Klik her for at komme videre

Præsentationer af emnet: "Klik her for at komme videre"— Præsentationens transcript:

1 Klik her for at komme videre
FØRTIDSPENSION At søge og senere få bevilget førtidspension, kan desværre være en lang og vanskelig proces. I Landsforeningen LEV ved vi, at problemstillingen fylder rigtig meget hos mange familier. Vi har udarbejdet denne guide, som kan være med til at vise vej. I guiden vil der blive stillet nogle spørgsmål, som kan besvares med Ja eller Nej. Når spørgsmålene er besvaret, vil der komme et svar om, hvordan man kan komme videre i den konkrete situation. Klik her for at komme videre test

2 Vi har søgt og har fået afslag
Førtidspension Er der søgt om førtidspension? Ja Nej Vi har søgt og har fået afslag Tilbage til start test

3 Hvis der endnu ikke er søgt om førtidspension
Er borgeren over 18 år? Ja Nej Tilbage til start test

4 Hvis der ikke er søgt og man ikke er fyldt 18 år
Man kan begynde at søge førtidspension, fra man er 17½ år gammel. Har der været en kontakt til kommunen i forhold til ønsket om at søge førtidspension? Ja Nej Tilbage til start test

5 Hvis der har været kontakt til kommunen og man ikke er fyldt 18 år
Er der enighed om at førtidspension, er det mest hensigtsmæssige forsørgelsesgrundlag for det unge menneske? Ja Nej Tilbage til start test

6 Dialogen med kommunen Det er en god ide at bede om et møde med sagsbehandleren for at få klarhed over, hvorfor kommunen ikke mener, at førtidspension er det oplagte forsørgelsesgrundlag. Det er vigtigt at huske, at der gælder særlige regler for en offentlig myndighed, nemlig at kommunen sagligt skal kunne redegøre for sine holdninger og beslutninger. Saglig redegørelse er ikke, ”Vi synes, det vil være synd for..”, ”Det er endnu ikke klarlagt om..”, ”Det kan være, at der er en mulighed for..”, Aftal med kommunen hvilket beslutningsgrundlag, der skal være tilstede, når der skal træffes en endelig beslutning om førtidspension. Gennemgå med sagsbehandleren hvilke informationer der allerede foreligger, og aftal med sagsbehandleren, hvornår og af hvem eventuelt ekstra dokumentation indsamles. Videre test

7 Dialogen med kommunen Her er en liste med gode eksempler på dokumenter, der kan indsamles.: Det er en god ide, at man i hvert dokument gør sig klart, hvad det præcist er i dokumentet, der taler for ,at førtidspension er det oplagte forsørgelsesgrundlag. PPR-redegørelser fra folkeskolen. PPR-redegørelserne samt bevillingsskrivelser vil ofte give et godt billede af det unge menneskes funktionsniveau. Elev og uddannelsesplaner fra folkeskolen, skal fortælle om den unges faglige niveau i skolen samt hvilke overvejelser, der har været gjort dels fra ungdomsuddannelsesvejledningen i forhold til ungdomsuddannelse og senere jobmuligheder. Den unges tidligere erhvervserfaring, det at det unge menneske ikke har haft eller kunne magte et fritidsjob efter skole, kan give indikationer på funktionsniveau. Psykologtest, eksempelvis WISC test, PASS test Den individuelle uddannelsesplan fra STU Den børnefagligundersøgelse Start ansøgningen test

8 Hvis der er enighed om, at førtidspension er det bedste
Når kommunen mener, det er bedst med førtidspension, starter de førtidspensionssagen §18 Det er vigtigt at indgå i en dialog med socialrådgiveren med henblik på at skabe et så oplyst beslutningsgrundlag, som det er muligt. Den kommende førtidspensionssag bør indeholde: PPR-udtalelse gerne en der er mindre end et år gammel og gerne fra flere år, da de kan bruges til at sammenligne en udvikling. Udtalelser fra skole, gerne kopi af elevplaner og udskolingspapirer. En lægefagligudtalelse evt. med diagnose. En kopi af den individuelle uddannelsesplan fra STU. Tilbage til start Når ansøgningen er afleveret test

