Organisering af akutmodtagelse i det fremtidige universitetshospital i Århus Konklusioner fra en rapport udarbejdet for Masterplangruppen marts 2006.

Præsentationer af emnet: "Organisering af akutmodtagelse i det fremtidige universitetshospital i Århus Konklusioner fra en rapport udarbejdet for Masterplangruppen marts 2006."— Præsentationens transcript:

1 Organisering af akutmodtagelse i det fremtidige universitetshospital i Århus
Konklusioner fra en rapport udarbejdet for Masterplangruppen marts 2006

2 Værdier, der er grundlaget for det nye sygehus
Logisk sammenhængende patientforløb Opdeling af sygehuset i overskuelige enheder Tæt fagligt og tværfagligt samarbejde som forudsætning for høj kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser Integration af patientbehandling, forskning og uddannelse God intern og ekstern logistik Attraktiv arbejdsplads Understøttelse af god driftsøkonomi

3 Formål og afgrænsning Belyse forskellige modeller for organisering af modtagelsen af akutte patienter Overordnede principper for akutfunktionen, uden at driften planlægges i detaljer Få fastlagt omfanget af akutfunktionen i forhold til de øvrige faglige fællesskaber i Masterplanen

4 Arbejdsgruppen Vibeke Krøll, chefsygeplejerske
Jens Flensted Lassen, overlæge Kirsten Bruun, chefsygeplejerske Steen Husted, ledende overlæge Jens Møller, overlæge MVA Jørgen Rungby, ledende overlæge Else Marie Damsgaard, ledende overlæge Jens Rubak, praksiskoordinator Frede Olesen, professor Frank Skriver Mikkelsen, planlægningschef Jens Ole Skov, stabschef Århus Amt Morten Weise Olesen, Masterplansekretariatet Hans Peder Graversen, cheflæge (formand) Carsten Kock-Jensen, ledende overlæge Bent Erling Lindblad, overlæge Skadestuen Hanne Boyles, afdelingssygeplejerske Skadestuen Troels Martin Hansen, overlæge Lone Susanne Jensen, ledende overlæge Erika F Christensen, overlæge Traumecenter- og præhospital leder Stephen Motsi, regionschef Århus Kommune Hanne Linnemann, konsulent Århus Kommune Birgitta Bælum, fuldmægtig (sekretær)

5 Nogle talstørrelser Lægevagten har årligt telefonkonsultationer og godt besøg Skadestuevisitationen modtager opkald om året På Århus Skadestue modtages skadestuepatienter, heraf med ambulance og ledsaget af lægebil På Århus og Skejby sygehuse var der 2005 totalt akutte indlæggelser

6 Hvordan foregår det i dag?
Indgang til Århus og Skejby sygehuse, indlæggelser foregår ad flere (mange) veje Medicinsk visitationsafsnit MVA (ca , heraf via skadestuen) Akut hjerte afsnit AHA (ca ) Kirurgisk visitationsafsnit KVA (ca ) Skadestuen/modtagelsen (ca ) Direkte til et af flere specialiserede sengeafsnit (ca ), f.eks. intensiv, kardiologisk lab, apopleksi-afsnit, børneafdeling, gynækologisk og fødeafsnit

7 Hvad forventes udviklingen at vise?
Ændring af befolkningens sammensætning, levetid og levevis Overvægt af kroniske sygdomme tiltager. Kompleksiteten stiger Øget samarbejde mellem praktiserende læger, kommunerne og sygehusvæsenet Fremtidens akutmodtagelse skal blive en væsentlig samarbejdspartner i et sammenhængende system både udad og indad

8 Principielle modeller for akutmodtagelse
Modtagelse af akut henviste patienter direkte i de specialiserede sengeafsnit. Skadestuen modtager traumepatienter og andre kritisk syge patienter til fordeling videre i systemet Modtagelse af samtlige akutte patienter i et akutcenter, hvor den nødvendige behandling foregår. De specialiserede sengeafsnit modtager udvalgte patienter

9 Akutmodtagelser i andre lande
BOSTON-model, Harvard Medical Center Akutmodtagelsen varetager TRIAGE og indleder/gennemfører behandling. Særligt uddannet personale, akutmedicinere LUND-model, Universitetssygehuset i Lund Stor fælles akutmodtagelse varetager TRIAGE og indleder/gennemfører behandling. Lægevagten er integreret. Sengeafsnit med 80 senge til korttidsindlæggelse er del af akutcenteret STOCKHOLM-model, Karolinska Universitetssjukhus Fælles akutcenter med samme indretning som Lund. Særligt uddannet personale. Akutmedicinere

10 Hvad er TRIAGE? Triage udføres af særligt uddannet sygeplejerske (eller læge) i skadestuen/akutmodtagelsen En klassifikation baseret på en umiddelbar vurdering af patientens behov for indsats Livstruet eller potentielt livstruet med ustabile vitale funktioner RØD alarm I en tilstand, der hurtigt kan udvikle sig til livs- eller førlighedstruende tilstande GUL alarm I en tilstand, hvor diagnostik og behandling skal ske akut, men kan vente GRØN alarm

11 Modelscenarier for fremtidens akutmodtagelse i Århus Universitetshospital
MODEL 1 er en videreførelse af den nuværende organisering med mange indgange og Skadestue/akutmodtagelse som vi kender det i dag Skadestue/modtagelse skal håndtere skadestuepatienter og skadesambulatorium til efterbehandling af ca årlige patienter 5.000 akutte patienter til indlæggelse i specialafdelingerne akutte medicinske patienter i MVA

12 Fordele – ulemper? Model 1 (den distribuerende model) kan ses som en fordel for patienten, idet der sker en direkte overflytning til en specialiseret afdeling Men i en del tilfælde er tilstande uafklarede med risiko for, at patienten går til forkert specialafdeling, patienten må så flyttes igen Akutmodtagelsens faglige fokus bliver på store traumer/skader (de få), hvor indsatsen i akutrummet er så afgørende, mens mere almindelige akutte patientforløb (de mange) kan miste opmærksomhed I en katastrofesituation vil personalet på grund af den begrænsede daglige akutfunktion savne erfaring og kompetencer på en række områder

13 MODEL 2 Diagnosticerings- og behandlingsmodel
Her tilgodeses muligheden for at iværksætte diagnosticering, behandling, observation og pleje for en stor del af de akut modtagne patienter i selve akutcenteret I modellen indgår visiteret skadestuefunktion, traumemodtagelse og AMK samt modtageafdeling for de akut henviste patienter med en uafklaret sygdomstilstand

14 I Styregruppens forslag til akutblok indgår de medicinske afdelinger M og C og geriatrisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling Derfor modtages akutte patienter henvist til disse afdelinger også via akutmodtagelsen Endvidere foreslås det at de akutte abdominalkirurgiske patienter og neurokirurgiske patienter, som i dag modtages i skadestuen eller kirurgisk visitationsafsnit også fremover modtages i akutcenteret Alt i alt betyder det at halvdelen af samtlige akut henviste patienter til universitetshospitalet (godt indlæggelser årligt) kan gå til akutcenteret

15 Hvad går udenom? Fødende (obstetrik) 4.249 om året
Gynækologiske patienter om året Børn (pædiatri) om året Akutte hjertepatienter, der skal direkte til specialiseret indsats, f.eks. I kardiologisk lab om året Akutte patienter til onkologisk og hæmatologisk om året Akut indlagte fra interne amb/afdelinger om året Patienter med åben indlæggelse og visse overflytninger mellem sygehuse efter aftalte principper

16 Akutmodtagelsens funktionsområde
Indrettet på at modtage de større patientgrupper i specialiserede afsnit, placeret i nær forbindelse med hinanden, for at understøtte et fagligt arbejdsfællesskab Medicinsk visitationsafsnit MVA Akut Hjerteafsnit AHA Kirurgisk visitationsafsnit KVA Fælles geriatrisk-ortopædkirurgisk afsnit GOA Akutmodtagelsen har sygeplejerske- og lægeteams med specialiserede kompetencer som behersker håndteringen af disse funktioner

17 Skadestue/traumemodtagelse
Skadestuevisitationen Faciliteter til lægevagten Adgangsforhold for ambulancer og lægebil, helikopterlandingsplads Faciliteter til Center for Voldtægtsofre Akut medicinsk koordination AMK Diverse undersøgelses- og behandlingsrum Traume- og skadesambulatorium Ventefaciliteter til patienter og pårørende M.m.m.

18 Akutcenteret skal også rumme
Et billeddiagnostisk afsnit (røntgen, ultralyd, CT, MR) Et interventionsradiologisk lab Fremskudt bioanalytisk laboratoriefunktion En operationsgang Et intensivafsnit Korttidssengeafsnit og beredskabskapacitet Undervisnings- og forskningslokaler Personalefaciliteter, vagtværelser Ledelse og administration

19 Kompetenceopbygning i akutcenteret
Akutpersonalets kompetencer skal udvikles indenfor akutcenterets rammer i et samarbejde specialerne imellem Relevant efteruddannelse Teamtræning, bl.a. med simulatorudstyr Udarbejdelse af instrukser og kliniske retningslinier for vurdering (TRIAGE), prioritering, diagnosticering og indledende behandling af de enkelte patientgrupper Teamopbygning med ansvar for bestemte funktioners udførelse (som i dag f.eks. Traumeteam)

20 Ansvarsfordeling i patientforløbet
I akutcenteret vil der i dagligdagen være et tæt samarbejde mellem akutcenterets personale og det øvrige personale i specialafdelingerne. Dette samarbejde støttes af aftaler, manualer og instrukser De specialiserede modtageafsnit indebærer at Medicinsk afd. M/C er ansvarlig for MVA, Kardiologisk afd. er ansvarlig for AHA og Kirurgisk afd. L/P er ansvarlig for KVA Geriatrisk afd. indgår nært samarbejde omkring de ældre medicinske patienter (følge-hjem funktion) og ortopædkirurgiske patienter, jvf. GO-afsnit (optimering, rehabilitering)

21 Øvrige forhold Der er behov for at knytte psykiatrisk lægelig ekspertise til akutmodtagelsen Aftale om daglig tilstedeværelse af liason-psykiater og mulighed for tilkald i vagten Der er behov for toxikologisk assistance (klinisk farmakolog) til intoxikerede medicinforgiftede patienter

22 Fordele – ulemper, MODEL 2
De uafklarede akutte patienter får i model 2 en god start på indlæggelsesforløbet Sygehuset får mulighed for at udvikle særlig viden og kompetence, højere kvalitet og bedre service Akut henviste uden egentligt indlæggelsesbehov færdigbehandles efter standardiseret vurdering og aftalte principper i akutmodtagelsen Personalets kompetencer blive bredere og robuste, også i en katastrofesituation Sygehuset skal igennem en tilpasningsperiode Mere ro på de specialiserede afsnit Tilpasning af kapacitet og arbejdstilrettelæggelse