Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation
Maj 2011

2 Program Velkomst og introduktion til projektet ”Tidlig identifikation”. Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifht. kriminalitet – Hvad siger forskningen? Pause Identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – redskab og proces. Frokost Processtøtte til kommuner i projektet. Deltagelse i projektet. 13.00 Afslutning

3 Projekt tidlig identifikation
Projektet består af: en forskningsmæssig identifikation og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer, forskningsoversigt over validerede redskaber, de anvendes til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, udarbejdelse af et redskab til identifikation af de forskningsmæssigt identificerede og vægtede risikofaktorer hos kriminalitetstruede børn og unge, afprøvning af redskabet i kommuner med løbende tilpasning af redskabet, videnindsamling om handlemuligheder i forhold til de enkelte identificerede og vægtede risikofaktorer, udarbejdelse af katalog over handlemuligheder i forhold til risikofaktorer.

4 Hvor er vi i processen? SFI’s forskningsdel: identifikation og vægtning af risikofaktorer samt forskningsoversigt over validerede redskaber er næsten færdig. Servicestyrelsen har sammen med forskellige fagpersoner samt Oxford og SPUK været i gang med at udarbejde et redskab. Vi vil gerne invitere 4-6 kommuner til at deltage i projektet med afprøvning af det udarbejdede redskab.

5 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Risiko- og resiliensfaktorer i forhold til kriminalitet Mette Lausten SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Informationsmøde om projekt ’Tidlig identifikation’ Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 5 5

6 Formålet med dette oplæg:
Præsentere litteraturstudie af eksisterende longitudinelle studier om risiko- og resiliensfaktorer Præsentere analyser af register- og surveydata, der omhandler risikofaktorer blandt unge i Danmark Samle de vigtigste risiko- og resiliensfaktorer i Høj Middel Lav -effekt risikofaktorer Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 6 6

7 Kriminalitetstruede børn og unge (version 1)
Definition Kriminalitetstruede børn og unge (version 1) Kriminalitetstruede børn og unge defineres som: Børn og unge under 14 år, der ikke er blevet pågrebet i at begå kriminalitet, men har en række risikofaktorer, hvorfor de menes at være i en særlig risikogruppe, og at have særlig risiko for at begå kriminalitet senere. Kilde: Charlebois m.fl., 1994. Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 7 7

8 Kriminalitetstruede børn og unge (version 2)
Definition Kriminalitetstruede børn og unge (version 2) Unge, der er i risiko for at udøve kriminalitet, enten fordi de tidligere har foretaget kriminelle handlinger, fordi de bevæger sig i en omgangskreds, hvor der udøves kriminalitet, eller fordi de færdes på bestemte steder på bestemte tidspunkter, hvor der hyppigt forekommer kriminalitet. Kilde: Skovbo Christensen, 2005 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 8 8

9 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Definition Risikofaktorer er… faktorer, der har en statistisk sammenhæng med outcome (som her er lovovertrædelser) faktorer, der er tidsfæstet til at finde sted, før outcome finder sted faktorer, der kan ’forudsige’ outcome, når der er kontrolleret for andre relevante baggrundsfaktorer Kilde: Farrington & Welsh, 2007 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 9 9

10 Resiliensfaktorer er…
Definition Resiliensfaktorer er… faktorer, der modificerer, forbedrer eller forandrer barnets reaktion på en risiko en buffer, der beskytter mod den risiko, en bestemt gruppe ellers kan være udsat for sommetider er risiko- og resiliensfaktorer defineret som ’hinandens modsætninger’, (den anden ende af skalaen… ) Kilde: Farrington & Welsh, 2007 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 10 10

11 Risiko- og resiliensfaktorer opdelt
Individuelle faktorer Familiefaktorer Miljøfaktorer Strukturelle faktorer Forklaring på kriminel adfærd kan findes blandt individets ressourcer – eller mangel på samme Familieforhold og ressourcer – eller mangel på samme – kan forklare kriminel adfærd Boligområde, omgangskreds, miljø kan forklare kriminel adfærd Faktorer, den enkelte ikke selv er herre over, kan forklare kriminel adfærd Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 11 11

12 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Individuelle faktorer Risikofaktorer Resiliensfaktorer Lav intelligens Dårlige sociale egenskaber Mangel på uddannelse Pjækker Risikovillighed Høj impulsivitet Dårlig koncentrationsevne Dristighed Rastløshed Lav involvering i familieaktiviteter Fattigdom Arbejdsløshed Aggressiv adfærd At lyve Lav empati Fjendtlighed Temperament Hyperaktivitet Dårlig kontakt til jævnaldrende Gennemsnitlig intelligens eller derover Fungerer i sociale sammenhænge Uddannelse Er motiveret for at gå i skole Målrettet Kan kontrollere egne impulser Fleksibel Førstefødte Fysisk aktiv som baby Udviser hengivenhed Positiv selvopfattelse Besidder gode verbale færdigheder Realistisk omkring egne evner Evner at planlægge ud i fremtiden Formår at løse problemer Er i stand til at føle skyld Undgår euforiserende stoffer Arbejde med faste rammer og støtte Arbejde, der understøtter skolen Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 12 12

13 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Familiefaktorer Risikofaktorer Resiliensfaktorer Lav indkomst Stor familie Inkonsekvent opdragelse Manglende opsyn og støtte Forældre/søskende kriminel baggrund Dårlige forældreevner Forældres manglende tid med børn Afhængig af indkomstoverførsler Forældre med stofmisbrug Arbejdsløse forældre Teenagemødre Problematiske forældreroller Skilte forældre Anti-sociale Konflikter mellem forældrene Konflikter ml. forældre og barn Vold i hjemmet Børnemishandling Og mange, mange flere… Indkomststabilitet Lille familiestørrelse Fælles værdier i hjemmet Struktur og regler i hjemmet Maksimum fire søskende To års mellemrum mellem søskende Opmærksomhed fra forældre Positivt forhold ml. forældre og barn Omsorg fra søskende/bedsteforældre Mor har fast arbejde Mor har uddannelse Positive rollemodeller Middel socioøkonomisk status Et hjem med stor fysisk plads Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 13 13

14 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Miljøfaktorer Risikofaktorer Resiliensfaktorer Bor i belastet boligområde Dårlig indflydelse fra jævnaldrende Går på skoler med høj rate af kriminalitet Skoler med stor social belastning Ekstra omsorgspersoner ud over mor (venner, naboer, bedsteforældre) Nære og ikke-kriminelle venner Støtte fra lærer Adgang til offentlige institutioner og offentlig støtte Prosocial partner Positive rollemodeller Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 14 14

15 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Strukturelle faktorer Risikofaktorer Resiliensfaktorer Fattigdom Relativ fattigdom Ungdomsarbejdsløshed Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 15 15

16 Tungtvejende risikofaktorer, der kan forudsige kriminel adfærd:
Individuelle faktorer: Lav intelligens Lav selvkontrol Høj impulsivitet Manglende empati Familiefaktorer: Kriminelle forældre Anti-sociale forældre Stor familiestørrelse Dårlige forældreevner Forældre-konflikter Skilte forældre Miljøfaktorer: Lav socioøkonomi Kriminelle venner Skole med høj rate af kriminalitet Bor i fattigt område Kilde: Farrington & Welsh, 2007 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 16 16

17 Analyser på danske data om risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 17 17

18 Registerdata og Surveydata:
Danske data Registerdata og Surveydata: Registerdata på Danmarks Statistik: Data på alle født i 1984 Data om deres forældre Alle tænkelige former for data fra DS POLSAS Survey data: Repræsentativ stikprøve af årgang 1984 3.000 unge Interviewet som årige Registerdata + POLSAS Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 18 18

