Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet

Præsentationer af emnet: "Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet
Er kommunerne blevet en del af en stenmafia…. Eller hvordan restaurerer man egentligt et lavlandsvandløb? Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet Esben Kristensen Annette Baattrup-Pedersen Klaus Kevin Kristensen, Ringkøbing-Skjern Kommune Morten Lauge Pedersen, Aalborg Universitet

2 Baggrunden…… Billede fra Japan CD 1: D:\Foto CD A og B\A92
Billede fra Japan CD 1: D:\Foto CD A og B\B31 Baggrunden……

3 Udretning og opgravning

4 Tab af levesteder – vandløbene og deres omgivelser er ét økosystem

5 Kvantificering af tilbagegangen
Opland Vådområder (1787 – 1803) [km2] Vådområder (1996 – 2007) [km2] % areal tilbage % areal tabt Skjern 346,113 74,503 21,5 78,5 Storaa 154,502 25,418 16,5 83,6 Odense 37,224 4,565 12,3 87,7 Susaa 23,368 18,769 80,3 19,7 Geraa 45,84 3,696 8,1 91,9

6 Fysisk varieret vandløb har højere diversitet af smådyr

7 Forklaring af variationen i sammensætningen af invertebratsamfund
Chemical Lokalt Physical Land use Deposits Opland Bedrock Regional WE NEED TO UNDERSTAND WHAT FACTORS / VARIABLES ARE THESE FORSCING FACTORS A STUDY WE DID USING A NATIONAL SWEDISH DATATSET ON STREAM BENTHIC INVERTEBRATES DIVIDED ENVIRONMENTAL VARIABLES INTO GROUPS GEY - LOCAL BROWN - CATCHMENT YELLOW - REGIONAL PERCENT EXPLAINED VARIANCE ON THE X AXIS USING PARTIAL VARIATION Regionalt Spatial Sandin & Johnson Landscape Ecol. 19, 2004 7

8 Alene > 110 genslyngningsprojekter
Japan CD 1 : D:\Fotoserie_hoh\ FINLAND - WFREC - RIVERREST.JPG D:\Foto CD A og B\ A02.JPG

9 Er restaurering mulig? Ikke med hensyn til at genskabe forholdene som de var: næringsstoffer og organisk forurening, regional diversitet mm. Derfor er alle projekter mere en rehabilitering end restaurering Det har afspejlet i formålene med de forskellige tiltag – typisk fokuseret på specifikke elementer uden klar identifikation af hvad den oprindelige tilstand har været

10 Det ser måske godt ud…. Men er det naturligt……?

11 Sten og atter sten……..

12 Eksempel: Varde Å 30000 m3 grus og sten 1000 containers 6 meter lang
6 km med grus og sten i 2,2 meters højde – det er altså meget!

13

14 Varde Å Grindsted Å og Ansager Å er også blevet belagt med grus og sten visse steder. Til gavn for laksen, det er klart, men Grindsted og Ansager Å er gode naturlige eksempler på sandede vestjyske vandløb. Det kan godt være vi får flere laks, men vi mister noget andet – så det er jo en diskussion af hvad natur er og om vi gerne vil have naturlig natur eller designet natur.

15 Andre eksempler Lindenborg Å Tangemosebækken ved Køge

16 Mange af de restaurerede vandløb ligner langtfra naturlige vandløb
Substratet er alt for groft – geologisk forurening af især vestjyske vandløb. Brinkerne er for stejle og ikke brede nok. Forhold mellem vandløbets størrelse og dets bredde er ikke naturligt

17 Hvad er effekten? Vandløbstype/ Variabel Naturlige (n=6) Restaurerede
Kanaliserede BreddeCV (%) 17 ± 3 11 ± 2 7 ± 1 Hastighed (m s-1) 0.34 ± 0.02 0.30 ± 0.02 0.26 ± 0.02 Sten (%) 3 ± 1 22 ± 7 0 ± 0 Grus (%) 16 ± 7 33 ± 6 7 ± 5 Sand (%) 77 ± 6 39 ± 2 75 ± 9

18 De fysiske love ignoreres

19 Sand er naturligt den dominerende substrattype i danske vandløb

20 Substrat-invertebrat sammehænge kan ikke genfindes i restaurerede vandløb

21 Hvad er alternativerne?

22 Betydningen af riparisk vegetation

23 Skovdækkede vandløb: mere ”ecosystem service” og diversitet
Sweeney et al. 2004

24 Betydningen af vandplanter i og omkring vandløbet

25 Biotoper og biologiske karakteristika

26

27 Måske derfor kun lille effekt af restaurering på antallet af truede arter?

28 Konklusion Ja – der bliver brugt for mange sten – især i vestjylland er det et problem Der skal tænkes mere på den oprindelige tilstand og i helheder Funktionen skal genskabes – vandet skal kobles sammen med landskabet Der skal langt mere træ ned i vandet og i den ripariske zone Planterne er vigtige bio-ingeniører som kan gøre meget af arbejdet