Velkommen til medlemsmøde

Præsentationer af emnet: "Velkommen til medlemsmøde"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til medlemsmøde
OK 08 Vigtigt at understrege formål med mødet: At drøfte og opstille relevante krav, der kan stilles ved de centrale ok-forhandlinger om løn og arbejdstid. Man skal altså forsøge at løfte sig ud over lokale problematikker og forsøge at tænke i større enheder, strategier mm. Meningen er, at mødet munder ud i en prioriteret liste over de krav, man gerne ser fremmet ved OK. Der skal aftales en overenskomst, der løber fra – Dias med TURKIS overskrift er ment som baggrundsdias. Dvs de kan anvendes, hvis der spørges yderligere ind. Dias 31 – 34 er ordret gengivelse af LF’s gældende lønpolitik (2004) – Kan evt. danne udgangspunkt for mere lønpolitiske drøftelser.(der er ikke vedtaget en fælles SFR-lønpolitik endnu) SFR har nedsat en arbejdsgruppe af både politikere og sekretariatsmedarbejdere, der arbejder med opstilling af krav, deltagelse i medlemsmøder, teknisk bearbejdning af krav mm. Gruppen består af: LF-Formand: Jens Færk - DS-formand: Erik Lorenzen Medl. af DS Landsbestyrelse: Nels Møller, medl. af DS Landsbestyrelse: Niels Pedersen, medl. af LF Hovedbestyrelse: Claus Heiredal, medl. af LF Hovedbestyrelse: Allan Lundby-Hansen LF Sekretariatsleder: Poul Krogstrup - DS-Konsulent: Poul Boeskov LF-Konsulent: Søren Schnack - LF-Konsulent: Karsten Hansen

2 Lederforeningens aftale- og forhandlingsret
varetages ved OK ’08 i et samarbejde gennem Skoleledernes Fællesrepræsentation (SFR) Lederforeningen (LF) fik den centrale aftaleret første gang ved OK 05. Pr fik LF yderligere den lokale aftaleret. Som konsekvens af SFR- samarbejdet mellem LF og DS den og den forventede fusion pr , vil opstilling af OK-krav finde sted i SFR-regi – både lokalt og centralt.

3 april - maj: Medlemsmøder i SFR
Foreløbig tidsplan april - maj: Medlemsmøder i SFR juni - august: Teknisk og politisk behandling 23. August: Repræsentantskabsmøde i SFR august-sep: LC-LederForum koordinerer oktober: Udveksling af krav Forhandlinger påbegyndes Resultat sendes til urafstemning Træder i kraft 1. April 2008 Udløber 31. Marts 2011 Blot til orientering, og vil næppe resultere i spørgsmål. Både DS og LF afholder repræsentantskabsmøder den 23.8., og det forventes, at SFR’s indstilling til OK-krav skal drøftes på et fælles møde denne dag.

4 Foreløbig tidsplan / april - maj
SFR-medlemsmøder i kommunerne og de decentrale foreninger - evt. på tværs af kommunerne Forslag og prioritering af krav sendes til Lederforeningens sekretariat senest den 25. maj Overordnet er det OK08 arbejdsgruppen i SFR der bearbejder det indkomne materiale fra medlemsmøderne. Lederforeningens sekretariat varetager samarbejdet med LC og LC-Lederforum, og er derfor det koordinerende led i opstillingen af krav. Krav indskrives direkte på LINK: ??

5 Foreløbig tidsplan / juni - august
LF’s hovedbestyrelse, DS’ landsbestyrelse og SFR-styregruppen koordinerer kravene efter medlemsdebatten og udtager endelige krav til ok’o8 Sideløbende sker teknisk gennemgang og konsekvensberegninger af de indkomne forslag Eksempel på beregning fra OK05 – se dias 29-30

6 Foreløbig tidsplan / august - september
Forslag til krav drøftes på SFR’s repræsentantskabsmøde den 23. August LC-LederForum koordinerer kravene fra LC’s ledergrupper LC-LederForum fremsender endelige krav på lederområdet til LC LC koordinerer kravene og sender de generelle krav til KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) Hvem består LC og LC-lederforum af? Se dias 9 – 10 Udtrykket ”Generelle krav” er egentlig en forældet betegnelse. Fremover betegnes de som KTO-krav – altså krav der er generelle for samtlige kommunalt ansatte. Skelnen mellem KTO-krav og ”specielle” LC-krav kan uddybes via dias 7 I behøver ikke skelne mellem de to kravtyper når I drøfter eller fremsender forslag til kravopstillingen.

7 To typer af krav KTO-krav som er fælles for mange organisationer og forhandles af KTO Organisationskrav som kun retter sig mod SFR’s medlemsgrupper og forhandles af LC-LederForum

8 Foreløbig tidsplan / oktober >
Parterne udveksler OK-krav KTO forhandler de generelle krav med KL LC forhandler de koordinerede organisations-krav direkte med KL Når der er opnået et forhandlingsresultat, sendes dette til urafstemning Vedtages resultatet træder overenskomsten i kraft den 1. April 2008 og udløber den 31. Marts 2011 Mht resultat og urafstemning er det emner, der ikke umiddelbart er relevante på OK-opstillingsmøder. Man kunne forestille sig, at nogle medlemmer ønskede urafstemningsprincipper uddybet, herunder hvad fællesskabet LC, indebærer. Ligeså anbefales, at evt. problematikker om konflikt – herunder konfliktkontingent - holdes ude af debatten på opstillingsmøderne.

9 LC’s medlemsorganisationer
Danmarks Lærerforening (DLF) Frie skolers lærerforening (FSL) Københavns lærerforening (KLF) Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) Danske Produktionshøjskolers Lærerforening(DPL) LC-LederForum DLF- Danmarks Lærerforening udgør langt den største organisation i LC – Formanden for LC er DLF’s formand Anders Bondo Christensen. Han er også formand for LC’s forhandlingsudvalg. Anders Bondo er også næstformand i KTO, og deltager derfor også i de centrale KTO / KL forhandlinger. LC’s forhandlingsleder hedder Mariann Skovgaard – hun varetager de tekniske forhandlinger for LC’s område.

10 Frie Skolers Lederforening Københavns Skolelederforening (SKK)
LC-LederForum Skolelederne (Indtil : Lederforeningen / Skoleledernes Fællesrepræsentation- SFR) Frie Skolers Lederforening Københavns Skolelederforening (SKK) LVU-Ledergruppen Danske Produktionsskolers Lederforening Lederforeningen (SFR – ”Skolelederne”) udgør langt den overvejende del af medlemmerne i LC-Ledeforum (se evt. dias: 11) Jens Færk, formand for LF, er også formand for LC-Lederforum, og sidder i kraft af det med i LC’s forretningsudvalg og han er medlem af LC’s forhandlingsudvalg. Derved sikres, at en repræsentant fra SFR følger de særlige LC-krav helt til dørs i forhandlingerne med KL.

11 LC-LederForum Medlemsfordeling LC-lederforum. Der er i alt ca medlemmer af LC-Lederforum – inden en evt. fusion mellem de to lederforeninger

12 Første gang ved OK’05 - gentages ved OK’08
Den omvendte model De specifikke organisationskrav (LC) forhandles før eller sideløbende med de generelle krav (KTO) Første gang ved OK’05 - gentages ved OK’08 Resultatet af OK’05 gav ca. 10% stigning i lønsummen i løbet af OK-perioden i forhold til OK’02 mere indflydelse til den enkelte organisation I 2005 kunne organisationerne i alt disponere over 2% til organisationsforhandlinger mod 0,15% i 2002 Hensigten med at vende forhandlingerne ”på hovedet” har fra LC’s side været: at være med i et forhandlingsfællesskab at få sat reallønsforbedring i fokus at få en fælles politisk strategi for løn ved at hver organisation får mulighed for en lønaftale, der passer til området at definere klare mål for at kunne sætte magt bag kravene at opnå en bevidst kommunikation med medlemmerne. KTO’s formand Dennis Kristensen har omtalt modellen på følgende måde: ”Det nye system er et udtryk for, at vi har et ønske om at komme tættere på medlemmernes hverdag. Nye lønmodeller, som passer til de enkelte faglige områder, vil være et afgørende element i et overenskomstresultat, så medlemmerne oplever, at der er fundet løsninger på problemstillinger, der er tæt på deres hverdag på arbejdspladserne”. Tallene i den aktuelle dias bekræfter, at ”venden på hovedet-modellen” har været en succes.

