Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

... til dig med rygsmerter 1) ANATOMI Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (10.12.2014) Glostrup Hospital (tryk pil.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "... til dig med rygsmerter 1) ANATOMI Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (10.12.2014) Glostrup Hospital (tryk pil."— Præsentationens transcript:

1 ... til dig med rygsmerter 1) ANATOMI Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme ( ) Glostrup Hospital (tryk pil t.h. )

2 7 hals- hvirvler 12 bryst- hvirvler 5 lænde- hvirvler korsben haleben ryggens opbygning Rygsøjlen har disse hvirvler

3 hvirvel- legeme discus torntap ryggens opbygning På hver ”etage” mødes to ryg-hvirvler. En discus virker som en slags mørtel mellem hvirvellegemerne

4 tværtap Hvirvelbue torntap hvirvellegeme hvirvelkanal Lægges et snit gennem en hvirvel ser den ovenfra sådan ud: ryggens opbygning

5 ryggens opbygning ledtap facetled En ledtap danner led med nabohvirvlens ledtap og danner det såkaldte ’facetled’

6 Discus består af en blød geléagtige kerne, der er pakket stramt ind i en ydre ring. Den ‘ydre ring’ består af flere lag med fibre på kryds og tværs – ligesom et radialdæk. Herved bliver hele discus et spændstigt "kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist. ydre ring blød kerne Ryggens opbygning

7 Disc'erne sørger for, at du kan bevæge ryggen, og har desuden en støddæmpende effekt. Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, - forhindrer at ryggen kan bevæges helt ukontrolleret. ryggens opbygning

8 Nervesystemet I hvirvelkanalen løber rygmarven. Den er en slags forlængelse af hjernen og strækker sig ned til øverst i lænden. Fra den udgår et bundt af nerverødder, som stræk- ker sig videre ned i kanalen, og fortsætter ned i benene. ryggens opbygning

9 Lænde- hvirvel nr: (ryggen set bagfra) Fjernes den bageste del af lændens hvirvel- buer, [tryk ] ses rygmarven øverst i lænden. Derfra udgår nerve- rødderne, der fortsæt- ter ned i hvirvelkanalen. Nerverne fortsætter ned i benene. ryggens nerver

10 Er en nerve beskadiget f.eks. ved discus-prolaps, føler man smerte ned i benet - såkaldte "iskias- smerter.” (Der er et separat afsnit om discusprolaps) ryggens nerver

11 En langt hyppigere grund til iskias- smerter er ”signal-forvirring”: Ryggen gør ondt, - uden at nerveroden er involveret – men hjernen tolker smerte-signalet forkert, og "tror" den kommer fra benet. Dette fænomen kendes bedst ved hjertesmerter: Hjernen tror, at smerten også kommer fra venstre arm. Uden at arm eller nerve fejler noget som helst. Ryggens nerver

12 Ryggens muskler Et omfattende system af små og store muskler har afgørende betydning for at styre ryggen gennem dagens bevægelser. Ryggens muskler

13 ... ligesom tovværket på de gamle sejlskibe. Ryggens muskler

14 Dette sindrige system består af korte og lange muskler langs hvirvelsøjlen. De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os oprejst. Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvel- søjlen ses bagfra …. Ryggens muskler

15 torntap tværtap korsben hoftekam ryggens muskler Disse skråt forløbende muskler kan udspændes med øvelsen på næste billede. facetled

16 Sæt den ene albue på det modsatte knæ. Skub albuen ud over låret. Sæt dig oprettet igen og slap ryggen af ved at ryste kroppen lidt. Samme til den modsatte side. Slap igen ryggen af. Brug 5 sek. på hver fase. Gentag det hele x 5. Det tager i alt godt 1½ min.

17 Det er ofte kramper i disse små, skrå muskler der giver akutte rygsmerter, og spændinger i det hele taget, der holder længerevarende smerter ved lige. Det er også sådanne heftige muskelkramper, der får ryggen til at låse sig. Det kaldes undertiden ”hold i ryggen,” - ”hekseskud,” - ”facetlåsning.” ”Kært” barn har mange navne. I de tilfælde hvor manipulation – oftest ved en kiropraktor – hjælper momentant skyldes det at bevægelsen, der ledsages af en ’knæk-lyd,’ blokerer for krampen i musklerne dér.

18 De styres både af viljen, og af mange følere rundt omkring – bl.a. på disc'erns overflade [tryk ]. Muskler skal bruges og krop- pens naturlige bevægemønstre skal så vidt muligt opretholdes. Forsøg at undgå hæmmede og stive bevægelser. Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint. ryggens muskler

19 Hermed slut for ANATOMI-delen. Tryk Esc for at vende tilbage til forsiden Anatomi


Download ppt "... til dig med rygsmerter 1) ANATOMI Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (10.12.2014) Glostrup Hospital (tryk pil."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google