Tekstformidling på Internettet

Tekstformidling på Internettet
1. oktober 2003 Struktur/Arkitektur II: Formidling gennem fortælling Tekstformidling på Internettet E 2003

Tekstformidling på Internettet E 2003
Dagens program Fortællinger og interaktive fortællinger - hvad kan vi bruge fortællinger til - lidt fortælleteori - interaktive fortællinger + og - Kaffe/kagepause Case: Anders og Henriette/ v leder af Congin, Christian Fonnesbech Pause Kort pause Interaktive fortællinger - nogle modeller - nogle eksempler Tekstformidling på Internettet E 2003

En anden slags info-arkitektur
Sidst: hvordan man laver god informationsstruktur baseret på regler om synlighed, overskuelighed og ”sporbarhed” (breadcrumbs) Idag: intro til struktur, der bygger på uafklarethed, uafgørlighed, nysgerrighed og vilje til egen mapping! Tekstformidling på Internettet E 2003

Hvad kan fortællingen? ”virkelighedsflugt”, en anden verden underholde følelsesmæssigt engagement gnm. identifikation med personlig historie forføre simulere forløb, erkendelse gennem ”pseudo”-erfaring af levet liv snarere end rationel erkendelse eksemplificere Tekstformidling på Internettet E 2003

Aristoteles: Om Digtekunsten sammenstilling af begivenheder en helhed, der har en begyndelse, en midte og slutning ”Begyndelsen er det der ikke selv med nødvendighed følger efter noget andet, men efter hvilket kommer noget andet der naturligt må finde sted eller indtræffe, men slutningen er derimod det der selv naturligt følger efter noget andet, enten nødvendigvis eller i reglen, medens intet andet følger efter det. Midten er så det der både selv følger efter noget andet og har noget andet til følge.” (kap. 7) Tekstformidling på Internettet E 2003

Fortælling = Kausalitet
Jf. Aristoteles: kausalitet, sammenhæng er nøgleelementer En klassisk fortælling = en række af kausalt forbundne begivenheder med en tydelig begyndelse og slutning Kausalitet: kobling mellem begivenheder (B sker fordi A og D er en følge af B og C). Nogle gange ekspliciteres koblingen i selve fortællingen, andre gange må bruger selv lave den ved at udfylde de manglende huller: Tekstformidling på Internettet E 2003

Story og discourse Det er vigtigt at skelne mellem fortælletid og fortalt tid Fortælletid (FT) = den rækkefølge, begivenheder fortælles i (discourse) Fortalt tid (FTT) = den kronologiske og kausalt betingede begivenhedsfølge, læseren konstruerer efter efter endt læsning (story) 1999 1999 2000 1998 FT 1950 2000 FFT Fortællingen er i udgangspunktet et mysterium: hvad sker der og hvorfor? Det er tit vores lyst til at vide hvorfor, hvordan og hvad der videre skete, der motiverer vores læsning. Tekstformidling på Internettet E 2003

To fortælletraditioner Showing vs. Telling - episk vs. dramatisk Episk: Prinsessen var meget trist. Hun græd. Den langtsomt opfattende prins kiggede bekymret på hende. Dramatisk: “Jeg er så ked af det”, siger prinsessen. Prinsen kigger længe på prinsessen. “Du græder jo”, siger prinsen med en bekymret stemme. I online fortællinger kan man se en forskydning mod det dramatiske og performative, dialogiske. Virker mest effektivt på mindst plads. Tekstformidling på Internettet E 2003

Fortælling og dramaturgi Der er gennem tiden udviklet forskellige modeller for hvordan en fortælling eller historie kan afvikles på en “garanteret succesrig” måde mao: hvordan en historie kan afvikles mest dramatisk Dramaturgi: The art of dramatic composition and representation. (hvordan man tilrettelægger en historie, der påvirker følelser og reaktioner hos tilskuer) Tekstformidling på Internettet E 2003

Reading for the Plot Peter Brooks (1984) Reading for the Plot I vores læsning er vi drevet et begær efter at nå slutningen af fortællingen. Først når vi når slutningen, kan vi endelig forstå hvad det hele gik ud på “anticipation of retrospection” Tekstformidling på Internettet E 2003

Reading for the Plot If the motor of narrative is desire, totalizing, building ever-larger units of meaning, the ultimate determinants lie at the end, and narrative desire is ultimately, inexorably, desire for the end (Brooks, p. 52) Tekstformidling på Internettet E 2003

Berettermodellen En skræddersyet model for hvordan man engagerer folk i en film eller et dramaen ved at strukturere tidsforløbet: Tekstformidling på Internettet E 2003

Berettermodellen - den amerikanske version Et plot point er en episode/hændelse der griber ind i handlingen og driver den i en ny retning. Som det ses på figuren ligger første plot point typisk omkring det 25. til 27. minut, ud af en varighed på 120 minutter. Figuren er delt op i 3 akter, hvoraf det 2. akt er delt op med et midtpunkt (mp). Midtpunktet kæder de 2 halvdele af 2. akt sammen ved hjælp af en confrontation. Typisk en dramatisk begivenhed i filmen. Tekstformidling på Internettet E 2003

Fortælling i formidlingen
Vi kan bruge dramatiske strukturer og fortællestrategier til at drive bruger “til bunds” på et site give bruger en lystfyldt (købs)oplevelse skabe “stickiness” (gentagne besøg) formidle viden på en alternativ måde Tekstformidling på Internettet E 2003

Fortælling i formidlingen
Narrativ/dramatisk struktur drive bruger “til bunds” på et site give bruger en lystfyldt (købs)oplevelse Narrativ/dramatisk indhold skabe “stickiness” (gentagne besøg) formidle viden på en alternativ måde formidle en institutions eller virksomheds historie på en underholdende måde Tekstformidling på Internettet E 2003

Interaktive fortællinger
Ryan: hvad er nogle af de grundlæggende problemer ved interaktive fortællinger? Hvilke modeller for fortællinger findes der? Yellowlees Douglas: Analyse af hypertextlitteratur viser at “slutning” og “mening med teksten” kan tilvejebringes og opleves af bruger uden at der findes en traditionel slutning i teksten Tekstformidling på Internettet E 2003

Ryan Sequential, causal and dramatic narratives - ”grader” af fortælling Jo mere dramatisk og effektfuld ”forfatter” ønsker fortælling skal være, jo sværere er det at tackle det grundlæggende problem i en interaktiv fortælling: Tekstformidling på Internettet E 2003

Den grundlæggende konflikt
- bruger ønsker bevægelsesfrihed og høj grad af interaktivitet OG en god historie/spændende oplevelse - designer/forfatter ønsker at styre brugerens bevægelser og valg og er derfor ofte nødt til at holde sig til en lav grad af interaktivitet hvis hun vil fortælle en god historie(manglende temporal immersion) Emotionel investering (immersion) i en persons skæbne, en klassisk fortælling kommer i høj grad gennem ”magtesløsheden”, at man ikke kan gribe ind, at der kun er én uundgåelig slutning. Det virker som om dette er umuligt i interaktiv fortælling?? Tekstformidling på Internettet E 2003

Ryan The narrative potential ot the interactive text is a function of the architecture of its systems of links (p 246) Tekstformidling på Internettet E 2003

Interaktiv fortælling = spændende valg
Interaktiv fortælling udfolder sig som oftest som en række af valg: bruger skal motiveres til at foretage disse valg og bruger skal have nogle valgmuligheder der er lige interessante og som pirrer nysgerrigheden m.a.o. brugerens valg skal være vigtige, velbegrundede og rimelige der skal være konsekvenser af brugerens valg og konsekvensen af disse valg skal tydeliggøres (hermed opbygges forståelsen af kausaliteten og bruger kan skabe sammenhæng i fortælling) [Pearce: gratitious and meaningful interaction] Tekstformidling på Internettet E 2003

Yellowlees Douglas Ref. til Brooks: slutningen er det mest begærede i fortælling Der findes alternativer til traditionelt narrative begær i interaktive tekster og andre måder end THE END at slutte en tekst på: - steder i teksten hvor ”spænding” udløses/mysterium forklares - nøglesteder der giver væsentlig information eller som det virker logisk at stoppe ved efter et antal læsninger (”tyk” linkning) Tekstformidling på Internettet E 2003

Interaktiv fortælling: rumligt begær (Yellowless Douglas II) Man læser ikke kun efter at nå til slutning men efter at udtømme en strukturs fulde potentiale, efter ”at mappe” og genkende visse mønstre eller handlinger der forklarer karakterers motivationer eller det fiktive univers’ sammenhæng; at forstå fortællingens ”sitemap” eller ”motivation for kategorisering” Brugen/læsningen af en interaktiv tekst udgøres også af et begær efter at kortlægge og gennemskue tekstens ”rum” og artiktektur at kende Tekstformidling på Internettet E 2003

VI VIL HA PAUSE! Tekstformidling på Internettet E 2003

Coming up Christian Fonnesbech, Congin.com CASE: Anders & Henriette Tekstformidling på Internettet E 2003

Virtuelle verdener og rum, forår 2002
Fortællinger der fungerer i interaktivt regi - dialogisk (showing), der involverer bruger - ”cultural scripts” (MLR) eller allerede kendte forløb (historier) kan tages som udgangspunkt for improvisation; vi kender allerede ”skemaet” for handlingen og skaber selv sammenhæng - fokus på univers og karakterer snarere end det stramme plot (selv i en kaotisk struktur kan en verden præsenteres konsekvent og karakter er genkendelig på grund af navn..) - fortælling og spatialitet kan ikke skilles ad: at designe et dramaturgisk forløb er også at forestille sig en bestemt arkitektur Jenkins & Pearce: Narrative Architecture Tekstformidling på Internettet E 2003 Virtuelle verdener og rum, forår 2002

“we must work toward a pattern language through both topological and rhetorical observation” (Mark Bernstein) cycle tangle contour sieve counterpoint mirrorworld montage Tekstformidling på Internettet E 2003

Træet (det forgrenede plot) Eks. Svend Åge Madsens: Dage med Diam/Livet om Natten Tekstformidling på Internettet E 2003

Netværksmodellen Eksempel: klassisk hyperfiktion ala afternoon Tekstformidling på Internettet E 2003

Labyrinten Eksempel: klassisk adventurespil ala Bladerunner Tekstformidling på Internettet E 2003

Nøglehul-modellen Eksempel: Blackout eller andre adventurespil m stram fortælling Tekstformidling på Internettet E 2003

Mikro/makro-modellen: Eksempel: Oz-projekt, Mmorpg-session Tekstformidling på Internettet E 2003

Eksmepler Online Caroline A story about storyboarding! 253 DMI - historie & Moltke: Nordlys (!Bresson) Tekstformidling på Internettet E 2003

Tekstformidling på Internettet

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Tekstformidling på Internettet"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Tekstformidling på Internettet

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Tekstformidling på Internettet"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback