Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Dagens program Kl. 13.30-17.00 Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN) Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT) Fælles.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Dagens program Kl. 13.30-17.00 Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN) Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT) Fælles."— Præsentationens transcript:

1 Dagens program Kl Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN) Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT) Fælles mål 1 t 45 min. Fælles mål oplæg og øvelser (HNN) Kaffe ca. 15  min Sæt bevægelse i naturfagene oplæg og aktive øvelser med udgangspunkt i hæftet Sæt bevægelse i naturfagene  min (MRT) Ny prøve 15 min (HNN)

2 Naturfagenes nye Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Brørup 29. januar 2015

3 På programmet Guidet rundtur i Fælles Mål - film, oplæg og spørgsmål
Fra kompetencer til læringsmålstyret undervisning – oplæg Længere ind i læringsmålstyret undervisning - oplæg 6 fælles fokusområder Gruppearbejde Afrunding Senere Ny fælles Naturfagsprøve

4 Guide til naturfagenes Fælles Mål
kortlink.dk/etvu

5 Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi
Naturfaglige undersøgelser Evolution Økosystemer Krop og sundhed Mikrobiologi 1. Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelses-metoders anvendelsesmulig-heder og begrænsninger Eleven kan undersøge organismers systematiske tilhørsforhold, herunder med digitale programmer Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser Eleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven kan undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser Eleven har viden om kroppens næringsbehov og energiomsætning Eleven kan undersøge mikroorganismer Eleven har viden om mikroorganismers opbygning 2. Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper Eleven kan undersøge bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø Eleven kan undersøge mikroorganismer ud fra biologisk materiale Eleven har viden om mikroorganismers vækst og vækstbetingelser 3. Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion på miljøforandringer Eleven har viden om miljøforandringers påvirkning af organismers fænotyper Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder i forskellige biotoper Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof Eleven kan undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition Eleven kan undersøge mikroorganismers funktion i forskellige miljøer Eleven har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer, herunder med digitale databaser Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem Eleven har viden om sammenhænge mellem stimuli og respons Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer Eleven har viden om opbygning af dyre- og planteceller Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling Eleven har viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme, herunder med digitale databaser Eleven har viden om energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer Eleven kan med modeller forklare reproduktion og det enkelte menneskes udvikling Eleven har viden om menneskets udvikling og reproduktion fra undfangelse til død Eleven kan med modeller forklare dna’s funktion, herunder med digitale programmer Eleven har viden om celledeling og proteinsyntesen Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger* Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme Eleven kan med modeller forklare kroppens forsvarsmekanismer Eleven har viden om faktorer, der påvirker menneskets forsvarsmekanismer Eleven kan med modeller forklare arvelighed Eleven har viden om arvelighed og genetik Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Perspektivering i naturfag Anvendelse af naturgrundlaget Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, herunder med digitale databaser Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår Eleven kan beskrive erhvervsmæssig anvendelse af bioteknologi Eleven har viden om anvendelse af bioteknologier i erhverv Eleven kan sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer Eleven har viden om dyrkningsformers afhængighed af og indflydelse på naturgrundlaget Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven har viden om geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger Eleven kan koble biologiske processer til anvendelser inden for bioteknologi Eleven har viden om biologiske processer knyttet til bioteknologi Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion Eleven har viden om principper for bæredygtig produktion Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet Eleven har viden om biodiversitet Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger Eleven har viden om den biologiske baggrund for forebyggelses- og helbredelsesmetoder Eleven kan forklare mulige fordele og risici ved anvendelse af bioteknologi Eleven har viden om interessemodsætninger i relation til bioteknologi Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Eleven har viden om naturforvaltning Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i biologi Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfagligt stof Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om begrundelser og påstande Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive naturfaglige tekster Eleven har viden om naturfaglige tekster s formål og struktur og deres objektivitetskrav Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfagligt stof Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfagligt stof Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng

6

7

8 Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb

9 Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb
Målpar Stadig større grad af konkretisering

10 Hvorfor nedbryde målene?
Hvilke organismer? I hvilken kontekst? - læringsmålene for et forløb stiller skarpt

11 Relationsmodel til læringsmålstyret undervisningsplanlægning

12 Det vejledende materiale ffm.emu.dk/
Vejledning som fortløbende tekst Vejledning til de enkelte målpar inden for alle kompetenceområder Generel vejledning til læringsmålstyret undervisning

13 Tydelige læringsmål HER ER VI
Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmål skal ikke kunne fortolkes på forskellige måder - derfor skal de formuleres så præcist som muligt. Det skal være meget tydeligt, hvad eleven skal kunne, når undervisningen er gennemført. Læringsmål skal formuleres i et sprog, som eleverne kan forstå. Med klare mål for læringen ved eleverne, hvad de bliver evalueret på baggrund af - og kan selv være med i vurderingen af, om målene er nået. Læringsmål er målbare. Læringsmål er skridt på vejen til at nå Fælles Mål. Centrale overvejelser bliver: Hvad har eleverne allerede lært? Hvad er det nye, de skal lære nu i dette forløb? Hvilket grundlag kan det give for det, eleverne derefter skal lære?

14 Det vejledende materiale ffm.emu.dk/
Vejledning som fortløbende tekst Vejledning til de enkelte målpar inden for alle kompetenceområder Generel vejledning til læringsmålstyret undervisning

15 Sidste punkt i nedbrydningen: Tydelige læringsmål
HER ER VI Når man har indkredset de aktuelle målpar, skal man nedbryde dem til læringsmål for undervisningsforløbet. Skriv læringsmålene! Eleverne skal kunne... Hvad er det, eleverne skal kunne forklare, opstille, vise, illustrere, konstruere, udpege osv.?

