Sundhed – hvis ansvar? Frivillighedskonference Høje-Tåstrup Kommune Else Trangbæk Institut for Idræt Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune.

Præsentationer af emnet: "Sundhed – hvis ansvar? Frivillighedskonference Høje-Tåstrup Kommune Else Trangbæk Institut for Idræt Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune."— Præsentationens transcript:

1 Sundhed – hvis ansvar? Frivillighedskonference Høje-Tåstrup Kommune Else Trangbæk Institut for Idræt Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

2 Kan de frivillige foreninger bidrage til øget velfærd og kommunal sammenhængskraft?
Det offentlige forventninger De frivilliges vilje og muligheder Befolkningens forventninger Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

3 Velfærdspolitikkens kerneområder
Uddannelsespolitik Socialpolitik Sundhedspolitik Arbejdsmarkedspolitik Kulturpolitik Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

4 Velfærdsstatens største udfordring er af kulturel karakter.
Udfordringer til velfærdsstaten, Jørn Henrik Petersen, JP Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

5 Synspunkter i relation til velfærdsstatens udfordringer
Kamppladsen flyttes fra det nationale til det internationale EU samarbejde er velfærdsstatens redning Der skal skæres i velfærdsydelserne Byrderne skal flyttes fra det offentlige til civilsamfundet Velfærdsstatens skal revurderes Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

6 Strukturreform Lars Løkke Rasmussen, JP 16/7 2004
Opgaverne skal samles, så det er tydeligere hvem der har ansvaret for hvilke opgaver Opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt Borgerne skal fremover opleve en offentlig sektor, hvor opgaverne løses med bedre kvalitet i bæredygtige kommuner og regioner Lars Løkke Rasmussen, JP 16/7 2004 Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

7 Den nye struktur 14 amter nedlægges – 5 regioner dannes
271 kommuner reduceres til ca. 98. Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

8 Struktur – og ansvarsfordeling
5 regioner: ansvar for driften for højt specialiserede institutioner 98 kommuner: ansvar for løsning af de fleste velfærdsopgaver Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

9 Hvad er problemerne? De meget synlige? De mindre synlige f.eks.:
Vækst i diabetes 2 De unges kondital falder 16 årige piger har kondital som 60 årige Sociale og psykiske problemer De meget synlige? Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

10 Fakta om fysisk aktivitet i Danmark
20-30% af den danske befolkning er så inaktive, at det indebærer en sundheds-risiko. Fysisk inaktive har dobbelt så stor risiko for tidlig død som fysisk aktive Kort sagt: Det er farligt at være inaktiv. Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

11 Børn og unges sundhedstilstand
Alder - fra år sker der et stort fald i aktivitetsniveauet Kønsforskelle – flere piger en drenge har trivselsproblemer. Drengene motionerer mere end pigerne. Social ulighed – dårligt helbred, ringe trivsel og risikoadfærd er mest udbredt blandt børn fra lavere socialgrupper. Polarisering – de aktive bliver mere aktive og de passive bliver mere passive Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

12 Hvem er de inaktive? Ulighed i fysisk aktivitet er forbundet med:
Kort skolegang Lav indkomst Uden for arbejdsmarkedet (arbejdsløshed og pensioner) Enlige (efter separation/skilsmisse) Helbredsproblemer Etniske forskelle Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

13 Hvordan kan vi forklare det?
Hvordan kan vi ændre det? Hvilken rolle har de frivillige heri? Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

14 De sundhedsmæssige konsekvenser af inaktivitet
Fysisk aktivitet forebygger og hindrer udviklingen af følgende sygdomme: Åreforkalkning Type 2 diabetes Forhøjet blodtryk Blodpropper i hjerte og hjerne Visse kræftformer Knogleskørhed Depression Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

15 Barrierer for fysisk aktivitet
Syv undskyldninger for ikke at dyrke fysisk aktivitet: Jeg har ikke tid Jeg har ikke lyst Jeg synes tilbuddene er for dårlige Jeg er i dårlig form Jeg kan ikke få børnene passet Jeg har ikke nogen at følges med Jeg har være aktiv, og jeg vil gerne i gang igen, men…… Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

16 Sundhed - hvis ansvar Er folkesundheden de frivillige foreningers opgave? Hvad er de frivillige foreningers rolle og forpligtelser? Partnerskab og forskellige sektorers rolle heri. Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

17 Sundhedsbegreber WHO’s sundhedsbegreb
- sundhed ikke modsætning til sygdom - et bredt sundhedsbegreb (fysisk, psykisk, socialt) Sundhed hele livet - et helbredsorienteret sundhedsprogram - fokus på store folkesygdomme og sundhedsfremme Idrættens sundhedsbegreb – frivillige foreningers aktivitetsbegreb - ”idræt er sundt” og ”foreningsliv imødegår inaktivitet” - Foreningslivet har centrale potentialer i forbindelse med et bredt sundhedsbegreb (fysisk,psykisk,socialt) Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

18 ”Sund hele livet” det fælles ansvar:
Tre niveauer: Den enkelte/familien/de nære netværk - Etablere sunde levevaner, ændre sundhedsadfærd Fællesskaberne - gennemføre konkrete forebyggende og sundhedsfremmende initiativer, skabe sunde, støttende rammer og netværk Stat/amt/kommune - sætte rammebetingelse for forebyggelse (lovgivning, økonomiske rammer, strukturer, redskaber, forskning, vidensformidling) Stille konkrete forebyggende ydelser til rådighed for befolkningen generelt og for særlige må¨l- og risikogrupper. Støtte de svageste. 38 målsætninger under 4 overskrifter: - et længere liv - et sundere liv - et rigere liv og - lighed i sundhed Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

19 ”STAT” ”MARKED” ”CIVILSAMFUND”
Offentlige sektor Frivillige sektor Kommercielle sektor Uformelle sektor ”MARKED” ”CIVILSAMFUND” Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

20 Statens intention og rolle?
Skal vi se statens intention med partnerskabsinitiativer og projekter som et forsøg på at minde ”Det frivillige Danmark om sin samfundsmæssige opgave”? Hvad hvis ikke de frivillige kan eller vil løse opgaverne? Hvilke andre aktører har interesse i og kan overtage opgaverne? Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

21 ”STAT” ”MARKED” ”CIVILSAMFUND”
Offentlige sektor I perioden fra især 1968 – blev foreninger afhængige af det offentlige Bundet foreningerne op på den offentlige støtte og det ansvar der følger med for dernæst Kommercielle sektor Uformelle sektor ”MARKED” ”CIVILSAMFUND” Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

22 Hvad bør vi reflektere? Foreningslivet potentialer er væsentlige som bidrag til ”det gode liv” gennem inklusion i samfundet. Foreningslivets potentialer er efterspurgte i samfundet i dag især knyttet til mulighederne for sundhed og opbygningen af social kapital. Hvordan udvikler man optimale og ansvarsfulde relationer mellem foreningerne og det offentlige til løsning af velfærdssamfundets opgaver samtidig med at man fastholder et velfungerende foreningsliv. Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

23 Centrale politikområder
Kulturpolitik Fritidspolitik Velfærdspolitik Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

24 Kulturpolitik Kvalitativ filosofi
Aktiviteterne er middel til erkendelse Målet er erkendelse, livskvalitet og - indhold Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

25 Fritidspolitik Kvantitativ filosofi Aktiviteterne mål i sig selv
Målet er trivsel gennem aktiviteterne Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

26 Velfærdspolitik? Kvantitativ og kvalitativ filosofi
Problemstillingen er udgangspunktet Målet med at inddrage de frivillige foreninger til løsning af et samfundsmæssigt problem er at udnytte fællesskabernes potentialer Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

27 Hvordan inddrager vi borgerne i frivilligt arbejde?
Nyere undersøgelser viser at foreningerne i højere grad er - opgave- og aktivitetsorienterede end problemorienterede Hvordan kan vi få disse to orienteringer til at spille sammen? Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

28 Hvad er udfordringen for de frivillige foreninger i relation til folkesundhed?
At medtænke inaktive som en ny målgruppe At medtænke de inaktives problemer - At udvikle tilbud der kan motivere marginaliserede grupper til fysisk aktivitet Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

29 Hvem er aktørerne omkring sundhed og velfærd?
Foreninger Arbejdspladser Motionscentre Aftenskoler Boligselskaber Skoler, SFO´er, mm Hvem er bedst til hvad og hvorfor? Hvad kan de frivillige som ingen andre kan? Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

30 Hvordan kommer man i gang?
At finde samarbejdspartnere, der har samme interesse At finde aktiviteter der er velegnede til målgruppen (fysisk, psykisk og socialt) At sikre faste personer omkring gruppen Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

31 Betydning og motivation for foreningerne
Vi møder nye mennesker og nye problemer som er med til at udvikle foreningslivet til den tid vi lever i Vi synliggør de frivillige foreningers grundlæggende betydninger for individ og samfund Vi fremmer medvirker til at sikre sammenhængskraften i samfundet Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

32 Betydningen for kommunerne/samfundet
Via samarbejdet med de frivillige foreninger optimeres ønsket om forankring af igangsatte tiltag Via samarbejdet med de frivillige foreninger sikres et bredt sundhedsbegreb (fysisk,psykisk,socialt) En økonomisk billig løsning – med stor effekt Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

33 Generelle problemer Hvorledes motiverer man frivillige foreninger?
Hvilke strukturelle begrænsninger er der? (faciliteter m.m.) Hvilke partnerskabsmodeller er mulige? Forholdet mellem ansatte og frivillige Forholdet mellem forskellige fagligheder og kompetencer Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune

34 Kan de frivillige foreninger bidrage øget velfærd og til at skabe kommunal sammenhængskraft?
Det offentlige forventninger De frivilliges vilje og muligheder Befolkningens forventninger Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune