Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sikker Mundtlig Kommunikation

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sikker Mundtlig Kommunikation"— Præsentationens transcript:

1 Sikker Mundtlig Kommunikation
Byd velkommen Præsenter kort dagens undervisere Fortæl, at Sikker Mundtlig Kommunikation er udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Dansk Institut for Medicinsk Simulation .

2 Modul 1 Introduktion Fortæl, at dagen er inddelt i fem moduler

3 Undervisningens formål
Kendskab til forebyggelse af utilsigtede hændelser, der kan opstå ved teamsamarbejde Kunne anvende strukturerede kommunikationsformer i patientbehandlingen Kendskab til opgaveløsning i teams, dvs. at kunne kommunikere, planlægge og prioritere ved teamsamarbejde.

4 Udvikling Analyser af utilsigtede hændelser Fokusgruppeinterview
Videnskabelige publikationer Internationale anbefalinger Tre pilottest Tilsvarende undervisning fra hospitaler i USA Gennemgå kort baggrunden for undervisningen

5 Program Tid Modul Emne 8.00 – 8.30 Ankomst og kaffe 8.30 – 9.45 1
Introduktion 9.45 – 10.00 Kaffepause 10.00 – 11.30 2 Den menneskelige faktor 11.30 – 12.00 3 Kommunikation 12.00 – 12.30 Frokost 12.30 – 13.30 Kommunikation, fortsat 13.30 – 13.45 13.45 – 15.45 4 Teamdannelse 15.45 – 16.00 5 Evaluering Program for dagen

6 Præsentationsrunde Vend dig mod din sidemand og find ud af følgende:
Navn, faggruppe, evt. afdeling Én enkelt personlig detalje (kører éthjulet cykel eller var i Thailand sidste vinter?) Forventninger til dagen? 5 minutter… Sig: ’Jeg vil nu bede jer vende jer mod jeres sidemand og finde ud af hvem vedkommende er: navn, faggruppe og afdeling og en enkelt personlig detalje. I får fem minutter. Derefter præsenterer I hinanden for resten.’ Formålet med øvelsen er at introducere deltagerne til hinanden i de tværfaglige grupper de sidder i, og gennem præsentationen at give underviserne indsigt i, hvem der er deltagere. Den enkelte personlige detalje vælger deltagerne selv, og den er ment som en isbryder. At lade dem introducere hinanden er mindre grænseoverskridende end at skulle introducere sig selv i en ny gruppe.

7 Praktiske oplysninger
Mobiltelefoner og hyl Det uddelte materiale Evt. observatører Undervisningsmiljø Evalueringsskema Forventninger? Spørgsmål? Bed om at mobiltelefoner og hyl så vidt muligt slukkes eller sættes på lydløs og besvares udenfor. Præsenter evt. observatører Fortæl om det uddelte materiale Spørg til deres forventninger. Kommenter dem (for enten at være ambitiøse, realistiske eller evt. urealistiske, hvis de er det) – og saml op på disse i Modul 5, når undervisningen skal evalueres. Sig, at evalueringsskemaet gerne må udfyldes undervejs, så de gode inputs kommer med ’Undervisningsmiljø’: Dagen afsluttes ikke med en eksamen, så læring er op til den enkelte Fokus på kommunikation og samarbejde – ikke på kliniske detaljer vi er fortrolige om detaljer Der skal være plads til refleksion Indsigt i andre personalegruppers overvejelser Vigtigt, at deltage aktivt i øvelser – det giver det bedste resultat Til gengæld giver vi jer en indsigt i jeres hverdag I ikke tidligere har haft – og redskaber, der styrker kommunikationen Husk at give deltagerne mulighed for at stille spørgsmål til programmet

8 Formål med modul 1 Introduktion til patientsikkerhed
Introduktion til teamsamarbejde Baggrund for Sikker Mundtlig Kommunikation Gennemgå formålet med modul 1.

9 En juleleg… Før man går i gang med modulet kan man passende starte med en øvelse, hvor deltagerne skal være kreative. Øvelsen foregår i de grupper deltagerne er inddelt i i forvejen (fire-syv) personer. 1. Sig: ’For at lave kæder, skal I klippe papiret i strimler og lave en ring og tape den sammen. Sæt så den næste strimmels ind i gennem, så de to led sidder sammen fortsæt sådan i to minutter – den længste kæde vinder’. Efter to minutter sammenlignes gruppernes kæder. Hæng kæderne op. Spørg gruppen med den længste kæde, hvad de gjorde godt. Spørg gruppen med den korteste kæde, om der var noget der gik galt? 2. Sig: ’Nu skal I lave en ny kæde. Men I må ikke tale sammen – værsgo to minutter’. 3. Sig: ’Nu får I endnu en chance for at vinde. Men denne gang må I heller ikke tale sammen, men I får 30 sekunder til at tale sammen og forberede arbejdet inden I starter’. Efter to et halvt minut sammenlignes gruppernes kæder. Hæng kæderne op. Spørg gruppen med den længste kæde, hvad de gjorde godt. Spørg gruppen med den korteste kæde, om der var noget der gik galt? Når øvelsen er slut fortælles, at øvelsen var et eksempel på et teamsamarbejde (se næste slide).

10 Teamsamarbejde Definition: To eller flere deltagere Definerede roller
Fælles opgave(r) Fælles mål En dynamisk proces En afgrænset periode Klippe-klistre-legen var et eksempel på et teamsamarbejde, dvs… En anden definition er den fra Wikipedia, som man kan vælge at inddrage: ’Teamwork is the concept of people working together as a team. The concept has spread from the world of sports where it is well known and accepted, to business, so much so that it is in danger of being considered by some as an empty buzzword, or a form of corporate-speak. In the 21st century, as people are becoming more sophisticated and society is becoming more technically advanced, working as a team makes it easier to accomplish goals’. en.wikipedia.org/wiki/Teamwork

11 Resultater Færre fejl Bedre behandling Større medarbejdertilfredshed
Større patienttilfredshed? Evidens for ovenstående: Forskning inden for luft- og søfart har vist, at fokus på teamarbejde og kommunikation mellem teammedlemmer kan have afgørende betydning for menneskers præstationsevne og for sikkerheden. Helmreich, en professor i flyvepsykologi, har sammenlignet piloter og lægers kommunikation og selvopfattelse i relation til håndtering af kritiske situationer. Undersøgelsen viste bl.a., at interpersonelle relationer og upræcis kommunikation i sundhedsvæsnet er årsag til ineffektivitet, fejl og frustrationer. Man fandt også, at der blev anskaffet nyt og mere avanceret udstyr for at undgå fejl og løse problemer. En forbedring i oplæring, uddannelse, kommunikation og teamarbejde kunne have været langt mere effektfuld og billigere (Sexton og Helmreich 2000) Se en gennemgang af en række artikler i ’Sikker Mundtlig Kommununikation’ Baggrund, begreber og Litteratur’. Referer evt. til slide 30 fra slutningen af modul A, der viser behandlingsresultater på afdelinger, der har undervist personalet i CRM. Der er endnu ingen undersøgelser der viser, at det giver større patienttilfredshed i sig selv, at patienterne oplever et godt samarbejde blandt personalet, men det er sandsynligt.

12 Teamkompetencer Teamlederen koordinerer
Der gennemføres briefing, opsummering og afrunding Der kommunikeres en plan Der fordeles roller og ansvar Der forudses sikkerhedsproblemer og vælges en strategi for løsning Teamlederen opfordrer til at sige til og fra Teamlederen er engageret og beslutsom Teamet giver udtryk for bekymringer, uvidenhed eller uklarheder Teamet bevarer situationsbevidsthed Teamet er opmærksomme på hinanden Teamet prioriterer udfra løbende vurdering Teamet siger til og fra ved sikkerhedsproblemer Kommunikationen er utvetydig, fri og direkte Relater klippe-klistreøvelsen til ovenstående kompetencer. De stammer fra et europæisk forskningsprojekt om kommunikation, teamledelse og samarbejde i højrisikobrancher – bl.a. sundhedsvæsnet - med deltagelse af amerikanske og europæiske kapaciteter indenfor området (GIHRE – group interaction in high risk invirronments). Indikatorerne kan genfindes i håndbogen side 11 og 12. Guirlanden er et resultat af deres samarbejde, og bruges som eksempel på et team, der ikke har arbejdet sammen før. Opgaven er kompliceret af kommunikationsproblemer (deltagerne måtte ikke tale sammen), men de fik også løsningen, nemlig en briefing inden sidste runde. Internationale studier viser, at disse kompetencer er væsentlige, hvis man vil etablere et godt teamsamarbejde. Gennemgå kompetencerne og henvis til gruppernes opgaveløsning. Fortæl, at de vil høre meget mere om de kompetencer i løbet af kurset. Ref.: GIHRE, ANTS og TeamSTEPPS

13 Utilsigtet hændelse Skadevoldende hændelser
Ikke skadevoldende hændelser Komplikationer Nærhændelse Patient, der angiver at kunne tåle penicillin får penicillin og går i allergisk chok Fejl Patient, der ikke kan tåle penicillin får ophældt penicillin, men i sidste øjeblik opdager sygeplejerske fejlen Patient, der ikke kan tåle penicillin får penicillin, Før undervisningen går videre med teamsamarbejdet, tager vi lige en kort afstikker til patientsikkerhed, da analyser af utilsigtede hændelser er en væsentlig del af baggrunden for undervisningen, og sundhedspersonale er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser med det formål at forebygge gentagelse. Definition af en utilsigtet hændelse (fejl og nærhændelser): En ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme (kilde: Det medfører dog ingen reaktion Det medfører et allergisk chok F o r e b y g g e l i g e h æ n d e l s e r

14 Utilsigtede hændelser i Danmark (2001)
Ingen hændelser 91% ”Fejl” 40% Standardbehandling 60% Sig fx: ’I 2001 viste en dansk undersøgelse: 'Utilsigtede hændelser på danske sygehuse’, baseret på retrospektiv struktureret journalgennemgang, at den samlede forekomst af utilsigtede hændelser på danske sygehuse er betydeligt og på niveau med forekomsten internationalt. Patienternes risiko for at pådrage sig mindst en utilsigtet hændelse under heldøgnsindlæggelse på somatiske sygehuse viste sig at være 5,3 pct. Deraf skønnedes fire af ti utilsigtede hændelsesforløb at kunne være forebygget under optimale forhold. Undersøgelsen fandt, at ni pct. af danske somatiske heldøgnsindlæggelser helt eller delvist er belastet af følgevirkningerne af utilsigtede hændelser. De anførte hændelsesforløb giver i gennemsnit anledning til syv ekstra sengedage pr. hændelse’. Hvis der findes lokale data, der kan erstatte disse tal eller supplere dem, vil det være relevant. Ref.: Schiøler et al, 2001) Utilsigtede hændelser 9% 7 ekstra sengedage pr. utilsigtet hændelse Ref.:

15 Opfattelser af fejl 1 Tidligere: Individorienteret
Menneskelige fejl er en følge af vores glemsomhed, uopmærksomhed, ligegyldighed og skødesløshed. Løsning: Sanktioner, skæld ud, irettesættelser, påtaler. Der findes to kulturer, når man taler om opfattelser af fejl. Individperspektivet var mest fremherskende tidligere i sundhedsvæsnet indtil omkring Her blev man opmærksom på, at andre højrisikobrancher som fx luftfarten og atomkraftindustrien, havde god effekt af at analysere fejl for at forebygge, at de skete igen. Sanktioner af det enkelte personalemedlem kan forebygge, at den enkelte begår den samme fejl igen – men ikke at hændelsen kan finde sted et andet sted i organisationen. (For en introduktion til Patientsikkerhedsbegreber: Se bl.a. Pedersen, 2003)

16 Opfattelser af fejl 2 Nu: Systemorienteret
Det er menneskeligt at fejle. Menneskelige fejl betragtes som et symptom på et organisatorisk problem. Løsning: Barrierer og sikkerhedsforanstaltninger I et systemperspektiv nytter det at kende til fejl og nærhændelser fordi de betragtes som et tegn på uhensigtsmæssigheder i organisationen. Derfor vedtog Folketinget i 2003 …(næste slide)

17 Lov om Patientsikkerhed
Personalet er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser Sygehusene er forpligtet til at analysere og handle ud fra rapporterne Sundhedsstyrelsen er forpligtet til at formidle læring af hændelserne …Lov om patientsikkerhed (Lov om Patientsikkerhed, 2003)

18 Lov om Patientsikkerhed
’En sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene’ Personale et beskyttet af loven. Den betyder dog ikke IKKE, at en sundhedsperson er fritaget for disciplinære undersøgelser, hvis hændelsen er rapporteret. Men det betyder, at selve rapporteringen ikke kan danne grundlag for disciplinære foranstaltninger.

