Vejrettigheder Kursusoversigt Stiftelse af vejret

Præsentationer af emnet: "Vejrettigheder Kursusoversigt Stiftelse af vejret"— Præsentationens transcript:

1 Vejrettigheder Kursusoversigt Stiftelse af vejret
aftale planlægning, ekspropriation, kendelse, dom hævd utilstrækkelig vejadgang Vejrettens beskyttelse Vejes brug færdsel andet Forandring af veje Litteratur: Vejrettigheder - private vejs retsforhold, se: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

2 Vejrettigheder Begreber Privat vej Privat fællesvej Enkeltmandsvej
færdselsarealer, der tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger, og som ikke er offentlige veje PVL § 2 Ved private fælles-veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og plad-ser, der uden at være offent-lige, jf. § 1, tjener som færd-selsareal for anden ejen-dom end den ejendom, hvor-på vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. Privat fællesvej private veje, der tjener som adgangs-vej for anden ejendom end den, hvor-på vejen ligger, når ejendommene er i ”særlig” eje Enkeltmandsvej private veje, der ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom (markveje) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

3 Vejrettigheder Begreber
Private fællesveje, der er optaget på matrikelkortet er enten udskiftningsveje, som omfatter de veje, der er udlagt i forbindelse med udskiftningen, eller udstykningsveje, som er veje, der er optaget i forbindelse med matrikulære forandringer. Dokumentation for vej-ret kan ikke forventes Dokumentation for vejret indeholdt i den matriku-lære sag Vejretten til sådanne veje er normalt ikke tinglyst. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

4 Vejrettigheder Vejbredder Udskiftningsveje Udstykningsveje
er anført på matrikelkortet med standardbredder – markveje 6 alen (3.77 m), byvej2 12 alen (7.53 m) den faktiske vejbredde vil typisk afvige se også skr. af 12. okt. 1979 Udstykningsveje den vej, der er anført på kortet angiver bredden af det vejareal, vejretten omfatter. Ældre veje ofte 3.77 m, nyere typisk anført med en bredde i hele meter. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

5 Vejrettigheder Ejerforhold
Private fællesveje tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger (vejeje-ren) - det normale: vejen anført stiplet på matrikelkortet - restejendommen: vejen udgør én ejen- dom Ejeren kan også være of-fentlige myndigheder (ejes vejen af kommunen,bliver vejen ikke offentlig) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

6 Vejrettigheder Privat fællesvej
§ 2 Ved private fællesveje forstås i denne lov de veje, gader, broer og plad-ser, der uden at være offentlige, jf. § 1, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. Stk. 2 Ved vejret forstås i denne lov den ret, som den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færd-selsareal for ejendommen. Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt. Det er derfor afgørende for kommunens ageren, at der er mindst én vejberettiget Er det tvist/usikkerhed kan kommunen renoncere (indtil spm. er afklaret ved domstolene), medmindre kommunen føler sig over-bevist om, at vejretten eksisterer (se, LSP2008, s. 18) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

7 Vejrettigheder Begreber Udlagt privat fællesvej
areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej i h.t. planer eller beslutning. Formålet er at fastlægge vejens placering og udformning. Anlagt privat fællesvej privat fællesvej, der fysisk eksisterer i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

8 Vejrettigheder Udlagt privat fællesvej
PVL § 3 Ved udlagte private fællesveje forstås arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fællesveje efter §§ 14 og 23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udred-ningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har god-kendt til anvendelse som private fællesveje. Et vejudlæg er derfor en arealreservation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

9 Vejrettigheder Lov om private fællesveje
udgangspunktet er, at private veje reguleres privatretligt kommunen har indseende med vejes stiftelse og vejes stand (evt. efter vejsyn) skal varetage offentlige interesser (færdselsformål) men kan ikke afgøre privatretlige tvister to regelsæt (afsnit II og III) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

10 Vejrettigheder Gruppeopgave g o d s e t s j o r d e r markvej 3.77 m
sti i marken Over flere marker under et gods fører et vejspor - nærmest en sti - fra en privat fællesvej til en på godset beliggende skov. Vejen er optaget på matrikelkortet, men der er ikke tinglyst vejrettigheder til vejen, der i umindelige tider har været benyttet af beboerne i et nærliggende villaområde som ad-gangsvej til skoven. Af hensyn til markarbejdet har godsejeren ladet sporet oppløje, hvilket har givet an-ledning til klage til kommunen, der er blevet anmodet om at tage affære overfor gods-ejeren således, at det igen bliver muligt at gå til skoven. I kommunen ved man ikke rigtigt, hvad man skal gøre i den anledning, hvorfor man har anmodet landinspektøren om at klarlægge retsgrundlaget. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

11 Vejrettigheder Lov om private fællesveje Afsnit II - landzone
udlæg af andre veje end til brug for LSF kræver godkendelse nedlæggelse af (alle slags) veje forudsætter ikke godkendelse nedlæggelses kan ske efter kap. 9 Afsnit III - byzone udlæg af veje kræver godkendelse nedlæggelse af veje kræver godkendelse nedlæggelses skal (i princippet) ske efter kap. 9 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

12 Vejrettigheder Stiftelse Ingen skriftlige oplysninger om vejretten
udskiftningsveje hævd mundtligt Skriftlig form aftale servitutter og deklarationer udstykningssager skøder dom/kendelse vejudlæg i h.t. PVL ekspropriation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

13 Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale Skriftligt Mundtligt
servitut (tinglyst dokument) erklæring (matrikulær sag - lyses ikke) skøde Mundtligt opfylder ikke vejadgangskravet typisk en midlertidig rettighed Hvad er problemet med aftaler, der stiftes på den-ne måde? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

14 Vejrettigheder Tinglysning af vejret Vejretten beskrives i et dokument
den påtaleberettigede (og den herskende ejendom jf. TL. forslag) skal anføres (TL § 10, stk. 6 - er normalt den vejberettigede) kommunen skal påtegne i h.t. PL § 42 rids vedhæftes (hvis vejen ikke findes på matrikelkortet) ingen kontrol med lovlighed i h.t. PVL/PL fordel, at vejen optages på matrikelkortet: beskytter efter VRL informerer om vejrettens eksistens vejarealet er fritaget for beskatning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

15 Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale vejret når
der gives ret til færdsel for (ejeren) af en specifik ejendom ad en vej eller på en an-given lokalitet over en anden ejendom typisk ved erklæring i den matrikulære sag evt. i form af en deklaration (sekundær adgangsvej) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

16 Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale tinglysningspåtegninger
om indførelse i dagbog om lysning/aflysning/af-visning om evt. anmærkninger Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

17 Vejrettigheder Stedfæstelse af vejret
VRL § 3 …. Stk. 2. Såfremt der i et servitutdokument om en stedbestemt vejret ikke henvises til matrikulskortets angivelse af vejens beliggenhed, skal der ved dokumentets anmeldelse til tinglysning medfølge en matrikulskort-kopi, på hvilken vejen er indtegnet af en landinspektør, samt en gen-part af kortet til opbevaring i akten for den tjenende ejendom. osse kaldet et tinglysningsrids = kortbilag Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

18 Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale Stedfæstelse
enten henvise til vejen som anført på matrikel-kortet eller til et kortbilag der skal opfylde visse formkrav endnu analoge OBS Fremover skal vejrettigheder (som alle andre servitutter) stedfæstes i matrikelkortet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

19 Vejrettigheder Stiftelse af vejret - hævd Vejrettens indhold
vindes begrænset, hvis den udøvede råden har været begrænset (f.eks. kun gående færdsel eller kun færdsel til fiskeri) men ellers som en ordinær vejret indenfor det faktiske vejareal (U VLD) også færdselsret for en afgrænset kreds, hvis alderstidsråden (U VLD) man kan sige, at der erhverves en ret svarende til en rettighed, man ville have formuleret skriftligt Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

20 Vejrettigheder Stiftelse af begrænset ret ved hævd
Hvis den udøvede råden betjener sig af en indretning er synlig vindes hævd efter ja ja 20 årsråden ja nej alderstidsråden nej ja alderstidsråden nej nej ikke synbar, når den udøvede råden (1) giver sig til kende ved (2) en særlig indretning (Illum) U VLD En indgrøftet markvej, der stammede fra udskiftningen, og som antoges at altid at have haft en bredde, der ikke var mindre end afstanden mellem grøfterne, hvorfor en foretagen indsnævring til 6 alen, der svarede til vejens brede på matrikelkortet, ikke var berettiget. U VLD En vejejer havde spærret en vej over ejendommen. Ved alderstidsbrug var der erhvervet ret til færdsel af enhver art ad vejstrækningen til fordel for den kreds af ejere, hvis ejendommen var beliggende ved vejen. Spærringen var derfor uberettiget. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

21 Vejrettigheder Gruppeopgave Vejadgang I en lokalplan for et
sommerhusområde byområde er anført en vej bl.a. som adgangsvej til en ejendom, der nu ønskes udstykket. Vejen findes ikke i marken, og ejeren af den ejendom, hvorpå vejen er udlagt er ikke interesseret i, at vejen anlægges. Hvilke muligheder er der for at få vejen anlagt? Hvem skal i givet fald forestå vejanlægget? Kan kommunen stifte vejrettigheder til vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

22 Vejrettigheder Vejudlæg i lokalplan
PVL § 43 Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, finder ikke anvendelse, når pri-vate fællesveje: 1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller 2) fastlægges ved beslut-ning af en ekspropria-tionskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-de fast ejendom. Stk. 2. I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal vejudlægget optages i vejfortegnelsen. Vej endeligt fastlagt som adgangsvej vejens status er uafklaret lokalplaner indebærer almindeligvis alene en arealreservation (jf. NKN i MAD ) substituerer udlæg efter PVL stifter kun rettigheder, hvis vejen udlægges efter § 23, stk. 2 eller 3 eller hvis vejen kræves anlagt hvilket sker mod erstatning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

23 Vejrettigheder Kommunalt vejudlæg
Vejudlæg efter PVL § 23, stk. 3 kan ske i ”særlige tilfælde” det forudsætter almen interesse kan Idasvej ud-lægges som ad-gangsvej for pc. 2? se også LSP 2008, s. 22ff Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

24 Vejrettigheder Kommunalt vejudlæg
§ 23 Udlæg af en privat fællesvej foretages af ejerne af de ejendomme, over hvilken vejen skal føres. Stk. 2. I forbindelse med udlæg af en privat fællesvej efter stk. 1 kan vej-myndigheden bestemme, at der tillige skal ske udlæg af sådan vej på til-grænsende eller nærliggende ejendomme, og at en tidligere udlagt privat fællesvej skal udlægges i større bredde og med ændret retning og tvær-profil. Stk. 3. I særlige tilfælde kan vejmyndigheden selv foretage udlæg af en privat fællesvej og ændring af en tidligere udlagt privat fællesvej. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

25 Vejrettigheder Vejanlæg sker normalt på vejers foranledning
evt. efter aftale med vejberettigede kommunen kan kræve veje i byzone anlagt mod erstatning for arealafståelse, hvis vejen er udlagt i lokalplan gennemførelse efter lovens kap. 10 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

26 Vejrettigheder OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder
PVL § 39 Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat fællesvej.. § 40 Arealer, der er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter den hidtidige bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens godkendelse derom pålagt deklaration, kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget uden erstatning. Stk Stk. 3. Arealer, der: 1)af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og 3,2)alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej, kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning, herunder for bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt ulemper mv. af den i stk. 2 angivne art. OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

27 OBS Vejrettigheder Hvem agerer, når vej skal anlægges?
vejejeren, men vil han ikke kan kommunen påbyde veje i byzone anlagt hvorfor ejeren må afstå (evt. mod erstatning, der afholdes af kommunen) og de(n) vejberettigede må betale fordeling kan ske mellem vejberettigede ejendomme PVL § 42 Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved anlægget af en pri-vat fællesvej og betalingen af grund-ejernes andele heraf samt til adgan-gen til at opnå lån af kommunen eller lån mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse. Anmod-ning om fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndighe-den, før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter først påbegyn-des, når endelig beslutning forelig-ger. OBS Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

28 Vejrettigheder Vejrettens indhold
Udgangspunkt: vejretten uindskrænket (vejretten er begrænset i det omfang, det fremgår af stiftelsesgrundlaget) Uspecificeret vejret generel vejret Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vejretten kan forandres (f.eks. svarende til ejendommens forudsatte og naturlige udnyttelse), eller udvides (f.eks, til også at omfatte fraskilte parceller) Det afgørende er da vejrettens forudsatte indhold idet kvalitative ”spring” ikke kan accepteres, mens den konkrete genevirkning er væsentlig ved kvantitative udvidelser Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

29 Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis Kvalitativ udvidelse
U ØLD (vejret til parcelhusgrund kunne ikke udstræk-kes til færdsel til et tilkøbt grundstykke m.h.p. etablering af indu-strivirksomhed) U ØLD (ikke pligt til at tåle den forøgelse af færdslen og den ændring af færdslens karakter, som forventedes at følge af udlejning af en del af den vejberettigedes ejendom til en model-flyveklub Snævre grænser for udvideligheden, når færdslens art ændres i mere intensiv retning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

30 Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis Kvantitativ udvidelse
U ØLD (ret til badebro kunne ikke udstrækkes til udstykkede parceller, idet man ikke med rimelighed har kunnet forudse en sådan udvidelse ved stiftelsen) U ØLD (hvor en vejret til en vej, der tjente som adgangsvej for ca. 20 sommerhusgrunde kunne udstrækkes til yderligere 13 sommerhusgrunde, der blev udstykket fra den vejberettigedes ejendom). Udvidelser i færdslens omfang er også muligt - og kan efter omstæn-dighederne være ganske betydelige (den forøgede belastning vurde-res på grundlag af de faktiske forhold og hvad, der kunne forudses ved stiftelsen) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

31 Vejrettigheder Udvidelse af vejret Ændret færdsel berettiget hvis
det er aftalt eller kunne forudses ved stiftelsen/købet? færdslen bliver mindre belastende eller hvis færdslen kun indebærer en mindre forøgelse af (den aktuelle) servitutbyrde (princippet om servitutters udelelighed) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

32 Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 1 og § 5
Tinglysning forhindrer ek-stinktion af retsforfølgende kreditorer og omsætnings- erhververe i god tro § 1, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. § 5, stk. 1. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

33 Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 52
Rettigheder stiftet før 1. april 1926 ved hævd, ekspropria-tion, landvæsenskommis-sionskendelse og udskift-ning er gyldige uden tinglys-ning § 52, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må anta-ges, at de er gyldig stiftet med rets-virkning for tredjemand uden ting-lysning før 1. april 1927, bevarer også fremtidig deres gyldighed u-den tinglysning. Rettigheder, der i-følge denne bestemmelse ikke be-høver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset reglen i § 15, stk. 2. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

34 Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse
VRL (L 38): Udstykningsveje er på visse betingelser beskyttet i h.t. § 1, stk. 1 (svarende til tinglysning) og kan ikke fortrænges af relakseren-de kreditorer (§ 4), men nok af andre kreditorer § 1, stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med forholdene i marken, kan retten til denne vej, selvom den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge aftale eller retsforføl-gning. Stk. 2. Den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

35 Vejrettigheder Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1)
VRL stifter ikke vejrettigheder, men giver under visse betingelser vej-rettigheder en retsbeskyttelse, der svarer til tinglysning Betingelserne er: vejen er den eneste eller den væsentligste adgangsvej lige vigtige: ingen beskyttet sekundær vej bør lyses optaget på matrikelkortet med en beliggenhed, der i det væsentligste svarer til forholdene i marken (der må ikke være tvivl om, at vejen i marken svarer til vejen på kortet) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

36 Vejrettigheder Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1)
Hvis betingelserne er opfyldt er vejretten sandsynliggjort i et sådant omfang, at den der vil anfægte vejrettens eksistens, har bevisbyrden (§ 1, stk. 2 – omvendt bevisbyrde) og forholdene er da af en sådan art, at det let fører til ond tro OBS! Beskyttelsen gælder bortfald (der skal have været en vejret) og omfatter ikke uberettiget anvendelse af en vej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

37 Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse
TL § 26, stk. 1 Omsætningserhververe i god tro kan fortrænge vejrettigheder stiftet ved hævd inden 2 år efter erhvervelsen § 26, stk. 1. Dersom en hævd ikke er ting-lyst og derfor ville bortfalde over for en se-nere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år ef-ter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Bestemmelsen afspejler en afvejning af hensynet til erhververens ret på den ene side og den hævdvundne ret på den anden. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

38 Vejrettigheder Alternativt opråb
Servitutter, der er placeret i prioritetsrækken risikerer - i sjældne tilfælde - at bortfalde ved tvangsauktion (RPL § 573, stk. 2) Alternativt opråb kan begæres af en foranstående panthaver - som jo ikke skal respektere servitutten - såfremt auktionsbudet ikke yder pantet fuld dækning i så fald værdisættes servitutten (såfremt den ikke allerede er lyst pantstiftende, hvilket ikke er det normale) ejendommen opråbes på ny, og rettigheden bortfalder herefter mod det provenu, der måtte fremkomme bortfalder vejrettigheder, bliver ejendommen vejløs ! Ny vejret kan skaffes gennem VRL § 2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

39 Vejrettigheder Vejrettighedslovens retsbeskyttelse C B A
kommunevej 4.00 m br. pr. fl.vej C B A Byvej 7.53 m B udstykket fra A Vej over A findes ikke i marken Har B vejadgang? Er vejadgangen beskyttet? Matrikelkortets udseende Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

40 Vejrettigheder Vejløse ejendomme
Hvis en eksisterende ejendom mangler vejadgang, er der mulighed for - mod erstatning - ved dom at få tilkendt vejadgang i h.t. VRL § 2, stk. 1 og 2 ad en eksisterende vej (hvis den tidligere vej-ret er bortfaldet/ekstingveret i h.t. TL) eller ad en ny vej såfremt vejbyrden ikke er til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom aftale ikke er mulig og ikke skyldes ejerens ”vilkårlige handling” (egen skyld - jf. KFE og ) f.eks. hvis man har fraskrevet sig vejret. NB! Den, der ønsker sig tilkendt vejret må stævne ejeren af den ejendom, hvorover vejretten ønskes KFE Ejeren af en ejendom fandtes ved at benytte en sekundær adgangsvej ikke derved vilkårligt at have afbrudt eller indskrænket ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Som følge af et skarpt knæk var færdsel af denne vej med store køretøjer (f.eks. tankbiler) dog ikke mulig. Ejendommen fandtes under hensyn til den skete trafikmæssige udvikling at mangle fornøden forbindelse med offentlig vej. KFE Vejret kunne ikke anerkendes for en erhvervsvirksomhed, som ifølge en aftale havde pålagt sig begrænsninger i færdslen ad den pågældende vej. Også i denne sag. som er tidligere end den ovenfor indgik der et spørgsmål om mulighed for at kære på vejen med lastbiler med anhænger og sættevogn vejknæk, som dog ikke fandtes indeholdt i begrebet ”fornøden vejadgang”. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

41 Vejrettigheder VRL § 2 Der er vej i marken Der er ingen vej i marken
Stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og brugen af vejen ikke er retsbeskyttet, kan det ved dom bestem-mes, at brugen skal vedvare mod udbetaling af erstatning efter dommerens skøn til den, der kan kræve brugens bortfald i henhold til lov om tinglysning nr. 111 af 31. marts Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes i tilfælde, hvor retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom, men bør i øvrigt meddeles, hvor ikke særlige omstændigheder taler herimod. Til fremskaffelse af den fastsatte erstatning, der i mangel af frivillig overenskomst skal erlægges kontant, kan det efter påstand i dommen bestemmes, at der skal kunne gives pant i den herskende ejendom forud for andre hæftelser. Sagen anlægges ved den tjenende ejendoms værneting. Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til anvendelse, hvor en ejendom mangler den nødvendige forbindelse med en offentlig vej, og det viser sig ugørligt ved frivillig overenskomst på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes den ejer, som ved en vilkårlig handling har afbrudt ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Der er ingen vej i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

42 Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje
Tjenende ejendom - er vejejeren, der kan udøve dispositionsretten i respekt af PVL skal godkende vejens beliggenhed og udformning kan meddele vejret kan normalt ikke foretage afspærring p.g.a. vejrettighederne Herskende ejendom - er de(n) vejberettigede har påtaleret, hvis vejens fysiske tilstand ikke tillader færdsel som meddelt kan normalt ikke modsætte sig øget/ændret færdsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

43 Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje
Facadeejendomme - er ejendomme, der grænser til vejen (men som ikke ejer vejen) har vedligeholdelsespligt (i byer) men har kun medbestemmelse vedr. vejen, hvis det fremgår af stiftelsesgrundlaget kan kun modsætte sig øget/ændret færdsel på et naboretligt grundlag (væsentlig gene) Andre - der bruger vejen i h.t. legal ret eller til lovlig færdsel har ingen beføjelser bortset fra dem, der fremgår af lovgivningen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

44 Vejrettigheder Må jeg færdes på privat vej?
Veje, der henligger til almindelig færdsel: OK En ejer kan ved skiltning/afspærring forbyde/forhindre uvedkom-mende færdsel på priv. vej (mark- og vejfredslovens § 17) Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er (normalt) åbne for færdsel til fods og på cykel (NBL § 26, stk. 1) Færdsel kan i øvrigt udøves på andet hjemmelsgrundlag (f.eks. til skove eller strand i h.t. NBL kap. 4) I afsnit III-områder (byzone m.v.) kan kommunen med politiets samtykke gennemføre foranstaltninger og begrænsninger af færdslen og foretage hel- eller delvis afspærring (PVL § 44, stk. 1 og færdselslovens § 92 og 100) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

45 Vejrettigheder Skiltning af private fællesveje I byer
ingen krav til skilte, men opsætning skal godkendes af kommunen med politiets samtykke På landet ingen krav, men kommunen kan på gennemgående veje modsætte sig skilte, der begrænser gående og cyklende færdsel samt ridning Opsætning af autoriserede færdselstavler kræver politiets samtykke Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

46 Vejrettigheder MVL § 17 Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færd-selstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. NBL § 26 Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter be-stemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendom-men, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. NBL § 26 a Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kultur-minder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunen. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

47 Vejrettigheder Færdsel på privat vej
Hvilken betydning har dette skilt for almen-hedens færdsel på vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

48 Vejrettigheder Forandring vedr. private veje det følgende angår alene
nedlægning og omlægning ikke forandringer vedrørende vejprofilet eller vejens udformning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

49 Vejrettigheder Forandring på grundlag af PVL
Forandring er som udgangspunkt et privatretligt anliggende Kommunen kommer ind hvis aftale ikke er mulig kommunen selv ønsker det Anmodning forudsætter, at den pågældende er grundejer, som har den fornødne retlige interesse KFE (Overtaksation) En privat fællesvej til en mindre landbrugsejendom hindrede grusindvinding på en kommunalt ejet ejendom. Beslutning om omlægning stadfæstet. typisk vejejer: vejen ”ligger i vejen” (KFE råstofudnyttelse) også en vejberettiget (f.eks. bedre tilkørselsforhold) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

50 Vejrettigheder Hvis anmodning
- har kommunen pligt til at tage stilling - hvis accept, skal nedlæggelsesproceduren gennemføres: offentliggørelse, indkaldelse, indsigelse evt. åstedsmøde (kan ikke kræves, jf. skr. af 12. marts 1997) Kommunen skal bedømme de konkrete og individuelle interesser, der knytter sig til vejens bevarelse eller nedlæggelse, men kan ikke modsætte sig nedlæggelse af veje, der ikke tjener som adgangsvej for nogen ejendom hvis en sådan vej ønskes opretholdt, må den overtages som of-fentlig Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

51 Vejrettigheder Hvilke hensyn er legitime?
PVL § 53: Vejmyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej, så-fremt der fremsættes anmodning her-om fra en grundejer, der har den for-nødne interesse i spørgsmålet. Vej-myndigheden kan af egen drift tage stilling til det nævnte spørgsmål. Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis op-retholdes som privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste ad-gangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Hvilke hensyn er legitime? 1) ikke eneste adgangsvej iflg. matrikelkortet 2) ikke af vigtighed Ad. 1) matrikelkortet kortets udvisende irrelevant cirk.: ikke hvis fornøden hvilket formentlig ikke rummer andet end, at ejendomme ikke må gøres vejløse gælder ikke, hvis erstatnings-vej etableres … vejen skal opretholdes, hvis den er en forudsætning for, at der er fornø-den adgang til ejendommen eller af betydning for forbindelsen mellem flere lodder af samme ejendom. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

52 Vejrettigheder Ad. 2 - vigtighedskravet
Alle veje har rimeligvis på et tidspunkt har været af vigtighed (hvorfor ellers etablere dem)? hvorfor kravet formentlig betyder, at nedlæggelse forudsætter at vejen har mistet sin (eller kun har underordnet) betydning (er sekundær) men tillader, at der tages hensyn til vejens betydning for ejen-dommens udnyttelse og anvendelse i øvrigt (jf. ØLD 6. afd. 417/1990 utrykt: ”ikke grundlag for at antage, at der ved vurderingen af fællesvejens vigtighed alene skal tages hensyn til dens funktion som adgangsvej”) tillader næppe hensyntagen til æstetiske/historiske forhold ØLD 6. afd. 417/1990: Sagen angik en rideskole, hvor adgangsvejen blev anvendt som øvelsesbane i forbindelse med rideskolen, og Landsretten udtalte, at der i vurderingen om nedlæggelse ”tillige findes at burde indgå overvejelser over, hvilken be-tydning den omhandlede veje har for den fra sagsøgeren drevne rideskole”. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

53 Vejrettigheder Ad. 2 - vigtighedskravet (fortsat)
Hvis vejen ikke findes i marken skal nedlægningsproceduren ikke anvendes har forholdene eksisteret i hævdstid kan vejen (typisk i forbindel-se med en matrikulær sag) nedlægges alene på grundlag af lsp. erkl. (jf. BMA § 7, stk. 2) OBS! Efter administrativ praksis kan kommunen endvidere foretage en inter-esseafvejning, hvor fordelen for den berettigede vurderes i forhold til ulempen for vejejeren (det drejer sig jo om at nedlægge en vej, hvortil der er vejret). Veje kan nedlægges/omlægges selv om de lige er blevet etableret Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

54 Vejrettigheder Vigtighedskravet
Gælder også omlægning, men er her vanskelige at definere ingen ejendom må gøres vejløs fyldestgørende erstatningsvej kan vejudlægget i øvrigt godkendes efter PVL er kommunen forpligtet til at godkende forandringen Det centrale er derfor, om erstatningsvejen er fyldestgørende Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

55 Vejrettigheder Omlægning
skal godkendes af kommunen (bortset fra L,S,F veje på landet) og kan naturligvis nægtes, hvis færdselshensyn tilsiger det (f.eks. dårlige oversigtsforhold ved vejtilslutninger) men beslutning forudsætter i øvrigt ikke offentligretlig interesse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

56 Vejrettigheder Omlægning Ingen vejadgang må forringes (væsentligt)
udgangspunktet er de eksisterende forhold (som formodentlig afspejler ejendommens behov) kan godt forringes (noget) (i KFE blev nedlægning afvist af hensyn til de færdselsmæssige ulemper), men skal min. være fyldestgørende (KFE ) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

57 Vejrettigheder Afvejning af hensyn ved omlægning
Vejeren vers. vejberettigede - fordele og ulemper formentlig en forudsætning, at fordelene (for ejeren) overstiger ulemperne (for den vejberettigede), vurderet samlet ikke kun færdselsmæssige (vejens længde og beskaffenhed, f.eks. mere kroget, smallere eller mere stejl) også ulemper og gener (for driften, støj, støv og indblik) og konsekvenserne for ejendommenes udnyttelse og anvendelse (anlæg, ombygning, akavet tilkørsel) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

58 Vejrettigheder Forandring på kommunens foranledning (PVL § 55, stk. 1)
Stk. 1. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst spørgsmål om vejens ned-læggelse eller omlægning, kan vej-myndigheden fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgif-terne til notering i matriklen og be-rigtigelse af tingbogen, jf. § 56, stk. 2, mellem de grundejere, der er inter-esseret i nedlæggelsen eller omlæg-ningen. I omkostningerne fradrages beløb, der måtte fremkomme ved afhændelse af arealer i henhold til § 56, stk. 1. er mulig, jfr. PVL § 55, stk. 1 (implicit), men forudsætter at der varetages færdsels-mæssige hensyn, eller forfølges mere brede kom-munale formål, f.eks. plan-lægningsmæssige eller miljømæssige (fredeliggøre et naturområde) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

59 JA eller NEJ ? Vejrettigheder Taksationskommissionen
Taksationskommissionen skal ved sin be-handling af sagen alene tage stilling til, om den pågældende vej skal nedlægges, eller om vejen skal opretholdes i medfør af § 53, stk. 2. Der kan således ikke tilkendes no-gen erstatning som følge af nedlæggelsen eller omlægningen. Er der tale om en vejomlægning, kan taksationskommissio-nen kun tage stilling til, om den nye vej ved sin beliggenhed m.v. kan antages at være et fornødent alternativ til den nedlagte strækning. Hvis dette ikke er tilfældet, må kommissionen bestemme, at den hidtidige vej skal opretholdes. Taksationskommissionen kan således ikke tage stilling til den nye vejs beliggenhed eller udlæggets udformning, hvis dette er uden betydning for vurderingen af, om der er skabt fornøden adgang til de ejendom-me, hvis hidtidige vejadgang nedlægges. Prøvelsen er snæver (jf. PVLcirk. pkt. 43), idet den alene skal tage stilling til, om en vej skal nedlægges eller opretholdes altså vurdere vejens betyd-ning som adgangsvej og dens vigtighed ved omlægning: er erstat-ningsvejen et fyldestgøren-de alternativ? JA eller NEJ ? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

60 Vejrettigheder Forskel mellem PVL og PL Ulemper og gener m.v.
PL: kompenseres økonomisk PVL: indgår i vurderingen Eksempel: KFE (Neptunvænget i Nyborg) vej omlagt i lokalplan til fordel for 4 ejendomme, til ulempe for én ejendom håndteret efter PVL taksationskommissionen: de udgifter og ulemper en ny indkørsel ville afstedkomme gik ikke ud over, hvad ejeren måtte affinde sig med (ingen økonomisk kompensation) hvis ekspropriation efter PL, skulle der formentlig gives erstatning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

61 Vejrettigheder Neptunvænget før og efter omlægning
Denne ejendoms fordel er begrænset Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

62 Vejrettigheder Ekspropriation efter PVL
Areal”afståelse” til vej kan gennemtvinges efter § 53, stk. 3 Stk. 3. Beslutning om om-lægning af en privat fæl-lesvej eller fremskaffelse af anden vejadgang i for-bindelse med nedlæggelse af privat fællesvej kan gen-nemføres ved ekspropria-tion efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 5, i områder omfattet af regler-ne i afsnit III tillige ved vejudlæg. også selv om omlægningen er til fordel for én/privat ejendom men de alm. ekspropriationsbetingelser skal være opfyldt (U ØLD: Vejudlæg efter PVL § 23 underkendt fordi udlægget alene eller i det aller-væsentligste blev anset for at tilgodese ejerens ønske om at få en yderligere vejadgang) erstatning afholdes af kommunen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

63 Vejrettigheder Hvem skal, hvem kan gøre hvad?
Enkelt i princippet - kompliceret i detaljen Udgangspunktet: istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje er et privat anliggende private veje er (typisk) stiftet ved aftale og det er denne aftale, der er grundlaget ingen (færre) problemer, hvis der ved stiftelsen er taget stilling til driften (kan være lyst), eller der er et vejlav men også uden sådanne, er udgangspunktet klart vedligeholdes og istandsættelse påhviler brugerne af vejen PVL (kommunen) først på banen, hvis tvivl eller tvist Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

64 Vejrettigheder Vejsyn
møde ”on location” - konkret kendskab til forholdene skal afholdes på begæring af en vejberettiget (inkl. vejejeren) eller på kommunens egen foranledning besigtigelse drøftelse evt. beslutning (kendelse) Stk. 2. I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt i stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af den-ne. … Få formelle regler (om f.eks. afvikling) obligatorisk på landet (PVLcirk. pkt. 8) men ikke i byen (§ 59, stk. 2) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

65 Vejrettigheder Pligt til vejsyn ? PVL § 15, stk. 1: PVLcirk. pkt. 8:
Stk. 1. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrække-lige til dette formål, kan den vejberettigede forlange, at vejmyndigheden afholder vejsyn. PVLcirk. pkt. 8: Vejmyndigheden skal efter § 15, stk. 1, afholde vejsyn, såfremt en vejberet-tiget gør gældende, at vejen ikke holdes i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og at eventuelle eksisterende bestemmelser, tid-ligere aftaler eller kendelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrække-lige. Kommunen skal derfor kun vurdere retsgrundlaget Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

66 Vejrettigheder Kommunens opgaver iflg. PVL
forudsætningen er, at vejen er en fællesvej skal ikke nødvendigvis dokumenteres men bare sandsynliggøres Kommunen skal gå ind i sagen hvis hvis parterne er uenige om vedligeholdelsen (hvordan og hvem) og der ikke foreligger aftaler om fordeling af vedligeholdelses-opgaverne Kommunen skal da tage stilling til vejens standard, arbejdets udfø-relse og fordelingen af omkostningerne Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

67 Vejrettigheder Holdepunkter kommunen ind sekundært
kommunen skal finde en fremkommelig løsning på mere tekniske spørgsmål kommunen skal altså ikke løse juridiske konflikter men den kan, hvis enighed uenigheder om retsgrundlaget: domstolene f.eks. fortolkning af aftale eller om vejret § 19, stk. 1 Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om gyldigheden og forståelsen af særlige overenskomster eller andre privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelses-byrden, eller om, at disse spørgsmål afgøres af vejmyndigheden, skal denne opfordre de grundejere, der under henvisning til sådanne bestem-melser påstår sig helt eller delvis fri-taget for vedligeholdelsespligten, til at indbringe spørgsmålet for domstolene. Samtidig udsættes vejsynet, indtil en-delig dom er afsagt, jf. dog § 20, stk. 2. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

68 Vejrettigheder Bruttolisten (§ 16, stk. 3)
Stk. 3. Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal beslutningen indeholde bestemmelser om, 1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal udbedres, 2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne, 3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes, 4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse eller vedligeholdelse, hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår arbejdet skal være afsluttet, 5) fordeling af udgifterne ved vejsynet, et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt vejmyndigheden påtager sig udførelsen af arbejdet. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

69 Vejrettigheder Bruttolisten (§ 16, stk. 3) Beslutninger skal omfatte
identifikation af mangler, og hvordan de skal afhjælpes hvilke arbejder, der skal udføres og hvordan vejen fremtidig skal vedligeholdes hvem, der skal udføre hvilket arbejde, og hvornår det skal ske fordeling af vejsynsudgiften et skøn over den samlede udgift, hvis arbejdet forestås af kommu-nen næppe alle obligatoriske Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

70 Vejrettigheder Fordeling af arbejdet
udgangspunktet: sker efter brug af vejen § 17 stk. 1 altså de vejberettigede ingen retningslinjer for fordeling i PVL kan derfor ske efter et frit skøn som næppe skal baseres på mange kriterier Stk. 1. Såfremt der ikke fore-ligger særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af de efter § 16, stk. 3, påbudte arbejder, skal disse fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

71 Vejrettigheder Retsgrundlaget for veje i byer er typisk mere afklaret
Kommunen har derfor ikke den samme rolle som på landet Stk. 2. Vejmyndigheden bestem-mer, i hvilket omfang og på hvil-ken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligehol-des, og kan for at opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne. Vejmyndigheden be-stemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig hense-ende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af arbejdet. skal ikke (men kan) påtage sig voldgift påser vejenes stand(ard) med beføjelse til at intervenere og til at diktere en bestemt stan-dard også ud over, hvad der privatretligt er aftalt (§ 57) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

72 Vejrettigheder Kommunens muligheder Anledningen kan være en anmodning
kommunen ex. officio udgangspunktet: vejen holdes ikke i den under hensyn til færdslens art og omfang tilstrækkeligt gode og forsvarlige stand hvorfor de fornødne arbejder kan forlanges gennemført Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

73 Vejrettigheder Vejarbejder Afhjælpning kan ske på 3 måder
påbud til tilgrænsende ejere påbud til servitutforpligtede påbud til andre grundejere evt. anvendt i kombination Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

74 Vejrettigheder Påbud til tilgrænsende ejere efter § 57, stk. 1
Udgangspunktet: intet (anvendeligt) aftalegrundlag - istandsæt-telsesbyrden påhviler tilgrænsende ejendomme uanset, om ejendommen har vejret, og selv om andre iflg. servitutter eller overenskomster har ved-ligeholdelsesforpligtelsen Administrativ let, men giver problemer hvis ejendommen ikke har vejret vejen anvendes af andre end dem, påbuddet omfatter (gennemkørende eller særlig belastende trafik) omfordeling må ske efterfølgende (på privat foranledning) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

75 Vejrettigheder PVL § 57 Stk. 1. Det påhviler ejerne af de til en privat fællesvej grænsende ejen- domme at holde vejen i en under hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

76 Vejrettigheder Påbud til servitutforpligtede efter § 60 kommunen
Stk. 1. I det omfang det efter tinglyste servitutter påhviler andre end ejerne af de tilgrænsende ejen- domme at vedligeholde en privat fællesvej, kan vej- myndigheden, før reglerne i §§ 57 og 58, stk. 1, jf. § 59, bringes i anvendelse, forlange, at de pågælden- de skal lade et påbudt ved- ligeholdelses- eller istand- sættelsesarbejde udføre eller afholde udgifterne herved. Udgangspunktet: der eksisterer et aftale-grundlag, som udpeger de(n) forpligtede udstykkeren en grundejerforening eller et vejlav de vejberettigede kommunen er ikke bundet af aftalegrundlaget eller af dets ”standsnorm” ligesom indsigelser mod aftalegrund-laget (utidssvarende, uretfærdigt) kan afvises (civilt søgsmål) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

77 Vejrettigheder Påbud til andre grundejere efter § 58
Udgangspunktet: deres brug medfører særligt slid på vejen Stk. 1. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre brugere af en privat fæl-lesvej end ejerne af de tilgrænsende grunde skal deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen eller istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af vejmyndigheden skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen. Dette gælder også for benyttelse af midlertidig karakter. hvis vejret også selv om der ikke eksisterer nogen forpligtelse i aftalegrundlaget ellers kan der i stedet foretages afspærring for denne bruger Typisk anvendelig sammen med andre påbud Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

78 Vejrettigheder Samlet arbejde efter § 57, stk. 2
Stk Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af arbejdet. I praksis ikke hensigtsmæssigt med spredt istandsættelse derfor kan der påbydes samtidighed under kommunens kontrol, eller (og mere håndterligt) at det udføres af en entreprenør (evt. af kommunen) Herefter opstår der et fordelingsproblem medmindre der foreligger et aftale-grundlag hvis tvist herom eller ingen regler: fordeling på grundlag af vejbidrags-lovens §§ 11-12 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

79 Vejrettigheder Vejbidrag - samlet arbejde
Hvis arbejdet udføres samlet, skal omkostningerne også kun pålæg-ges de tilgrænsende ejendomme, men kun ejendomme med vejret (PVL § 62, stk .2 ) hvilket Vejdirektoratet forstår således, at fritagelse kan ske, når der er enighed mellem grundejerne om, at der ikke er vejret (brev af 6. dec. 1996) men god forvaltningsskik bør tilsige, at kommunen selv vurderer, om vejretten er sandsynlig f.eks. tager hensyn til den faktiske vejadgang og de fysiske forhold Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

80 Vejrettigheder Gruppeopgave Vejbidrag - samlet arbejde Hasselvej
3ny Løndalen Ejendommen matr.nr. 3 ny benytter Hasselvej som adgangsvej (vejret tillagt ved udstykningen), men grænser også til Løndalen, hvortil der dog ikke er vejad-gang, ligesom de fysiske forhold (terræn-spring) umuliggør færdsel. I forbindelse med et vejsyn har kommunen påbudt samlet istandsættelse af Løndalen og pålagt matr.nr. 3 ny en andel af omkostningerne efter hvilke regler skal omkostningerne fordeles? hvordan afgør man, om 3 ny har vejret til Løndalen? hvem skal afgøre dette spørgsmål kan kommunens afgørelse påklages? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

81 Vejrettigheder Vejbidragslovens fordelingsprincipper
Fordeling mellem tilgrænsende ejendomme med vejret færdslens art (kvalitativt - skønsmæssigt) ejendommens størrelse (færdslens kvantitative omfang) vejlængden f.eks. ud fra anparter (parcelhuse 5, sommerhuse 2, små landbrug 10, store 20, erhvervsvirksomhed 30) tvivl om vejret forhindrer ikke fordeling summarisk fordeling, hvis ensartet område men fordelingen kan også aftales konkret (VBL § 12) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

82 Vejrettigheder Vejmyndighedens opgaver På landet I byen
løse uenigheder om vejes stand og fordele omkostninger, hvis det ikke er fastlagt I byen sikre at veje har den fornødne stand Litt: Leif Larsen, Dansk Vejtidsskrift 2003, nr. 3, s. 50 Lars Ramhøj: Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje, foreløbigt tryk (se Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

83 Vejrettigheder Gruppeopgave Vejadgang
Matr.nr. 3 b er udstykket for over 50 år siden, bebygget med et mindre fritidshus og henligger i naturtilstand (hede- og lyngarealer). I forbindelse med udstykningen blev der etableret vejadgang ad en 3.77 m br. vej over matr.nr. 7 f til offentlig vej. Vejen blev benyttet i en kortere årrække, men findes ikke mere i marken. Vejretten er ikke tinglyst. I stedet benyttedes en skovvej over matr.nr. 5 m som adgangsvej. Vejretten er ikke tinglyst og vejen er ikke optaget på matrikelkortet. Der foreligger i øvrigt ikke oplys-ning om grundlaget for denne færdselsudøvelse ud over, at en nabo oplyser, at den i hvert fald har været anvendt som adgangsvej for matr.nr. 3 b i en periode på år. Ejeren af matr.nr. 3 b oplyser, at han for ca. 5 år siden forsøgte at en aftale med den tidligere ejer af matr.nr. 5 m om udvidelse af vejen. Da dette mislykkedes, blev der med ejeren af matr.nr. 15 a indgået aftale om etablering af en midlertidig vejadgang over denne ejendom. Matr.nr. 5 m blev erhvervet med henblik på etablering af en rådyrfarm, og der er for ca. 1 år siden opsat et vildthegn, der bl.a. går tværs over skovvejen, der findes i marken som et delvist tilgroet hjulspor, som er ufarbar p.g.a. en del væltede træer. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

84 Vejrettigheder Gruppeopgave Vejadgang
Ejeren af matr.nr. 15 a har opsagt den midlertidige aftale om færdsel. I den anledning ønsker ejeren at blive rådgivet om ejendommens vejadgangsfor-hold. Hvad kan man på grundlag af ovenstående oplysninger udlede om: - vejretsforholdene? - disses retsbeskyttelse/gyldighed Vil der i givet fald være mulighed for at skaffe ejendommen den fornødne vejadgang? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

85 vejspor i marken ikke vej på matrikelkortet
Vejrettigheder Gruppeopgave Vejadgang - kortskitse 5 m 3 b 7 f 15 a Byvej 3.77 m. br. vej Kommunevej 4 m br. vej i marken ikke på matrikelkortet vejspor i marken ikke vej på matrikelkortet vildthegn ingen vej i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

86 Vejrettigheder Gruppeopgave Hvilken ret vindes? 13 bm Grænse i marken
Som det fremgår af matrikelkortet er der på matr.nr. 13 bm udlagt en sti, der fører over matr.nr. 59, som er en tidligere jernbane (nedlagt i 60’erne). På arealet ligger der nu en off. sti, der er etableret en gang i 70’erne. Ejeren af matr..nr. 13 bm har udvidet sin have ved at bortgrave en del af skråningen. Det kommer herefter til skelforretning, fordi der er uenighed om skellets beliggenhed. Stien på matr.nr. 13 bm findes i marken, men forholdene er som vist nedenfor. Hvad kan der siges om matr. nr. 13 bm’s eventuelle rettighedserhvervelse? 59 13 bm Grænse i marken 59 Sti i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

87 Vejrettigheder Gruppeopgave
Vi har en principansøgning om udstykning af delnr. 3 inde ved kommunen, som har haft sagen igennem en nabohøring. Området er beliggende i land-zone. Nu har jeg modtaget kopi af de indkomne høringssvar, og den ene nabo fremhæver, ”at vejen, hvortil al adgang til den adspurgte udstykning (skal ske), er privat” og at ”Vi er fire familier, der sammen har ansvaret for vejens stand og vedligeholdelse.” og endelig påpeger de, at ejendommen i dag ikke har adgang til den pågældende vej. Vejen der omtales, er den umiddelbart nord for delnr. 3, gadejorden på matr.nr. 17a. Det er korrekt at ejendommen i dag næppe har vejret til gade-jorden, idet udkørsel sker direkte til Strølillevej øst for eksisterende bygnin-ger. Men idet matr.nr. 17a er gadejord og næppe er ejet af et bylav eller lignende (OIS’en lister kommunen som administrator), mener vi, at vejretten kan stiftes ved en lykke/fromme erklæring. Også selv om naboerne hævder at vejen er privat og at de har ansvaret for vedligehold. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

88 Vejrettigheder Gruppeopgave
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

89 Vejrettigheder Gruppeopgave På bl.a. matr.nr. 3a anlægges en golfbane
Byvejen eksisterer, men benyttes nu kun af enkelte lod-sejere, herunder som adgang til en lod Vejen fjernes i for-bindelse med an-lægsarbejdet Brugerne af vejen ønsker vejsyn Kommunen afviser, da tvivl om vejens status Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

90 Vejrettigheder Gruppeopgave
Ved udstyk-ning af delnr. 2 er det spm. om den aftalte vejret for 38m (nu 38as og 38m) omfatter delnr. 2? 2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

91 Vejrettigheder Gruppeopgave
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj