Kortlægning af julehjælpen 2013

Præsentationer af emnet: "Kortlægning af julehjælpen 2013"— Præsentationens transcript:

1 Kortlægning af julehjælpen 2013
Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, januar 2014

2 Betragtninger på tværs af undersøgelsen
Fondens julehjælp dækker bredt geografisk og gives til forskellige typer af operatører, der dækker en bred vifte af målgrupper – alle med behov for hjælp og støtte Flere operatører påpeger, at julehjælpen kan være en afgørende første kontakt til enkeltpersoner eller familier med behov for hjælp Mangfoldigheden af slutbrugere gør, at ikke alle kan hjælpes ved de samme tilbud, hvilket afspejles i de forskelligartede former for og kombinationer af julehjælp Ifølge operatørerne kan der ikke sås tvivl om julehjælpens effekt, hvoraf de mest omtalte effekter er de umiddelbare: økonomisk og mentalt løft og normalitet gennem inklusion i højtidens fællesskab En del af operatørerne, store som små, giver også tilbud om hjælp og støtte til slutbrugerne uden for højtiden, og når julehjælpen knyttes an hertil er der særligt gode muligheder for at opnå længerevarende effekter af julehjælpen

3 Formål Primært formål Kortlægning af Bikubenfondens egen indsats på julehjælpsområdet med henblik på at kunne prioritere den fremadrettede indsats Sekundært formål Generelt overblik over centrale aktører på julehjælpsområdet med henblik på at oparbejde viden om området

4 Metoder Deskresearch Spørgeskemaundersøgelse blandt operatører, der modtog Bikubenfondens støtte til julehjælp 2013 Interviews med 8 repræsentanter for organisationer, der modtog Bikubenfondens støtte til julehjælp 2013 Interviews med 4 slutbrugere (personer der modtog julehjælp fra organisationer, som Bikubenfonden har støttet)

5 Fordeling af fondens støtte i 2013
I alt blev 112 operatører støttet Mange operatører har modtaget et mindre beløb, mens få har modtaget store beløb 98 operatører blev støttet med beløb op til kr., mens 2 blev støttet med beløb over kr. Hovedparten af operatørerne er kirker (65 pct.) Den samlede støtte til kirker udgør 25 pct. af midlerne, mens humanitære organisationer og foreninger tildeles 61 pct. Antal organisationer fordelt på beløb Antal organisationer fordelt på kategori

6 Datagrundlag I alt 12 interviews med operatører og slutbrugere
Spørgeskemaundersøgelse: 112 operatører modtog Bikubenfondes støtte 93 besvarede spørgeskemaundersøgelsen Svarprocent: 83% Herudover foreligger viden fra takkebreve fra fire operatører, som ikke har deltaget i undersøgelsen Bortfaldet i undersøgelsen er ikke systematisk, hvorfor spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ for de operatører, som har modtaget donationer

7 Hvad kendetegner operatørerne?
Hovedparten har en lang tradition for uddeling af julehjælp 85 operatører har tilsammen hjulpet slutbrugere (øvrige uoplyst) 83 operatører har tilsammen hjulpet 1375 enkeltpersoner og familier alene på baggrund af Bikubenfondens donation (øvrige uoplyst) 98 pct. af støtten direkte til slutbrugerne Hvor mange år har I uddelt julehjælp? (pct.)

8 Donationens rolle i samlet julehjælp
Bikubenfondens donation udgør den primære finansiering af julehjælpen for 8 pct. af operatørerne Enkelte steder (3 stk.) finansieres julehjælpen alene via Bikubenfondens donation For omkring 88 pct. af operatørerne finansieres julehjælpen primært af andre midler end Bikubenfondens donation 72 pct. modtog også støtte fra andre eksterne donorer end Bikubenfonden Donationens andel af organisationens samlede julehjælp? (pct.)

9 Øvrig finansiering af julehjælpen
Finansiering af julehjælp (pct.) ‘Øvrigt’ – ekstern finansiering Interesse- og hjælpeorganisationer Socialministeriets julepulje Kommunens julepulje og § 18 midler Tilskud fra menighedsråd Legater Loger ‘Øvrigt’ – intern finansiering Afkast af midler Indsamling via kollekt Indsamlingsbøsser i butikker Overskud fra genbrugsbutikker Velgørenhedsarrangementer

