser Forankring i tid og sted – her og nu Flere kontekster kan hænge sammen igennem den enkeltes handlen i dem.

30 Samfundsstrukturer Forskellig relationen mellem samfundsstrukturerne Samfundsstruktur i Danmark – Grønland et eksotisk rejsemål, for mange ikke nærværende i hverdagen, på nær i bevidstheden omkring rigsfællesskabet. Samfundsstruktur i Grønland – tæt kontakt til Danmark, import, feriedestination, det danske sprog, danske nyheder. Danmark på mange måder nærværende i hverdagen. Danmark ikke så fremmed?  Forskellig mental afstand mellem landene?

31 Ny kontekst, ny virkelighed Uddannelsen i Danmark besluttes ud fra grønlandsk kontekst, og er en bestræbelse på tværs af kontekster. Ny virkelighed: hvad sker der med de oprindelige tanker omkring fremtiden? Revurdering af valg (studietvivl)? Valget skal måske også forankres i den nye kontekst, det nye liv, den nye virkelighed.

32 Ny social struktur Til hver samfundsstruktur hører en social struktur. Alle de interviewede oplevede vanskeligheder i forbindelse med det sociale samvær med de danske medstuderende. Social struktur overset?

33 Overgang til videregående uddannelse Alle – inkl. danske studerende oplever en overgang når nye ting påbegyndes. Fysisk flytning (overgang) i kontekster. Fysisk flytning = Flytning (overgang) i sociale strukturer.  Psykosociale faktorer i et skift i kontekster (eks. flytning fra Grønland til Danmark) har også noget at skulle have sagt.

34 Opsummering Samme vanskeligheder? Forskelle i måderne vanskelige situationer håndteres på? Forskellig mental afstand mellem Danmark og Grønland? Svært at fastholde uddannelsesvalg på tværs af kontekster – vanskelig overgang mellem Samfundsstrukturer + sociale strukturer?

35 Et dilemma? 0-4 år i Danmark: stærkest tilknytning til Grønland. Specielt længere videregående uddannelser varer længere end 4 år. Hvordan forholder man sig til indledende tilpasning til Danmark i forhold til at mange ikke vender hjem efter endt uddannelse?

36 Få gennemførsler er også en realitet på andre uddannelser end de videregående uddannelser i Danmark, som var fokus her. Hvad kan det være udtryk for?

37 DISKUSSION I generationer har det været muligt at tage på uddannelsesophold i Danmark, og denne praksis kan siges at have fået status som institutionaliseret. Hvad forstår i ved ordet ”institutionalisering? Hvad kan være fordele og ulemper i forbindelse med institutionalisering? Opvejer fordelene ulemperne? Er der flere fordele end ulemper? Når vi i generationer har måtte rejse væk med henblik på uddannelsesophold i f.eks. en anden by eller til Danmark, har dette konsekvenser. Hvilke konsekvenser har man evt. overvejet, eller hvilke mangler overvejelse? Når et ophold er formålsbestemt, hvordan vil du formulere det i forhold til: - Parathed - Bevidsthed - Motivation


Download ppt "Uddannelsesophold og afbrud/ikke-afbrud Uilu Pedersen, cand.psyk. Sisimiut"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google