13 Relevante KTO-krav? (1) Skal reallønnen fortsat sikres gennem den centralt aftalte løn? Skal den decentrale løndannelse fortsat udbygges? Skal reguleringsordningen opretholdes? Skal der arbejdes for en centralt aftalt pulje til lønharmonisering på baggrund af kommunal-reformen? Denne dias er første oplæg til medlemsdebat. Formentlig vil langt de fleste medlemmer bare sige Ja tak! Det interessante er imidlertid, hvordan I prioriterer kravene. Alt kan jo af gode grunde ikke opnås ved OK08 (se evt. dias 29-30) Pind 1 og 2 hænger sammen – jo flere midler der bruges til at sikre en central lønudvikling, jo mindre er der til lokal lønudvikling. Det kan altså være svært at svare positivt til begge spørgsmål. Ex: Hvis ramme for de tre år er på 8%, og der skal bruges 6 % på at holde trit med prisudviklingen, så er der ”kun” 2 % tilbage til lokale lønmidler – og så er der ikke taget højde for evt. bløde krav (= barsel, orlov, seniorordninger, efteruddannelse, ferie etc.) Reguleringsordningen har eksisteret i en del år. Den skal sikre en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. I indeværende OK-periode har den således udløst lønstigninger på godt 2% med en vigende tendens. Prognosen for udmøntningen er, at der udløses 0,1 % mod forventet 0,7% da OK05 blev indgået. Det er et tegn på, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked er ved at nå på omgangshøjde med det private. Faktisk kan man risikere en negativ reguleringsordning, der indebærer lønnedgang. Det er en trossag, om den udvikling fortsætter – altså at der i lang tid fremover sker en større lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked i forhold til det private. Vedr. lønharmonisering: Er det rimeligt, at midler til lokal løn (udmøntningsgarantien) skal finansiere opgaven med at harmonisere lønningerne i de nye kommuner? Kunne man forestille en centralt fastsat pulje, der efterfølgende kan forhandles lokalt, øremærket til formålet ?

14 Relevante KTO-krav? (2) Skal vi foreslå et særligt KTO-projekt om seniorordninger for ledere? Skal vi foreslå et særligt KTO-projekt om ledernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø (Personalepolitik for ledere)? Skal vi foreslå et særligt KTO-projekt om ledernes efteruddannelse? KTO har i sit oplæg til OK 08 : Spurgt… ”Er der tværgående krav indenfor lederområdet? I forhold til lederområdet har der ved de seneste overenskomstforhandlinger været stigende fokus på særlige tiltag i relation til ledere og chefer. Det har der været på såvel organisationsniveau som på KTO-niveau. ” SFR foreslår, at der afsættes midler til ovenstående tre projekter, der skal afdæække, undersøge og komme med forslag til aftaler gældende fra OK11…. Det er fremadrettet, og nogle vil spørge – hvorfor ikke stille det som krav allerede nu. Svaret er, at tiden ikke er moden – der er for mange uafklarede områder – og behovet er formentlig ikke nok tydeliggjort.

