Foredrag Geotermianlæg på 32 MW i Viborg i samarbejde med 6 lokale fjernvarmeværker, anlægget er uden varmepumper, der bores så dybt, at varmen kan sendes.

Præsentationer af emnet: "Foredrag Geotermianlæg på 32 MW i Viborg i samarbejde med 6 lokale fjernvarmeværker, anlægget er uden varmepumper, der bores så dybt, at varmen kan sendes."— Præsentationens transcript:

1 Foredrag Geotermianlæg på 32 MW i Viborg i samarbejde med 6 lokale fjernvarmeværker, anlægget er uden varmepumper, der bores så dybt, at varmen kan sendes direkte ud til forbrugerne 21. januar 2010

2 172 km Hovedledning 122 km Stikledning 294 km i alt Kraftvarme (2007/08) Købt: 369.000 MWh Solgt: 278.757 MWh Antal ejendomme: 7.753 Forbrugerforening stiftet 1953 Direktør Henry Juul Viborg Fjernvarme - Teamwork - Tolerance - Ærlighed - Miljø - Fornuft Grundlæggende 5 værdier:

3  Spare fossile brændsler og dermed CO 2 -udslip  Spare fossile brændsler og dermed CO 2 -udslip på en omkostningseffektiv måde.  Opfylde de nationale mål  Opfylde de nationale mål for Danmark med hensyn til at spare CO 2 uden for det kvoteregulerede marked.  Øge forsyningssikkerheden  Øge forsyningssikkerheden.  Tilgodese miljøhensyn  Tilgodese miljøhensyn.  Opfylde varmeforsyningslovens formål  Opfylde varmeforsyningslovens formål.  Bane vejen for 100 % på vedvarende energi  Bane vejen for ønsket om et energiforsyning baseret 100 % på vedvarende energi.  Reducere forbrugernes samlede udgifter  Reducere forbrugernes samlede udgifter til at opfylde den termiske komfort. Viborg Fjernvarmes energipolitiske målsætninger Bygger på EU’s og Danmarks energipolitiske målsætninger

4 Interessenter Løgstrup Varmeværk Skals Kraftvarmeværk Stoholm Fjernvarmeværk Boligselskabet Sct. Jørgen Boligselskabet Viborg. Overlund Fjernvarme Viborg Fjernvarme Viborg Kraftvarmeværk

5 Geotermi og affald

6 Projektmål Projektmålet er at gennemføre et godt projekt:  i fuld åbenhed til omverdenen  i tættest mulige samarbejde med interessenterne  til mindst mulig gene for borgerne og lodsejerne  med den højest mulige arbejdssikkerhed  uden miljøproblemer for omgivelserne  der er energi optimeret til højeste niveau  hvor eventuelle risici vurderes løbende og på forkant

7 7 Geotermisk varme (princip) Geotermisk princip (DONG)

8 8 Geotermi i Danmark Stratigrafisk søjle (GEUS)

9 Magasinforhold  Magasinets porøsitet er den procentdel af magasinets volumen, der udgøres af porer. Porerne kan være hulrum mellem de enkelte sandkorn, eller de kan være sprækker i bjergarten.  Det er permeabiliteten, der sammen med magasinets tykkelse afgør magasinets ydeevne. Permeabiliteten er et mål for magasinets gennemstrømme-lighed.  Magasinets tykkelse beskrives normalt ved tykkelsen af netsand.

10 Godt geotermisk magasin  Vandet i magasinet har tilstrækkelig høj temperatur.  Magasinet har hydrauliske egenskaber (porøsitet og permeabilitet), der tillader oppumpning af tilstrækkelige vand- mængder.  Magasinet er helt og ubrudt mellem produktionsboring og injektionsboring, så vandets strømning i magasinet ikke hindres.

11 11 Boringen i Kvols  Kvols-1 er udført i 1976 som et led i Dansk Undergrundskonsortiums efterforskning efter olie.  Boringen blev ført til 2.641 meters dybde.  Gassum Formationen findes i boringen fra 2.453 m til 2.520 m.  Vandtemperaturen målt til 60° Celsius.  Modelberegnet temperatur i Kvols-1 75° Celsius.

