2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde

Præsentationer af emnet: "2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde"— Præsentationens transcript:

1 2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Forskningsfaser Iagttagelse Indsamling og midlertidig bearbejdelse af data Hypotesedannelse (induktion) Afledning af konsekvenser (deduktion) Afprøvning af hypoteserne Afvejning Projektfaser Problemstilling (meningsdannelse, abduktion) Indsamling af data (empiri, litteratur) Analyse af data, litteraturlæsning Hypotesedannelse (induktion) Afledning af konsekvenser (deduktion) Afprøvning af hypoteserne mhp. data Konklusion Perspektivering

2 Vidensmodel - projektarbejde
problemstilling meningsdannelse/opdagelses- Sammenhæng (abduktion) mening viden sandhed dataindsamling: fakta, det der er sandt om undersø- gelsesgenstanden begrundelse dataanalyse, hypotesedannelse (induktion), afledning og afprøvning af konsekvenser (deduktion) konklusion

3 Problemstilling og projekttyper
Der findes 2 (hoved)typer af projekter Det beskrivende projekt (B-projekt) – problem: hvad, hvilke? Det årsagssøgende projekt (Å-projekt) – problem: hvorfor?

4 Beskrivende projekt B-projekter er konstaterende og går ud på en nøjagtig beskrivelse af fakta og forhold der findes i forbindelse med problemstillingen. Eksempel: Problem: Hvilke elementer findes der i ipk-model.1’s enkelte situationer og hvad foregår der mellem dem i de forskellige situationer?

5 Årsagssøgende projekter
Årsagssøgende projekter ”udspringer af en nysgerrighed” (Grinsted/Olsen 1994, 9) og går ud på en forklaring. En kvalificeret nysgerrighed forudsætter en forviden om problemstillingen som er i stand til at opdage anomalier. Anomaliens opdagelse forudsætter at der er ”en afstand mellem ens antagelser om verden og den måde hvorpå verden optræder” (l.c.). Problemstilling: Hvorfor fungerer kommunikationen mellem ledelsen L og medarbejderne i afdeling A i virksomhed V dårligt?

6 Kriterier for en god problemstilling
En problemstilling (PS) skal formuleres sådan at den kan styre projektarbejdet. Den skal vise a) en reel nysgerrighed/et ønske om at opnå erkendelse mhp. PS; svarene skal ikke være kendt på forhånd (kreativitetskriterium);

7 God problemstilling forts.
b) PS skal levere en rød tråd for problemets besvarelse/skal være en vejviser hvor man vil hen med sin undersøgelse (dristige antagelser (Popper), formodede svar på PS); den skal fx give mulighed for at opstille en foreløbig disposition (over hvilke undersøgelser og teorier der skal med). (Test: forklar en udenforstående hvad undersøgelsen går ud på!)

8 God problemstilling forts.
c) PS skal vise hvad der er relevant for projektarbejdet og hvad ikke (se relevanskriterium) – dvs. hvad der skal gøres af projektgruppen for at kunne besvare problemet.

9 God problemstilling forts. relevanskriterium
En PS skal være fagligt relevant: dvs. den skal pege mod ”centrale teorier, metoder og teknikker samt data inden for området på det pågældende semester” (temaramme!). PS skal være personligt relevant – dvs. spændende at arbejde med (Piagets pædagogik: interessens rolle!) PS skal være socialt relevant – skal have betydning/værdi ”for den gruppe af mennesker, den omhandler” (o.c., 11 – humanistisk informatik!). PS skal altså være en reel og virkelighedsnær PS. PS skal ligeledes være forskningsrelevant – PS skal være væsentligt (generel betydning!) i forhold til den øvrige forskning.

10 God problemstilling gennemførlighed, etik
PS skal være praktisk gennemførlig (test: indledende litteraturstudier!). PS skal være etisk forsvarlig (fx mhp. interviews og konsekvenser af den producerede viden for en gruppe mennesker der i det virkelige liv har at gøre med problemstillingen). Tip: Pas på fordomme!, har jeg belæg for mine påstande?