10 Udvikling i julehjælpen og målgruppen
60 pct. oplever en stigning i antallet af ansøgninger sammenlignet med 2012, mens 10 pct. oplever en nedgang. Den gennemsnitlige stigning i antallet af ansøgere er 23 pct., mens den gennemsnitlige nedgang er 10 pct. Forklaringer på den oplevede stigning er især: allerede udsatte er blevet mere pressede økonomisk ændret socialpolitik er ved at skabe en ny gruppe fattige flere kender til muligheden for julehjælp ”Der er sket en stigning over en årrække, men sidste år var det cirka det samme som i år. Der er nogen reelle skæbner imellem, eller også har jeg været mere kynisk før i tiden… Man møder nogen, som virkelig hænger fast i deres situation, og hvor man næsten tænker, at det er håbløst” (kirke) ”Klientellet er blevet væsentligt yngre desværre. Jeg vil tro at gennemsnitsalderen ligger på omkring de 40 år, hvor den tidligere lå på omkring 55, så det er en meget stor forandring. Der er mange ting der spiller ind. I dag skal man have et tilhørssted for at få understøttelse, men en del af vores vil slet ikke have noget med det offentlige at gøre, og derfor har de ikke en krone på lommen…” (herberg)

11 Operatørernes målgrupper for julehjælpen
Enlige forsørgere med hjemmeboende børn Børn som selvstændig gruppe (fx anbragte, indlagte, børn af indsatte, børn fra udsatte boligområder) Voldsramte kvinder og børn Prostituerede og handlede kvinder Misbrugere (alkohol/stoffer) Hjemløse Kvinder og børn på asylcenter Enlige (fx pensionister) Problematikker hos målgrupperne Økonomiske problemer Sociale problemer (fx isolation og manglende netværk) Helbredsmæssige problemer (handicaps, kroniske sygdomme, psykiatriske diagnoser) Manglende ressourcer (overskud og overblik) Personlig krise (fx ulykke, jobtab, skilsmisse og dødsfald) Operatørernes beskrivelser af målgruppen peger på, at der for slutbrugerne typisk er tale om komplekse sammenfald mellem flere af ovenstående problematikker

12 Mest anvendte kriterier for julehjælpen
Kriterier (pct.) Det er typisk kirker, væresteder, krisecentre, herberg mv., der ikke har specifikke kriterier: 25 pct. af kirkerne bruger ikke specifikke kriterier men foretager individuelle vurderinger af de enkelte ansøgeres situation På væresteder, krisecentre og herberg opereres der ikke med kriterier som sådan, da julehjælpen oftest gives som et arrangement for brugerne af stedet ‘Andet’ dækker typisk over: Geografisk tilknytning til stedet (fx at høre til et sogn eller en kommune) At være bruger på fx et værested, krisecenter, herberg eller døgninstitution

13 At komme i betragtning til julehjælp
Hvordan kommer man i betragtning til at modtage julehjælp hos jer? (pct.) Kirkerne og de humanitære organisationer giver julehjælp på baggrund af en kombination af personligt fremmøde, skriftlige ansøgninger og henvisninger fra kommunen Væresteder, krisecentre og herberg giver primært julehjælp på baggrund af kendskab til brugere og personligt fremmøde ‘Andet’ dækker fx over telefonisk henvendelse, henvisning fra sundhedsplejerske og tilmelding til det konkrete julearrangement

14 Krav om dokumentation Kræves det at ansøgere fremviser dokumentation eller kommunens berigtigelse? (pct.) Godt halvdelen af kirkerne og de humanitære organisationer eller foreninger kræver dokumentation for rigtigheden af forholdene beskrevet i ansøgningen (fx årsopgørelser og bilag for faste udgifter). Enkelte væresteder, krisecentre og herberg kræver dokumentation på forespørgsel, men finder grundlæggende ikke dette nødvendigt, da det er deres brugere der modtager hjælpen – typisk i form af et arrangement. Kun få kræver berigtigelse fra kommunen, men en del af ansøgerne er allerede henvist af kommunen, hvilket skal tages med i billedet.

15 Kontrol med ansøgninger
Store operatører benytter omfattende og systematiseret kontrol, mens de mindre operatører primært kontrollerer oplysninger fra ansøgere, de ikke kender i forvejen Hos 11 pct. af operatørerne er socialrådgivere involveret i vurderingen af ansøgninger Der benyttes også kontrol som fx tjek af antal personer i husstanden, tjek af Facebook-profiler, medtagelse af personer med stort kendskab til lokalsamfundet i vurderingsudvalg, mv. ”I praksis får vi rigtig mange, som faktisk er dobbeltvurderet, fordi rigtig mange af de ansøgninger vi får kommer jo også via socialrådgivere” (humanitær organisation) ”Nu er det jo første år, og det har været lidt af en prøvelse at sortere i ansøgningerne. Heldigvis har vi jo en del medlemmer i forvejen, som vi ved er direkte udsatte. Men de nye, dem er vi nødt til at gå ind og krydstjekke ” (humanitær forening) ”I øvrigt er folk også meget gode til selv at dokumentere. De kommer med deres årsopgørelse, alle deres regninger for medicin, og udtalelser fra lægen og kommunen. Vi kender næsten alle detaljer, og nogen gange har det også været en socialrådgiver, der har lagt et godt ord ind for en, der har haft svært ved at formulere sig selv” (kirke)

