Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde

Præsentationer af emnet: "Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde"— Præsentationens transcript:

1 Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
5. Kursusgang Bæredygtighedsplaner Per Christensen

2 Dagens program Opsamling fra sidst Bæredygtige sektorplaner
Opgaver i stofkredsløbsplanlægning Indikatorer i planlægningen Afrunding

3 Stofkredsløbsplaner Mængden af såvel plantemaer som stofkredsløbs- og bæredygtigheds-planer har været støt stigende, som eksemplerne viser

4 Stofkredsløbsplanlægning

5 Forskelle mellem stofkredsløbsplaner og regionplanlægning

6 Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

7 Bæredygtige sektorplaner
Et bud på spørgsmålet om sektorintegration Regeringens opfølg-ning på Brundtland-kommissionens arbejde i 1998

8 Sektorintegration ”hensynet til udviklingens bæredygtighed skal gennemtrænge hele den politiske og administrative struktur og i sidste instans hele samfundet” (Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling, 1988) Kilde : Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling. Regeringen. December 1988.

9 Bæredygtighedsplaner
Energi : Energi 2000 (1990) Energi 21 (1996) Landbrug Handlingsplan for bæredygtigt landbrug (1991) Trafik Trafik 2002 (1993) Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip (1998) Affald Affald 21 (1999) Affald ?? (2003) Skov Skovplanen (2003)

10 Sektorintegration ”Udfordringen … er at sikre, at de centrale økonomiske ministerier og sektorministerier kommer til at stå til ansvar for kvaliteten af de dele af miljøet, som påvirkes af deres beslutninger” ”Evnen til at forudse og forhindre skader på miljøet forudsætter derfor .. at de økologiske sider af en given politik overvejes samtidig med de økonomiske, energimæssige, landbrugsmæssige og andre aspekter” (Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling, side 13)

11 Bæredygtighedsplaner
Energi Landbrug Trafik Affald 21 Skovbrug

12 Affald 21 som eksempel Tidligere to ”handlings-planer for affald og genanvendelse” Affaldshierarkiet introduceres allerede i den anden handlingsplan 93-97 Renere teknologi ikke integreret i planen – kun genbrug Affald 21 dækker fra

13 Sigtelinier i Affald 21 Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen:
Reducering af miljøpåvirkningen fra stoffer i affaldet Udnytte ressourcerne i affaldet bedre (Udnytte materialer dernæst energi) Stabilisere de samlede affaldsmængder

14 Affaldshierarkiet Forebyggelse og renere teknologi er bedre end genbrug, end genanvendelse end forbrænding end deponering. Betyder f.eks. en differentiering af affaldsafgiften (375kr/330kr/280kr)

15 Målsætningerne I år 2004 skal der være :
64% genanvendelse (+1% i.f.h.t 1997) 24% forbrænding (+4% i.f.h.t. 1997) 12% deponering -4% i.f.h.t. 1997)

16 GENANVENDELSESMÅL AFFALDSKILDE MÅL NIVEAU I 1997 Husholdning
-dagrenovation -storskrald 30% 25% 15% 17% Inst.,handel og kontor 50% 38% Industrien 65% 58% Byggeri og anlæg 90% 92% Rensningsanlæg 70% Restprod fra kulkraftv. 73% Restprod fra aff.forbr. 77% Total 64% 63%

17 Fra affaldshierarki til afkobling?
Fra flytning af tons mellem affaldshierarkiets led til…. Indikatorer for ressourceforbrug, energiforbrug og deponeringsbehov MEN, også under angreb fra samfundsøkonomiske vurderinger, specielt i relation til den organiske fraktion af husholdningsaffaldet

18 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999
OPGAVER & PAUSE Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999

19 Indikatorbegrebet Begrebet ”indikator” bruges for første gang her i landet i forbin-delse med den natio-nale handlingsplan for bæredygtig udvikling (2001)

20 Hvorfor indikatorer i planlægningen?
Tidligere ingen klar sammenhæng mellem mål og ”målsætninger” og ingen klart tilrettelagt monitering Styringsbehovet vokser – derfor mere klart definerede pejlemærker

21 Indikatorbegrebet kan ses på forskellige niveauer

22 ….med forskellige målgrupper

23 DPSIR-modellen Indikatorer kan optræde forskellige steder i sammenhængen mellem miljø og samfund Denne figur stammer fra rapport fra DMU om ”Miljøindikatorer”

24 OECD´s OUTLOOK

25 Nationale strategi for bæredygtig udvikling
opretholde et højt velfærdsniveau og bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning skabe et sikkert og sundt miljø for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne udnytte ressourcerne bedre yde en aktiv international indsats sikre at miljøhensyn indgår i alle sektorer sikre at markedet understøtter bæredygtig udvikling opnå at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

26 Nøgleindikatorsæt

27 Fortsat…..

28 Ressourcer og ressourceeffektivitet

29 Hvad har vi lært ? Generaliserbar model for planlægning
Planlægning er ikke kun kommune- og regionplan, men også stofkredsløbsplaner og udvidet rammestyring på nationalt og EU-niveau Sammenhængen mellem politikker, mål og virkemidler Plansystemet er under konstant forvandling hvor det lige nu er nye krav om sektorintegration, helhedsorientering, bæredygtighed der er dynamoen bag ændringerne