12 12 Afklarende undersøgelser - Kvols  Kvols 1: √  Kvols 1: Retolkning af Kvols-1 boringen √ Skal give ”up to date” bestemmelse af tykkelse af netsand og porøsitet samt vurdering af permeabilitet.  Kvols 2: √  Kvols 2: Detailtolkning af seismik omkring Kvols √ Skal belyse forkastningen vest for Kvols-1 samt eventuelle andre strukturer, der kan påvirke strømningen i magasinet. Kvols 3: Kvols 3: Supplerende seismik kortlægning omkring Kvols Skal give yderligere sikkerhed omkring mulige forstyrrelser af magasinet.  Kvols 4:  Kvols 4: Pumpeforsøg i Gassum Formationen Denne aktivitet indebærer enten genåbning af Kvols-1 eller udførelse af ny boring. Herefter gennemførelse af pumpeforsøg.

13 13 Gassum Formationen nærmere Viborg  På basis af GEUS’s kortlægning vurderes det at være helt sikkert, at Gassum Formationen findes under Viborg. Tykkelsen af netsand er noget mere usikker og permeabiliteten er yderligere usikker.

14 Tolkning af geofysiske målinger i Kvols  Temperaturen i magasinet er modelberegnet til 75 ° Celsius. Eksakt viden om temperatur kræver undersøgelser i den genåbnede eller en ny boring.  Tykkelsen af netsand med en minimums- porøsitet på 15 % er 25,5 meter. Hovedparten af dette netsand findes i dybdeintervallet 2.488 – 2.512 meter.  Tykkelsen af netsand opfylder generelle krav til geotermiske magasiner.  De seismiske data viser, at Gassum Forma- tionen formentlig er mere sammenhængende mod nord og vest end mod syd og øst.

15 Kort og seismiske linier

16 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Viborg Geotermi Beskrivelse og status Alternative title slide

17 Placering af boring Kvols - 1 17 Boringen Kvols – 1: Boringen er beliggende i mark-areal på ejendommen matr. Nr. 25f, Kvols By, Kvols. Arealbehov til boreprocessen ca. 3.000 m² Arealkøb afpasses efter behov. 325 meter ny adgangsvej etableres på ejendommen mart. Nr. 10a, Kvols By, Kvols. Ledningsanlæg fra overfladeanlægget etableres langs adgangs-vejen.

18 Overflade og indvindingsalæg i Kvols Produktionsanlæg: 2 – 8 boringer til en dybde af ca. 2.500 m Tilslutningsbygværk under terræn Overfladeanlæg / besøgscenter: Tekniske installationer og pumpeanlæg for fjernvarmedistribution. Besøgscenter med præsentation af Viborg Geotermi. 18

19 Transmissionssystem fra Kvols. Transmissionsystem: 32 km ledninger til forsyning af: Løgstrup Skals Stoholm Viborg Tilslutningsanlæg etableres på: Løgstrup Varmeværk Skals Kraftvarmeværk Stoholm Fjernvarmeværk Central Farvervej, Viborg 19

20 Tilslutningsprincip Princip: Direkte i fjernvarmenettet Eventuel varmepumper 20

21 21 Myndighedsbehandling: Midlertidig godkendelse til boring. Godkendt. Permanent godkendelse, Miljøcenter Ringkøbing. Pågår. Miljø og plangodkendelse, Viborg kommune. Pågår. Udledningstilladelse Viborg kommune / Miljøcenter Ringkøbing. Under udarbejdelse. Projektredegørelse til Energistyrelsen. Er i høring blandt interessenterne. Ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til seismiske undersøgelser. Udarbejdes og sendes i januar 2010 Tidsplan: Godkendelser: juni 2010.

22 22 Forundersøgelser. Udbud: Udbud prøvepumpning: februar – april 2010. Udbud seismik: februar – april 2010. Forundersøgelsesarbejder: Marin forundersøgelse: uge 8, 2010. Geotekniske undersøgelser: marts 2010. Prøvepumpning: maj 2010. Seismik maj – juni 2010. Afrapportering / beslutningsgrundlag: Juni 2010.

23 23 Anlægsarbejder. Udbud: Udbud borearbejder: august - oktober 2010. Udbud anlægsarbejder: august - oktober 2010. Anlægsarbejder: Borearbejder: august 2010 – juli 2011 Underjordisk tilslutningsbygværk: maj – september 2011 Ledningsarbejder: januar 2011 – juli 2011. Overflade- og tilslutningsanlæg: januar 2011 – august 2011. Funktionstest: Test og indkøring: september - oktober 2011

24 24 Idriftsættelse og aflevering Idriftsættelse: Idriftsættelse: oktober – november 2011. Afleveringsforretning: november 2011 Slutdokumentation: oktober – december 2011.

25 Projektøkonomi Anlægsoverslag: 8 MW m/ Viborg:kr. 149.000.000 8 MW u/ Viborg: kr. 125.000.000 16 MW:kr. 200.000.000 24 MW:kr. 243.000.000 32 MW:kr. 282.000.000 25

26 Projektøkonomi

27

28 Driftsfilosofi 520 Varmegrundlaget i Viborg kommune 520 GWh/år

29 DRIFTSFILOSOFI Driftsfilosofien for det geotermiske anlæg er: Affaldsvarmen vil fra 2012 udgøre grundlasten Geotermisk varme har 2. prioritet Affaldsvarmen vil fra 2012 udgøre grundlasten for varmeproduktionen på Viborg kraftvarmeværk. Geotermisk varme har 2. prioritet i denne sammenhæng. frem til indfasning af affaldsvarmen geotermianlægget grundlast (1. prioritet) I perioden fra idriftsættelsen og frem til indfasning af affaldsvarmen vil geotermianlægget kunne fungere som grundlast (1. prioritet) for Viborg kraftvarme. høj el-pris reduceres aftaget af geotermisk varme I perioder med høj el-pris reduceres aftaget af geotermisk varme når de enkelte produktionsenheder starter gasmotorerne og dermed el-produktionen. affaldsforbrændingsanlæggetsommer- /grundlasten Efter opstarten af affaldsforbrændingsanlægget ved Kjellerup, vil sommer- /grundlasten blive dækket af varme fra affaldsanlægget, I sommerperioden, maj til september, reguleres varmemængden fra geotermianlægget i Kvols at ned. Gennemføres projekt ”Fjernvarmenet Viborg kommune” vil varmebehovet øges væsentligt og dette øgede behov giver yderligere plads til varmeproduktion fra geotermianlægget i Kvols.

30 DRIFTSFILOSOFI FJERNVARMEPOTENTIALE I VIBORG KOMMUNE Nuværende naturgasfyrede områder opdelt i tre prioriterede grupper. 1.Områder der umiddelbart kan konverteres til fjernvarme ved mindre foranstaltninger. 2.Områder der kan konverteres til fjernvarme. 3.Områder der ikke umiddelbart, set økonomisk, kan konverteres til fjernvarme. 63422 Ved konvertering af prioritet 1 områder øges varmegrundlaget til 634 GWh/år svarende til en ca. 22 % forøgelse af varmegrundlaget. 66427 Ved konvertering af prioritet 1 og prioritet 2 områder øges varmegrundlaget til 664 GWh/år svarende til en 27 % forøgelse af varmegrundet. 78027 Ved konvertering af prioritet 1, 2 og 2 områder øges varmegrundlaget til 780 GWh/år svarende til en 27 % forøgelse af varmegrundet.

31

32 Kan fjernvarmeværkerne i Viborg kommune og Naturgas Midt-Nord opfylde EU’s og Danmarks overordnede energipolitiske målsætninger om at spare fossile brændsler og dermed CO 2 -udslip på en omkostningseffektiv måde? Kan fjernvarmeværkerne i Viborg kommune i fællesskab øge forsyningssikkerheden? Hvordan kan fjernvarmeværkerne i Viborg kommune tilgodese miljøet mest muligt? Kan fjernvarmeværkerne i Viborg kommune i fællesskab bane vejen for ønsket om en energiforsyning baseret 100 % på vedvarende energi? Hvordan kan fjernvarmeværkerne i Viborg kommune reducere forbrugernes samlede udgifter til at opfylde den termiske komfort? ”Fjernvarmenet Viborg kommune”