Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Ideologier og partier Hvad er politik Politiske ideologier Politiske partier De politiske partiers adfærd.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Ideologier og partier Hvad er politik Politiske ideologier Politiske partier De politiske partiers adfærd."— Præsentationens transcript:

1 Ideologier og partier Hvad er politik Politiske ideologier Politiske partier De politiske partiers adfærd

2 Hvad er politik Hvad er vigtigst: frihed eller lighed? Er økonomisk ulighed en fordel eller en ulempe for samfundet? Hvem skal løse velfærdsopgaverne: den offentlige eller den private sektor? Hvem skal passe de børnene: ansatte i kommunen, ansatte i en privat virksomhed eller familien? Hvor mange penge skal folkepensionister have udbetalt? Hvor mange elever må der maksimalt være i hver klasselokale Abstrakt Konkret

3 Hvad er der politik i? Fodbold Børneopdragelse Computerspil Make-up Kom med eksempler på ting I interesserer jer for som I ikke mener der er politik i

4 Udvikling i Politikken Få medier der kun læses af de færreste Mange medier F.eks. tv, radio, aviser, internet Værdifordeling og overordnet værdipolitik Enkeltsagspolitik og øget populisme

5 Politiske ideologier En politisk ideologi er et sæt af idéer om den løbende samfundsudvikling. De politiske ideologier beskæftiger sig – i varierende omfang – med spørgsmål som: Hvordan er samfundet indrettet nu? Hvordan kan man løse samfundets problemer? Hvordan bør samfundet indrettes i fremtiden? Hvilke værdier er de vigtigste for individet og samfundet? Hvordan er menneskets natur? Hvordan bør forholdet være mellem stat, marked og civilt samfund?

6 Deskriptive og normative ideologier Deskriptiv -kapitalisterne ejer produktionsapperatet -Staten undertrykker individet -Hurtig forandring nedbryder samfundet Normativ -Arbejderne bør eje produktionsapperatet -Individet skal stilles før staten - Forandring skal ske langsomt og gradvist

7 De klassiske -ismer og de nyeste De klassiske Liberalisme, Konservatisme, Socialisme De nye Fascisme, Socialliberalisme, Nazisme, Islamisme, Socialdemokratisme, kommunisme, Anarkisme, Zionisme Fremtidens Kooperatisme, økologisme

8 LIBERALISME - Enhver er sin egen lykkes smed

9 Liberalismens historiske rødder Liberalismens grundlæggere er John Locke (1632-1704) og Adam Smith (1723-90). John Locke var en engelsk filosof, som især interesserede sig for menneskets ”naturlige rettigheder”. Adam Smith var økonom og beskrev i sin bog ”Wealth of Nations” (1776), hvordan fri konkurrence ville sikre velstand for alle.

10 Liberalistisk syn på staten Anser staternes magtbeføjelser, og den deraf mulige krænkelse af den individuelle autonomi, som en central samfundsproblemstilling. For liberale udgør statens magtanvendelse en reel og konkret trussel mod den enkeltes velfærd, livsstil, ejendom og udfoldelsesmuligheder, hvorfor denne magt skal begrænses igennem vidtgående frihedsrettigheder og et frit og uafhængigt retsvæsen. Staten skal være en ”natvægterstat”, der sørger for ro og sikkerhed og beskytter ejendomsretten, men ellers overlader den økonomiske aktivitet til det frie initiativ

11 Liberalismens menneskesyn Alle mennesker skal i udgangspunktet være frie og lige, men der vil hurtigt opstå ulighed, fordi ikke alle yder den samme indsats. Uligheden er imidlertid et gode, fordi den tilskynder det enkelte individ til at yde noget ekstra, hvilket i sidste ende vil komme alle til gode, da det øger samfundets samlede velstand. Mennesket betragtes som fornuftigt, frit og egoistisk, men egoismen ses som noget positivt, der ligesom uligheden får mennesket til at yde og præstere. Som en konsekvens af dette menneskesyn mener liberalismen, at der findes nogle grundlæggende menneskerettigheder, eksempelvis religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til ejendom og lighed for loven. Liberalisme tror på, at alle individer har ret til at leve, som de selv ønsker det uden nogen påvirkninger fra andre individer, en stat eller en anden form for kollektivt organ. Tilhængerne mener tillige, at der altid vil opstå en spontan samfundsorden, selvom staten slet ikke er der eller er begrænset til såkaldt minimalstat.

12 Klassediskussion Er I enige i det liberalistiske menneskesyn – Alle mennesker skal i udgangspunktet være frie og lige, men der vil hurtigt opstå ulighed – Uligheden er et gode, fordi den tilskynder det enkelte individ til at yde noget ekstra – Mennesket er fornuftigt, frit og egoistisk, men egoismen er noget positivt – Alle individer har ret til at leve, som de selv ønsker det – Der altid vil opstå en spontan samfundsorden

13 Liberalistisk syn på marked og økonomi Liberalismen tror på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Statens rolle bør være så lille som mulig og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten"). Borgerne skal sikres en tilværelse uden statslig indgriben, både økonomisk og på andre måder. Herved vil hvert individ automatisk søge at befæste og forbedre sin position ("være sin egen lykkes smed") gennem konkurrence på markedet ("kræfternes frie spil"). Et vigtigt begreb er markedsøkonomi: Produktionen i samfundet og varernes pris skal bestemmes af udbud og efterspørgsel og ikke reguleres af staten eller privilegerede grupper. Samfundets problemer skal primært løses af markedet og det civile samfund (fx i familien).

14 Moderne liberalisme og dets mærkesager Vigtige emner for liberalister i dag – kampen mod ufrihed og for individets ret til selv at bestemme over sit liv. – lavere skatter - flere opgaver flyttes fra den offentlige til den private sektor. – Internationalt set, er især udbredelsen af fri handel mellem landene en liberalistisk mærkesag. Natvægterstaten findes stadig hos nogle såkaldte neoliberale tænkere, nu under navnet minimalstaten. De neoliberale mener, at staten ikke har nogen ret til at omfordele, da det er umuligt at blive enig om, hvad social retfærdighed er.

15 Liberale partier i Danmark og verden Et eksempel på en moderne, dansk liberalist er den tidligere danske statsminister fra partiet Venstre, Anders Fogh Rasmussen, som har bevæget sig fra at argumentere for minimalstaten til at være tilhænger af velfærdsstaten. Indflydelse i forskellige lande Historisk set har liberalismens væsen været mest rendyrket i USA, og de klassiske liberale tænkere og dyder er stadig kraftigt til stede i samfundsdebatten. Imidlertid har selve begrebet "liberal" ændret betydning i amerikansk samfundsdebat i takt med at nykonservatismen har vundet frem, og ordet bruges nu nærmest synonymt med "venstreorienteret". Det skyldes at den amerikanske højre- venstre akse nærmest går fra konservativ til liberal, dvs. "på tværs" af den europæiske, der snarere går fra socialistisk til konservativ. Siden 1945 har stater som Japan, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og senest Dubai og de baltiske lande gennemført en liberal økonomisk politik med økonomisk fremgang til følge. Individets frihedsrettigheder og det folkelige demokrati, som ellers er træk af den vestlige liberalisme, har ikke spillet den store rolle.

16 Venstre – Danmarks liberale parti Uddrag fra venstres principprogram Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. Den globale handel er både et resultat af mange års bevidste politiske valg i form af lavere toldsatser, fri kapitalbevægelse m.m. men også et resultat af, at borgerne har udnyttet de mange nye muligheder. Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og at deltage i aktive tilbud frem for at være på passiv forsørgelse. Det skal kunne betale sig at være med i forsikrings- og pensionsordninger og at spare op. Partiets historiske vælgertilslutning

17 Klassediskussion Hvordan kunne et liberalistisk Danmark se ud StatenSkat Den offentlige sektorDen private sektorFolkeskolenHospitalsvæsen Løn og arbejdsvilkårVærdifordelingen Retspolitik

18 KONSERVATISME - Gud Konge og fædreland

19 Konservatismens historiske rødder Oprindeligt stod konservatismen i skarp modsætning til liberalismen. Konservatismen var en politisk ideologi for de privilegerede klasser, som liberalismen gjorde oprør imod. Konservatisme drejer sig, som ordet også siger, om at bevare. Samfundets institutioner og traditioner, fx kongehuset og kirken (”Gud, Konge og Fædreland”), har bevist deres værdi og bør bevares. Når samfundet har overlevet i så lang tid, må det betyde, at det er levedygtigt og dermed bevaringsværdigt. Samfundets normer og love skal respekteres, forandringer bør kun ske langsomt og gradvis. Edmund Burke (12. januar 1729 – 9. juli 1797)

20 Konservativt syn på staten Det er samfundets pligt at hjælpe og beskytte de svage Staten tilkendes en større rolle end i den klassiske liberalisme. Mennesket er ikke frit og fornuftigt, men svagt og ufornuftigt, hvis staten overlader det til sig selv. Familien spiller ifølge konservatismen en stor rolle, og staten skal sikre kernefamilien.

21 Konservatismens menneskesyn Mennesker er ikke født lige, men derimod på forskellige pladser i samfundet, og det er kun godt. Der hersker en naturlig gensidig respekt og harmoni mellem de forskellige samfundsgrupper. Ulighed er nødvendig for at få de bedst egnede til at påtage sig de vigtigste opgaver. Hos en af konservatismens fædre, Edmund Burke (1729-97), beskrives samfundet som en organisme, hvor hver har sin plads. Det væsentlige er ikke individets ret til at udfolde sig frit, men derimod samfundsorganismens overlevelse og velbefindende.

22 Klassediskussion Er I enige i det konservative menneskesyn? – Mennesker er ikke født lige, men derimod på forskellige pladser i samfundet, og det er kun godt. – Der hersker en naturlig gensidig respekt og harmoni mellem de forskellige samfundsgrupper. – Ulighed er nødvendig for at få de bedst egnede til at påtage sig de vigtigste opgaver. – Det væsentlige er ikke individets ret til at udfolde sig frit, men derimod samfundsorganismens overlevelse og velbefindende.

23 Konservativt syn på marked og økonomi Markedsøkonomi og fri konkurrence

24 Moderne Konservatisme og dets mærkesager Lov og orden Gode forhold for familierne Lavere skatter. Konservatismen mener, at samfundsændringer bør ske langsomt. Et konservativt slogan lyder: ”at forandre for at bevare ”.

25 Konservative partier i Danmark og verden Danmark Det Konservative Folkeparti støtter sig generelt til tanken om konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for partiet er snarere, at det er borgerligt-liberalt. Verden The Conservative Manifesto 2010, England A country is at its best when the bonds between people are strong and when the sense of national purpose is clear. Today the challenges facing Britain are immense. Our economy is overwhelmed by debt, our social fabric is frayed and our political system has betrayed the people. But these problems can be overcome if we pull together and work together. If we remember that we are all in this together. Some politicians say: ‘give us your vote and we will sort out all your problems’. We say: real change comes not from government alone. Real change comes when the people are inspired and mobilised, when millions of us are fired up to play a part in the nation’s future.

26 De Konservative Uddrag fra de konservatives principprogram Vi har ikke alle det samme udgangspunkt… Derfor har vi opbygget et velfærdssamfund, hvor vi hjælper hinanden – hvor dem, der kan, er med til at sikre, at de svagest stillede også får et godt og ordentligt liv. Folk, der arbejder hårdt og har et mål i livet, skal belønnes. Men i mange år har det jo nærmest været omvendt. De, der har taget en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, er blevet straffet i form af den høje skat. Man skal ikke forandre noget alene for forandringens skyld. Det er der ingen mening i. Konservative er partiet for dig, der vil være med til at bevare og styrke Danmark og vores samfund. Vores kultur, vores traditioner og vores kristne værdier er selve fundamentet for det moderne Danmark, vi kender i dag. Et demokrati, som det danske, opstår ikke ud af det blå, men har rødder langt tilbage – på den måde har vi forankret det ældgamle monarki i et moderne demokrati. Konservative er partiet for dig, der står ved den danske kultur i en global verden. Vi bærer traditionerne videre og kæmper for de blivende danske værdier. Vi tror på, at en stærk sammenhængskraft i samfundet styrker Danmark både indad til og udad til. Partiets historiske vælgertilslutning

27 Klassediskussion Hvordan kunne et Konservativt Danmark se ud? Staten Skat Den offentlige sektor Den private sektorFolkeskolenHospitalsvæsen Løn og arbejdsvilkår Værdifordelingen Retspolitik

28 SOCIALISME - Solidaritet

29 Socialismens historiske rødder Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser, der arbejder for et system, i hvilket produktionsmidlerne er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Kontrollen af produktions- midlerne kan foregå på forskellige måder. Der kan f.eks. være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Karl Heinrich Marx

30 Socialistisk syn på staten Socialismen er arbejderklassens ideologi i industrisamfundet. Det kapitalistiske industrisamfund opfattes som et klassesamfund, hvor arbejderklassen bliver udbyttet af borgerskabet. Staten opfattes som borgerskabets redskab i klassekampen. Karl Marx opfordrede arbejderne til at slutte sig sammen og overtage magten over produktionsmidlerne (f.eks. fabrikkerne). Hensigten var at skabe det klasseløse samfund uden udbytning og ulighed. Endemålet er at afskaffe staten og klasserne. Dette samfund kaldes hos Marx det kommunistiske samfund Socialismens historiske rod skal findes i industrialiseringen, der for alvor tog fart i sidste del af 1800-tallet. Den nye arbejderklasse var fattig og undertrykt, og så sig selv i opposition til både den traditionelle (konservative) magtelite og det kapitalistiske borgerskab (liberalismen)

31 Socialistisk menneskesyn Socialismen tager udgangspunkt i, at mennesket er et socialt væsen, som ikke kan undgå at modtage/give støtte til andre omkring sig. Mennesket er hverken godt eller ondt fra naturens hånd, men i høj grad et produkt af sit miljø Mennesker ses som ligeværdige, selvom de måske ikke er ligestillede. Samfundet er et fællesskab - menneske og samfund påvirker gensidigt hinanden. Deres mottoer er: ”Solidaritet med de svageste” ”Klassekamp” ”Mennesket kan ikke klare sig alene”

32 Klassediskussion Er I enige i det socialistiske menneskesyn? Mennesket er hverken godt eller ondt fra naturens hånd. Mennesket er et socialt væsen, som ikke kan undgå at modtage/give støtte til andre omkring sig. Mennesker er ligeværdige, selvom de måske ikke er ligestillede. Mennesket kan ikke klare sig alene.

33 Socialistisk syn på marked og økonomi Socialister ønsker en aktiv stat, som regulerer samfundets økonomi og skaber lighed gennem omfordeling. Omfordeling skabes blandt andet ved, at folk med høje indtægter skal betale mere i skat end folk med lave indtægter. Socialister ønsker, at fællesskabet (den offentlige sektor) skal løse væsentlige opgaver, f.eks. sundhedsvæsen og ældrepleje. Socialister mener, at staten skal hjælpe de svage og arbejde for ligestilling mellem forskellige grupper i samfundet Moderne socialister kombinerer ofte disse ”røde” synspunkter med ”grønne” synspunkter vedrørende økologi og miljøbevidsthed.

34 Moderne Socialisme og dens mærkesager Værn om den fælles velfærd – alle skal have lige muligheder i samfundet Lige adgang til uddannelse Generelt positiv holdning til integration Staten skal tage ansvar for miljøet gennem tilskudsordninger og afgifter Globalt udsyn – Danmark må tage aktiv del i at løse verdens problemer

35 Socialistiske partier i Danmark og verden Danmark Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokraterne. Socialdemokratiet kan dog i realiteten ikke betegnes som socialistisk længere, da partiet i dag er tilhænger af både den private ejendomsret og markedsøkonomi, selv om store dele af dets medlemmer betegner sig som "demokratiske socialister". SF accepterer i realiteten privat ejendomsret og markedsøkonomi, men ønsker officielt fortsat kollektivt ejerskab. Enhedslisten Det eneste socialistiske parti i en oprindelig forstand i Folketinget er Enhedslisten, der hverken går ind for den private ejendomsret eller markedsøkonomi. Verden Kinas kommunistiske parti – Kina har dog, siden overgangen til kommunisme, været et diktatur med et et- partistyre, og det stemmer ikke overens med socialismens endemål. Cuba – Ligesom Kina er Cuba et diktatur og kan derfor heller ikke kaldes et kommunistisk land.

36 Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten Uddrag fra de tre partiers principprogrammer Socialdemokratiet – For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske mål. Ethvert menneske skal have mulighed for at virkeliggøre sine drømme om et godt liv inden for fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men alle. Socialistisk folkeparti – Kernen i SF's socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. SF ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Enhedslisten – De bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Enhedslisten knokler for økonomisk omfordeling fra samfundets top til de øvrige grupper i samfundet. Partiets historiske vælgertilslutning

37 Klassediskussion Hvordan kunne et Socialistisk Danmark se ud? StatenSkatDen offentlige sektorDen private sektorFolkeskolenHospitalsvæsen Løn og arbejdsvilkårVærdifordelingenRetspolitik

38 Ideologierne i hovedtræk LiberalismeKonservatismeSocialisme Statens rolle Begrænset statStærk og beskyttende stat, men i begrænset omfang Stor stat, velfærd Menneskesyn Mennesket er fornuftigt og egoistisk Mennesket er svagt og ufornuftigt alene, familien er vigtig Mennesket er et socialt væsen, har det bedst i fællesskabet Indkomst/formuef ordeling Ulighed er naturlig, virker som incitament Som liberalister, men staten skal beskytte de svage Størst mulig lighed

39 Fascisme og nazisme Fascismen er en politisk ideologi, som først og fremmest er kendetegnet ved at være autoritær, stærkt nationalistisk og anti-socialistisk. Samfundet organiseres korporativt til støtte for den stærke stat, som ledes af en ”fører”. Demokrati betragtes med foragt som en styreform, der uretmæssigt tillader de svage at herske over de stærke. Statens interesser går forud for alle andre interesser. En særlig variant af fascismen er nazisme, en sammentrækning af ”nationalsocialisme”. Den nazistiske magtovertagelse i Tyskland førte til 2. Verdenskrig og folkemordet på europæiske jøder. I nazismen betragtes samfundet som i konservatismen som en organisme, men her i en ekstrem form. Et vigtigt element i nazismen er racismen, det vil sige troen på, at menneskeheden kan inddeles i racer, og at én race bør herske over andre.

40 Klassediskussion Hvilke ideologier passer udsagnene til? – Menneske før stat – Noget for noget – Pengene ligger bedst i borgerens lomme – Intet menneske er en ø – Arbejd efter evne, nyd efter behov – Familien er samfundets hjerte – Øje for øje, – Arbejde gør fri – Ejendomsretten er hellig, – De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs – politisk magt vokser fra et geværløb Find selv på flere

41 Populisme Når politiske partier eller bevægelser udelukkende mener det, som de tror, flertallet af befolkningen mener, taler man om populisme. Det er altså et udtryk for populisme, når man kun indtager ”populære synspunkter” eller hele tiden inddrager eller ligefrem selv ”opfinder” aktuelle sager. Populisme er ingen politiske ideologi, men nogle politiske partier kan være tilbøjelige til udelukkende at tale til folks følelser, eksempelvis frygt eller forargelse.

42 POLITISKE PARTIER De politiske partiers opgaver De politiske partiers politiske placering i forhold til hinanden Catch –all partier De politiske partiers adfærd Samfundets udvikling og bevægelsen mod populisme

43 De politiske partiers opgaver De politiske partier har forskellige opgaver i samfundet i dag. – At opstille kandidater til folketingsvalg og andre valg. – At organisere repræsentanterne i Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser – At samle mennesker med interesse for politik i det hele taget og forsøge at udbrede sine synspunkter – At deltage i den offentlige debat, skrive læserbreve, deltage i tv-debatter osv. – De politiske partier har også ungdomsafdelinger, hvor unge kan afprøve, om politisk arbejde er noget for dem

44 De politiske partiers politiske placering Traditionelt har man placeret partierne efter deres ideologiske tilhørsforhold i en venstre højre-skala

45 De politiske partiers politiske placering Ofte ser man også partierne opstillet efter deres normale samarbejdspartnere ”Rød blok” Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ”Blå blok” Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

46 De politiske partiers placering

47 Catch-all partier Tidligere var partierne typisk klassepartier, idet et politisk parti varetog en bestemt samfundsklasses interesser, f.eks. – Socialdemokratiet repræsenterede arbejderne – Venstre repræsenterede bønderne. I dag, hvor klasserne mere eller mindre er opløst, prøver partierne at fange vælgere fra alle grupper i samfundet. – De er blevet catch-all-partier.

48 Partiernes logo og vælgertilslutning

49 De politiske partiers adfærd Ideologi- og værdifaktor Opinions- faktor Popularitet Kontinuitet Parlamentarisk faktor Valg af standpunkt

50 Eksempel på modellens anvendelse Spørgsmål: ”Hvorfor går Venstre ind for 24- års reglen?” Venstre går ind for 24- års reglen Ideologifaktor Venstre er et liberalistisk parti. Liberalismen går ind for individuel frihed og fri bevægelighed over landegrænserne. Ifølge ideologifaktoren burde Venstre være imod 24-års reglen. Opinionsfaktor Popularitet: Befolkningens flertal går ind for en stram udlændingepolitik. Kontinuitet: Venstre har i længere tid været tilhængere af en stram udlændingepolitik. Ifølge opinionsfaktoren er det logisk, at Venstre går ind for 24-års-reglen. Parlamentarisk faktor: Venstre har regeringsmagten sammen med Det konservative Folkeparti og med Dansk Folkeparti som støtteparti. Regeringen er afhængig af Dansk Folkepartis støtte. En stram udlændingepolitik er Dansk Folkepartis mærkesag. Ifølge den parlamentariske faktor er det helt nødvendigt for Venstre at gå ind for 24-års reglen

51 Samfundets udvikling og bevægelsen mod populisme I industrisamfundet var partierne klassepartier. Socialdemokratiet repræsenterede arbejderne Venstre repræsenterede bønderne Det konservative Folkeparti repræsenterede arbejdsgiverne Det radikale Venstre repræsenterede de såkaldte "mellemlag", f.eks. skolelærere. Hvert parti havde sin faste politiske ideologi og sine egne aviser. Vælgerne var typisk kernevælgere, det vil sige, at de stemte på det samme parti ved flere valg i træk. I informationssamfundet prøver partierne at fange vælgere fra alle grupper i samfundet. De er blevet catch-all-partier Aviserne er blevet afløst af TV som det vigtigste politiske medie Der er kommet større vægt på personer og enkeltsager. Vælgerne er blevet marginalvælgere og stemmer ofte på et nyt parti ved hvert valg. - Dette har medført øget populisme. Industrisamfund Interessekonflikter Klassepartier Ideologier Aviser Mange kernebvælgere Informationssamfund Værdikonflikter Catch-all-partier Enkeltsager, personer, TV, Internet Mange marginalvælgere Øget Populisme

52 Diskussionsoplæg Hvad siger I til den beskrevne udvikling. Når I tænker partier, tænker I så personer, sager eller ideologi?


Download ppt "Ideologier og partier Hvad er politik Politiske ideologier Politiske partier De politiske partiers adfærd."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google