Tal for fremtiden: 20 år med bæredygtig udvikling i Europa?

Præsentationer af emnet: "Tal for fremtiden: 20 år med bæredygtig udvikling i Europa?"— Præsentationens transcript:

1 Tal for fremtiden: 20 år med bæredygtig udvikling i Europa?

2 2 Vækst, beskæftigelse og krisen
NB: I diagrammerne er "." anvendt som decimaltegn.

3 2.1 Enden på flere årtier med økonomisk vækst
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdec100) BNP i faste priser pr. indbygger, EU-27 Euro (deflateret) BNP steg relativt konstant i EU frem til 2007 Efter "krakket" i begyndte økonomien at skrumpe og faldt med 4,6 % i 2009 De baltiske lande blev ramt hårdest af krisen

4 2.2 EU er verdens største økonomi
BNP pr. indbygger (USD) Kilde: Verdensbanken EU sammenlignet med andre økonomier i verden, 2010 BNP (mia. USD) = befolkningsstørrelse Indien Kina Indonesien Mexico Brasilien Rusland Sydkorea Sydafrika Australien Japan USA EU Canada EU's BNP pr. indbygger steg med 25 % fra 1995 til 2011 Verdens BNP pr. indbygger steg med 40 % fra 1992 til 2010 Den økonomiske vækst var størst i mellemindkomstlande som Brasilien, Rusland og Kina

5 2.3 Beskæftigelsen følger normalt væksten i BNP
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdec410) Den samlede beskæftigelse, EU-27 % af aldersgruppen år Siden 1997 er beskæftigelsen i EU steget markant Stigningen har været hurtigere for kvinder end for mænd Stigningen i kvinders beskæftigelse skyldes væksten i serviceerhvervene

6 2.4 Langvarigt fald i selvmordsraterne
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: hlth_cd_asdr) Selvmordsraten, EU-27 Selvmord pr. 100 000 personer Mænd Kvinder I alt Der er en stor spredning I selvmordsraterne for mænd og kvinder og mellem aldersgrupperne indbyrdes Flere mænd end kvinder begår selvmord Der er flest selvmord blandt personer over 85 år Hænger stigningen i og 2009 sammen med den økonomiske krise?

7 2.5 Landenes gæld har haft en stigende tendens gennem det seneste årti
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdde410) EU-27 Estland Bulgarien Luxembourg Rumænien Tjekkiet Litauen Slovenien Sverige Slovakiet Danmark Letland Finland Polen Spanien Cypern Nederlandene Malta Østrig UK Ungarn Frankrig Tyskland Irland Portugal Belgien Italien Grækenland Norge Island 2000 2010 Offentlig gæld, fordelt på land % af BNP (i løbende priser) Referenceniveau, Maastricht-traktaten

8 2.6 Den offentlige gæld pr. person er også steget
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdde410, demo_gind) Offentlig gæld, EU-27 Euro pr. person (i løbende priser) Den offentlige gæld pr. person (i løbende priser) er næste fordoblet i de forløbne 15 år, mens inflationen kun er steget med 30 % i denne periode Den markante stigning siden 2007 afspejler virkningerne af den økonomiske krise

9 3 Energi: stigende forbrug, stigende afhængighed

10 3.1 Afhængig af energi fra andre lande
EU's afhængighed af importeret energi er steget konstant gennem det seneste årti Siden 2004 er mere end 50 % af den energi, der er brugt i EU, blevet importeret Afhængigheden er størst for olieprodukter, som f.eks. råolie Omkring en tredjedel af importen af råolie og naturgas kommer fra Rusland Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdcc310) Energiafhængighed, EU-27 Stenkulsderivater Naturgas Alle olieprodukter I alt Bemærk: "I alt" er ikke gennemsnittet af de andre tre viste brændstofkategorier. Det omfatter også andre energikilder, såsom vedvarende energi eller atomenergi, der behandles som indenlandske kilder

11 3.2 Hvor kommer EU's energiimport fra?
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: nrg_122a, nrg_123a, nrg_124a) Energiimport i EU-27, 2010 Nordamerika Vestindien Central- og Syd- amerika Afrika Mellemøsten Resten af Europa uden for EU Rusland Asien Oceanien Ikke angivet Gas Terajoule Olie Mio. ton Faste brændstoffer

12 3.3 Energiforbruget stiger
Energiforbruget i EU er steget med 6 % siden 1990 EU's energisammensætning har ændret sig siden 1990 Brugen af fast brændsel er faldet, mens brugen af naturgas er steget med næsten 50 % Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdcc320) Samlet nationalt energiforbrug, fordelt på brændstof, EU-27 1 000 tons, olieækvivalenter Vedvarende energi +143,4 % Kernekraftvarme +15,3 % Naturgas +49,8 % Olieprodukter i alt -2,5 % Fast brændsel -38,3 %

13 3.4 Vedvarende energi spiller en større rolle
Vedvarende energis andel af EU's samlede energiforbrug er steget med 140 % siden 1990 Vedvarende energis andel er steget til næsten 10 % siden 2002 Den øgede brug af biomasse og affald har drevet denne stigning Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdcc320) Vedvarende energis andel af det samlede nationale energiforbrug, EU-27 %

14 3.5 Forbrug af vedvarende energi
Biomasse og fornyeligt affald er de største kilder til vedvarende energi Træ og træaffald står for næsten halvdelen af forbruget af vedvarende energi i EU Energi produceret fra vind og solkraft er nidoblet siden 1999 Kilde: Eurostat (onlinedatakode: nrg_1071a, nrg_1072a) Forbrug af vedvarende energi, EU-27, 2010 Solkraft 2 % Vindkraft 8 % Vandkraft 18 % Geotermisk energi 3 % Biomasse og fornyeligt affald 69 % Træ og træaffald 49 % Øvrig biomasse og affald 20 %

15 3.6 Hvor bruges energien? Tre sektorer – industri, transport og husholdninger – bruger ca. 85 % af den samlede energiforsyning Energiforbruget i industrien er faldet med 20 % siden 1990, mens energiforbruget til transport er steget med 30 % Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc320) Endeligt energiforbrug, EU-27 Andet 1 % Servicesektoren 10 % Landbrug og skovbrug 3 % Husholdninger 26 % Transport 27 % 32 % Industrien 25 % Service-sektoren 13 % 2 % 34 %

16 3.7 Husholdninger bruger mere og mere elektricitet
Elforbruget i husholdninger er steget relativt konstant i EU Det er steget med ca. 40 % i løbet af de seneste 20 år "Boomerangeffekten" har udlignet den teknologiske udvikling Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc310) Husholdningernes elforbrug Mio. tons olieækvivalenter

17 3.8 Et overblik over husholdningernes elforbrug I EU
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc310, lfst_hhnhtych) EU-27 Estland Bulgarien Luxembourg Rumænien Tjekkiet Litauen Slovenien Sverige Slovakiet Danmark Letland Finland Polen Spanien Cypern Nederlandene Malta Østrig UK Ungarn Frankrig Tyskland Irland Portugal Belgien Italien Grækenland Kroatien Makedonien Elforbrug pr. husholdning, fordelt på land Kg olieækvivalent pr. husholdning

18 4 Transports rolle i økonomien

19 4.1 Flere og flere biler på vejene
Antallet af biler pr. 1 000 personer er steget med 40 % siden 1991 Der er store forskelle mellem medlemsstaterne I ni medlemsstater er der mindst én bil for hver anden person Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc340) Motoriseringsgrad, EU-27 Biler pr. 1 000 personer

20 4.2 Transport af gods og personer i EU
Vejtransport er den mest almindelige transportmåde i EU Offentlig transport udgør under 20 % af transporten Andelen af vejgodstransport er steget siden 2000 på bekostning af jernbanetransport Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdtr210, tsdtr220) Fordeling på transportmidler inden for person- og godstransport, EU-27 % af samlet indenlandsk person-km og godston-km Person 2008 Gods 2009 Tog 7 % Bus 10 % Bil 83 % Jernbane 16 % Indre vandveje 6 % Vej 78 %

21 4.3 Hvordan transporterer Europa sin fragt?
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdtr220) Fordeling på transportmidler inden for godstransport fordelt på land, 2009 % af samlede indenlandsk fragttonnage-km EU-27 Vej 77 % Jernbane 17 % Indre vandveje 6 % Tjekkiet Ungarn Portugal Letland Bulgarien Estland Polen Cypern Rumænien Danmark Litauen Malta Østrig Italien Irland Tyskland Belgien Luxembourg UK Nederlandene Grækenland Finland Spanien Slovakiet Slovenien Sverige Frankrig Norge Island Kroatien Makedonien Tyrkiet

22 4.4 Transportmængder knyttet til økonomisk vækst
Godstransport og økonomisk vækst er i høj grad knyttet til hinanden Der er ingen synlig "afkobling" mellem økonomisk vækst og transportbehovet Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdtr230, nama_gdp_k) Godstransportmængder i forhold til BNP, EU-27* Indeks 2000 = 100 *Eurostats skøn, seriebrud i 2004 Indenlandsk tonnage- km BNP (deflateret) Ton-km/BNP

23 5 Uønskede virkninger af transporten

24 5.1 Færre trafikdræbte Antallet af trafikdræbte er i gennemsnit faldet med 2 300 om året siden 1991 Flere end 60 % af dødsfaldene sker på landeveje og 30 % i bebyggede områder Biler tegner sig for 60 % af dødsfaldene på landevejene og motorvejene Kilde: Europa-Kommissionen (CARE-databasen), Eurostat (onlinedatakode: tsdtr420) Antal trafikdræbte, EU-27 Antal dræbte

25 5.2 Nye biler udleder mindre kuldioxid
CO2-emissionerne pr. km fra nye personbiler har været faldende siden 1995 Et skift fra benzin til diesel og brændstofbesparende teknologier har været de vigtigste årsager til dette fald Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdtr450) Gennemsnitlige kuldioxidemissioner fra nye personbiler Gram CO2 pr. km

26 5.3 Flere drivhusgasemissioner fra transport
Stigningen i antallet af biler og transportmængder har forårsaget en stigning i drivhusgasemissionerne fra transport Transport er den eneste sektor i EU, der udleder flere drivhusgasser i dag end i 1990 Emissioner fra international luft- og søtransport er steget hurtigst Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat (onlinedatakode: tsdtr410) Drivhusgasemissioner fra transport, EU-27 Mio. ton CO2-ækvivalent International søtransport International lufttransport Transport (vej, jernbane, indre vandveje, indenrigsluftfart)

27 5.4 Emissioner af NOx og andre flygtige organiske forbindelser end metan falder
Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat (onlinedatakode: tsdpc270, tsdtr430, tsdpc280) Transportemissioner af nitrogenoxid og andre flygtige organiske forbindelser end metan, EU-27 EMISSIONER FRA VEJTRANSPORT EMISSIONSKILDER, 2009 Nitrogenoxid (NOx), mio. ton Nitrogenoxid (NOx) Andet 51 % 81 % Andre flygtige organiske forbindelser end metan Vejtransport 17 % Ikke-vejtransport 2 % 7 % 42 % Andre flygtige organiske forbindelser end metan, mio. ton

28 5.5 Eksponeringen for ozonluftforurening i byerne varierer
Troposfærisk ozon forårsager luftvejsproblemer for mennesker og dyr På trods af faldet i NOx- og NMVOC-emissioner er luftforureningen med ozon ikke blevet bedre Hedebølger kan forværre ozoneksponeringen Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat (onlinedatakode: tsdph380) Eksponering for luftforurening med ozon i byerne, EU-27 Mikogram pr. kubikmeter pr. dag

29 5.6 Eksponering for luftforurening fra partikler i byerne
Transport er en stor udleder af partikler (PM10) Heller ikke her har de faldende PM10-emissioner ført til et tilsvarende fald i eksponeringen for det luftforurenende stof Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat (onlinedatakode: tsdph370) Eksponering for partikulær luftforurening i byerne, EU-27 Mikogram pr. kubikmeter pr. dag

30 6 Regionale skævheder

31 6.1 Koncentration af velstand
De regionale skævheder i EU er faldet Spredningen er mindre i de gamle medlemsstater Den økonomiske udvikling i Østeuropa har ført til større skævheder Kilde: Eurostat (onlinedatakode: nama_r_e0digdp) Spredning af regional BNP pr. indbygger, i KKS* % af nationalt BNP pr. person * Baseret på statistiske regioner på NUTS II-niveau. Den regionale spredning gælder ikke for lande med kun én region på NUTS II-niveau (Estland, Cypern, Letland, Luxembourg, Malta) EU-27 Frankrig Grækenland Ungarn Nederlandene Sverige Østrig Belgien Tyskland Slovakiet Finland Danmark Bulgarien Slovenien Polen Kroatien Rumænien Spanien Italien Portugal Tjekkiet Irland UK

32 6.2 BNP pr. person fordelt på region
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: nama_r_e2gdp) BNP pr. indbygger, i KKS, fordelt på statistiske regioner på NUTS II-niveau, 2008 Indeks EU-27 = 100 Guadeloupe Martinique Fransk Guyana Réunion Azorerne Madeira De Kanariske Øer Malta Liechtenstein <=50 50-70 75-100 >125 Ingen data

33 6.3 Ændring i BNP pr. person fordelt på region
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: nama_r_e2gdp) Ændring i BNP pr. indbygger, i KKS, fordelt på statistiske regioner på NUTS II-niveau, Procentpoint af gennemsnittet i EU-27 <= -10 -10 til -3 -3 til +3 +3 til +10 > +10 Ingen data Guadeloupe Martinique Fransk Guyana Réunion Azorerne Madeira De Kanariske Øer Malta Liechtenstein

34 6.4 Forskelle i beskæftigelsen på regionalt niveau
Forskellene i beskæftigelsen er faldet i EU Spredningen er større for kvinder end for mænd Men kvinderne er ved at hale ind på mændene som følge af et større fald i spredningen Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdec440) Spredning i beskæftigelsen på regionalt niveau, fordelt på køn, EU-27, NUTS II-niveau Afvigelse i beskæftigelsen i procent (for aldersgruppen år) Kvinder I alt Mænd

35 6.5 Beskæftigelsen på regionalt niveau
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: lfst_r_lfe2emprt) Beskæftigelsen for aldersgruppen år, fordelt på NUTS II-regioner, 2009 % Guadeloupe Martinique Fransk Guyana Réunion Azorerne Madeira De Kanariske Øer Malta Liechtenstein <= 60 60-65 65-70 70-75 > 75 Ingen data

36 6.6 Indkomsten er ikke ligeligt fordelt
Indkomstulighederne er ikke faldet i EU De rigeste 20 % af befolkningen tjener omkring fem gange mere end de fattigste 20 % Indkomstfordelingen er meget forskellig i EU's medlemsstater Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdsc260, ilc_di01) Uligheder i indkomstfordelingen EU-27 Sverige Litauen De rigeste 20 % De fattigste 20 % tjener Den Tjekkiske Republik Spanien

37 7 Fattigdom og social eksklusion i Europa

38 7.2 Fattigdommens dimensioner
Indkomstbetinget fattigdom, materielle afsavn og manglende adgang til arbejdsmarkedet er de vigtigste dimensioner af fattigdom i EU Næsten 81 mio. EU- borgere lever i indkomstbetinget fattigdom Omkring 40 mio. anses for at lide alvorlige materielle afsavn. Omkring 38 mio. lever i husholdninger, hvor de voksne arbejder meget mindre, end de kunne Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdsc100, tsdsc270, tscsc280, tsdsc310, tsdsc350, ilc_pees01) Risiko for fattigdom eller social eksklusion, 2010 Antal personer 81 mio. Risiko for fattigdom efter sociale overførsler 40 mio. Alvorlige materielle afsavn 38 mio. Husholdninger med meget lav arbejdsintensitet

39 7.1 Fattigdommens dimensioner
116 mio. mennesker i EU stod i 2010 i risiko for fattigdom eller social eksklusion Man kan være ramt af flere end én dimension af fattigdom på samme tid Omkring 80 mio. mennesker var ramt af én dimension af fattigdom, 28 mio. af to dimensioner og næsten 8 mio. af alle tre dimensioner på samme tid Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdsc100, tsdsc270, tscsc280, tsdsc310, tsdsc350, ilc_pees01) Risiko for fattigdom eller social eksklusion, 2010 Antal personer 48 mio. Risiko for fattigdom efter sociale overførsler 19 mio. Alvorlige materielle afsavn 14 mio. Husholdninger med meget lav arbejdsintensitet 3 mio. 7,5 mio. 11 mio.

40 7.3 Indkomstbetinget fattigdom er den mest almindelige type fattigdom
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tscsc280, tsdsc350) Risiko for fattigdom efter sociale overførsler % af befolkningen EU-27 Belgien Tyskland Italien Tjekkiet Danmark Nederlandene Estland Rumænien Ungarn Polen Østrig Letland Slovakiet Portugal Bulgarien Finland Frankrig Grækenland UK Sverige Spanien Luxembourg Litauen Malta Cypern Slovenien Irland Island Norge Schweiz Kroatien 2005 2010

41 7.4 Alvorlige materielle afsavn
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tscsc270) Alvorlige materielle afsavn % af befolkningen EU-27 Belgien Tjekkiet Luxembourg UK Sverige Italien Finland Polen Danmark Nederlandene Litauen Tyskland Malta Letland Grækenland Østrig Bulgarien Frankrig Rumænien Slovenien Slovakiet Spanien Irland Schweiz Island Norge Kroatien Estland Portugal Cypern 2005 2010 Ungarn

42 7.5 Lav arbejdsintensitet
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tscsc310) Husholdninger med meget lav arbejdsintensitet % af befolkningen i alderen 0-59 år EU-27 Nederlandene Portugal Letland Cypern Østrig Luxembourg Estland Rumænien Tyskland Tjekkiet Sverige Ungarn Grækenland Bulgarien Belgien Danmark Polen Irland Slovakiet UK Malta Italien Slovenien Finland Schweiz Island Norge Kroatien Litauen Frankrig Spanien 2005 2010

43 7.6 Forskelle i fattigdom og social eksklusion i Europa
Frankrig Slovenien Danmark Irland Cypern Malta Island Portugal Risiko for fattigdom eller social eksklusion, 2010 % af befolkningen EU-27 Bulgarien Polen Ungarn Tyskland Rumænien Letland Nederlandene Tjekkiet Estland Spanien Finland Litauen Luxembourg Belgien Sverige Grækenland Slovakiet UK Schweiz Østrig Italien Risiko for fattigdom efter sociale overførsler OG alvorlige materielle afsavn OG husholdninger med meget lav arbejdsintensitet Alvorlige materielle afsavn OG husholdninger med meget lav arbejdsintensitet Risiko for fattigdom efter sociale overførsler OG husholdninger med meget lav arbejdsintensitet Husholdninger med meget lav arbejdsintensitet Risiko for fattigdom efter sociale overførsler OG alvorlige materielle afsavn Alvorlige materielle afsavn Risiko for fattigdom efter sociale overførsler Kilde: Eurostat (onlinedatakode: ilc_pees01) Norge Kroatien

44 7.7 Udviklingen i langtidsarbejdsløsheden
Når man har været arbejdsløs i mere end et år, betragtes man som langtidsarbejdsløs Fra 1994 til 2008 har langtidsarbejdsløsheden været faldende i EU De mennesker, der mistede deres arbejde i starten af krisen, vil i stadig større grad blive langtidsarbejdsløse Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdsc330) Langtidsarbejdsløshed i alt % EU-27 EU-15

45 7.8 Flere mennesker går længere tid i skole
Andelen af elever, som går for tidligt ud af skolen, faldt relativt støt i EU Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og risiko for fattigdom Mennesker med et lavt uddannelsesniveau har den største risiko for fattigdom Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdsc410) Bemærk: Seriebrud i 2003 Elever, der går for tidligt ud af skolen % af befolkningen i alderen år

46 8 Affaldsproblemet (og hvordan det kan løses)

47 8.1 Der dannes mere og mere affald
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc240) Kommunal affaldsdannelse og -behandling, EU-27 Kg pr. person Ikke angivet Genanvendelse af materiale Anden genbrug (inkl. kompostering) Forbrænding (inkl. energiudnyttelse) Deponering i eller på jord (ændring) Affaldsdannelsen steg fra 1995 til 2002, men har været stabil siden da Affaldsbehandling ved forbrænding, genanvendelse og kompostering er steget markant Derfor er der mindre affald, der skal deponeres

48 8.2 Affaldsbehandling fordelt på land
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc240) Estland Letland Litauen Bulgarien Rumænien Ungarn Slovakiet Polen Tjekkiet UK Tyskland Sverige Belgien Danmark Luxembourg Frankrig Finland Nederlandene Italien Slovenien Østrig Irland Portugal Spanien Malta Cypern EU-27 Grækenland Schweiz Norge Island Kroatien Tyrkiet Makedonien EU-27 Deponering i jord EU-27 Forbrænding* EU-27 Genanvendelse af materiale Anden genbrug *inkl. energiudnyttelse Kommunal affaldsbehandling, fordelt på land, 2010 %

49 8.3 Dannelse af farligt affald er stigende
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc250) Dannelse af farligt affald, EU-27 Kg pr. person Næsten halvdelen af farligt affald stammer fra fremstillingsindustrien (26 %) og bygge- og anlægssektoren (21 %) Stigningen fra 2004 til var drevet af mere farligt affald fra bygge- og anlægssektoren 2 % af det farlige affald kommer fra husholdninger

50 8.4 Kraftvarmeproduktion
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdcc350) Kraftvarmeproduktion, EU-27 % af bruttoelproduktion BRÆND- STOF KRAFTVARME -ANLÆG ELEKTRICITET VARME HJEM Kraftvarmeproduktion frembringer elektricitet og varme samtidig Andelen af elektricitet fra kraftvarmeværker er steget en smule siden 2004 Kraftvarmeværker kan køre på forskellige brændstoffer, som f.eks. naturgas, biobrændstoffer, biomasse eller affald

51 9 Sådan fortrænger vi naturen

52 9.1 Arealdække i Europa Arealdækketyper iht. Corine, 2006
Kilde: Det Europæiske Miljøagentur Arealdækketyper iht. Corine, 2006 Kunstige områder Vandområder Græsmarker og mosaik Skovområder Seminaturlige områder Åbne områder/bar jord Vådområder Agerjord og permanente afgrøder Under behandling Uden for datadækning

53 9.2 Andel af arealdækketyper i Europa
Landbrugsland (agerjord, permanente afgrøder, græsmarker og mosaik) dækker mere end 40 % af Europa Derefter kommer skovområder med 36 % Kunstige områder dækker kun 4 %, men det er her, de fleste europæere bor, og de fleste økonomiske aktiviteter foregår Kilde: Det Europæiske Miljøagentur Andel af arealdækketyper i Europa, 2006 % Samlet areal Kunstige overflader Kunstige områder Agerjord og permanente afgrøder Græsmarker og mosaik Skovområder Seminaturlige områder Åbne områder/bar jord Vådområder Vandområder Boliger, service, fritid Industri, erhvervsenheder, bygge og anlæg Transportnetværk, infrastruktur Miner, brud, lossepladser

54 9.3 Ændringer i arealdækket
630 000 hektar jord blev konverteret til kunstige overflader mellem og 2006 Stigningen i antallet af byggepladser og vej- og jernbanenet var den største årsag til denne ændring Landbrugsjorden svinder ind, mens skovområderne til stadighed vokser Kilde: Det Europæiske Miljøagentur Nettoændringer i arealdækket i Europe Kunstige områder Agerjord og permanente afgrøder Græsmarker og mosaik Skovområder Seminaturlige områder Åbne områder/bar jord Vådområder Vandområder Områder i hektar i alt, tusind Relativ ændring, %

55 9.4 Ændringer i fuglepopulationerne
Fuglepopulationerne varierer naturligt fra år til år Men på længere sigt er der en tendens til et fald i biodiversiteten Dette fald var særligt udtalt for agerfugle som følge af intensiveringen af landbruget Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdnr100) Indeks over almindelige fuglearter, EU Indeks 1990 = 100 Alle almindelige fuglearter Almindelige agerfugle Almindelige skovarter

56 9.5 Overfiskeri af truede fiskebestande
Der har været konstant overfiskeri i EU-forvaltede farvande siden 1994 Bundarter (som lever nær eller på havbunden) er under størst pres Overfiskeriet udgør også en økonomisk risiko for fiskerisektoren Kilde: Europa-Kommissionens tjenestegrene, ICES (onlinedatakode: tsdnr110) Fiskefangst fra bestande uden for sikre biologiske grænser: Status for fiskebestande forvaltet af EU i det nordøstlige Atlanterhav, 2010 Fiskefangster i alt Bundfisk (arter, der lever tæt ved havbunden, f.eks. torsk, kuller, hvilling) Pelagiske fisk (arter, der lever på åbent hav, f.eks. sild, ansjos, sardin) Bentiske fisk (arter, der lever på havbunden, f.eks. hummer, reje, fladfisk)

57 9.6 Mere bæredygtig skovforvaltning
Den samlede træhøst i Europa har ligget langt under den årlige genvækst Dette viser, at den forvaltes bæredygtigt Skove lagrer kulstof, hvilket gør dem til vigtige "dræn" for drivhusgasemissioner Kilde: Ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE) (onlinedatakode: tsdnr520) Skovenes udnyttelsesgrad Skovning i % af tilvækst

58 9.7 Flere drivhusgasser absorberes af skove
Plantning af træer og forbedring af skovforvaltningen bidrager til at fjerne drivhusgasemissioner fra atmosfæren Siden 1990 er mere end 300 mio. ton drivhusgasser blevet fjernet fra atmosfæren hvert år ved hjælp af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug Kilde: Det Europæiske Miljøagentur Drivhusgasemissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, EU-27 Mio. ton, CO2-ækvivalent

59 10 Globale klimaændringer

60 10.1 En varmere planet Den globale opvarmning er ikke til at komme uden om Årtiet fra har været den varmeste tiårige periode, der nogensinde er registreret Opvarmningen er større over den nordlige halvkugle, hvor det meste af jordens landområde befinder sig Kilde: Climatic Research Unit, University of East Anglia og UK Met Office Hadley Centre Global årlig middeltemperaturafvigelse Temperaturafvigelse i °C, sammenlignet med gennemsnittet 95 % usikkerhedsinterval fra kombinationen af alle usikkerhederne Årlig serie udjævnet

61 10.2 De globale CO2-emissioner stiger fortsat
De globale CO2- emissioner er steget med næsten 40 % siden 1990 I 2007 overhalede Kina USA som den største udleder Elektricitets- og varmeproduktion står for den største del af de globale CO2-emissioner Kilde: Det Internationale Energiagentur Globale CO2-emissioner fra brændstofforbrænding Mio. ton CO2 Verden USA EU-27 Kina Indien

62 10.3 Ændringer i andelen af globale CO2-emissioner
CO2-emissioner fra Kina er mere end fordoblet i de seneste 20 år Emissionerne fra resten af Asien (inkl. Indien) er også steget Derimod er CO2- emissionerne fra EU og Rusland faldet Kilde: Det Internationale Energiagentur Andelen af globale CO2-emissioner fra brændstofforbrænding % af samlede globale emissioner mio. ton 29 000 mio. ton USA -22 % EU % Kina +118 % Rusland -50 % Asien +83 % Japan-20 % Latinamerika +33 % Afrika 0 % Resten af verden -18 % Mellemøsten +66 % Ændring i andelen af emissioner

63 10.4 CO2-emissioner pr. person
CO2-emissionerne pr. person er faldet i USA, Rusland og EU Emissionerne pr. person er steget i Kina og Indien, men niveauet ligger fortsat langt under de industrialiserede lande Siden 2007 har Kinas CO2- emissioner ligger over det globale gennemsnit på 4,3 ton pr. person Kilde: Det Internationale Energiagentur Globale CO2-emissioner pr. person fra brændstofforbrænding Ton pr. person USA Rusland Japan EU-27 Kina Indien Verden

64 10.5 Transportemissionerne stiger, mens andre falder
Drivhusgasemissionerne i EU er faldet med mere end 17 % siden 1990 Der skete et markant fald i på grund af den økonomiske krise Årsagerne til nedgangen på længere sigt er bl.a. mere effektiv brug af energi og et skift til lavemissionsbrændstoffer Kilde: Det Europæiske Miljøagentur (onlinedatakode: tsdcc210) Drivhusgasemissioner fordelt på sektor, EU-27 Mio. ton CO2-ækvivalent Andet (energirelateret) Affald Landbrug Industriprocesser Transport Fremstilling og bygge og anlæg Energiindustrier

65 10.6 Energirelaterede aktiviteter er de største udledere
Mere end tre fjerdedele af EU's drivhusgasemissioner stammer fra energiforbrænding Siden 1990 er emissionerne reduceret markant inden for fremstillingsindustrien og bygge- og anlægssektoren Kilde: Det Europæiske Miljøagentur (onlinedatakode: tsdcc210) Drivhusgasemissioner fordelt på sektor, 2009 % Energirelateret Ikke-energirelateret Industriprocesser Landbrug Affald Andet (energirelateret) Energiindustrier Fremstilling og bygge og anlæg Transport EU

66 10.7 Der er er opnået nogle store emissionsreduktioner
Østeuropa har oplevet markante reduktioner i drivhusgasemissionerne siden 1990 Den økonomiske omstrukturering førte til emissionsreduktioner i mange "nye" medlemsstater i 1990'erne Siden 2000 har flere og flere energi- og klimapolitikker været direkte målrettet mod emissioner Kilde: Det Europæiske Miljøagentur (onlinedatakode: tsdcc100) Drivhusgasemissioner i 2009 i forhold til Kyoto-protokollens basisår, fordelt på land % Ændring i forhold til Kyoto-basisåret EU-27 EU-15 Estland Letland Litauen Bulgarien Rumænien Ungarn Slovakiet Polen Tjekkiet UK Tyskland Sverige Belgien Danmark Luxembourg Frankrig Finland Nederlandene Italien Slovenien Østrig Irland Grækenland Portugal Spanien Malta Cypern Mål ( )

67 11 Europa i en globaliseret verden

68 11.1 Europa har den største andel af den globale handel
EU er verdens største importør og eksportør af varer EU, USA, Kina og Japan tegnede sig tilsammen for omkring halvdelen af verdenshandelen i 2010 Kina er i de senere år blevet en vigtig global handelspartner og overhalede USA som den næststørste eksportør i 2007 Kilde: Eurostat (onlinedatakode: ext_lt_introle) Andel af verdens import og eksport, 2010 % EU-27 USA Kina (ekskl. Hongkong) Japan Andre Import Eksport

69 11.2 Kina er blevet en vigtig samhandelspartner
USA's relative betydning som EU's samhandelspartner er faldet i de senere år EU's samhandel med Kina er mere end firedoblet siden 1999 Størstedelen af importen til EU kommer fra Asien, mens andelen fortsat er meget lav for Afrika og Latinamerika Kilde: Eurostat (onlinedatakode: ext_lt_maineu) Import fra tredjelande, fordelt på partner % af importen fra Asien Kina (ekskl. Hongkong) Asien (bortset fra Kina og Japan) Japan USA Rusland Europa, ikke-EU-27 Afrika Latinamerika Resten af verden

70 11.3 EU's energiimport er stigende
63 % af importen til EU er forarbejdede produkter (maskiner og køretøjer, kemikalier og andre forarbejdede produkter) Importen af råvarer er imidlertid stigende I 2010 var importen af energiprodukter fire gange højere end i 1999 Kilde: Eurostat (onlinedatakode: ext_lt_intratrd) Import fra tredjelande, fordelt på produktgruppe % af importen er forarbejdede produkter Kemikalier Maskiner og køretøjer Andre forarbejdede produkter Energi Føde- og drikkevarer Råmaterialer Produkter i.a.n.

71 11.4 Importen fra udviklingslande er stigende
Importen fra udviklingslande til EU er næsten tredoblet siden 1999 Til sammenligning er den samlede import til EU "kun" fordoblet Næsten halvdelen af den samlede EU-import i kom fra udviklingslande (inkl. Kina) Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdgp210, tet00038) EU-import fra udviklingslande, EU-27 Øverste mellemindkomstlande Fordelt på indkomstgruppe, mia. EUR (i løbende priser) Andre lavindkomstlande Lavere mellemindkomstlande Mindst udviklede Kina (ekskl. Hongkong) DAC-lande DAC-lande (ekskl. Kina) Samlet EU-import Andel af samlet EU-import fra tredjelande (%)

72 11.5 Importen fra mindst udviklede lande er fortsat lav
De mindst udviklede lande huser ca. 12 % af verdens befolkning, men står for mindre end 2 % af verdens BNP og ca. 1 % af den globale varehandel Ud af den samlede EU- import i 2010, som udgjorde 1 500 mia. EUR, var kun 22 mia. EUR fra de mindst udviklede lande Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdgp210, tet00038) Andelen af import fra mindst udviklede lande af den samlede EU-import fra tredjelande, EU-27 %

73 11.6 Energiprodukter fra mindst udviklede områder stiger
Halvdelen af importen fra mindst udviklede lande i var forarbejdede varer, mens den anden halvdel var råvarer EU's "Alt undtagen våben"- aftale giver toldfri adgang for import af alle produkter fra de mindst udviklede lande, bortset fra våben og ammunition Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdgp230) Import fra mindst udviklede lande fordelt på produktgruppe, EU-27 Mia. EUR (i løbende priser) Forarbejdede varer Mineralske brændsels- og smørestoffer o.lign. Fødevarer, drikkevarer og tobak Råvarer

74 11.7 EU's landbrugsstøtte falder
Handelshindringer gør det vanskeligt for udviklingslandene at få adgang til EU's markeder EU har gradvist reduceret den handelsfordrejende landbrugsstøtte siden 1995 Afstanden mellem det loft, der er fastsat i WTO's landbrugsaftale, og EU's støtte til landbruget, vokser Kilde: Europa-Kommissionens tjenestegrene, Verdenshandelsorganisationen, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp240) Aggregeret mål for landbrugsstøtte, EU-27 Mia. EUR AMS-loft

75 12 Lever Europa op til sine internationale forpligtelser?

76 12.1 Hvor kommer EU's økonomiske støtte fra?
Den officielle udviklingsbistand (ODA) og private pengeoverførsler er de vigtigste finansielle overførsler til udviklingslandene Finansielle overførsler fra EU til udviklingslande er firedoblet i løbet af de seneste 20 år ODA-overførsler er steget konstant, hvorimod private pengeoverførsler svinger fra år til år Kilde: OECD, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp310) Finansiering til udviklingslande, fordelt på type, EU-15 Mia. EUR (i løbende priser) Tilskud fra ngo'er Andre officielle overførsler Private overførsler Officiel udviklingsbistand

77 12.2 EU er verdens største donor...
EU er verdens største donor af økonomisk bistand til udviklingslande Siden 1990 har alle donorer øget deres støtte til udviklingslande I 2009 var den samlede bistand til udviklingslande 4,5 gange højere end i 1990 Kilde: OECD, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp310) Finansiering til udviklingslande, fordelt på donor Mia. EUR (i løbende priser) Andre donorer Canada Japan USA EU-15

78 12.3 ... men der er et stykke vej igen
EU har forpligtet sig til at opfylde FN's mål om at bruge 0,7 % af sit BNI på ODA i 2015, med et mellemfristet mål om 0,56 % i 2010 2010-målet er imidlertid ikke blevet opfyldt Fem europæiske lande ligger over FN's mål på 0,7 % af BNI i 2010 Kilde: OECD, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp100) Officiel udviklingsbistand (ODA), EU-27 % af bruttonationalindkomst (i løbende priser) EU-27 EU-27-mål FN-mål

79 12.4 Store forskelle i medlemsstaternes støtte
Kilde: OECD, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp100) Officiel udviklingsbistand (ODA), fordelt på land % af bruttonationalindkomst (i løbende priser) Estland Letland Litauen Bulgarien Rumænien Ungarn Slovakiet Polen Tjekkiet UK Tyskland Sverige Belgien Danmark Luxembourg Frankrig Finland Nederlandene Italien Slovenien Østrig Irland Portugal Spanien Malta Cypern EU-27 Grækenland Schweiz Norge Island Tyrkiet EU-15

80 12.5 Den officielle globale bistand er fordoblet siden 1990
Den globale ODA er fordoblet i løbet af de seneste 20 år De største donorer i verden er EU, USA og multilaterale agenturer (herunder FN-agenturer) Kilde: OECD, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp100) Officiel udviklingsbistand (ODA), fordelt på donor Mia. EUR (i løbende priser) Andre donorer EU-institutioner Multilaterale agenturer Japan USA EU-15

81 12.6 De officielle kanaler er en pålidelig bistandskilde
Andelen af finansielle overførsler til lavindkomstlande er højere for ODA end for direkte udenlandske investeringer (FDI) Mere end halvdelen af EU's ODA er afsat til lavindkomstlande I 2009 beløb ODA til lavindkomstlande sig til ca. 11 mia. EUR, mens FDI "kun" var 1,7 mia. EUR Kilde: OECD, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp320, tsdgp330) Andel af finansielle tildelinger til lavindkomstlande % af lande tildelt ODA Andel af officiel udviklingsbistand, EU-15 Andel af direkte udenlandske investeringer, DAC EU-medlemmer

82 12.7 Donor/modtager-kløften
ODA fra EU udgjorde 107 EUR pr. EU-borger På grund af deres store befolkninger modtog modtagerlandene imidlertid kun omkring 9 EUR pr. person Væksten i EU's ODA- bidrag pr. person siden udmønter sig ikke i højere støttebeløb pr. person i udviklingslandene Kilde: OECD, Eurostat (onlinedatakode: tsdgp520) Officiel udviklingsbistand pr. indbygger i donor- og modtagerlandene Euro pr. person (i løbende priser) EU DAC-lande

83 13 Færre og færre børn i vores aldrende samfund

84 13.1 Den globale befolkning vokser fortsat
Det forventes, at jordens samlede befolkning vil blive firedoblet inden i forhold 1950 og nå op på 10 mia. mennesker omkring 2080 Det meste af verdens befolkningstilvækst sker eller vil ske i Asien og Afrika Europas befolkning vil i kun være omkring 20 % større end i 1950 Kilde: Population Division, Department of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat, World Population Prospects: The 2010 Revision Global befolkningstilvækst og prognoser Mia. mennesker Oceanien Nordamerika Europa Latinamerika og Vestindien Asien Afrika

85 13.2 Europas andel af den globale befolkning er faldende
Sammensætningen af jordens befolkning forventes at ville se meget anderledes ud i i forhold til 1950 Afrikas befolkning forventes at ville "eksplodere" til 3,6 mia. og kommer til at udgøre 35 % af verdens befolkning i 2100 Europæerne vil kun udgøre mindre end 10 % af verdens befolkning i slutningen af dette århundrede Kilde: Population Division, Department of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat, World Population Prospects: The 2010 Revision Kontinenternes andel af den globale befolkning % Oceanien Nordamerika Latinamerika og Vestindien Europa Afrika Asien

86 13.3 Fødselstallene kan ikke følge med befolkningstilvæksten
Det er nødvendigt at nå op på en fertilitetsrate på 2,1 barn pr. kvinde for at opretholde EU's befolkning på det nuværende niveau EU's fertilitetsrate er steget en anelse, men er fortsat lavere end erstatningsgraden I Europa er det kun Island, der har en fertilitetsrate over erstatningsgraden Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdde220) Samlet beskæftigelsesgrad, EU-27 Antal børn pr. kvinde Erstatningsgrad

87 13.4 Europæerne lever længere
En pige født i 2009 i EU kan forventes at leve i gennemsnit 83 år, mens det for en dreng er 77 år Den forventede levealder i EU er stigende, hvilket betyder at folk lever længere Derfor oplever EU fortsat en naturlig stigning i befolkningstallet – men dette forventes at ville ændre sig snart Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdph100) Forventet levetid, fordelt på køn, EU-27 År Kvinder Mænd

88 13.5 Flere tilflyttere end fraflyttere i EU
Nettovandringen er forskellen mellem indvandring og udvandring EU har oplevet en vedvarende indvandring fra tredjelande i løbet af de seneste 20 år Fra og med 2015 forventes den positive nettovandring at være den eneste faktor for befolkningstilvæksten i EU Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdde230); Bemærk: seriebrud i 1998 Den samlede nettovandring, plus justering, EU/27 Pr. 1 000 personer

89 13.6 Europas befolkning i forandring
Det forventes, at EU's befolkning frem til vil stige med omkring 15 mio. mennesker, eller 3 % Omkring halvdelen af medlemsstaterne – de fleste i Østeuropa – vil muligvis opleve faldende befolkningstal Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tps00002) Forventet befolkningsændring , fordelt på land % Estland Letland Litauen Bulgarien Rumænien Ungarn Slovakiet Polen Tjekkiet UK Tyskland Sverige Belgien Danmark Luxembourg Frankrig Finland Nederlandene Italien Slovenien Østrig Irland Portugal Spanien Malta Cypern EU-27 Grækenland Schweiz Norge Island Liechtenstein

90 13.7 EU's befolkning forventes at toppe i 2040
Befolkningstilvæksten i EU vil ikke vare ved EU's befolkning forventes at ville stige frem til og derefter gradvist falde til 517 mio. i 2060 Det skyldes, at nettovandringen fra ikke længere vil opveje det naturlige fald, der forventes at ville sætte ind i 2015 Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tps00002) Forventet befolkningsændring, EU-27 Mio. mennesker

91 13.8 En aldrende befolkning
EU's befolkning vil blive ældre, fordi folk lever længere, og fødselstallet falder EU's befolknings medianalder forventes at stige fra 41 år i 2010 til 48 år i 2060 I 2060 vil folk i alderen 65 år eller ældre udgøre omkring 30 % af EU's befolkning Kilde: Eurostat (onlinedatakode: demo_pjangroup, proj_10c2150p) Befolkningsstruktur, fordelt på aldersgruppe og køn, EU-27 % af den samlede befolkning Mænd (2010) Kvinder (2010) Mænd (2060) Kvinder (2060) 85 år eller ældre Fra 80 til 84 år Fra 75 til 79 år Fra 70 til 74 år Fra 65 til 69 år Fra 60 til 64 år Fra 55 til 59 år Fra 50 til 54 år Fra 45 til 49 år Fra 40 til 44 år Fra 35 til 39 år Fra 30 til 34 år Fra 25 til 29 år Fra 20 til 24 år Fra 15 til 19 år Yngre end 5 år Fra 5 til 9 år Fra 10 til 14 år

92 14 Er grøn vækst løsningen?

93 14.1 Brugen af naturressourcer i EU
Halvdelen af materialeforbruget i EU er mineraler Materialeforbruget har tendens til at følge den økonomiske cyklus tæt Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc230) Indenlandsk materialeforbrug, fordelt på type, EU-27 Mio. tons Fossile energimaterialer/ bærere Ikke-metalliske mineraler Malm (bruttomalm) Biomasse

94 14.2 Import er nødvendig for at dække EU's efterspørgsel efter råmateriale
De fleste af de materialer, der bruges i EU, udvindes her Importen får imidlertid stadig større betydning Både import, eksport og indenlandsk udvinding er faldet under krisen Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc220) Komponenter i det indenlandske materialeforbrug, EU-27 Mio. tons Indenlandsk materialeforbrug Brug af indenlandsk udvinding Import Eksport

95 14.3 Materialeforbruget pr. person faldt kraftigt under krisen
I 2007 brugte hver enkelt EU-borger teoretisk set omkring 17 ton materialer, svarende til 45 kg materialer om dagen Som følge af den økonomiske krise faldt materialeforbruget til under 15 ton pr. person i 2009 Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc220, demo_gind) Indenlandsk materialeforbrug pr. person, EU-27 Ton pr. person

96 14.4 Ressourceanvendelsen varierer i EU
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc220, demo_gind) Indenlandsk materialeforbrug pr. person Tons pr. person Estland Letland Litauen Bulgarien Rumænien Ungarn Slovakiet Polen Tjekkiet UK Tyskland Sverige Belgien Danmark Luxembourg Frankrig Finland Nederlandene Italien Slovenien Østrig Irland Portugal Spanien Cypern EU-27 Grækenland Schweiz Norge Malta Tyrkiet Kroatien 2000 2009

97 14.5 Produktiviteten og effektiviteten synes at være for opadgående...
Ressourceproduktiviteten er steget siden Det betyder, at der blev tjent flere euro på samme mængde materiale Samtidig er den mængde energi, der kræves til økonomiske aktiviteter, faldet. Der udledes også færre drivhusgasser pr. EUR Disse forenklede tal viser imidlertid ikke det sande billede Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc100, tsdec360, tsdtr250, tsdcc210, nama_gdp_k) Ændringer ressourceproduktion og energiintensitet, EU-27 Ressourceproduktivitet Euro pr. kg Økonomiens energiintensitet Kg olieækvivalent pr. 1 000 EUR Transportens energiintensitet Økonomiens drivhusgasintensitet Kg CO2-ækvivalent pr EUR

98 14.6 ... men ikke så lovende, når der sammenlignes med BNP
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdpc100, tsdpc230, nama_gdp_k, tsdec360, tsdcc320, tsdtr100, tsdtr250, sdcc210) Ressourceproduktivitet og energieffektivitet Indeks 2000 = 100 Ressourceproduktivitet BNP (deflateret) Indenlandsk materiale- forbrug Samlet nationalt energi- forbrug Energiintensitet Drivhusgasemissioner Drivhusgasintensitet Transportens energi- forbrug/BNP Transportens energi- forbrug Transportens energieffektivitet

99 14.7 F&U-udgifterne er ikke steget tilstrækkeligt
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: tsdec320) Samlede udgifter til forskning og udvikling % af BNP Estland Letland Litauen Bulgarien Rumænien Ungarn Slovakiet Polen Tjekkiet UK Tyskland Sverige Belgien Danmark Luxembourg Frankrig Finland Nederlandene Italien Slovenien Østrig Irland Portugal Spanien Malta Cypern EU-27 Grækenland Norge Schweiz Island Tyrkiet Kroatien