19 Lokale forhold Underviserne forbereder et oplæg på ca. 15 minutter med lokale cases, der er relevante for undervisningen Oplægget indeholder også en kort gennemgang af de teams der findes i afdelingen Undervisere udarbejder egne slides

20 Utilsigtede hændelser og kommunikation
70 % af alvorlige utilsigtede hændelser skyldes helt eller delvist svigt i kommunikationen* 58 % i dansk opgørelse 20 % af alle rapporterede hændelser skyldes sandsynligvis svigt i mundtlig kommunikation Øverste bullet: Datagrundlaget er opgørelser af 3400 kerneårsagsanalyser fra Joint Commission. Der er her både tale om kommunikation mellem sundhedspersonale og med patienter og pårørende samt både skriftlig og mundtlig kommunikation. Mellemste bullet: Bygger på opgørelse af alle kerneårsagsanalyser i H:S fra perioden (N=165) Nederste bullet: Data fra H:S i 3. kvartal 2006: Kvalitativ opgørelse af et helt kvartals hændelser (N=1000). Ud af 20 pct. af hændelserne kunne man umiddelbart i rapporteringsteksten læse, at hændelsen helt eller delvist skyldtes svigt i den mundtlige kommunikation mellem sundhedspersonale. *ref.:

21 Personalets oplevelser af kommunikationsproblemer 1
Sundhedspersonale i USA opfatter evnen til teamwork forskelligt: De nyuddannede synes ikke, at de erfarne kirurger er gode til teamwork (Sexton, 2000) 73 % af læger synes at sygepl. kommunikerer godt 33 % af sygeplejerskerne synes, at læger kommunikerer godt (Thomas, 2003) 30 % af danske læger har overvejet jobskifte af frygt for involvering i utilsigtede hændelser (Herman N, Andersen HB, 2002) Personalet oplever kommunikationsproblemer (kun internationale data – ingen danske data endnu): Sexton 2000: Man spurgte operationspersonale, og jo ’lavere i hierakiet’ eller jo mere uerfaren, desto færre syntes, at de erfarne kirurger var gode til teamwork. Bygger på amerikanske data. Thomas, 2003: 73 pct. af læger synes, at sygeplejersker er gode til at kommunikere og 33 pct. af sygeplejersker synes, at læger er gode til at kommunikere. Vigtigt at understrege, at det er amerikanske data, og at vi ikke har tilsvarende data om dansk sundhedspersonale. Nederste bullet: Der findes ikke opgørelser for andre faggrupper, men data om medicinstuderende bekræfter disse data (her er tallet 1/6)

22 Personalets oplevelser af kommunikationsproblemer 2
Uklar telefonkommunikation Uklar kommunikation ved teamdannelse Manglende entydighed ved overflytning af patienter Ikke-entydige mundtlige beskeder Uklar rollefordeling mellem faggrupper Mindre hierarki i Danmark end i andre lande (bl.a. USA) Ovenstående bygger på opgørelser af danske analyser af alvorlige utilsigtede hændelser (kerneårsagsanalyser) og fokusinterviews med dansk sundhedspersonale. Forklaringer til de enkelte bullets: Uklar telefonkommunikation: Særligt ved travlhed, og når den, der ringer er uerfaren Uklar kommunikation ved teamdannelse: Det er uklart, hvem der er teamleder, ikke alle i teamet får alle oplysninger, nye oplysninger kommunikeres ikke. Manglende entydighed ved overflytning af patienter: Oplysninger mangler om fx medicin, der ikke fremgår af medicinmodulet, kritiske blodprøvesvar, hvordan patienten er informeret, og hvem der har ansvar for hvad. Usikker mundtlig ordination af medicin: Ordinationer kan misforstås pga. forskellig udtale, støj eller afbrydelser, enslydende præparatnavne (fx Panodil og Plendil), enslydende tal (5 eller 15) eller enslydende angivelser (mikrogram, milligram). Uklar rollefordeling mellem faggrupperne: Hvem sender henvisningen? Hvem tager blodprøver? Hvem informerer de pårørende? Mindre hierarki: I andre lande er lægen markant højere i hierarkiet end de andre faggrupper. Det skaber problemer, da de andre faggrupper af respekt for lægen ikke tør sige fra ved sikkerhedsproblemer. Det er umiddelbart et mindre problem i Danmark, men respekt for kolleger og andre faggrupper kan stadig betyde, at man ikke udtager sin bekymring. Spørg: ’Er det noget I genkender?’