15 Relevante LC-krav? (1) Grundlønsforbedringer: Skal vi anlægge en vandret strategi, som tilgodeser alle grupper med mindre stigninger til alle - eller en lodret, hvor relativt små grupper løftes relativt meget? Skal nye stillingskategorier oprettet i forbindelse med kommunalreformen eller ved etablering af fælles ledelse, distriktsledelse o.lign indskrives i overenskomsten? Skal der arbejdes for en central aftale om skal-tillæg for diplomuddannelse eller tilsvarende? Ved OK05 anvendte LF den lodrette strategi og foreslog lønløft til afdelingsledere /viceinspektører i folkeskolen. KL var positiv, men mente, at når disse grupper skulle løftes, så måtte man nødvendigvis også løfte skolelederne, hvilket resulterede i, at disse fik et tillæg til grundlønnen på 5000 kr. Det betød i øvrigt, at lederne fik næsten dobbelt så meget ”hjem” ved overenskomsten end forventet (2 % mod forventet 1 % - se også dias 29-30) Nye stillingskategorier: Der er forvirring – især omkring begrebet afdelingsleder. I mange nye kommuner, får man plads til hidtidige chefer ved at lave organisationen om, og indskyde et nyt ledelseslag. På samme måde opretter man afdelingslederstillinger på afdelinger af skoler, der er underlagt fælles ledelse. Ofte er denne afdelingsleder skolens oprindelige skoleleder, der nu af titel som afdelingsleder kører skolen videre, stort set på samme præmisser. Han er underlagt de samme løn- og ansættelsesvilkår som hidtil, men når der skal ansættes en ny i stillingen oplever vi ofte, at denne bliver ansat som afdelingsleder i h.t. overenskomsten – altså på grundløn Er der brug for opstramning her ? Skal—tillæg Diplomuddannelse: Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne honorerer diplomuddannelser. Nogle steder udløser det tillæg på kr.- andre steder 7000, og andre steder ingenting. De sidste ofte med den begrundelse, at det er en forudsætning for overhovedet at få jobbet! SFR mener, at der er tale om en urimelig forskelsbehandling – vi ser gerne nogle mere ensartede vilkår på området.

16 Relevante LC-krav? (2) På arbejdstidsområdet bør ledere, der underviser som minimum sidestilles med lærere Kan man være leder på deltid - og hvor meget bør ledelsestiden som minimum udgøre? (p.t. minimum 1/3) Kan man forestille sig et centralt tillæg for ”kompleksitet” i arbejdet, evt. med henvisning til Kodeks for god skoleledelse? Ledere, der underviser får langt de fleste steder tid til forberedelse, evaluering og samarbejde. Dette er dog ikke et krav jfr Arbejdstidsaftale for ledere. Indimellem hører vi om ledere, der udover ledelsestid på 560 timer, underviser 15 lektioner uden at få tid til forberedelse eller samarbejde. Undervisningens kvalitet kan man kun gisne om – under alle omstændigheder er det helt urimeligt ,at vi stiller vores egne kolleger i den situation. Problemet, som formentlig har et meget lille omfang, kan selvfølgelig løses af os selv, men man kan jo også stille det som krav… selv om det udstiller vores egne medlemmer – og vil koste OK-midler. Kan man være leder på deltid ? De store krav, der stilles til offentlige ledere i dag (regeringsgrundlaget, OECD-reviewet, Kodeks for god skoleledelse m.m.m.) modsvares mange steder ikke af tilstrækkelig tid til lederne i folkeskolen. Det ene øjeblik dybt involveret i pædagogisk ledelse, der andet øjeblik kollega med en lærer i en undervisningssituation – hvis man da ikke må aflyse undervisningen pga møde. Ledernes undervisningsforpligtelse er ofte mere af teoretisk end pædagogisk og faglig værdi – netop fordi der er mange andre bolde i luften og man må aflyse. Målet må være ledere i folkeskolen på fuld tid. – Og starten kunne passende være OK 08. Kompleksitet i arbejdet: ”Kodeks for god skoleledelse” (SFR 2007) sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar i folkeskolen og illustrerer den store kompleksitet i skolelederens arbejde. Ideelt set bør det ledelsesmæssige ansvar og opgaverne beskrives i et lokalt ledelsesgrundlag i de nye kommuner og efterfølgende styrke argumentationen for såvel central lønindplacering som decentrale løntillæg.

17 Relevante LC-krav? (3) Ledere på små skoler med under 9 fuldtidsansatte lærere bør klassificeres i forhold til det samlede personale? Skal der stilles krav om ekstra timeressource til en skole, når der ansættes en ny leder - evt. obligatorisk mentorordning? Skal der stilles krav om midler til en lokal talsmandsfunktion for lederne? (forhandling og interessevaretagelse) Ledere på små skoler: Overenskomstens §4, stk3 indplacerer ledere på skoler med under 9 fuldtidsansatte lærere på grundløn Virkeligheden er imidlertid ofte, at disse ledere har yderligere 1 sekretær, en servicemedarbejder, samt 5-6 pædagoger som ansvarsområder. Moderne skoleledere har personaleansvar ikke bare fpr lærerpersonalet – men for alle ansatte underlagt ledelseskompetencen, og det bør afspejle sig i overenskomsten. Ekstra timeressource mentorordning: Skal der anvendes OK-midler til en mentorordning med følgende formål og indhold: Princippet skal være, at en nyansat, mindre erfaren leder tilknyttes en erfaren leder (mentor), der stiller sin viden og erfaring til rådighed for fælles drøftelse. Ordningen er en løbende proces, der ikke knytter sig til afgrænsede faglige opgaver, men muliggør at medarbejderen altid kan være sikker på, at der er én at diskutere relevante ledelsesproblematikker med. Mentor indgår således ikke direkte i udførelsen af arbejdsopgaverne.   Formålet med en mentorordning kan yderligere ses som en legitimering og systematisering af erfaringsudveksling mellem ledere. En mentorordning kan desuden sikre, at viden, færdigheder, erfaringer og værdier, bliver i organisationen. Også for ledelsesudvikling er det vigtigt, at kompetencer ikke forsvinder ud i det blå, men at "de gamle kompetencer" hele tiden perspektiverer de nye tendenser.

18 Fortsat udbygning af lokal løn
SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige KTO-krav (1): Sikring af reallønnen En reguleringsordning, der sikrer en ligelig lønudvikling mellem den private og offentlige sektor Fortsat udbygning af lokal løn Dette og de følgende 8 dias er de krav, som arbejdsgruppen anser som foreløbige. De er en omskrivning af ovenstående mere problematiserende dias (dias 13-17), der lægger op til medlemsdebat. Dog er der på dias 20 et krav, der ikke har været omtalt før, nemlig: ”Forhøjelse af overenskomstpensionsprocenten Forhøje reguleringssatsen for den pensionsgivende løn på statens område for at sikre pensionen samme udvikling som lønnen” SFR’s medlemmer er omfattet enten af en overenskomstpensions- eller en tjenestemandspensionsordning. Forhøjelse af overenskomstpensionsprocenten er et led i den almindelige pensionsudbygning, som bidrager til et attraktivt erhverv. Derudover kan man så småt forudse politiske indgreb, der indskrænker den offentlige aldersforsørgelse. Forskellen er, at overenskomstpensionen bygger på en aftale mellem parterne om indbetaling af et bidrag til pensionskassen, hvorimod tjenestemandspensionen beregnes efter en optjent pensionsalder og den aktuelle lønindplacering. Da tjenestemandspensionen, for manges vedkommende, fortsat har tilknytning til den tidligere statsansættelse, reguleres denne pension via lovgivningen. Under en overenskomstforhandling kan deres forhold drøftes, men i sidste instans kræver det en tilslutning i Folketinget. Drøftelserne sker i de overenskomstforhandlinger, som foregår på statens område med Finansministeren som arbejdsgiverrepræsentant. SFR har – i øvrigt sammen med det øvrige KTO-område – som mål at arbejde for en forhøjelse af reguleringssatsen for den pensionsgivende løn på statens område for at sikre pensionen samme udvikling som lønnen.

19 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige KTO-krav (2):
Tværgående KTO-lederprojekter: Seniorordninger Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Efteruddannelse

20 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige KTO-krav (3):
Forhøjelse af overenskomstpensionsprocenten Forhøje reguleringssatsen for den pensionsgivende løn på statens område for at sikre pensionen samme udvikling som lønnen

21 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige LC-krav (1):
Grundlønsforbedringer for udvalgte ledergrupper Nye stillingskategorier skal indskrives i overenskomsten

22 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige LC-krav (2):
Ledere, der underviser, skal som minimum sidestilles med lærere, Ledelsestiden skal hæves fra nuværende minimum på 1/3 af arbejdstiden

23 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige LC-krav (3):
Klassifikation af ledere på skoler med under 9 fuldtidsansatte ledere ændres til ”under 9 fuldtidsansatte medarbejdere”) (Overenskomstens §4, stk.3

24 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige LC-krav (4):
Kompleksitet i arbejdet skal afspejles i lønnen (Kodeks for god skoleledelse Nye stillingskategorier skal skrives ind i overenskomsten

25 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige LC-krav (5):
Der skal afsættes ekstra timeressource til skoler, når der ansættes ny leder – evt. en obligatorisk mentorordning

26 SFR’s ok’08 arbejdsgruppe har opstillet følgende foreløbige LC-krav (6):
Der skal afsættes ressourcer til varetagelse af lokal talsmandsfunktion for ledere – forhandlinger / interessevaretagelse

27 Hvordan har lønudviklingen været for skolelederne?
Diagrammet viser lønudviklingen fra OK05’s start til ultimo september 06. Tallene er hentet fra Det fælleskommunale Løndatanet og bygger dermed på lønindberetninger fra landets kommuner. Bemærk LC-ledergruppens placering i denne tabel! Bemærk evt. også, at en gruppe som lærerne, der pt. ikke er på Ny løn ligger relativt højere end KTO-grupper, der på ny løn. Det affødte følgende artikel i Skoleledernyt 2 07 : ”Store grupper i KTO, der er på Ny løn, har opnået mindre lønstigninger end grupper, der får hele deres løn aftalt centralt. Det viser foreløbige tal fra Det fælleskommunale Løndatakontor, som har beregnet lønudviklingen fra overenskomstfornyelsen i 2005 til september 2006.Det er store Ny løn-grupper som HK-kommunal og socialrådgivere, der – på trods af en aftalt lønudvikling på knap 6% - må nøjes med gennemsnitligt 4,3%.Folkeskolelærerne og hjemmehjælperne, der ikke er på Ny løn, har derimod haft en lønudvikling på 5,4%. Tallene får formanden for HK Kommunal, Kim Simonsen til at kræve mere i løn her og nu: ”Vi har gjort det, som alle – både arbejdsgivere, eksperter og politikere – hyler op om: At gå positivt  ind i Ny løn. Derfor må kommunerne få læderet op af baglommen så hurtigt som muligt. Det er helt grotesk, at de grupper, der har sat sig udenfor, bliver belønnet,” siger Kim Simonsen til Jyllands-Posten. Formanden for FOA (og KTO), Dennis Kristensen mener at arbejdsgiverne nu kun har kort tid til at bevise, at de mener noget med Ny løn: ”Hvis billedet fra 2006 gentager sig i 2007, er det kritisk” siger Dennis Kristensen til Jyllands-Posten” og sigter dermed til de kommende OK08 forhandlinger. (17. jan 2007) ” Debatten er interessant og kan måske få konsekvenser også for skolelederne, idet den har bevirket en mere kritisk holdning til lønsystemet i KTO’s top.

28 Skoleledernes lønudvikling
LC-ledernes lønfremgang på 7,3% er baseret på både centralt og lokalt aftalt løn: Centralt aftalt ,78 ,39 ,10 ,00 i alt 5,27 Lokalt aftalt 2, i alt 7,30% … og så er lønudviklingen i 2007 (1,25%) ikke regnet med! Omstående dias der viste en lønudvikling for skolelederne på 7,3 % er her analyseret. De 7,3 % stigning er dels affødt af centralt aftalte stigninger = 5,27% - dels lokalt aftalte = 2,03. I betragtning af, at skolelederne ved OK05 opnåede en lokal lønudvikling på minimum 2 X 1,25 % må resultatet her siges at være fint. Skolelederne har – allerede inden 2007 (hvor der udløses yderligere 1,25 %) opnået 2,03. Der er altså garanti for en lokal lønudvikling på 3,28 %, når OK05 udløber.

29 Hvor meget var der at forhandle om i 2005?
Den samlede lønsum på KL/SFR-området i 2005: kr Den forventede aftaleramme var 1%: kr Parterne KL / LC aftaler inden forhandlingerne, hvilke beregningsmæssigt grundlag, der skal være gældende ved OK-forhandlingerne. Til formålet laver en såkaldt SBG (Det særlige beregningsgrundlag) som er det talmateriale, parterne er enige om at bruge i deres beregninger og forslag. SBG for OK 08 er endnu ikke på plads men for at illustrere brugen, vises her et lille uddrag af det materiale, LF anvendte ved OK 05. Den samlede lønsum kunne dengang beregnes til godt 1½ mia.kr. Den forventede ramme til LC-aftale forventedes på baggrund af bl.a. LC’s tidligere erfaringer / prisudvikling i samfundet / centrale krav beregnes til 1 %. Den ene procent har man i baghovedet, når der opstilles krav – ikke for at virke begrænsende – men for at være realistisk.

30 Hvad koster kravene? - Eksemplerne er fra OK’05
Viceskoleinspektører omklassificering fra til Skoleledere, der har gennemført diplomuddannelse eller lignende, "skaltillæg" Scenarie: 300 skoleledere får tillæg på 8000 kr Justering af grundløn for skoleledere, der varetager regionsledelse o.l. Scenarie: 30 skoleledere får hævet grundløn et trin fra 47 til 30 viceinspektører får hævet grundløn fra trin Skoleledere, med lønsumsstyring, kontraktstyring e.l "skal-tillæg" f-løn Scenarie: 500 skoleledere får tillæg på 6000 kr Fastholdelsesaftale: Scenarie: 200 skoleledere får 100 timer til værdi af trin 47/ Eksempler, hvad krav kostede ved OK 05 – der er altså anvendt SBG 05, så det er officielle tal som både KL og LC-Lederforum er enige om.

31 … krav til en pris på godt 20 mio. kr.
…og den skønnede ramme udgjorde 15,6 mio kr

32 Overordnet lønpolitik (1)
Skoleledelse er i markant udvikling - en udviklings- og forandringsproces, der i stigende grad stiller krav til ledernes kvalifikationer. Udviklingen går fra styring på regler til mål- og rammestyring, og ledere skal i højere grad være i stand til at lede og samarbejde om komplekse opgaver i nye strukturer. Lønsumstyring, kontraktstyring, regionsledelse, distriktsansvar og ledelse af personalegrupper med meget forskellige opgaver og kulturer er eksempler her på.

33 Overordnet lønpolitik (2)
Forandringerne gør det aktuelt at stille krav om en aflønning, der passer til de nye opgaver, der stilles. Både nuværende og kommende lederes lønindplacering skal revurderes og gennemgå en udvikling, der svarer til opgaveløsningen. Skolelederne vil arbejde for, at medlemmernes løn står i forhold til det ansvar og de krav, der stilles skoleledere. Lønnen skal have et niveau, så den kan tiltrække og fastholde kvalificerede skoleledere.

34 Overordnet lønpolitik (3)
Det vil vi gøre via de centrale forhandlinger ved at arbejde for... at grundlønsindplacering for stillinger inden for Skole-ledernes/LC’s forhandlingsområde hæves generelt at reallønnen som minimum sikres i et kendt lønforløb at alle ledere inden for Skoleledernes/LC’s område er væsentligt højere lønnet, end det personale, de skal lede at der oplistes kriterier for udmøntning af obligatorisk funktionsløn, eksempelvis for ledere, der varetager fælles ledelse, regionsledelse, centerledelse og distriktsledelse at kontraktstyring og lønsumstyring udløser funktionsløn

35 Overordnet lønpolitik (4)
Det vil vi gøre via de lokale forhandlinger ved at arbejde for... at løntillæg for tjenestemændenes vedkommende konverteres til løntrin at yderligere decentraliseringer og funktioner i forhold til, hvad der måtte være aftalt centralt, udmøntes i funktionsløn at efter/videreuddannelse udløser kvalifikationsløn, så lønudviklingen understøtter det enkelte medlems faglige udvikling og kompetencer at resultatløn netop bringes i anvendelse i forbindelse med lokale forandringsprocesser, udviklingsaktiviteter og indsatsområder

36 Prioritering af krav Hvilke krav bør fremsættes ved OK 08?
Hvordan skal vi prioritere disse krav? Prioriterinsgfase Vi behøver ikke at få 20 prioriterede krav – 4-5 rimeligt klart formulerede krav i prioriteret form. – Og som nævnt – de behøver ikke at være opdelt i KTO- og LC-krav. Vi ser meget gerne tilbagemelding på (Link ind her !!) senest den 25.maj.

37 Følg med i OK-forløbet…
…på Her er der oprettet et link ”OK 08”, hvor der løbende lægges aktuelt overenskomststof ud.