9 Når kommunen vælger at starte en proces om førtidspension
Bed om et møde med din sagsbehandler i kommunens handicapafdelingen, her er ting der er vigtige at tale om: Hvordan der udarbejdes en handleplan (SER §140 stk. 3). Hvilke oplysninger kommunen har om den unge (lægelige dokumenter). Hvordan der udarbejder en –§ 50 børnefaglige undersøgelse af den unges forhold. PPR-udtalelse, der er mindre et år gammel gerne flere år for at kunne sammenligne. Udtalelser fra folkeskolen, gerne kopi af uddannelsesbog, elevplaner og udskolingspapirer. Den individuelle uddannelsesplan fra STU. Tilbage til start test

10 Sådan startes processen om førtidspension
En ansøgning om førtidspension, kan enten startes af borgeren selv, dennes pårørende eller af kommunen. Startede borgeren eller dennes pårørende ansøgningen om førtidspension? Ja Nej Tilbage til start test

11 Hvis man søger på det foreliggende grundlag
Når I selv har valgt at starte ansøgningen, er det så sket på det foreliggende grundlag, som betyder at kommunen ikke indhenter andre oplysninger end dem, som de allerede har. Hvad sker der så i kommunen, når ansøgningen er afsendt Tilbage til start test

12 Hvis der er søgt førtidspension på det foreliggende grundlag
Ansøgningen forelægges rehabiliteringsteamet, med de dokumenter som er bekendt i kommunen/afdelingen + ”En rehabiliteringsplan - forberedende del”. Der skal ikke indhentes yderligere dokumentation herunder lægelige udtalelser /fra egen praktiserende læge. Når ansøgningen er afleveret Tilbage til start test

13 Når der kommer svar Er førtidspensionen bevilliget? Ja Nej
Tilbage til start test

14 Når der kommer svar og den er bevilliget
Når en kommune bevilliger førtidspension, skal det ske med tilbagevirkende kraft fra den unges 18. år. Eks. bliver man 18 år d. 2. januar, så er man berettiget fra 1. februar. Hvis kommunen ikke vil bevillige førtidspension med tilbagevirkende kraft kan man gøre dem opmærksom på nedenstående principafgørelse fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsens principafgørelse P-6-04 om ressourceprofil - borgeren anmoder om pension Tilbage til start test

15 Når der kommer svar med et afslag på førtidspension
Hvad er begrundelsen for afslaget på ansøgningen om førtidspension? Vælg blandt nedenstående begrundelser: Personen er i gang med en STU, og det kan ikke udelukkes, at man igennem STU vil opnå erhvervskompetencer, der vil gøre en selvforsørgende. I vores kommune giver vi ikke førtidspension til personer under 40 år. Personen er i gang med en STU, og vil kun kunne modtage uddannelsesydelse i stedet for førtidspension. STU skal ressourceafklare den pågældendes arbejdsevne Pågældendes uddannelsesmuligheder er ikke udtømte, som gør at pågældende på sigt kan blive selvforsørgende Pågældende udviklingsmuligheder er ikke afklaret, det skal STU-uddannelsen på 3 år afklare Tilbage til start test

16 Når der ikke er kommet svar
Når man søger sin kommune om førtidspension, skal ansøgningen være færdigbehandlet inden for 3 måneder. Denne meddelelse skal man have skriftligt. § 21 Bekendtgørelsen af lov om social pension Hvis 3 måneders fristen ikke kan overholdes af kommunen, skal kommunen med en skriftelig begrundelse, fortælle hvorfor og hvornår ansøgningen så kan forventes færdigbehandlet. test

17 I gang med STU, derfor ingen stillingtagen til førtidspension
At et ungt menneske er i gang med at gennemføre et STU-forløb, kan ikke alene anvendes som en begrundelse for, at der ikke kan søges førtidspension, idet ungdomsuddannelsen er et retskrav, som den unge har, såfremt den unge ikke vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse selv med udstrakt individuel specialpædagogisk støtte og bistand. Hvis STU-forløbet skal kunne indgå i begrundelse for at en afklaring/ansøgning om førtidspension skal vente, kræver det at den individuelle uddannelsesplan for STU indeholder konkrete, tydelige og præcise læringsmål, der sandsynliggøre at det vil være muligt at erhverve sig et ordinært arbejde. Et eksempel: Peter vil gerne være landmand, han har dog ikke forudsætningerne for at kunne gennemgå landbrugsuddannelsen, på STU arbejdes der med at han erhverver traktorkørerkort, foderbevis, hygiejnebevis, samt arbejder med IT rygsækken som kompensation for manglende læse- og skrivefærdigheder. STU-forløbet kombineres med praktik og forlagt undervisning hos landmand XX. Hvis disse forudsætninger ikke er tilstede, bør man klage over afgørelsen Sådan klager du test

18 Ingen førtidspension til personer under 40 år
Det er rigtigt, at intentionerne i førtidspensionsreformen er, at man ikke ønsker at tildele førtidspension til borgere under 40 år, fordi der er et politisk ønske om at rehabilitere flest mulig ind på arbejdsmarkedet igen. Det er dog ligeså klart at lovgivningen klart og tydeligt siger ”Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller formålsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende”. Det er kommunens ansvar at oplyse om, på hvilket grundlag, der er truffet en individuel og konkret beslutning om at man ikke vil igangsætte en afklaring om førtidspension. Hvis kommunen ikke vil oplyse om disse forhold, så bør man klage. test

19 I gang med STU og derfor kun uddannelsesydelse
At være i gang med STU og derefter få tildelt uddannelsesydelse fra kommunen, er ikke lovligt. Forudsætningen for at en kommune kan betale uddannelsesydelse, er at man fra kommunens side vurdere at den unge, der modtager uddannelsesydelsen inden for at år vil kunne gøres i stand til at gennemfører en ordinære uddannelse. Uddannelsen som den unge går på, for at oppebære uddannelsesydelse skal være kompetencegivende. STU er ikke en kompetencegivende uddannelse jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om STU. STU kan kun bevilges til unge, hvis de ikke vil være i stand til at gennemføre en ordinær uddannelse. Derfor bør man klage, hvis man går på STU og modtager uddannelsesydelse. test

20 Udviklingsmuligheder er ikke afklaret , det skal ske på STU
En del kommuner mener fejlagtigt at STU kan anvendes som et ressourceafklaringsforløb, men i forbindelse med lovrevisionen af lov om ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i 2013 bortfaldt denne mulighed. Hvis kommunen fastholder det er en mulighed, er det en god ide at bede om deres lovgrundlag for denne fortolkning. Når STU ikke længere kan anvendes som et ressourceafklaringsforløb, er det fordi STU tager sigte på at udvikle eller videreudvikle forskellige individuelle kompetenceparametre hos den unge. Dermed bliver undervisningen i STU noget som er planlagt, udviklende og evaluerbart. En ressourceafklaring tager afsæt i et tilbageblik. Altså hvad kan, i dette tilfælde det unge menneske her og nu. Fastholder kommunen at STU skal anvendes som et ressourceafklaringsforløb bør man klage. test

21 STU skal ressourceafklare den pågældende først
En del kommuner mener fejlagtigt at STU kan anvendes som et ressourceafklaringsforløb, men i forbindelse med lovrevisionen af lov om ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i 2013 bortfaldt denne mulighed. Hvis kommunen fastholder det er en mulighed, er det en god ide at bede om deres lovgrundlag for denne fortolkning. Når STU ikke længere kan anvendes som et ressourceafklaringsforløb, er det fordi STU tager sigte på at udvikle eller videreudvikle forskellige individuelle kompetenceparametre hos den unge. Dermed bliver undervisningen i STU noget som er planlagt, udviklende og evaluerbart. En ressourceafklaring tager afsæt i en ex-post virkelighed. Altså hvad kan, i dette tilfælde det unge menneske her og nu. Fastholder kommunen at STU skal anvendes som et ressourceafklaringsforløb bør man klage. test

22 Uddannelsesmulighederne er endnu ikke udtømt
En del kommuner giver i deres begrundelse for et afslag omkring førtidspension at uddannelsesmulighederne endnu ikke er udtømt. Et sådan afslag kan aldrig være i overensstemmelse med forvaltningslovens principper om saglighed. Er kommunen af den opfattelse, at der er ikke afprøvede uddannelsesmuligheder, som kan føre til et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, skal kommunen kunne sandsynliggøre hvilke uddannelsesmuligheder der er tale om, og hvorledes en gennemførelse af disse muligheder vil øge muligheden for selvforsørgelse. Det er ikke en legitim begrundelse at skrive, ”man kan jo ikke vide om det vil betyde..” eller ”det kan ikke afvises at..” test

23 Den unges udviklingsmuligheder er ikke afklaret endnu
En del kommuner giver i deres begrundelse for et afslag omkring førtidspension at udviklingsmulighederne endnu ikke er fuldt afklaret. Et sådan afslag kan aldrig være i overensstemmelse med forvaltningslovens principper om saglighed. Er kommunen af den opfattelse, at der stadig er udviklingsmuligheder der endnu ikke er afprøvet, som kan føre til et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, skal kommunen redegøre for hvorledes man er kommet frem til denne konklusion. Her skal der lægges vægt på objektiv dokumentation fra eks. STU. Af denne objektive dokumentation skal man kunne slutte, at et særligt tiltag vil kunne føre til selvforsørgelse. Udredninger fra UU, PPR eller andre. Det er ikke en legitim forklare at skrive, ”at man ikke kan afvise at..”, eller ”det kan ikke udelukkes at..” osv. test

24 Hvis man ikke har søgt og er over 18 år
Når man vil søge førtidspension og man er over 18 år, skal man rette henvendelse til jobcenteret i sin kommune. Man kan søge førtidspension, hvis ens funktionsnedsættelse eller handicap gør, at man ikke vil kunne uddannes, omskoles eller på anden måde sættes i stand til at erhverve sig et forsørgelsesgrundlag. For at kommunen kan undersøge og vurdere om, der er en arbejdsevne hos en borger, vil man typisk kigge på: Dokumentation fra ens folkeskoleforløb PPR-udredninger Oversigt over tidligere visiterede ydelser STU-uddannelsesplanen Lægelig dokumentation Hvad er en glat sag! Bede om aktindsigt i kommunen Tilbage til start test

25 Rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet skal bestå af følgende fagområder: Beskæftigelsesområdet Sundhedsområdet Socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet En sundhedskoordinator, fra 1. juli 2013 fra regional klinisk funktion, og Undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov. Tilbage test

26 Rehabiliteringsplan En rehabiliteringsplan er den plan der udarbejdes i samarbejde mellem borger og kommunens rehabiliteringsteam. Målet med planen er at sikre borgerene den bedst mulige vej ind på arbejdsmarkedet. Den grundlæggende tanke i rehabiliteringsplanen er; hvad skal der gøres eller hvad skal der sættes ind med for at borgeren kan opnå et selvstændigt forsørgelsesgrundlag? En rehabiliteringsplan er individuel, Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet en skabelon, der kan anvendes af kommunerne. test

27 Når ansøgningen er afleveret til kommunen
Kommunen skal foretage en individuel vurdering af hver enkelt sag. I vurderingen skal kommunen afgøre om ansøgerens mulighed for selvforsørgelse er tilstede eller ej. Kommunen skal altid kunne dokumentere sine begrundelser ud fra en saglig argumentation. En begrundelse og dermed en beslutning/afgørelse skal derudover altid ledsages af en vejledning om, hvorledes man som borger kan klage over beslutningen. Saglige begrundelser er ikke: ”Vi synes ikke, at alle muligheder er afprøvet, så..” ”Det kan ikke udelukkes, at..” ”Måske kan man forestille sig at..” ”Vi synes, du skal vente så..” Når der kommer svar fra kommunen test

28 Lægelige dokumenter / andre faglige dokumenter
Børn med udviklingshæmning er ofte meget velbeskrevne børn, fordi de typisk hele livet igennem har været visiteret til eksempelvis specialskole, specialbørnehave, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse m.m.. Barnet har typisk været i kontakt med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Det er en god idé, at man som forældre eller værge husker at gemme de forskellige udredninger, udtalelser og indstillinger i forhold til bevilliger, da disse ofte vil kunne give et godt billede af barnets udviklingsmæssige funktionsniveau. Som forældre / værge kan man altid bede om en kopi af alt hvad der er registeret hos offentlige myndigheder omkring ens barn. En sådan henvendelse kan enten fremsættes over for ens sagsbehandler eller til borgmesteren i kommunen. test

29 Når man selv søger om førtidspension
(på det foreliggende grundlag) Børn med udviklingshæmning er ofte meget velbeskrevne børn, fordi de typisk hele livet igennem har været visiteret til eksempelvis specialskole, specialbørnehave, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse m.m.. Barnet har typisk været i kontakt med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Det er en god idé, at man som forældre eller værge husker at gemme de forskellige udredninger, udtalelser og indstillinger i forhold til bevilliger, da disse ofte vil kunne give et godt billede af barnets udviklingsmæssige funktionsniveau. Som forældre / værge kan man altid bede om en kopi af alt hvad der er registeret hos offentlige myndigheder omkring ens barn. En sådan henvendelse kan enten fremsættes over for ens sagsbehandler eller til borgmesteren i kommunen. Næste test

30 Det skal mindst med i en ansøgning om førtidspension
Lægelige udredning /udtalelse – Diagnose – Speciallæge – evt. hvis man er fast tilknyttet en børneafdeling/speciallæge på et hospital. PPR (pædagogisk Psykologisk Rådgivning ) udredning/ udtalelse. Skoleplaner/udtalelser for 9, 10 og evt. 11 skoleår. Udtalelse fra ungdommens uddannelsesvejledning. (UU-Vejledningen) Den unges indstilling til STU & individuelle uddannelsesplan for STU forløbet + udtalelse. Når ansøgningen er afsendt test

31 Handleplan jf. ”Servicelovens §141”
En handleplan er den plan, der bliver udarbejdet mellem borgeren og kommunen. Intentionen bag handleplanen er et ønske om at kunne beskrive hvilken støtte, omsorg og udvikling kommunen skal tilvejebringe ,for at borgeren kan leve et liv med et minimum af begrænsninger som følge af sit handicap. Kommunen er forpligtet til at tilbyde en handleplan til en borger med udviklingshæmning, men borgeren er ikke forpligtet til at modtage tilbuddet. Handleplanen skal i udgangspunkt revideres mindst én gang om året. Handleplanen kan i princippet omhandle alt det, som der er vigtigt i livet. Socialministeriet har udarbejdet en vejledning, voksenudredningsmetoden, der giver konkrete eksempler på hvorledes man kan arbejde med handleplaner. Se Socialministeriets hjemmeside om handleplaner test

32 Børnefagligundersøgelse
Den børnefaglige undersøgelse skal bruges til at skabe et overblik over barnets situation, herunder hvilke vanskeligheder der kan være hos det unge menneske, specielt skal der fokuseres på: udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritid og venskaber Andre relevante forhold Den børnefaglige undersøgelse kan bruges til at tydeliggøre det ”voksne” menneskes muligheder for at få et job eller en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan læses mere om børnefagligudredning her test

33 Den individuelle uddannelsesplan fra STU
Når en elev er færdig med folkeskolen, skal eleven enten vælge at påbegynde en ungdomsuddannelse, indgå i et lærlingehold eller indgå i et ansættelses forhold, jf. ”ungepakke 2” Når et ungt menneske ikke vil kunne gennemfører en ordinære ungdomsuddannelse, har den unge et retskrav på at kunne gennemfører et STU forløb, altså en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Uddannelsen er individuel for hver enkelt ung. Grundlaget i uddannelsen er den individuelle uddannelsesplan. Den individuelle uddannelsesplan skal beskrive Hvilke mål, der er for den enkelte unge på det sociale, faglige og det beskæftigelsesmæssige område Hvordan man vil gennemfører undervinsingen, Hvordan man vil evaluere om man opnår de opstillede mål I udformningen af den individuelle uddannelsesplan skal der lægges betydelig vægt på den unges ønsker. Man har ret til at stoppe eller bede om en ny individuel uddannelsesplan, hvis der opstår nye ”situationer”, dog skal den revideres én gang om året STU er er 3 års undervisning, med 840 klokketimers undervisning pr år. Tilbage test

34 PPR-udredning Mange forældre til børn og unge med udviklingshæmning, stifter tidligt kontakt med PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning), fordi deres barn bliver tildelt særlige ydelser, kompensation eller andre kommunale foranstaltninger. Ofte anvender kommunerne PPR udtalelsen / udredningen som det kommunale beslutningsgrundlag for ydelsestildelingen. Baggrunden for PPR er at skabe et helhedsorienteret billede af barnet med et udviklingsfokus på hvorledes man bedst støtter barnet i sin udvikling. Når et barn først har fået tildelt en ydelse eller har fået udarbejdet en PPR-udredning, vil det helt normale være, at man mindst én gang om året gentager denne udredning. Nogle kommuner arbejder med PPR-udredninger, hvor PPR-teamet aldrig møder barnet. Landsforeningen LEV kan kun opfodre til, at man som forældre ikke accepterer dette. En udredning af et barn, må nødvendigvis involvere barn såvel som forældre. Det er en god idé at gennemlæse PPR-udredningerne, og kommentere på indholdet. test

35 Udtalelser fra folkeskolen
Alle børn i Danmark er underlagt lov om folkeskolen, det vil sige, at det er de samme regler, som gælder for børn med særlige behov og for børn i den ordinære folkeskole. Det betyder, at der i folkeskolen udarbejdes en mængde dokumenter, der skal hjælpe og guide både elev og kommende lærerressourcer. De vigtigste dokumenter fra folkeskolen vil være: PPR-redegørelser Elevplaner samt årsplaner fra de enkelte klassetrin Notater fra ungdommens uddannelsesvejledningsmøde med eleven Eksamenspapirer, og hvis disse ikke foreligger, så en redegørelse for hvorfor eleven ikke har været til eksamen. I det tilfælde hvor der ikke er eksamenspapirer, skal der ligge en faglig redegørelse fag for fag der beskriver elevens faglige niveau. Bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen test

36 Se et eksempel på en glat sag
En glat sag er, når man er åbenlyst berettiget til førtidspension. Af lovteksten fremgår det at: ”Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller formålsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende”. Se et eksempel på en glat sag test

37 Et eksempel på en kommunal forståelse af en glat sag
Her et eksempel fra Holbæk kommune test

38 Aktindsigt – sådan gøres det
Som borger har man ret til at vide, hvilke informationer, der er skrevet om en eller ens barn hos det offentlige. Den letteste måde at bede om aktindsigt på er ved at henvende sig til borgmesteren i kommunen, hvor man bor og bede om en udvidet aktindsigt i forhold til en selv eller ens barn. Man kan skrive: Til ”borgmesteren” Jeg vil (navn, adresse og cpr nummer) gerne bede om udvidet aktindsigt i forhold til alt materiale der måtte været registeret i forhold til (cpr nummer) i kommunen. Med venlig hilsen test

39 Sådan klages der over sager vedr. førtidspension
Når der foreligger en afgørelse fra kommunen om, at der ikke kan bevilges førtidspension, skal en sådan afgørelse altid være fulgt at en individuel begrundelse for afslaget, samt en vejledning til hvordan man kan klage. En klage skal i første omgang afleveres til den myndighed, som har givet afslaget i dette tilfælde jobcenteret. Der kan ikke gives en entydig skabelon til hvordan en klage kan eller bør se ud, men følgende er punkter, som bør overvejes: Hvilken afgørelse vil du klage over? Hvilken beslutning er blevet taget? Hvorfor vil du klage over afgørelsen? Hvad er det ved beslutningen, der er uhensigtsmæssig? Hvad vil beslutningen betyde for dit barn? Hvorfor mener du at afgørelsen er forkert? Navn, adresse, , telefon, barnets navn og personnummer test