Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Gå glad til og fra arbejde Springbrættet

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Gå glad til og fra arbejde Springbrættet"— Præsentationens transcript:

1 Gå glad til og fra arbejde Springbrættet
Helsingør Kommune 4. December 2014 John Møldrup, COK

2 PINK WORKSHOP Arbejdsglæde er den bedste kur mod stress og en vigtigt faktor for din øvrige livsglæde. Er du stolt at din indsats og glad på dit arbejde, nedsætter du sygefraværet, og glade medarbejdere skaber dobbelt så gode resultater på bundlinjen Men arbejdsglæde kommer ikke flyvende af sig selv. Det er noget, der sker mellem dig og dine kollegaer, og du har også selv ansvar for din egen arbejdsglæde. Kom og start glæden nu – få tips og tricks til at øge din arbejdsglæde

3 Korte møder Hvornår havde du sidst en god arbejdsdag?
Hvad gør dig glad i dit arbejde? Hvad gør dine kolleger, som gør dig glad? Hvad gør du for at glæde dine kolleger?

4 Man kan aktivt vælge hvordan man forholder sig til at blive ældre
Tænk positivt og forøg din livsglæde/arbejdsglæde Vi kan bryde vaner Vi kan påvirke vores hjerne PLUS-listen

5 ´Hvilke briller vælger vi at tage på?
Fejlfinderbriller Værdsættende briller

6 Tænk positivt LIVSGLÆDE
Vi møder verden med et bestemt sæt briller, der betyder at vi lægger mærke til nogle ting mens andre bliver sat i baggrunden. HISTORIEN Unge mennesker der skal skrive ugerapport.

7 Hvad ved aber om vanebrud?

8 Den store og den lille klinge
Den lille klinge: signal tolkes som farligt Sensorisk thalamus => Amygdala: Kamp, flugt, frys Den store klinge: signal tolkes som ufarligt Sensorisk thalamus => hjernebarken: erfaring, sprog, logik, fantasi aktiveres og der vælges en passende respons H j e r n e b a r k e n Sensorisk thalamus Amygdala Hver gang vi indtræder i ukendte situationer/situationer hvor vi ikke er sikre på, hvad der vil ske, reagerer hjernen. Er vi beklemte, utrygge, søgende, afventende, mistænksomme, angste, i forsvar, vil vi typisk være på den lille klinge – det er det hurtige system (beskrevet næste slide). Vores respons er uovervejet og ofte lidt rigid. Vores amygdala, der er hjernens center for negative erfaringer, er aktivt og vi ”tænker ikke så meget” – reagerer ret impulsivt. Er vi trygge/rolige, forventer at blive mødt, tror den anden vil os det godt, etc. kører vi på den store klinge. Her har vi adgang til vores logik og erfaring og vi responderer mere bevidst – kan reflektere og sige til og fra. Mange borgere kommer ind ad døren med amygdala aktiv. Hvordan ser det ud? Spørg dem (græder, er lidt hurtige på aftrækkeren, undgår at sige noget/kontakt). Men I kan også komme på den lille klinge, hvis en borger er det. For I vil også blive triggeret og opleve jer gået for nær, blive negliceret, nedgjort, positioneret som den, der skal hjælpe (hvor I måske ikke kan), etc. Kobl til de andre moduler: På modul 1 talte vi anerkendelse. Det er en måde at dæmpe amygdala-aktivitet: at være nærværende, lytte, forstå den andens standpunkt, være tydelig i processtyring (gamemaster), på modul 2 talte vi om ikke at diskutere eller forsøge at overbevise, og vi har lige snakket multivers. Alt dette er en måde at dæmpe amygdalaaktivitet på. Og gøre den anden kompetent i samtalen.

9

10 Plus-listen Snak sammen tre og tre – hjælp hinanden med at lave en liste, der beskriver: Hvad er det, jeg kan nu i mit arbejde som jeg ikke kunne da jeg startede på arbejdsmarkedet

11 ANERKENDENDE FÆRDIGHEDER
Udforske de bedste erfaringer Bevidst skabelse af de ønskede fremtidsscenarier Formulering af stærke forventninger Mestring af sproget

12 De langtidsfriske Hvis du vil have raske medarbejdere, så se på dem, der er det. Find ud af, hvad de gør, som holder dem på arbejdet, når andre ville tage en dag under dynen! De langtidsfriske har ikke bare lært at leve med uforudsigeligheden, forstyrrelserne og travlheden – de elsker det Lederne må være opmærksomme, så de kan hjælpe de langtidsfriske til også at blive langtidsholdbare.” Kilde: Johnny Johnsson, svensk idrætslæge

13 Læring/Udvikling med afsæt i ’best practice’ bowlingforsøg
Forstærkende Korrigerende læringsoptik læringsoptik Hold 1 – viste dem alle deres fejl Hold 2 – Viste dem det, de lykkedes med Hold 2 udviklede kompetencer dobbelt så hurtigt som hold 1 Bowlingforsøg, Texas University

14 Sproget påvirker vores opfattelse
Hvor hurtigt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden? Hvor hurtigt kørte bilerne, da de ramte hinanden? 55 km/t Var der smadret glas? 14 %: JA 66 km/t Var der smadret glas? 32 %: JA Loftus & Palmer (1974)

15 Thinking fast and slow, Daniel Kahnemann s. 53
FLORIDA EFFEKTEN Eksperiment udført af den amerikanske psykolog John Barge Målgruppen var studerende på New York University´( i alderen 18 til 22 år) Barge bad dem om at sammensætte sætninger ud fra et sæt af fem ord. En gruppe fik ord der associerede sig til at være gammel: Florida, glemsom, skaldét, grå, rynket Når de havde udført opgaven blev de bedt om at gå til et andet rum nedead gangen – som Barge havde forudset tog det denne gruppe signifikant længere tid at nå tilbage end de andre deltagere KILDE: Thinking fast and slow, Daniel Kahnemann s. 53 Floridaeffekten – (1) et sæt af ord der uden at nævne ordet gamllem associerer til det, (2) former en adfærd der er i overenstemmelse med at være gammel, nemlig at gå langsomt . Alt dette sker ubevidst

16 Styrkebaseret tilgang
Myte: Vi udvikler os mest, der hvor vi har vores største svagheder 61% mener at dette er tilfældet Buckingham: Vi udvikler os mest der, hvor vi har vores styrker! ”Conventional wisdom tells us that we learn from our mistakes. The strength mowement says that all we learn from our mistakes are the charactaristics of mistakes. If we want to learn about sucesses, we must study sucesses ” Marcus Buckingham Go put your strengths to work, 2007

17 Bruger du dine styrker? Lavede du opgaver i sidste uge, hvor du brugte dine styrker? Hvor tit arbejdede du i sidste uge med det du er god til, bedst kan lide og som giver dig mest energi (dette definerer Buckingham som styrker)? Slet ikke Engang imellem Det meste af tiden Hvilke opgaver gør, at du føler dig stærk? Hvilken strategi anvender du for at få lov til at lave opgaver i dit arbejde, hvor du føler dig stærk? Referere til hjemmeopgaven – invitationen En stærk ugeplan : Hvordan kan jeg sikre, at jeg sætter mine styrker i spil lidt mere i den kommende uge end jeg gjorde sidste uge

18 Opgaver der giver energi
I par… Opgaver der dræner Opgaver der giver energi

19 TIPS/TRICKS At jeg er universtets midte- er ingen hasarderet dom. Jeg slutter mig rent logisk til det – alt det andet er jo udenom (Citat: Piet Hein, dansk filosof) Du kan vælge at påvirke din og andres arbejdsglæde – gør det! Vælg de positive briller Bruge et ressourceorienteret sprog, der fokuser på muligheder Gentagelser Dobbelt mentorskab på arbejdspladsen Voksne er jo bare børn der har glemt at lege Humor – ha’ det sjovt

20 ARBEJDSGLÆDEFAKTORER
At der er et godt arbejdsmiljø At have gode kollegaer At arbejdet er meningsfuldt At have en god leder (den nærmeste leder) At have medbestemmelse/indflydelse på arbejdet

21 Afvikling af udviklingen
Svend Brinkmann: Stå fast – et opgør med tidens udviklingstrang Hold op med at mærke efter i dig selv Fokuser på det negative i dit liv Tag nejhatten på Undertryk dine følelser Fyr din coach Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi Dvæl ved fortiden

22 REFLEKSIONSSPØRGSMÅL
Hvad kendetegner det gode arbejdsliv og den attraktive arbejdsplads fra et seniorperspektiv – med udgangspunkt i, hvad I har snakket om på workshoppen!

23 FORVENTNINGER SOM LÆRINGSDRIVER

24 Lyst til forandring Den organisatoriske helhed Klarhed og mening
Forståelse af behovet for forandringen Indflydelse Værdighed at blive hørt at være motiveret “Anerkendelse er nøglen til udvikling. Den passende forstyrrelse (Maturana), NUZO-nærmeste udviklingszone (Vygotsky) - Det kreative spændingsfelt (Peter Senge) Forandring kan være organisatoriske foandringer eller det kan være små forandringer som har med at se på sig selv på en anden måde. - men måske er det det samme vi taler om, for selv i de store forandringsprocesser er det den personlige forandrong der er svær: Alle vil forandring - ingen vil forandres” - Søren Kierkegaard NB!! AI tænker forandring som noget der forankres i vores gode opleveser - “det er lykkes før, så det kan lykkes igen” - ser forandringen som mulighed for at tage det bedste med og lade andet ligge - grundspørgsmål : For en historie hvor det lykkes, og undersøg denne succeshistorie - hvad var det der gjorde at det lykkedes , hvad kunke gøre det endnu bedre - og nedelig hvad drømmer du om også kan lade sig gøre? Husk at sige noget om positive fremtidsbilleder her!!!!!! Følelse af anerkendelse af præstation, ressourcer og kompetencer Individuel klarhed omkring og indflydelse på fremtid, krav og rolle

25 Notater fra dagen Idé: Kunne man forestille sig Bramsen, Amstrup og Svarrer som musikalsk indslag til en kommende konference? Stine Johansen, Helsingør Kommune, kost. Kommunaldirektør Alder er uinteressant – det siger ikke noget i sig selv hvor gammel man er Nu skal vi være galde – koste hvad det vil – er det det? Nej. Det er fkes kantinemedarbejderen der går op i at maden skal glæde brugerne Erfaringsparadokset – er erfaring en værdifuld kvalitet eller en fodlænke? Erfaring betyderat man ved hvad der virker – du kan undgå faldgruber…OG du kan også blive erfaringsramt – det har vi prøvet – det virker ikke – ikke at være åben for nye muligheder – at sidde fast i vaner og gamle mønstre. Det duer ikke i en hverdag der ændrer sig hele tiden – der er (husk at tage det med om tavs viden) I ved godt hvad det er der giver jer arbejdsglæde og I ved hvad I er gode til og I ved hvad arbejdspladsen har brug for : Trekanten : Det , der giver mig arbejdsglæde, Det, jeg er verdensmester til og Det, min arbejdsplads har brug for – opgaven hvordan kan jeg få de tre til at overlappe – det er det erfaring giver en mulighed for – det er det der giver merværdi til arbejdspladsen – DIN UNIKKE ARBEJDS DNA I skal tale mere om hvad det er i er gode til – feks i MUS samtalen – hvad er det unikke jeg bidrager til på vores arbejdsplads

26 Dagen godt begyndt Kirstine Andersen:
Kan I høre noget – det kan vi ikke på bagerste række, hvorefter der vat en på første række der sagde det kan vi godt og vi vil gerne bytte med jer Leonard Cohen – var trukket sig tilbage og gået i kloster imes har hans manager taget alle pengene – ingen penge men skattevæsenet vil have penge af det alligevel – så kom han tilbage COMEBACK Søren Kirkegaard – han kunne ikke finde ud af at leve livet selv men han kunne skrive om det – han taler om at det drejer sig om at blive den med er – ikke at blive en anden. At hvile i at være der hvor man er. Livet er en gave – det er den gave jeg som menneske fik. (vi får ikke en ”ommer” ) Hvordan kan jeg gøre det liv jeg fik til …Hvordan kan man tage livet på sig når man er senior? Hvordan kan man tage livet på sig når man er en dværg? At ældes med ynde – den gode måde at blive gammel på. (Jeg hader unge mennesker de har slet ikke brug for den erfaring jeg har”)’’ 2 cirkler : (1) Menneske og (2) Rolle – det at træde i karakter som menneske – man skal være tro over for sig selv OG man skal være tro overfor rollen. Som at vide hvornår man er gæst og vært. Som en forælder der helst ikke vil skælde sit barn ud fordi barnet ikke skal have dårlige minder om ham. How to learn smart people to learn Forbandelsen ved at have stor erfaring er at man bliver så forbandet klog – hvordan skal man så være nysgerrig på deres ”latterlige forslag”

27 Dagen godt begyndt Kirstine Andersen:
Demokratiets væsen er at politikerne har ret til at mene noget den en dag og noget andet næste mandga – de har lov til at sætte rammer for opgaveløsningen selv om de ikke har forstand på den. Sådan er demokratiets væren – opgaven med at undgå at blive en gammel bitter knark er at acceptere at sådan er livets væsen LÆS HENDES BOG DEMOKRATIETS VÆSEN – det er blodig alvor – det er magt SNAK SAMMEN MED SIDEMANDEN Hvad har I hørt mig sige? Hvad blev I optaget af? Hver gang mennesker er i folk mister de lidt af sig selv. Eksistentielt : Fællesskab og individuelt Dengang Niels Hausgaard, De nattergale begyndte at udgive deres sange på dialekt var det unik kunst – blev det unik kunst Kirkegaard vil ikke have lighed men ligeværdighed Vi kan det godt når vi ser et nyfødt barn – der begynder vi jo ikke at sige – nej , det havde været bedre hvis…

28 Dagen godt begyndt www.kompashuset.dk HVAD DIN HISTORIE
Hvor kommer du fra? Hvad har været med til at gøre dig til den, som du er i dag? Hvad er betydningsfuldt for dig som menneske? Som fagperson? Hvorrdan kan jeg manøvre elegant? Opgive tanken om at lave andre mennesker om? Fokus på hvad jeg selv skal gøre? Hvis man har et problem og ikke har lov til at have problemet – så har man 2 problemer Der er mange ting der er et vilkår – det kan jeg ikke lave om på – men jeg kan vælge hvordan jeg vil forholde mig til det NÅR VI GÅR PÅ ARBEJDE Vi har de ressoircer vi har – når vilkårene i en politiks styret organisation, er som de er DET ER BEDRE AT LØBE EN KORT TUR END AT TÆNKE PPÅ AT LØBE EN LANG

29 Peter Langdahl histori fra Gasværket
Sømand, kabale Derer altid rammer og vilkår Kreative benspænd Dogme fiilmene Chaplin Storm P : Hvis du er glad i dag så er det din egen skyld for der er så rigeligt at være ked af


Download ppt "Gå glad til og fra arbejde Springbrættet"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google