19 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Risiko for senere kriminalitet (1)  Individuelle faktorer Justeret model Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p EF Droppet ud 2,3 1,5 *** 1,1 Ikke i gang med uddannelse 16,0 * 1,6 Fattig (<50% af median) 9,6 1,2 1,9 Arbejdsløshed 0,5 Ingen studentereksamen 67,4 1,8 35,0 Børnesag 7,6 3,7 Selvmordsforsøg 1,0 0,6 Narkotika misbrug 0,2 2,0 Alkohol misbrug Psykisk lidelse 3,6 0,4 Køn (dreng=1) 49,4 3,9 58,9 Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 19 19

20 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Risiko for senere kriminalitet (2)  Forældre-faktorer Justeret model Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p EF Misbrug 7,2 ns - Mentale lidelser 11,8 Vold i hjemmet 8,9 1,5 *** 4,3 Ikke dansk statsborger 6,1 3,0 Mor ikke erhvervsuddannelse 70,5 1,2 ** 12,4 Far ikke erhvervsuddannelse 77,0 13,3 Arbejdsløshed 61,7 23,6 Voldsramte børn 4,0 2,0 3,9 Separation 38,3 1,6 18,7 Teenage-mor 0,8 Mor straffet 0,3 0,1 Far straffet 0,7 Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 20 20

21 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Risiko for senere kriminalitet (3)  Miljø faktorer Justeret model Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p EF Lejerbolig 30,7 1,2 *** 5,8 Udsat boligområde 2,1 1,4 0,8 Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 21 21

22 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Risiko opdelt på køn (1)  Individuelle faktorer Piger Drenge Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p EF Antal i pct. P Droppet ud 1,8 ns - 2,8 1,7 *** 1,9 Ikke i gang med uddannelse 15,7 1,4 5,9 16,3 Fattig (<50% af median) 11,5 4,4 7,6 1,2 ** 1,5 Arbejdsløshed 1,6 0,8 0,9 0,4 Ingen studentereksamen 30,5 13,2 48,1 27,8 Børnesag 3,7 7,7 Selvmordsforsøg 1,3 0,7 * 0,3 Narkotika misbrug 0,2 2,0 Alkohol misbrug 2,3 2,2 Psykisk lidelse 4,3 2,1 3,0 Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 22 22

23 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Risiko opdelt på køn (2)  Forældre-faktorer Piger Drenge Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p EF Antal i pct. P Misbrug 7,3 ns - 7,1 Mentale lidelser 11,9 1,3 ** 3,4 11,7 Vold i hjemmet 9,2 1,4 *** 3,5 8,7 1,6 5,0 Ikke dansk statsborger 6,5 2,5 5,7 1,5 2,8 Mor ikke erhvervsuddannelse 71,0 70,1 1,2 12,3 Far ikke erhvervsuddannelse 77,4 * 18,8 76,7 18,7 Arbejdsløshed 61,9 19,8 61,4 23,5 Voldsramte børn 2,6 1,9 2,3 5,4 2,0 5,1 Separation 39,0 1,7 21,4 37,6 15,8 Teenage-mor 4,0 0,8 3,7 0,7 Mor straffet 0,3 1,8 0,2 0,1 Far straffet Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 23 23

24 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Risiko opdelt på køn (3)  Miljø faktorer Piger Drenge Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p EF Antal i pct. P Lejerbolig 32,7 1,2 * 6,1 28,7 *** 5,4 Udsat boligområde 2,1 1,3 0,6 2,0 1,4 0,8 Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 24 24

25 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Survey data Selvrapporteret kriminalitet Procent Har du nogensinde lavet butikstyveri? 20,8 Har du nogensinde stjålet en cykel? 24,8 Har du nogensinde stjålet en bil? 2,3 Har du nogensinde lavet indbrud? 3,6 Har du nogensinde begået hærværk? 22,3 Har du nogensinde begået vold? 8,9 Har du nogensinde fået en dom? 5,4 Enkeltgangskriminalitetstype 21,2 Flere kriminalitetstyper 22,5 Mindst en alvorlig kriminalitets type 12,7 Procent-grundlag 2.980 Kilde: Egne beregninger, Survey data Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 25 25

26 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Subjektive svar fra Surveydata (1)  Forældre-faktorer Justeret model Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p Fysisk mishandling (8 spørgsmål) 5,6 1,8 *** Psykisk mishandling (6 spørgsmål) 22,7 2,5 Vanrøgt (7 spørgsmål) 14,9 - ADHD symptomer (6 spørgsmål) 12,1 Seksuelt overgreb 1,1 Køn (dreng = 1) 52,2 4,2 Omfattet af børnesag 6,2 1,5 Mobbet i skolen 15,1 Ikke studentereksamen 35,5 Kun grundskolen 12,5 1,3 * Ringe social støtte fra andre 23,1 Forældre konflikt 12,4 1,4 Beregnings-grundlag 2.980 Kilde: Egne beregninger, Survey data Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 26 26

27 Mindst 2 typer kriminalitet Mindst 3 typer kriminalitet
Subjektive svar fra Surveydata (2)  Forældre-faktorer Mindst 2 typer kriminalitet Mindst 3 typer kriminalitet Risiko faktor Antal i pct. Odds ratio p Odds ratio Fysisk mishandling (8 spørgsmål) 5,6 1,6 * 1,9 *** Psykisk mishandling (6 spørgsmål) 22,7 2,4 2,8 Vanrøgt (7 spørgsmål) 14,9 1,4 ns - ADHD symptomer (6 spørgsmål) 12,1 1,5 ** 1,7 Seksuelt overgreb 1,1 Køn (dreng = 1) 52,2 4,9 7,0 Omfattet af børnesag 6,2 2,0 Mobbet i skolen 15,1 0,7 Ikke studentereksamen 35,5 2,1 Kun grundskolen 12,5 Ringe social støtte fra andre 23,1 Forældre konflikt 12,4 1,3 Beregnings-grundlag 2.980 Kilde: Egne beregninger, Survey data Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 27 27

28 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet
Opdeling af risikofaktorer Individuelle Familie Miljø Høj Køn Psykisk mishandling Antisociale venner ADHD symptomer Fysisk mishandling Kriminelle venner Narkotika misbrug Antisociale forældre Alkohol misbrug Ingen studentereksamen Lav selvkontrol Høj impulsivitet Middel Børnesag Vold i hjemmet Udsat boligområde Selvmordsforsøg Ikke-dansk statsborger Arbejdsløs Forældre arbejdsløse Droppet ud af skolen Forældre straffet Kun grundskolen Forældrekonflikter Lav intelligens Dårlige forældre-evner Manglende empati Skilte forældre Lav Ikke i gang med udd. Mor ingen erhvervsudd. Lejebolig Fattig (< 50% af median) Far ingen erhvervsudd. Psykisk lidelse Teenage mor Kilde: Farrington & Welch, 2007 & egne beregninger Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 28 28

29 Formål med et redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge
Det skal kunne angive, hvilke børn og unge. vi skal være bekymret for, ender i kriminalitet Det skal kunne identificere deres problemstillinger, og dermed være retningsgivende for den indsats, der bør iværksættes

30 Målgruppe – Hvem og hvor mange?
Udviklingen i Børne- og ungdomskriminaliteten Justitsministeriets Forskningsenhed, 2011.

31 Målgruppe – hvem og hvor mange?
Flemming Balvig 2011: 2010 De lovlydige 48,3 Flertallet 45,7 De erfarne 4,5 Gengangerne 1,6 Med en årgangs størrelse på godt betyder det: At godt 4200 børn på en årgang hører til de erfarne og gengangerne, At gengangerne heraf udgør godt 1000 børn

32 Identifikation og indsats
Identifikation og indsats - social udsathed Identifikation og indsats – kriminalitetstruet Ingen væsentlige sociale eller psykiske problemer Problematiske familieforhold Adfærds- problemer Identitetspro-blemer Manglende kompetencer Andre væsentlige psykiske eller sociale problemer Problematiske forældreroller og -evne Kriminel adfærd Graviditet Fødsel Spædbarns- og småbarns-alder De første skoleår ”Betweens” Teenager Voksen

33 Målgruppe for identifikation – hvornår?
En tidlig indsats mod eksempelvis styrkelse af forældrekompetencer forebygger kriminalitet fordi den reducerer risikofaktorer som adfærds- og identitetsproblemer og styrker barnets kompetencer. Betyder det, at vi skal starte med at screene for kriminalitet i graviditeten? I vuggestue og dagpleje?

34 Målgruppe for identifikation - hvem?
Børn og unge fra ca. 10 årsalderen. Hvor der er en eller anden form for bekymring for deres udvikling, adfærd eller forhold i øvrigt.

35 Ønsker til redskabet Skal indeholde både risiko- og beskyttende faktorer Egnet til en dansk kontekst, bl.a. ifht. § 50 undersøgelse Let at anvende Begrænset ressourceforbrug Begrænset oplæring Skal bl.a. kunne anvendes af sagsbehandlere Gerne et afprøvet, valideret redskab Oversat og kendt i Danmark Gratis at anvende Brugervenligt

36 Identifikationsredskab
Alle børn og unge Bekymring For-screening Redskab Screening og identifikation af risikofaktorer

37 Identifikationsredskab
Redskabet består af: En procesbeskrivelse Et ressource- og risikoskema til for-screening Et § 50-støtte redskab

38 Anvendelse af ressource- og risikoskema samt § 50 støtte-redskab
Bekymring for barnet eller den unge Underretning fra politiet SSP- samarbejde (§ 115) Sagsbehandler Ressource- og risikoskema Ressource- og risikoskema Underretning Børnesag/oprettelse af børnesag SSD - samarbejde Ressource- og risikoskema § 50-undersøgelse/ supplement Indsats § 50 støtte-redskab

39 Redskabets indhold Ressource- og risikoskema
Et ressource- og risikoskema med angivelse af beskyttelses- og risikofaktorer struktureret efter: Seks områder: Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre forhold. Risikofaktorernes tyngde. Samt med mulighed for at angive ”Ja”, Nej”, ”Ved ikke” samt kommentarer. § 50 støtte-redskab Ressource- og risikoskemaet SDQ (Strength & Difficulties Questionnaire) Oversigter over, hvilke redskaber der afdækker hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer: Redskaber, der er oversat til dansk og anvendes i Danmark Andre redskaber: Procesbeskrivelse, med vejledende retningslinjer for anvendelse af ressource- og risikoskema og § 50 støtte-redskab.

40 Ressource- og risikoskema
Faktorerne er inddelt efter fire kategorier: Ressourcer/beskyttelsesfaktorer Faktorer med lav risiko Faktorer med middel risiko Faktorer med høj risiko v

41 Ressource- og risikoskema – eksempel (foreløbig og reduceret udgave)

42 Oversigt over redskaber i dansk version i forhold til risiko- og beskyttelsesfaktorer
Eksempel reduceret udgave

43 Oversigter over redskaber til afdækning af faktorer
Danske versioner SDQ (Strength and & Difficulties Questionnaire) CBCL (Child Behavior Checklist ) HoNOSCA (The Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents) YLS/CMI (Youth Level of Service – Case Management Inventory ) Internationale ikke-oversatte redskaber BASC-2 / BESS (Behavioral and Emotional Screening System) EARL-20B / EARL-21G (Early Assessment Risk List for Boys/Girls) POSIT (Problem-Oriented Screening Instrument for Teenagers) SBQ (Social Behavior Questionnaire) SBARA (The Santa Barbara Assets and Risks Assessment)

44 Hvorfor denne udformning af redskabet?
Det bygger på forskningsmæssige identificerede og vægtede faktorer Det er tilpasset en dansk kontekst og sagsbehandlingen i børne- og ungesager Det giver mulighed for en valideret screening for psykiske og adfærdsmæssige problemer Der er ikke udgifter til licens Redskabet har et begrænset omfang Redskabet kan anvendes af sagsbehandlere, lærere, ssp-medarbejdere, pædagoger og lignede faggrupper Kræver begrænset oplæring.

45 Kommunernes deltagelse i projektet
Vi vil gerne have 4-6 kommuner til at deltage i afprøvningen af redskabet. Primo juni offentliggøres ansøgningsmateriale med beskrivelse af redskab og proces. 22. august er der ansøgningsfrist. Projektopstart 15. september. Påbegyndelse af afprøvning fra 1. oktober.

46 Kriterier for udvælgelse af kommuner
Kommuner af forskellig størrelse Forskellig organisering Forholdsvis høj kriminalitetsrate for børn og unge enten i kommunen eller i et eller flere lokalområder At mindst to af kommunerne ønsker at anvende SDQ i forbindelse med ressource- og risikoskemaet ved en § 50-undersøgelse. I ansøgningen skal endvidere beskrives, hvorledes redskabet ønskes anvendt i projektperioden. Hvilke fora, geografiske områder mv.

47 Processtøtte til kommuner Projekt Tidlig Identifikation
Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box Stockholm Sverige Oxford Research AS Kjøita Kristiansand Norge 47

48 Oxford Research Oxford Research A/S: Skandinavisk konsulentfirma
30 ansatte i DK Specialister inden for analyser, evaluering og udviklingsprojekter i den offentlige sektor Nina Middelboe Chefanalytiker, uddannet fra RUC i socialvidenskab og offentlig forvaltning Fokusområde Velfærd Ex. på projekter: - ”Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge” - ”Evaluering af Unges Misbrug”

49 Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter
SPUK arbejder for at kvalificere og udvikle de pædagogiske og sociale indsatser overfor udsatte børn og unge. SPUK’s kerneydelse er konsulentstøtte, uddannelse af personale og metodeudvikling indenfor det socialpædagogiske felt med særligt henblik på arbejdet med udsatte børn og unge. Klaus Goldschmidt Henriksen Chefkonsulent, Socialpædagog Erfaringer fra bl.a.: Kontaktpersonsprojektet (4 kommuner ) Klubudviklingspuljen (11 kommuner ) Udannelse af ledere og medarbejdere på døgninstitutioner, opholdssteder, gadeplan, kontaktpersoner, socialforvaltninger

50 Oversigt over processtøtte
Projektledermøde Fælles temadage Fælles del Individuel del Besøg i kommunerne Løbende ad hoc støtte 50

51 Fælles del Projektledermøde
Afdække vigtige kontekstfaktorer i hver kommune: Organisering og samarbejde Politisk opmærksomhed Beslutningsproces bag deltagelse i projektet Særlige ”drivere” for udvikling på området Afklaring af tids- og procesplan

52 Fælles del Tre fælles temadage i løbet af projektperioden
Temadag 1: ”Kick-off” med grundig introduktion til redskab Temadag 2: Erfaringer med brug af redskab Temadag 3: Evt. justeringer af redskab og præsentation af udkast til handlekatalog 52

53 Fælles del Fælles for alle temadage Korte oplæg fra Oxford/SPUK
Mulighed for at deltagerne aktivt kan involvere sig i gruppearbejde, øvelser og dialog i mindre grupper og plenum Varighed af ca. 6 timer Afholdes hos Servicestyrelsen i Odense 53

54 Individuel del Målrettet individuel processtøtte: Besøg i hver kommune
Status og fremdrift Coaching og rådgivning af ledere Train-the-trainer-støtte Løbende ad hoc støtte Faste kontaktpersoner i Oxford/SPUK Status pr. telefon min. hver anden måned 54

55 Individuel del Fokus på: Processen omkring brug af redskab
Kommunikationen mellem de involverede Fælles forståelse for elementerne i redskabet Implementeringen af redskabet i kommunens praksis Ledelsesmæssige udfordringer

56 E: nmi@oxfordresearch.dk T: 29 16 17 73 Klaus Goldschmidt Henriksen
Nina Middelboe E: T:   Klaus Goldschmidt Henriksen E: T: Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box Stockholm Sverige Oxford Research AS Kjøita Kristiansand Norge


Download ppt "Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google