Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Folkeskolereformen 2014 Faster Skole / marts 2014.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Folkeskolereformen 2014 Faster Skole / marts 2014."— Præsentationens transcript:

1 Folkeskolereformen 2014 Faster Skole / marts 2014

2 Program Folkeskolereformen Pædagogisk læringscenter
Faster Skole / August 2014

3 Folkeskolereformen - to væsentlige begreber!
Folkeskoleloven Lov 409

4 Baggrund for reformen PIZA-undersøgelserne En dyr folkeskole
Canada / dårlige resultater, lærerflugt og forældreutilfredshed vendt til succes Test / evalueringskultur Evidensbaseret viden / brud med metodefriheden Fokus på synlig læring / John Hattie Mere undervisning pr. lærer

5 Lov 409 Lov der definerer lærernes arbejdstid Tilstedeværelse
Opgaveoversigt Ønske om normaliseret tjeneste Konsekvenser for serviceniveauet Vedtaget af stort flertal i Folketinget

6 Folkeskolereformen - viden og færdigheder i spil
Viden omfatter både viden om et emne og forståelse. Dvs. at være i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både om teori og praksis. Færdigheder er det, som man kan gøre eller udføre. Fx praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber.

7 Tre klare nationale mål
Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i DA og MAT skal stige år for år 2. Mindske betydning af social baggrund i f.t. faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og MAT skal reduceres Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges

8 Tre indsatsområder: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

9 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring
Dansk: + 1 lektion om ugen i 4. – 9. klasse Matematik: + 1 lektion om ugen i 4. – 9. klasse Engelsk: fra 1. klasse, 1 lektion om ugen i klasse Idræt: + 1 lektion om ugen i 1.klasse Musik: + 1 lektion om ugen i 1. og 5. klasse

10 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring
Håndværk og design: + 1 lektion om ugen i 4. klasse 2. fremmedsprog: + 1 lektion om ugen 5. klasse, 2 lektioner i 6. klasse Natur/teknik: + 1 lektion om ugen i 2. og 4. klasse

11 Understøttende undervisning
Skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke eleverne læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Udstrakt kommunal frihed til organisere efter lokale behov Ej underlagt traditionelle regler for undervisningstimer (pædagoger og øvrigt personale kan støtte og supplere lærerne) Ej omfattet af regler om holddannelse

12 Understøttende undervisning
Lederens ansvar at sikre sammenhæng mellem fagopdelt uv. og understøttende uv. Obligatorisk at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse Lederens ansvar at sikre, at elever deltager i motion og bevægelse hver dag gennemsnitligt 45 min.

13 Den åbne skole Kommunerne forpligtes til at sikre samarbejde og større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-, og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde (skoleledelsen beslutter den praktiske udmøntning) Skolelederen kan give tilladelse til opfyldelse af uv-pligt i forbindelse med ovenstående

14 Andre forbedringer af kvalitet og trivsel
Øget brug af it og digitale læringsformer Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Inklusion – en folkeskole med plads til alle Bedre undervisningsmiljø Ro og klasseledelse

15 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere
Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger 2020: Målsætning om fuld kompetencedækning Kompetenceudvikling for ledere Skoleudvikling og undervisning baseres på viden og forskningsresultater Korps af læringskonsulenter/Ressourcecenter i UVM Nyt Råd for Børns Læring

16 3. Få, klare mål og regelforenklinger
Erstatte styring efter regler og processer med styring efter få, klare mål og viden om resultater Nationale test omlægges til at kunne belyse kompetenceniveau Trivselstermometer vedr. uv.miljø Fælles mål præciseres og forenkles mhp. at sikre læringsmål og understøtte skolens arbejde med målstyret uv. Elevplanen skal videreudvikles til et relevant og brugbart redskab if.t. evaluering, opfølgning og forbedring af læring

17 Få, klare mål og regelforenklinger
Kvalitetsrapporter mv. Forenkles og opdateres Udvikles som it-baseret ledelsesværktøj – adgang til data og målrettede resultatindikatorer Årlig statusredegørelse fra MBU -> dialog mellem regering, kommuner og øvrige parter om folkeskolens resultater

18 Få, klare mål og regelforenklinger Større kommunal frihed
Øget adgang til fælles ledelse Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves Øget frihed til at anvende pædagoger i uv på kl. Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Lempelse af holddannelsesregler (men ej permanent niveaudeling)

19 Få, klare mål og regelforenklinger Klasselæreropgaven
Fortsat klasselærer i alle klasser, men lokal frihed til at fastsætte organisering og ansvar for opgaven. Centralt afsatte timer til klasselæreropgaven fjernes.

20 Systematisk mål- og evalueringskultur
Stærkt fokus på systematisk anvendelse af læringsmål i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og en øget anvendelse af varierede og anvendelsesorienterede læringsformer. Skoleledelsen skal være i stand til at identificere eventuelle begrundelser for, at målene ikke nås, og have kompetencerne til at understøtte de lærere, som har behov herfor.

21 Skolelederopgaven fra august 2014
Sætte mål, som er specifikke, målbare, resultatorienterede og tidsbegrænsede Sikre ressourcerne er knyttet til prioriteringerne Skabe en fælles læringskultur på skolen Anvende data til at identificere trends, styrker og svagheder og agere på baggrund heraf Udfordre lærernes praksis, lytte til lærerne og give feedback, som har en positiv indflydelse på elevernes læring og trivsel.

22 Pædagogisk Læringscenter
Ny bekendtgørelse undervejs (marts) Læringscenterbegrebet ikke nyt men fokus flytter sig mod digitale lærermidler Læringscenteret kan blive central i implementeringen af reformen. Fokus på kollegial sparring, videndeling, inklusion og læring.

23 Faster Skole i bevægelse…
Erfaring med ”heldagsskole” Dynamisk og udviklingsorienteret personalegruppe Udviklingsproces / dialogbaseret Anvender holddelingsprincipper DGI inspirationskursus / bevægelse Elevmødetid => Indskoling 8.15 – mandag til fredag => Mellemtrin 8.15 – to dage om ugen 8.15 – tre dage om ugen Hvad med SFO’en….???

24 Muligheder i den nye skole…
Åben skole Fælles elevmøder Fortælletimer Fællessang / Kor Drama / film / musik Fællesdans / idræt / bevægelse Udeskoleaktiviteter / nærmiljø / fjernmiljø Flere idéer er meget velkomne…. 

25 Personalets kompetenceudvikling
750 millioner / Staten 1 Milliard kroner / A.P. Møller Fonden Kompetenceafdækning / 2020 mål Uddannelsesflow de kommende år Generelt fagligt løft af folkeskolen

26 TAK for jeres opmærksomhed…
Spørgsmål?


Download ppt "Folkeskolereformen 2014 Faster Skole / marts 2014."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google