23 1 af 8 1 af 8 1 af 30 1:38.400 Sig: ’Det er ikke underligt, at der kan opstå kommunikationsproblemer i sundhedsvæsnet. For kender vi dem, vi arbejder sammen med? Giv følgende eksempel på, hvor mange forskellige mennesker der fx kan mødes over en dårlig patient: Sygeplejersken (rød – i alt 30 i vagtlaget) tilser patienten og tilkalder hjælp (sosu-ass. (gul – i alt 20 i vagtlaget), forvagt (blå – 8 i vagtlaget) og bagvagt (rød – 8 i vagtlaget)). Ganger man de fire tal får man sandsynligheden for, at det samme team arbejder sammen en anden gang. Tallet understreger betydningen af at sikkert samarbejde ikke overlades til tilfældighederne, men at der er standarder for samarbejde og kommunikation. 1 af 20

24 Baggrund Crew Resource Management Tværfaglighed Teamledelse
Kommunikation Samarbejde At man ikke kan basere kvaliteten af en vare på, at personalet kender hinanden gik også op for særligt luftfarten i 1960érne og 1970’erne. Her betød information fra ’De sorte bokse’ , der optager kommunikationen i cockpittet i fly, at det blev kendt, at der oftere var tale om kommunikations- end tekniske problemer i de fly, der styrtede ned. Særligt flykatastrofen på Tenerife i 1977, hvor to fyldte fly stødte sammen på landingsbanen og over 500 mennesker omkom, gav startskuddet til at inddrage undervisning i teamledelse, kommunikation og samarbejde i ethvert led af uddannelsen af alt luftfartspersonale. Dette skyldtes bl.a. at man på optagelserne fra cockpittet i den ene maskine kunne høre, at co-piloten prøvede at kommunikere med sin kaptajn om det andet fly, der var på vej ud på landingsbanen, men at co-piloten ikke formåede at holde fast overfor en kaptajn, der ikke var åben for input fra underordnede. CRM har betydet, at luftfarten i dag er karakteriseret ved en høj grad af sikkerhed, og forekomsten af utilsigtede hændelser i luftfarten er langt lavere end den tilsvarende for sundhedsvæsnet. I luftfarten har man siden 1970’erne arbejdet med rapportering af utilsigtede hændelser og CRM har været lovpligtigt for flypersonale i over 20 år. (Dahlberg, 2004, Helmreich 1999, Salas, 2001)

25 CRM i andre brancher Kernekraftindustrien Den petrokemiske industri
McDonalds Amerikanske hospitaler Dansk Institut for Medicinsk Simulation Siden udviklingen af Crew Resource Management (CRM) i luftfarten er erfaringerne brugt i mange andre højrisikobrancher bl.a. den petrokemiske industri (her blev startskuddet Bhopal-katastrofen på Union Carbide fabrikken i Indien i 1984 der medførte ca dødsfald og skadede (Dahlberg, 2004)) og i kernekraftindustrien (efter Tre Mile Ø-ulykken, der var meget tæt på en stor atom-katastrofe (1979) (Dahlberg, 2004)). På McDonalds anvendes de også sikker kommunikation (tjeksvar) og tjeklister, for at sikre, at det er den rigtige menu, der bliver udleveret, og at hygiejnen er høj. På McDonalds er en del af kvaliteten, at det er den rigtige mad man får udleveret, og derfor overlader man det ikke til tilfældighederne at kunden får en McFeast uden tomat med cola light og pomfritter og en lille sundae med karamel. Lige nu indføres undervisning i kommunikation og teamsamarbejde på en lang række hospitaler i USA bl.a. Harvard-hospitalerne, Kaiser Permanente, Veterans hospitalerne og på Vanderbilt University Medical Center. Og over 400 hospitaler tester SBAR – på dansk ISBAR – som der kommer mere om på dag 2 (for referencer: se ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur) I Danmark har man mange års erfaring med simulatorbaseret undervisning i kommunikation, teamledelse og samarbejde på Dansk Institut for Medicinsk Simulation, der derfor har været en meget vigtig partner i udviklingen af denne undervisning (Andersen, 2005, Larsen, 2007).

26 CRM i sundhedsvæsnet Introduction Tak til TeamSTEPPS (Pronovost, 2003)
Johns Hopkins Journal of Critical Care Medicine (Sexton, 2006) Johns Hopkins Resultater af afprøvninger af uddannelse af sundhedspersonale i kommunikation, temaledelse og samarbejde i sundhedsvæsnet: Øverste venstre hjørne: Indlæggelsestiden i en intensiv afdeling faldt fra i gennemsnit 2,2 dage til i gennemsnit 1,1 dage efter en uddannelse af personalet i Teamledelse, kommunikation og samarbejde. (Pronovost 2003) Øverste højre hjørne: Sepsisraten er lavere blandt patienter på afdelinger, der har en god teamkultur i forhold til afdelinger med en ringere teamkultur (Sexton, 2006). Nederste venstre hjørne: Forekomsten af utilsigtede hændelser blandt præmature faldt fra med 47 pct. efter en indsats for styrket teamwork (Mann, 2006). Nederste højre hjørne: Der sås tilmed et fald i patientklager og erstatningsbegæringer fra 20 til 11/år i løbet af en treårig periode (= fødsler) (Mann 2006). (Mann, 2006) Beth Israel Deaconess Medical Center Contemporary OB/GYN Tak til TeamSTEPPS

27 CRM i Sikker Mundtlig Kommunikation
tjek-svar briefing opsummering afrunding Tværfaglighed Kommunikation, samarbejde og ledelse kan læres Tjeklister Inputs fra hele teamet styrker sikkerheden Ovenstående elementer, er de dele af Sikker Mundtlig Kommunikation, der er hentet fra CRM

28 Metoder Redskaber Strategier
Sig fx: ’Undervisningen er opbygget omkring kendskab til metoder til sikker kommunikation om patientbehandling og ved teamsamarbejde. I de enkelte moduler præsenteres disse to symboler til illustration af hhv. teori og praksis’. Redskaber

29 Strategi Den første strategi kommer her og handler om en metode til at opnå enighed om, hvordan man kan kommunikere, nemlig tjeklister

30 Tjeklister Kognitiv støtte Forebygger fejl
Indeholder kun det allervigtigste Udfør-og-læs: huskesedler, ekg-tolkning Læs-og-udfør: opskrifter, hjertestopbehandling Udvikling i fællesskab Jævnlig audit Tjeklister kan anvendes, hvor man gentagne gange skal huske det samme vigtige indhold. (referencer til tjeklister bagerst i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur) Man kan drage paralleller til luftfartens tjeklister v. fx take-off og landing, de tjeklister der anvendes ved hjertestopbehandling og til bageopskrifter og huskesedler. Tjeklister bør udvikles af personale, patientsikkerhedsansvarlige og ledere i fællesskab for at have størst sandsynlighed for at nå deres mål: At medvirke til en mere effektiv og konsistent opgaveløsning. Andre tjeklister kan være en del af journalen, men tjeklister til kommunikation er personalet – ikke journalens. Det er kendt fra kernekraftindustrien (National Center for PatientSafety, 2000), at tjeklister (hvis de er tilgængelige og anvendes) er bedre til at forebygge utilsigtede hændelser end undervisning med det samme indhold. Hvis de to metoder supplerer hinanden, er chancen for implementering størst.

31 Redskaber

32 Håndbogen Samling af tjeklister Kittellommeformat
Personalets – ikke journalens Samme udgangspunkt for alle Evt. lokal tilpasning Håndbogen introduceres (er netop en samling af tjeklsiter), og deltagerne får at vide, at de kommer til at anvende håndbogen en del i løbet af kurset – særligt i de to sidste moduler, ’Kommunikation’ og teamdannelse’.

33 Opsummering Utilsigtede hændelser:
Skal rapporteres og analyseres for at forbedre sundhedsvæsnet Skyldes ofte svigt i kommunikation ved teamdannelse, telefonsamtaler, overflytning af patienter, mundtlig ordination af medicin, uklar rollefordeling mellem faggrupper Uddannelse i Sikker Mundtlig Kommunikation kan medvirke til at styrke patientsikkerheden Kort opsummering for at repetere hovedpointerne


Download ppt "Sikker Mundtlig Kommunikation"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google