16 Verber ved tydelige læringsmål
HER ER VI

17 Fastlægges fra skoleårets start
Årsplan Dynamisk 1. forløb 2. forløb 3. forløb … forløb Kompetenceområder/-mål Færdigheds- og vidensmål Foreløbige / overordnede læringsmål Læringsmål for u.v.forløb Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Evaluering af forløb Ressourcebehov Lokalebehov Læringskonsulent Keld Nørgaard

18 Natur/teknologi Her starter læringsmål begrebstilegnelse
omverdensforståelse så grundlaget er lagt for undervisningen i geografi, fysik/kemi og biologi derfor helt de samme tilgange til FFM, læringsmål, evaluering m.v. – bare på et andet niveau. ”Al begyndelse er svær”

19 Fra natur/teknologi til udskoling
Tanker, sprog, begreber og arbejdsmåder vigtigt at eleverne oplever en progression i de  tanker, sprog, begreber og arbejdsmåder, der indgår i naturfagsundervisningen. naturfagsteam kan lave fælles planlægning, så alle ved hvilke emner, der bliver behandlet hvornår både i natur/teknologi og i udskolingen alle naturfagslærerne har et fælles billede af, hvad eleverne har været præsenteret for af begreber og arbejdsmåder både i natur/teknologi og i udskolingen eleverne udvikler et fælles naturfagligt sprog, som de kan bringe med fra N/Tundervisningen til undervisningen i udskolingen

20 Fra natur/teknologi til udskoling
Overdragelsesforretninger Flere kommuner har de sidste år omlagt skolestrukturen, så mange elever først går på en skole med klasse, før de afslutter folkeskoleforløbet på en anden skole. Det giver i sig selv en problematik, mht.hvad der er blevet undervist i i natur/teknologiundervisningen. Men også på skoler, hvor eleverne kan gå hele skoleforløbet, kan der være et stort gab mellem den undervisning, der har været i natur/teknologiundervisningen og den undervisning eleverne møder i naturfagene i udskolingen.

21 Fællesfaglige fokusområder
Fra læseplanerne for både biologi, fysik/kemi og geografi: For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for 7. – 9. klassetrin periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Dette kan gøres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Disse undervisningsforløb skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i nedenstående fællesfaglige fokusområder.

22 Fællesfaglige fokusområder
Produktion af fødevarer ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, der skal afgrænses af et antal arbejdsspørgsmål, som ofte vil have enkeltfaglige synsvinkler. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag.

23 Gruppearbejde 3 – 4 i hver gruppe
For lærere på klassetrin For lærere på klassetrin Find de målpar, der fører frem til det fælles fokusområde, jeres nr. passer til. Start med de målpar, der er i Fælles Mål for Natur/teknologi og som ligger til grund for at man i Geografi, Biologi og Fysik/kemi kan arbejde med det fælles fokusområde Skriv dem på post-its Har I tid til det, så prøv find de målpar fra Geografi, Biologi og Fysik/kemi, der passer til det fælles fokusområde Find de målpar, der passer til det fælles fokusområde Start med de målpar, der er i Fælles Mål for Geografi, Biologi og Fysik/kemi Skriv dem på post-its Har I tid til det, så prøv find de målpar fra Fælles Mål for Natur/teknologi, der fører frem til de målpar I har allerede har skrevet ned

24 Progression Første fokusområde

25 Progression Andet fokusområde

26 Progression Tredie fokusområde

27 Progression Fjerde fokusområde

28 Progression Femte fokusområde

29 Progression Sjette fokusområde

30 Alle kompetencemål i spil
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser Modellering: Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller Perspektivering: Eleven kan perspektivere faget til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold

31 Eksempel fra det 1. fælles fokusområder
Når forløbet er afsluttet, kan den enkelte elev forklare kvælstofs betydning for fødevareproduktion (kommunikere) redegøre for lokale fødevareproduktioner, hvor der bliver brugt kvælstof (undersøgelse) - opstille modeller, der viser sammenhæng mellem brug af kvælstof og fødevareproduktion (modellering) redegøre for den betydning øget brug af kvælstof kan have for vandløb (perspektivering) redegøre for den betydning mindskelse af udledning af kvælstof kan have for den lokale landbrugsproduktion og for livet i vandløb (perspektivering)

32 Læringsmål der bygger på kompetenceområdet Modellering
Modellering er en kompetence, der ofte er forbigået Se på det fokusområde, I har i gruppen Skriv ud fra kompetencemål for Modellering et eller flere læringsmål – et eller flere fag For Natur/teknologi – vælg det trin I vil arbejde med (der er 3). Skriv ud fra kompetencemål for Modellering et eller flere læringsmål som ligger til grund for at man i Geografi, Biologi og Fysik/kemi kan arbejde med det fokusområde, I har i gruppen Skriv dem på post-its

33 Læringsmål, der bygger på Modellering Første fokusområde

34 Læringsmål, der bygger på Modellering Andet fokusområde

35 Læringsmål, der bygger på Modellering Tredie fokusområde

36 Læringsmål, der bygger på Modellering Fjerde fokusområde

37 Læringsmål, der bygger på Modellering Femte fokusområde

38 Læringsmål, der bygger på Modellering Sjette fokusområde


Download ppt "Dagens program Kl. 13.30-17.00 Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN) Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT) Fælles."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google