16 Et system der beror på tillid
”Selvfølgelig er der misbrug. Men jeg tror dog, at det er de færreste, der ville stille sig op i en kø for at få en pose varer, hvis de ikke var nødt til det…” (privat initiativ) ”Det må være op til folks ærlighed… Hvert år har vi en del, som skriver tilbage til os og siger, at de har været så heldige at få bevilliget julehjælp et andet sted fra, og at de derfor ikke skal have hjælp fra os. Sådan noget bliver man jo næsten rørt af…” (humanitær organisation) ”Det skal kontrolleres, det skal det da, men man skal heller ikke være så forskræmt, at man ikke tør hjælpe” (kirke) ”Jeg synes egentlig, at der har været rimelig nemt at genkende dem som snyder, og jeg synes ikke at det har været et stort problem” (humanitær forening) Der er enighed om, at julehjælpen – når først der er konstateret et reelt behov – skal være et system, der beror på tillid Da ansøgerne afgiver mange personlige oplysninger, er det imod registerloven, at operatørerne udveksler oplysninger med hinanden for at forhindre snyd med julehjælpen Der er bred enighed blandt operatørerne om, at snyd ikke er et omfattende problem, og at mange år ‘i gamet’ gør det relativt nemt at spotte forsøg på snyd og sortere i ansøgningerne

17 Grænser for kontrol Når først julehjælpen er givet, stopper kontrollen. Der er enighed om, at kontrollen med julehjælpen må have sine grænser, men blandt nogle operatører ses tiltag for at begrænse evt. misbrug som fx: instruktioner i tilsagnsbrev om, hvad julehjælpen må bruges til påtrykt forbud på gavekort vedrørende køb af tobak og alkohol kun at udbetale kontanter mod forevisning af kvitteringer Af indlysende grunde er der størst usikkerhed forbundet med julehjælpen der, hvor julehjælpen gives som kontante udbetalinger eller checks ”Vi har tidligere drøftet kontrol af, hvad de køber, men det er lidt svært at administrere. Så vi har forsøgt at gøre det gældende i brevet, de modtager, at vi ikke synes det er så smart at købe spiritus og sådan…” (kirke) ”Jeg tror nogen gange, at det er godt, at det er en kurv med varer, for så er pengene øremærket, ikk? Og så synes jeg samtidig nogen gange, at man er formynderisk, for det er voksne mennesker, som selv skulle kunne bestemme. Der er lidt den der dobbelthed i det…” (krisecenter) ”I gamle dage var det sådan lidt ‘neighbourhood watch’, når man kom ud med de der julekurve. Men det er jo et spørgsmål om menneskelig værdighed vil jeg sige, og jeg tror ikke, det bliver misbrugt. Det tror jeg ikke.” (kirke)

18 Julehjælpens forskellige former
Praksis for uddeling af julehjælp varierer fra sted til sted, og nogle operatører kombinerer forskellige former: Kirker og humanitære organisationer giver typisk individuel hjælp i form af fx julekurv, julegave, gavekort, mm. Væresteder, herberg og krisecentre giver typisk hjælp som et arrangement for brugerne Nogle yder både individuel hjælp og afholder arrangementer ”Noget af vores julehjælp går til juleaften og noget går til kvinder med børn, der netop har forladt huset og skal til at finde deres egne ben” (krisecenter) ”Det skal være individuelle gaver, men om det er gavekort, eller om de køber gavekort til børnene, eller børnene køber til hinanden, det lader vi være op til institutionen” (privat initiativ) ”Vi holdt juleaften for vores brugere, hvor vi gjorde alt, hvad vi kunne for at gøre julen anderledes” (herberg)

19 Julehjælpen som arrangement
31 pct. af operatørerne holdt et julearrangement – i nogle tilfælde kombineret med individuel hjælp Et julearrangement afholdes typisk som en juleaften med traditionel julemad, hygge og dans om juletræ Antallet af deltagere varierer, men indbefatter typisk brugerne af det pågældende sted Der er forskellige motiver og bevæggrunde forbundet med julearrangementerne som fx at videregive traditioner, eller at skabe et alternativ til hjem for dem, som ikke har nogen steder at gå hen ”Vi ved jo udmærket godt, at i julen bliver vi alle sammen lidt bløde i knæene, og mange tænker på, hvordan det var at være hjemme hos familien… Det er jo ikke fordi, de har krav på det, men det er en hjertesag for os at sørge for at give dem så hyggelig en jul som overhovedet muligt - og som dufter en lille smule af hjemlig hygge” (herberg) ”Vores børn er ikke etnisk danske og har ikke oplevet denne her tradition derhjemme. Det er en del af vores pædagogiske opgave at formidle traditionen, og så når de bliver voksne, kan de selv beslutte, hvilke traditioner, de vil tage med sig. Som børn har de jo ikke nogen aktie i det her. De har ikke selv valgt, om de vil være muslimer eller kristne. Man er bare et barn, og så bor man i et land, hvor alle andre gør noget, men man gør det ikke selv. Vi har valgt at gøre det på denne her måde, så behøver de ikke at føle sig udenfor” (ungdomscafé)

20 Den individuelle julehjælp
Hvordan gives hjælpen? (pct.) ‘Andet’ dækker bl.a. over: Kontanter eller checks (forekommer primært blandt kirker, som har et indgående kendskab til modtagerne) Legetøj til børn fra sponsor Billetter til arrangementer og aktiviteter Udbringning af julemad til socialt udsatte, der ikke kan eller vil deltage i et julearrangement En enkelt operatør uddeler hjælpen i form af et julestipendium En enkelt operatør bruger udelukkende Bikubenfondens donation på tilbud til målgruppen, der ikke er bundet op på højtiden

21 Differentiering af den individuelle julehjælp
Den mest udbredte praksis er, at julehjælpen tilpasses slutbrugeren: fx skelnes der mellem enlige og børnefamilier, ligesom der tages højde for antallet af børn Særligt de små operatører, som fx kirker, har mulighed for at tilpasse julehjælpen til de enkelte familiers situation, mens en lige så individuel tilpasning ikke er mulig for de store operatører Eksempler på den differentierede julehjælp: Julekurve gives i forskellige størrelser Julehjælp gives som julekurv + et gavekort til en gave per barn Julehjælp gives som en grundsats per voksen + et tillæg per hjemmeboende barn Den individuelle hjælp gør det svært for operatørerne at udregne den gennemsnitlige hjælp per familie En forælder med et barn modtager typisk mellem kroner ”Vi giver julehjælp i form af julekurve med kolonialvarer suppleret med gavekort til indkøb af slagtervarer. Ud over minikurvene, der ikke indeholder gavekort, har vi to typer julekurve alt efter familiernes størrelse og børnenes alder. Uddelingen er ligelig mellem de to. Den lille kurv er på i alt ca. kr. 800,- inkl. gavekort og de store på ca. kr. 1050,-” (kirke) ”Vi differentierer fra 500 til 1500 kr., alt efter familiens størrelse, den aktuelle situation for familien og om der er flere familiemedlemmer der søger” (kirke) ”Det er vanskeligt at udregne julehjælpen i kr. per familie, da vi ikke beregner julehjælp per familie men per barn” (fængsel) ”Ansøgerne fik økonomisk tilskud i julen i form af en check på 500 kr. per voksen og 350 kr. per barn” (kirke)

22 Overvejelser om ændringer i julehjælpen
81 pct. af operatørerne mener, at de har fundet den ideelle måde at give julehjælp på. Særligt operatører som afholder julearrangementer har oparbejdet traditioner, de er glade for 19 pct. af operatørerne overvejer at ændre i måden, de giver julehjælp på. Overvejelserne ses hovedsageligt hos aktører, der giver individuel julehjælp Overvejelserne går bl.a. på: Øget kontrol og flere krav om dokumentation Indførsel af ansøgningsskema eller ændringer i eksisterende skema Bedre visitering for at tilgodese alle målgrupper Ændringer i målgruppen Bedre systematisering og klare ansøgningsfrister Nye måder at støtte på (fx vintertøj og soveposer) Supplere julehjælp med tilbud om familierådgivning og økonomisk rådgivning Give slutbrugerne mulighed for at vælge typen af kød i pakken eller kurven At sikre bedre geografisk spredning ”Vi har en snæver målgruppe, som er anbragte børn, og vi har besluttet, at vi synes de har brug for julegaver” (privat initiativ) ”For vores målgruppe har det her været den bedste måde. Vi kunne godt have givet en kurv til de børn, der meldte sig, men så ville man ikke have fået det her fællesskab og hygge og det at de går og taler om det stadigvæk i dag. Hvem der gjorde hvad, hvem der lavede sjov og julemanden, da han kom ind. Alle de her fælles oplevelser. Så jeg synes virkelig, at man har fået meget for det beløb, der er blevet brugt” (ungdomscafé) ”Vi kan ikke gøre det anderledes, og jeg synes at det fungerer fantastisk godt, og alle er glade. Specielt er de jo også glade for, at de kan komme tidligt hjem i juledagene” (herberg) ”Vi har overvejet at uddele julekurve, men finder at den lille økonomiske håndsrækning, som vi yder, gør en betydelig forskel for de enkelte familier, og derfor besluttede vi på vort seneste møde i udvalget, at fastholde den form” (kirke)

