Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Idrætten og kommunerne Thomas Bach SVØM 130908. Kommunale udviklingstendenser Større og mere professionelle kommuner.Større og mere professionelle kommuner.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Idrætten og kommunerne Thomas Bach SVØM 130908. Kommunale udviklingstendenser Større og mere professionelle kommuner.Større og mere professionelle kommuner."— Præsentationens transcript:

1 Idrætten og kommunerne Thomas Bach SVØM 130908

2 Kommunale udviklingstendenser Større og mere professionelle kommuner.Større og mere professionelle kommuner. Øget decentralisering på foreningsområdet.Øget decentralisering på foreningsområdet. Større fokus på foreningernes output.Større fokus på foreningernes output. Fokus på brugere/borgereFokus på brugere/borgere

3 Større og mere professionelle kommuner Større afstand mellem politikere/forvaltning og foreningsledere Konkurrence mellem flere centre i samme kommune Mundtlige og underforståede aftaler afløses af skriftlighed og dokumentation Lokalt bestemte og historisk betingede støtteordninger afløses af harmonisering Fra halvdags kontormedarbejdere til professionelle konsulenter

4 Øget decentralisering på foreningsområdet Fra centralt fastsatte regler (fx 5% og FOU) til kommunal selvbestemmelse Kamp om midlerne med andre områder – uden lov i ryggen Den lokale kulturkamp forstærkes Vanskeligere rådgivning fra centralt til lokalt hold Lokal prioritering af rammevilkår for foreningerne

5 Større fokus på foreningernes output Fra ’det er godt i sig selv’ til ’hvad får vi for pengene’ Målrettede tilskud til specifikke opgaver Større krav om dokumentation Instrumentalisering ift. Integration, sundhed, miljø osv. Professionalisering, flere kunder i butikken og nye aktiviteter eller cuttet forbindelse til det offentlige

6 Fokus på brugere/borgere Annie Olsen 61 – overassist. - Motionsven -Stavgang -Sangkor og spansk Morten H ø gh 44 – butikschef -Stadig h å ndbold -Cykler -Badmintonleder Mathias H ø jrup H ø gh 10 – 4. kl. - Badminton - Jolle - Spejder - Guitar Marie H ø gh Hansen 15 – 9. kl. - Har g å et til basket - Arbejder og g å r i fitnesscenter Mia H ø jrup 18 – 3.g. - Badminton (lige stoppet som tr æ ner) - Arbejder p å cafe Mikkel H ø jrup 16 – 10. kl. - Elitefodbold - Ungdomsklub Mette H ø jrup H ø gh 41 – teamleder - Skolebest. - Lidt fitness Per Olsen 64 – efterl ø n -Fodboldformand -Vinklub -Spansk og EDB

7 Mette og Morten Tilfredse, stressede lønarbejdere i (u)balance mellem fritidsliv og arbejdsliv Familie og arbejde stiller krav om fleksibilitet og engagement Forventning om konstant læring og kompetenceudvikling Ramt af friværdi, skattestop og nye velværelser

8 Forventninger til fritidslivet Indgår i fleksibel planlægning sammen med familie og arbejdsliv (tilgængelighed og tidsuafhængighed) Giver værdi i fortællingen om det gode liv (engagement i egne børn, livsstilskurser og overskudshandlinger) Store krav til faciliteter, kvalitet og service (veloplyst fritidsforbrug, betaler gerne, skal have noget for pengene)

9 Børn og unge Mange valgmuligheder – egne valg/eget ansvar Det største problem // udfordring i dit liv lige nu er… ’skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv’ Fie 16 år (Det normale ungdomsliv, CeFU) Kvalitetsbevidste ønskebørn uden tid men med mange penge – vant til medbestemmelse og individuelle løsninger

10 Unges forbrug

11 Hvad laver du typisk i løbet af en uge?

12 Tidsforbrug 13-18 år Hverdag Medier: TV133 min* Video (lej/køb)121min** Radio 82 min** Læse (serier,bøger,mag)40 min* Internet59 min** Andet: Spille pc/playstation131 min** Bruge pc (skole/andet)114 min Hjælpe til 39 min* Være med venner182 min** Dyrke sport99 min** Lave lektier70 min* SFO/Ungd.skole128 min Arbejde168 min** * Piger over GNS ** Drenge over GNS

13 Forventninger til fritidslivet Kan skrives ind i min fremtidsplan – kompetencer, identitet, oplevelser Tager højde for min livssituation – tid og sted Engagerende fællesskab – socialt og sundt At jeg kan vælge noget andet – idræt, fritidsjob, uddannelse, venner, kæreste

14 Fælles udfordringer for fritidslivet Konkurrenceudsat med krav om relevante valgmuligheder med kvalitet Skal være let tilgængelige og kunne tilrette- lægges fleksibelt afhængigt af livssituation Skal give mening, fællesskab og individuel tilfredsstillelse på én gang

15 Fremtidens foreningsliv i kommunerne Målstyring – resultatkontrakter, professionalisering, frit valg, serviceharmonisering, skattestop og partnerskaber med private, organisationer, øvrige kommuner mv. Ny, helhedsorienteret politikformulering – sundhed og forebyggelse, vækst og udvikling, børn, unge og ældre, integration, uddannelse til alle osv. Branding – internt: identitetsdannende, fællesskab i nye kommuner og eksternt: ’komme på landkortet’, tiltrække borgere, virksomheder og turister

16 Foreningslogik eller kommunelogik Autonomt tilskudsområdeAutonomt tilskudsområde Tillid og anerkendelseTillid og anerkendelse FrivillighedFrivillighed EgenværdiEgenværdi ForeningsmonopolForeningsmonopol ’Sig-selv-nok’’Sig-selv-nok’ FolkeoplysningFolkeoplysning Foreningen/medlemmerneForeningen/medlemmerne Ring til en ’en halvdags’Ring til en ’en halvdags’ Selvstændig tilrettelæggelseSelvstændig tilrettelæggelse Fast plads i den kommunale bevidsthedFast plads i den kommunale bevidsthed Målstyret opgaveløserMålstyret opgaveløser ResultatkontrakterResultatkontrakter Social kapitalSocial kapital NytteværdiNytteværdi Mange leverandørerMange leverandører PartnerskabPartnerskab KompetenceudviklingKompetenceudvikling Borgerne/de aktiveBorgerne/de aktive Formaliserede fora med fuldtidsprofessionelleFormaliserede fora med fuldtidsprofessionelle Del af frit valgs strategiDel af frit valgs strategi Nye opgaver og aktørerNye opgaver og aktører

17 Helhedsorienteret politikformulering Sundhed og forebyggelse Vækst og udvikling Børn og unge Integration Uddannelse til alle Miljø og bæredygtighed Ungdomspolitik

18 Fra kultur og fritid til event og branding Oplevelsesøkonomi Eventstrategi Performancemåling Vækstpolitik Professionalisering Elitekommune

19 …men også… Assens – mulighedernes land Kendt for natur, kunst og kultur ud over naturligvis Amanda Syddanmark - en legende og lærende region Svendborg – Danmarks smukkeste mødested Vejle – skal kunne ses fra månen At lege er at leve

20 DIF i kommunerne Har etableret ca. 70 idrætsrådHar etableret ca. 70 idrætsråd Har strategisk besøgt de største kommuner og (næsten) alle 98Har strategisk besøgt de største kommuner og (næsten) alle 98 Udpeger særlige satsningskommunerUdpeger særlige satsningskommuner Budskaber: sundhed, partnerskaber, elite og faciliteterBudskaber: sundhed, partnerskaber, elite og faciliteter Etablerer lokale projekter fx ’idræt og sundhed for hele familien’, idrætsbørnehaver og lederakademiEtablerer lokale projekter fx ’idræt og sundhed for hele familien’, idrætsbørnehaver og lederakademi Monitorering af kommunernes idrætspolitikMonitorering af kommunernes idrætspolitik Uddeler lokale lederpriser, fejrer danmarksmestre og årets idrætskommuneUddeler lokale lederpriser, fejrer danmarksmestre og årets idrætskommune Forsøger at lære af den kommercielle sektor (elite: a/s’er og bredde: fitness)Forsøger at lære af den kommercielle sektor (elite: a/s’er og bredde: fitness)

21 DGI i kommunerne Spiller sig meget aktivt på banen ift. sundhed og faciliteter Byder sig til med uddannelse, partnerskaber (også med andre organisationer) og rådgivning Etablerer lokale projekter fx idræts-SFO’er, ’Børn og unge i bevægelse’ og ’Gang i Danmark’ Har udsendt samlet bud på en fremtidig kommunal kultur- og fritidspolitik Placerer 16 DGI-/idrættens huse Satser på at komme ind i de store byer


Download ppt "Idrætten og kommunerne Thomas Bach SVØM 130908. Kommunale udviklingstendenser Større og mere professionelle kommuner.Større og mere professionelle kommuner."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google