Det gode børneliv - og det tværprofessionelle samarbejde Børn og Kultur Internt seminar 22. Juni 2012.

Præsentationer af emnet: "Det gode børneliv - og det tværprofessionelle samarbejde Børn og Kultur Internt seminar 22. Juni 2012."— Præsentationens transcript:

1 Det gode børneliv - og det tværprofessionelle samarbejde Børn og Kultur Internt seminar 22. Juni 2012

2 Indhold Nye helheder i indsatserne, nye tværprofesionelle samarbejdsflader – Lokale fællesskaber – Videnscentre og specialfunktioner – Regulering Perspektiver på tværprofessionelt samarbejde: – Professionsmonopoler og interessekamp – Helhed og funktionalitet – Samskabelse og netværk Udviklingen af tværprofessionelt samarbejde – Tværgående standardisering eller pluralisme? – Rammesætning, styring og støtte

3 Det lokale fællesskab Barn Dagtilbud Skole Ungdomsudd Sundhedspleje Kamme- rater Familie Andre borgere Andre borgere Foreninger Fra blot at fokusere på overgange til at fokusere på indre sammenhæng i det pædagogiske samarbejde Fælles metode- og kompetenceudvikling Frontlinjespecialisering Forsøg med modeller for fælles ledelse: hierarki eller netværk? Samarbejde med familier, netværk og lokalsamfund Fra blot at fokusere på overgange til at fokusere på indre sammenhæng i det pædagogiske samarbejde Fælles metode- og kompetenceudvikling Frontlinjespecialisering Forsøg med modeller for fælles ledelse: hierarki eller netværk? Samarbejde med familier, netværk og lokalsamfund

4 Sundhed/ forebyggelse Sundhed/ forebyggelse Videnscentre og specialfunktioner Dagtilbud Skole Ungdomsudd Sundhedspleje PPR Familierådgiv- ning Specialtilbud Konsultativ praksis Deltagende i metode- og kompetenceudvikling Lokale specialtilbud – nyspecialisering Intern specialisering – fordybelse Forskningsbasering, samarbejde mellem kommuner, forskningsinstitutioner og professionshøjskoler Konsultativ praksis Deltagende i metode- og kompetenceudvikling Lokale specialtilbud – nyspecialisering Intern specialisering – fordybelse Forskningsbasering, samarbejde mellem kommuner, forskningsinstitutioner og professionshøjskoler

5 Regulering Tegn på en mere tværgående tænkning i den statslige politikudvikling (eller er det ønsketænkning?) Børn og undervisning Social- og integration Uddannelse og forskning Uddannelse og forskning Partnerskab/NNS Partnerskab Udv. af prof.uddann.

6 Nye helheder – nye samarbejder Udviklingen af “Det gode børneliv” fordrer, at vi bringer vores faglige viden og kompetencer i spil på nye måder …ikke at vi opgiver eller udtværer de enkelte fagligheder, men at vi bringer den sammen i stærk bevidsthed om deres bidrag og begrænsninger Videns- og professionspolitik kan være nøglen

7 Perspektiver på tværprofessionelt samarbejde: Professionsmonopoler og interessekamp Antagelser: Professionsstatus hviler på et særligt vidensgrundlag og en uddannelse som adgang til at udføre bestemte opgaver Professioner søger at opbygge og beskytte monopoler Strategierne er typisk beskyttelse (“gamle” professioner) eller samarbejde (“unge” professioner) Samarbejde mellem professioner Udløser behov for grænsedragning og konfliktregulering Ender ofte flerfagligt samarbejde Eksempel: Undervisningsbegrebet og heldagsskolen

8 Perspektiver på tværprofessionelt samarbejde: Helhed og funktionalitet Antagelser: Hver profession varetager en bestemt funktion i samfundet, herunder i arbejdet med børn og unge Professionaliseringen bidrager til at skabe universelle faglige standarder, som varetages sagligt og situationsbestemt af den professionelle Samarbejde mellem professioner Erkender hver sin funktion i helheden Kun problematisk, hvis den funktionelle afgrænsning er uklar, Eller hvis det udfordrer den autonomi, som er en nødvendig ingrediens i professionaliseringen Eksempel: “Almenområde” og “specialområde”

9 Perspektiver på tværprofessionelt samarbejde: Samskabelse og netværk Antagelser: Vi agerer ikke længere som autonome professionelle, men gennem netværk og teams Fagligheder og “professionskerner” står ikke som monolitter, men dukker op i samspillet Samarbejde mellem professioner Samarbejdet bliver et konstituerende element i professionsidentitet Eksempel: Nyspecialisering

10 Udvikling af tværprofessionelt samarbejde “Standardisering”: Fælles metodeprogram og kompetenceudvikling Integreret ledelse Dokumentation og opfølgning “Laboratoriet”: Netværk – med forpligtelse til at udvikle ny løsning Heterogene kompetence i spil Løsning emergerer Er denne modstilling en kliché?

11 Udvikling af tværprofessionelt samarbejde Rammesætning Kollektivisering af ansvar for metoder og resultater Effektmål Fælles forståelse/vidensgrundlag Metodeprogrammer Krav om høj videnskultur Forankring i partnerskab Eksperimenteren Laboratorier/heterogene netværk Innovationsmetodologi/bedre fokus på idriftsættelse Kultivering af åbenhed og dialog Fra konflikt til synergi

12 Udvikling af samarbejde Styringsmæssige rammer Partnerskaber mellem stat, kommuner og professioner m. langsigtede effektmål Styrkelse af tværprofessionelt element i professionsuddannelser Krav om høj videnskultur Fjernelse af irrationelle barrierer i lovgivningen (f.eks. fra undervisningsbegreb til læringsbegreb) Styringsmæssige rammer Partnerskaber mellem stat, kommuner og professioner m. langsigtede effektmål Styrkelse af tværprofessionelt element i professionsuddannelser Krav om høj videnskultur Fjernelse af irrationelle barrierer i lovgivningen (f.eks. fra undervisningsbegreb til læringsbegreb)