Pengeskabelse gennem bankernes clearing

Præsentationer af emnet: "Pengeskabelse gennem bankernes clearing"— Præsentationens transcript:

1 Pengeskabelse gennem bankernes clearing
The New York Clearing House, ca Forløberen for Nets i DK. En fuldmægtig fra hver af byens 54 banker går rundt om The Oval Table og lægger checks til indløsning i 53 af de 54 kasser, som en anden fuldmæg-tig fra hver bank sidder med. Denne clearing kan afvikles på bare seks minutter. Forskellen mellem afleverede og modtagne checks (dvs. ét dollarbeløb) afregnes med formanden. Således cleares vis af checks på få timer. Ind i dette snilde system sniger bankernes deres udlån, som dermed – skjult for næsten alle bankfolk og økonomer – bliver til nye penge, der blæser finansbobler op og skaber kriser og arbejdsløshed. Fordi vi ikke forstår denne clearing. Ib Ravn, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Bestyrelsesmedlem i Gode Penge

2 1. Oversigt At låne penge i banken er at skrive beløbet ind på en konto Banken sniger lånet ind oven i nattens betalinger mellem bankerne Derved opstår nye penge ”ud af den blå luft” – uden nogen har opdaget det. Betalingssystemet – hvordan fungerer det? Hvordan skaber banker penge gennem clearingen? (Ikke: Problemer, alternativ)

3 2. Penge og pengemængde Kontanter Kontopenge ca. 50 mia. kr. p.t.
ca. 850 mia. kr. p.t. (summen af indeståender på alle bankkonti) Præges og trykkes af Nationalbanken 94 % af pengemængden 6% af pengemængden Skabes af banker når de yder lån

4 3. At ”låne” penge i banken
Jeg låner kr. i banken Lånedokument – underskrift – tast Beløbet skrives ind på min indlånskonto. Det overføres ikke. Samme beløb skrives ind på en udlånskonto: Min gæld til banken For banken passer pengene: minus = 0. Den har forlænget sin balance = skabt penge (og gæld)

5 4. Udlån forøger pengemængden (= skaber penge)
De på min indlånskonto tælles med i DKs pengemængde Penge skabes – ved tastetryk De tilintetgøres, når lånet afdrages. Banken låner ikke noget ud. Ingen formidling af penge. Banken stiller købekraft til rådighed: ”Hvem skal vi betale hvad for dig, kære kunde?”

6 5. To betalinger cleares mellem to banker
Cykelsmed Elcykel 10.000 Ganske Bank Merkur Andelskasse Poof! 10.000 Planteskole Drivhus

7 6. Tre betalinger mellem tre banker
50.000 Ganske Bank Merkur Andelskasse 0 kr. 0 kr. Poof! 50.000 50.000 Nukredit 0 kr.

8 7. Mange betalinger mellem to banker
– netting Ganske Bank 40.000 20.000 Merkur Andelskasse 30.000 Netto:

9 8. Tre forskellige betalinger
60.000 Ganske Bank Merkur Andelskasse kr. kr. Skal modtages Skal betales 50.000 50.000 Nukredit 0 kr.

10 9. Mange betalinger mellem mange banker
FÆLLESPULJE Merkur skal indbetale 6 kr., Tyste Bank 2 kr. Ganske Bank kan hæve 3 kr. herfra, Nukredit 5 kr. Dvs. ingen tosidige betalinger – smart hvis der er 100 banker 6 Ganske Bank Merkur Andelskasse 3 kr. - 6 kr. 3 5 6 5 5 3 Nukredit Tyste Bank 5 kr. - 2 kr. 6

11 10. Bankernes nettopositioner og Sumclearingen
1. Nets: Netto-posi-tioner -6 -2 3 5 etc. 2. Foliokonti i Nationalbanken med hver deres træknings-maksimum: 8 Merkur 12 Tyste Bank 20 Ganske Bank 10 Nukredit etc. Sum = 50 3. Folio-konti efter Sumclea-ringen 2 10 23 15 etc. Sum = 50 Ganske Bank Merkur Andelskasse Nukredit Tyste Bank Etc.

12 11. Altså: Om betalings- og afviklingssystemet
100 banker forbundet i et system kan samle en mængde betalinger sammen og cleare dagligt (p.t. Nets). Ikke afregne med 99 banker dagligt. Hver bank afregner blot nettopositionen med National- banken (den fælles pulje) Men marginalerne klares af en sjat penge på foliokontoen. Et nyttigt og effektivt system, det har taget 800 år at udvikle. Bankerne presser deres udlåning ind i dette system. Det kamufle- rer lånenes ab nihilo-karakter. Reform skal standse dette snylteri.

13 12. Bankers udlån presses ind i betalingssystemet: Fire scenarier
Et lille lån: Glider umærkeligt ind i betalingssystemet Èn bank låner meget ud: Banken låner nemt til betalingen. Mange banker låner meget ud: No problemos, alt udlignes. En bank låner vildt meget ud: Her springer boblen!

14 13. A. Et lille lån: Farfar låner til elcyklen
Cykelsmed Elcykel Låner , der indskrives på hans konto Godskriver konto med = penge skabt Tilbagebetaler senere 10.000 Ganske Bank Merkur Andelskasse Poof! nye kroner Planteskole Drivhus

15 14. B. Èn bank låner meget ud: Merkur ekstra 5
FÆLLESPULJE Merkur skal indbetale kr., Tyste Bank 2 kr. Ganske Bank kan hæve 3 8 kr., Nukredit 5 kr. 6 11 Ganske Bank Merkur Andelskasse 3 kr. 8 kr. - 6 kr kr. 3 5 6 5 5 3 Nukredit Tyste Bank 5 kr. - 2 kr. 6

16 15. Merkur låner de 5 kr. i Sumclearingen
1. Nets: Netto-posi-tioner -2 3 8 5 etc. 2. Foliokonti i Nationalbanken med hver deres træknings-maksimum: 8 Merkur -3! 12 Tyste Bank 20 Ganske Bank 10 Nukredit etc. Sum = 50 3. Folio-konti efter Sumclea-ringen etc. Sum = 50 Ganske Bank Merkur Andelskasse Nukredit Tyste Bank Etc.

17 16. Pengene er i systemet et sted
Pengehistorikeren Geoffrey W. Gardiner: ”En chef i en stor moderne bank udtrykte det ganske enkelt: ‘Hvis vi er i bekneb, ved vi at pengene skal være et eller andet sted. Vores eneste problem er finde dem og betale den ønskede pris.’” (s. 152 i Gardiner: “The primacy of trade debts in the development of money.” I: L. Randall Wray (red.): Credit and state theories of money. The contributions of A. Mitchell Innes (s ). Cheltenham, UK: Edward Elgar, 2004.)

18 17. C. Mange banker låner meget ud
- går fint op FÆLLESPULJE Merkur skal indbetale 4 kr., Ganske Bank 7 kr. Tyste Bank kan hæve 5 kr., Nukredit 6 kr. 6 11 Ganske Bank Merkur Andelskasse 3 kr kr. - 6 kr kr. 3 8 5 6 10 5 12 5 3 8 Nukredit Tyste Bank 5 kr. 6 kr. - 2 kr kr. 6 9

19 18. Ingen grænser for pengeskabelsen – hvis i takt!
John Maynard Keynes: [under visse betingelser] er det indlysende, at der ikke er nogen grænse for den mængde bankpenge, som bankerne med sindsro kan skabe, forudsat de bevæger sig fremad i takt… … Enhver bevægelse fremad af en enkelt bank svækker den, men enhver sådan bevægelse af en af dens nabobanker styrker den. Så hvis alle bevæger sig fremad sammen, svækkes ingen samlet set. (s. 23 i Keynes: A Treatise on Money, vol. 1:The Pure Theory of Money. Cambridge University Press, 1930/2013)

20 19. Mange større lån i mange banker
– hvor mange penge blev skabt her? Ganske Bank Merkur Andelskasse 3 kr kr. - 6 kr kr. 3 8 5 5 Nukredit Tyste Bank 5 kr. 6 kr. - 2 kr kr. = 24 lånt ud = nye penge

21 20. Bankers udlån: De fire scenarier
Et lille lån Èn bank låner meget ud Mange banker låner meget ud Èn bank låner vildt meget ud. Her springer boblen!

22 21. D. Èn bank låner vildt meget ud: Merkur 26
FÆLLESPULJE Merkur skal indbetale kr., Tyste Bank 2 kr. Ganske Bank kan hæve 3 8 kr., Nukredit 5 15 kr. 11 26 6 11 Ganske Bank Merkur Andelskasse 3 kr. 8 kr. - 6 kr kr. 3 5 15 6 5 3 5 15 Nukredit Tyste Bank 5 kr. 15 kr. - 2 kr. 6

23 22. Merkur kan nu ikke låne i Sumclearingen, NB el.
1. Nets: Netto-posi-tioner -2 3 8 etc. 2. Foliokonti i Nationalbanken med hver deres træknings-maksimum: 8 Merkur -13! 12 Tyste Bank 20 Ganske Bank 10 Nukredit etc. Sum = 50 Ingen vil låne til Merkur, fordi den regnes for konkurs-truet. Ganske Bank Merkur Andelskasse Nukredit Tyste Bank Etc. Hvis mange banker er dér, ”fryser interbank-markedet till”

24 23. Konsekvenser af store og risikable udlån
Når en bank yder lån, der i forhold til de andre bankers lån er store og risikable, tøver de andre banker med at træde til. Så har banken ikke penge til at gennemføre dagens betalinger. Clearingen må udsættes. Der kan ikke foretages betalinger. Dankortautomaterne lukkes! (Sass Larsen, sep. 2008) Hvis banker ikke kan skaffe penge: betalingsstandsning -> konkurs, krise Når banker i opgangstider udlåner vildt, kan det lamme betalingssystemet. Vores pengeinfrastruktur er prisgivet bankernes kapløb mod afgrunden.

25 24. Opsamling: Systemet lader banker skabe penge
Bankerne udlåner ikke opsparede penge. Behøver blot lidt på Foliokontoen, der dække marginalerne i sumclearingen. Hvis alle i takt, kan de ”udlåne” mange penge (netto 5-10% p.a. er mange) Långivning er pengeskabelse. Som i opgangstider kan være meget aggressiv -> bobler. Banker er nøglespillere i skabelsen af kriser. Bankerne skaber købekraft gennem bogføring af cifre på konti – der sendes ud i samfundet som betalinger. Det er systemet som helhed (clearingen), der lader bankerne skabe penge. Systemet er under bankernes kontrol. Lovgivningens regulering er minimal.

26 25. Nogle ulemper ved dette system
Evig gældsbyrde, fordi penge skabes gennem lån – der skal betales tilbage. Der skal altid være lån og gæld: ellers er der ingen penge i samfundet. Renteslaveri: Renten på alm. boliglån = 5 arbejdsår (2M, 3%, 30 år) Kreditmagt: Banker afgør suverænt (hensyn: egen fortjeneste), hvem der skal have nye penge, dvs. hvad i samfundet skal blomstre. Samfundets pengesystem er privat. Vi har udliciteret et monopol på pengeskabelse til bankerne uden nogen demokratisk beslutning. Finansiel ustabilitet. I opgangstider må banker låne flere penge ud for ikke at blive hægtet af. Kreditbobler skabes, de springer, krise.

27 26. Videre læsning (fra letlæst til vanskeligere)
”Pengeskabelse” på Wikipedia Kronikker af Uffe Madsen (kortlink.dk/dx47), Ib Ravn (kortlink.dk/fb6h; kortlink.dk/fb6k), Ole Bjerg (kortlink.dk/dx54) Godepenge.dk – info, artikler og blog. Se også aktiv Facebook-gruppe. PositiveMoney.org. Masser af info, korte videoer, artikler osv. Ib Ravn: Private bankers pengeskabelse – belyst ud fra en episode i 1600-tallet med Londons guldsmede. Samfundsøkonomen, nr. 2, april 2014, Ole Bjerg: Gode penge: Et kontant svar på finanskrisen. Informations Forlag. Josh Ryan-Collins, Tony Greenham, Richard Werner & Andrew Jackson (2011). Where does money come from? London: New economics foundation B. Dyson & A. Jackson (2012). Modernising money. London: Positive Money. M. McLeay, A. Radia, & R. Thomas (2014). Money creation in the modern economy. Bank of England Quarterly Bulletin, 1, Bang-Andersen, Jens, Risbjerg, Lars, & Spange, Morten (2014). Penge, kredit og bank- væsen. Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2014, 63-79, 24. sep.

28 27. Videoer på You Tube ”Hvordan skabes samfundets penge?” Foredrag, Ib Ravn, 21 min ”Bankers pengeskabelse gennem betalings- og afviklingssystemet – et historisk rids.” Foredrag, Ib Ravn, 6 videoer a min. ”Foredrag med Ole Bjerg”, om penge, ½ time. Positive Money har mange 3-4 minutters videoer med engelske undertekster, letforståelige. ”How money is made Ben Dyson”, med grundlæggeren af Positive Money, 19 min.