23 Dokumentation, viden og evaluering
Der registres typisk nøgletal om ansøgninger, afslag og økonomi, mens personfølsomme oplysninger destrueres Julehjælpen evalueres årligt i forbindelse med gennemgang af regnskab – her tages der fx stilling til vurderingskriterier, målgrupper og behov, former for hjælp, osv. De fleste operatører har deres viden som følge af et indgående kendskab til målgruppen og mange års erfaring med uddeling af julehjælp Operatørerne følger opmærksomt med i pressen, som er den primære kilde til viden om julehjælpen Der er intet formelt forum til udveksling af erfaringer med julehjælp, men flere operatører fortæller, at de udveksler erfaringer med julehjælp med andre operatører indenfor samme kategori ”Vi evaluerer hvert år de kriterier vi har fastsat for tildeling af julehjælp, og den etik der er forbundet med uddelingen. Det er vigtigt for os at sikre, at de familier, der har størst behov, kommer i betragtning” (humanitær organisation) ”Vi holdt et møde efterfølgende og talte meget om det praktiske…Vi står også overfor at skulle evaluere det en ekstra gang, hvor vi skal kigge på om budgettet holdt og hvad vi kan gøre bedre fremover”(ungdomscafé) ”Vi er dybt afhængige af omtale, så vi følger godt med i pressen. Vi kan ikke undgå at skulle have noget faglighed med, så vi tager også til foreningens årsmøde, så vi ikke bare fuldstændig handler i blinde. Selvom vi er apolitiske, blander vi os også i debatten” (privat initiativ) ”Hvert år sætter vi os ned og ser på, hvordan det er gået med at håndtere julehjælpen…Men vi har uddelt julehjælp i mere end 100 år, så vi er ikke helt nye på banen, og derfor har vi en vis erfaring i, hvordan man gør. Det er jo lige før, at det er de andre der skal spørge os, hvordan man gør det”(humanitær organisation)

24 Samarbejde omkring julehjælpen
Blandt operatørerne ses mange eksempler på samarbejde omkring julehjælpen: samarbejde omkring henvisning til julehjælpen (fx med kommunens visitation, integrationsteam, sundhedsplejersker, mv.) samarbejde med andre organisationer/institutioner, der arbejder med målgruppen (fx henvises til et lokalt julearrangement, hvis nogle ikke er i stand til at tilberede maden eller der gives afslag på individuel julehjælp) I nogle mindre lokalsamfund koordineres julehjælpen formelt eller uofficielt ”Vi samarbejder med landsorganisationen for vores målgruppe. I praksis foregår det sådan, at vi fortæller dem løbende, hvor mange penge der er samlet ind, og så beder vi dem om at indstille til os, hvilke institutioner, der skal have” (privat initiativ) ”Vi hjælper en del kvoteflygtninge, der er kommet hertil gennem de seneste år. Der har vi et samarbejde med Integrationsteamet i kommunen” (kirke) ”Vi har igennem kommunen kontakt til samtlige sundhedsplejersker i de grønlandske distrikter. de sender os i begyndelsen af november en liste med navn på familien, om de er enlige eller ikke enlige og hvor mange børn der er i husstanden” (humanitær organisation) ”Vi er utrolig glade for samarbejdet med Hillerød kommunes visitation, som sikrer berigtigelsen af modtagerne” (kirke)

25 Julehjælpens effekt for slutbrugerne
Operatører og slutbrugere giver udtryk for, at julehjælpen gør en kæmpe forskel og har stor effekt hos slutbrugerne På det materielle plan betyder julehjælpen bl.a. At julen kan markeres som noget særligt eller i det hele taget om man kan holde jul At forældre får mulighed for at give deres børn en gave At der kommer lidt luft i økonomien i en svær måned Effekten af julehjælpen for slutbrugerne er bl.a.: At forældre og børn oplever inklusion og ‘normalitet’ - fx kan børnene snakke med , når kammeraterne snakker om jul i skolen At modtagerne føler sig set og værdsat En lille pause fra mange daglige bekymringer Oplevelsen af at høre til et fællesskab Tillid til at andre vil en det godt De interviewede slutbrugere og operatører fortæller også, at det er grænseoverskridende at bede om hjælp, når man i forvejen er flov over sin situation og helst vil klare sig selv. ”Det er folk, der udmærket er klar over, at de ikke har de samme muligheder som andre familier. De er pinlig klar over at deres børn går i skole, og de fortæller de om, hvordan de allerede i september ligger søvnløse om natten med ondt i maven og tænker over, hvordan de skal klare denne her jul. Julehjælpen bliver forskellen på om det bliver jul eller ej” (humanitær organisation) ”Jeg havde ikke andre steder at gå hen, og så er det jo godt at jeg kan gå herop. Det betyder meget for mig, for ellers sidder jeg bare derhjemme og kukkelurer selv, og det er jo ikke så skide smart, for så sidder man bare og spekulerer på ‘hvorfor skal min familie være så splittet?’, og så går det fuldstændig i kage for en… Det er faktisk her jeg har mine fleste venner” (slutbruger) ”Julehjælpen giver et håb. Den udfylder og opfylder ønsket om, at andre ser dem og hjælper dem i en svær situation” (kirke) ”Det var den bedste opringning altså. Det var sådan en lettelse, for jeg gør jo hvad jeg kan for at være en god mor… Det der med, at nogen har gidet bruge tid på os, det gør at det betyder noget specielt, hvad man får i den kasse. Man føler sig værdsat eller påskønnet ved at andre har gjort en indsats for, at vi får en dejlig jul. Det er helt sikkert en følelse, man kan tage med sig, det er der slet ikke nogen tvivl om…” (slutbruger) ”Jeg tror på, at man individuelt kan tage denne her følelse med sig af, at nogen har tænkt på en…” (privat initiativ)

26 Forskellige målgrupper har forskellige behov
Familien Typiske problemstillinger: eneforsørger, dårlig økonomi, ledighed, sociale og helbredsmæssige problemer hos børn og/eller voksne, manglende overblik Behov: holde hovedet oven vande, få luft fra bekymringer, ikke at skuffe sine børn, at blive set i en svær situation, få styrket familien, selvværd, hjælp til selvhjælp Hjælpes bedst: gennem individuel hjælp evt. kombineret med andre tilbud, der kan hjælpe familien videre Barnet Typiske problemstillinger: forældre fraværende fx pga. misbrug, vold, fængselsdom, barnet er anbragt , barnet er indlagt Behov: at blive set og hørt, normalitet, inklusion, at blive set positivt på, opmærksomhed, anerkendelse, at få en rigtig jul og en julegave , opleve traditioner Hjælpes bedst: gennem individuel hjælp (julegave) og/eller julearrangement Den enlige dårlig økonomi, ensomhed, isolation, sindslidende Behov: fællesskab med andre, møde ligestillede, at blive tænkt på, hygge, ikke at blive ladt alene omkring højtiden Hjælpes bedst: gennem et julearrangement og et sted at være Gadens folk dårlig økonomi, hjemløs, misbrugsproblemer, prostitueret Behov: et sted at være, overnatning, et fællesskab, at blive inviteret ind i den normalitet højtiden er for andre Hjælpes bedst: gennem et julearrangement og et sted at være/overnatte

27 Forskellige operatører kan noget forskelligt
Små operatører (små budgetter) - Det lokale og individuelle kendskab De små operatører dækker typisk over kirker, væresteder, krisecentre, herberg, mv. Det store kendskab til lokalsamfundet gør det i nogle tilfælde muligt at rette julehjælpen mod personer, der ikke kan overskue at søge, men hvor det er kendt, at de befinder sig i en udsat position eller krise Har specifikke målgrupper men varierer i krav om opfyldelse af kriterier – nogle opererer ikke med specifikke kriterier, men foretager i stedet individuelle vurderinger af ansøgere, hvis de ikke i forvejen er brugere af stedet Har færre midler men når tit ud til mange, da en del af operatørerne giver julehjælpen i form af et julearrangement Grundet deres størrelse kan det samtidig være begrænset, hvor store donationer de vil kunne håndtere rent administrativt. Kendetegnende for mange af de små operatører er, at de tilbyder en åben dør og et fællesskab for deres brugere året rundt Hvor de store operatører grundet deres størrelse kan opnå fordelagtige aftaler i forbindelse med julehjælpen, kan de små operatører ofte opnå stor opbakning lokalt For en del af de små operatører gælder det, at de måske ikke vil opnå længerevarende effekter af hjælpen der ydes – til gengæld har de mulighed for at række hjælpen ud til de allermest udsatte i lokalsamfundet Store operatører (store budgetter) - Stor gennemslagskraft Store operatører udgøres typisk af landsdækkende humanitære organisationer Store operatører dækker ofte bredt geografisk via lokalafdelinger Mange ansøgninger nødvendiggør generelle retningslinjer og kriterier for uddeling af julehjælp, dog har lokalafdelingerne ofte kendskab til en del af ansøgerne En åbenlys fordel for de store operatører er, at de typisk kan knytte julehjælpen an til nogle mere gennemgribende tilbud til målgruppen og på denne måde tilbyde slutbrugerne et mere massivt løft med længerevarende effekter end når julehjælpen står alene De store operatører er ofte kendte, og personer med brug for hjælp vil vide, at de kan henvende sig her for hjælp, således fungerer de som fyrtårne for julehjælpen Flere af de store operatører har eksisteret gennem meget lang tid og kan således tilbyde kontinuitet og stor erfaring med julehjælp Grundet deres kendte navn og størrelse kan de store operatører opnå fordelagtige aftaler i forbindelse med julehjælpen ligesom de har nemmere ved at rejse midler til deres aktiviteter – fx julehjælpen Grundet deres navn og størrelse kan de store operatører i højere grad gøre deres stemme hørt og således gøre opmærksom på julehjælpen samt præge den socialpolitiske dagsorden Stiger behovet for julehjælpen fortsat, vil de store operatører opleve kapacitetsproblemer og overveje at vige fra princippet om, at 100% af hjælpen går til slutbrugeren

28 Hvor har julehjælpen størst effekt?
Effekten af julehjælpen hænger således sammen med målet for hjælpen – er målet fx at hjælpe flest muligt eller at hjælpe de mest udsatte? Og er det nok, at julehjælpen skaber glæde og inkluderer i højtidens fællesskab eller skal den løfte folk ud af krise og fattigdom? Via julearrangementerne når hjælpen ud til relativt mange for en mindre donation, men det er også her man finder de målgrupper, som er mest fastlåst i deres situation Via den individuelle hjælp vil man – i nogle tilfælde – kunne give det materielle og mentale skub, der skal til for at hjælpe slutbrugeren til en tro på en lysere fremtid, men det er ikke altid denne gruppe, der er allermest sårbar Svaret er derfor ikke entydigt, da de forskellige målgrupper har meget forskellige behov og operatørerne hver især kan tilbyde noget forskelligt

29 Julehjælpens øvrige effekter
Skabe fokus på operatørernes øvrige aktiviteter ”Det er også en mulighed for at vise offentligheden, hvad der foregår på området, og hvad vi kan bidrage med”(dagtilbud) Skabe tilbud til grupper, som er oversete i samfundet ”Det er af stor betydning at gøre en indsats overfor de mennesker, som resten af samfundet normalt ikke tænker på. Det er vigtigt, at også de får en julefest, bliver mødt med næstekærlighed og føler, at der bliver tænkt på dem” (værested) Minde os om, at ikke alle har det lige nemt ”Julehjælpen kan minde os om som gruppe og som samfund, at vi kan gøre noget for hinanden… det er sådan en reminder om, at der er nogen, som ikke har” (privat initiativ) Skabe tillid til samfundet og dets institutioner ”Det er det der med, at nogen vil dem det godt og at ikke alt er blevet koldt og hjerteløst og ‘stil dig op i køen’ hos borgerhjælpen…” (kirke) Fungere som et skulderklap til frivillige ”Denne støtte, er en uundværlig støtte, der afslutter et års frivilligt arbejde, på en aldeles festlig måde, i sandhed, ikke mindst for brugerne, men også for de få frivillige der støtter brugerne med forskellige arrangementer i årets løb” (værested) Præge den socialpolitiske dagsorden ”Jeg synes ikke julehjælp er statens ansvar, men vi oplevede alligevel så væsentlig en stigning, at staten måtte påtage sig en del af ansvaret… jeg har haft skiftende kontakt med forskellige socialministre, og det er egentlig min skyld, at den pulje overhovedet er kommet, ligesom jeg kan konstatere, at de har fulgt den grænse jeg har foreslået…” (humanitær organisation)

30 Står julehjælpen alene?
82 pct. af operatørerne svarer, at ‘alle’ eller ‘en del af’ modtagerne af julehjælpen er brugere af deres tilbud resten af året 58 pct. af operatørerne svarer, at de i forbindelse med julehjælp gør opmærksom på tilbud om støtte og rådgivning- i eget eller andres regi Når julehjælpen står alene skaber den fortrinsvis stor glæde, men koblet sammen med yderligere tilbud om hjælp kan julehjælpen have vidtrækkende perspektiver Det er ikke altid julehjælpen i sig selv, der gør forskellen, men hjælpen er for en del af operatørerne en afgørende indgang til de enkeltpersoner/familier, der har brug for andre tilbud om hjælp, og som derfor kan hjælpes gennem det øvrige sociale arbejde ”Julehjælpen ekstremt vigtig, fordi det ofte er den første kontakt til mange af de her familier, der isolerer sig og mangler netværk. Vi har jo hjælp hele året rundt, og der bliver julehjælpen nogle gange indgangen til nogle af de andre ting, vi kan gøre… Så man kan sige, at julehjælpen kan være med til at starte et forløb, som for nogen ender med familie– eller mentorværksteder og måske, at de kommer i uddannelse eller job” (humanitær organisation) ”Jeg tror ikke bare, at julehjælpen er et øjebliksbillede. Vi bruger julehjælpen til at gøre opmærksom på de andre aktiviteter, vi har , og det betyder nok så meget. Jeg har et direkte citat ude fra sognet, hvor nogen er blevet alene, og det har betydet alt for at de har kunnet holde hovedet oven vande, at de kunne komme herhen og skabe sig et socialt netværk. Og så bliver de jo faktisk tit selv aktive og hjælper andre. Det er sådan det går, og det har vi rigtig mange eksempler på” (kirke) ”Vi gør ikke opmærksom på andre tilbud, så længe vi selv har plads. Vi må jo nok erkende, at vi er sikkerhedsnettet under sikkerhedsnettet. Det er sidste instans, så jeg fornemmer ikke at julehjælpen kan være begyndelsen til noget andet. Men det er vigtigt for os at gøre julen så anderledes og hjemlig som vi nu kan” (herberg)

31 Ord der bruges om julehjælpens effekt
Værdighed Inklusion Lettelse Tryghed Føle sig værdsat Tillid til at nogen vil én det godt Et lyspunkt Føle sig set Nogen har brugt tid på én Nogen har tænkt på én Overskud Selvværd En hyggelig jul Håb Hjælp til selvhjælp Normalitet Fællesskab/samhørighed Opmuntring Glæde Taknemmelighed

32 Eksempler på slutbrugere
Enlig mor på kontanthjælp Sussi har to døtre, hvoraf den ene er anbragt. Hendes mand døde for to år siden og familien får psykologstøtte gennem kommunen. Efter en sygemelding mistede hun sit job og kom efterfølgende på kontanthjælp. Sussi har også tidligere modtaget julehjælp. Kommunen indstillede Sussi til julehjælp uden hun vidste det, hun blev meget overvældet over, at der var nogen der tænkte på hende. Det er en følelse hun vil tage med sig. Næste jul håber hun, at hun har fundet et job, så hun kan undvære hjælp. Enlig mor med lavt rådighedsbeløb Lone har boet alene med sin søn på 4 siden fødslen. Hun arbejder 33 t/uge, men dyr husleje efterlader hende med 1500 kr./mdr. Lone og hendes søn har haft et turbulent år og trængte til en rolig jul. Lone har tidligere modtaget julehjælp og har selv opsøgt hjælpen via internettet. Lone er meget rørt over at de har modtaget hjælp, og det betød meget, at det var en julekurv, som nogen havde lagt tid i at sammensætte. Det får hende til at føle sig påskønnet. Næste år håber hun at hjælpen er overflødig, da hun har fundet en kæreste at dele udgifterne med. Enlig mor på SU Iben er enlig mor med 4 børn, hvoraf én bor hjemme Hun er for nylig gået fra kontanthjælp til at tage uddannelsen hun aldrig fik. Hendes søn er offer for mobning og har det rigtig skidt. At være på SU gør det svært at imødekomme teenagesønnens behov, men julehjælpen gjorde det muligt at give sønnen en julegave, som han ellers ikke ville have fået. Iben har modtaget julehjælp før fra en anden organisation. Iben forudser at hendes økonomiske situation vil gøre det nødvendigt at søge julehjælp igen næste år, da hun fortsat vil være på SU. Bruger af værested for psykisk syge Magnus er er daglig bruger af værestedet. Han er gået fra at være meget isoleret til at komme her dagligt. De andre brugere af værestedet udgør hans netværk, da hans familie er meget splittet og bor forskellige steder i landet. Magnus holdt juleaften på værestedet. Det var en rigtig hyggelig aften med 44 brugere i alt. Hvis han ikke havde kunnet holde jul på værestedet, ville han have ‘siddet derhjemme og kukkeluret og tænkt på, hvorfor min familie skal være så splittet’. Så ville det hele ‘gå i kage’ for ham. De andre brugere er som hans familie, og Magnus regner med igen at holde jul på værestedet næste år