Krig og efterkrigstidens litteratur – Beredskabslitte-ratur

Præsentationer af emnet: "Krig og efterkrigstidens litteratur – Beredskabslitte-ratur"— Præsentationens transcript:

1 Krig og efterkrigstidens litteratur – Beredskabslitte-ratur 1939-45.

2 Oversigt – ”Kært barn, har mange navne” Beredskabslitteratur ( ) – Efterkrigstid, Eksistentialisme ( )

3 Halfdan Rasmussen og Morten Nielsen
Beredskabslitteratur

4 Menneskesyn- Indirekte propaganda mod tyskerne (39-45)
Menneskesynet er eksistentialistisk - du vælger dit eget liv, og du er ansvar for dine valg. Dette syn er meget modsat naturalismen, hvor man ser mennesket som et produkt af arv og miljø. I naturalismen er man derfor ikke på samme måde ansvarlig for sit liv. I Danmark forsøger mennesket at leve normalt på trods af besættelsen, og har derfor et stort behov for underholdning i form af skønlitteratur, kiosklitteratur, revyer, film og jazz, for at undgå krigens grimme ansigt.

5 Samfundssyn Anden verdenskrig: Ikke alle tager afstand fra Hitlers nazisme, og resten af Europa, som har stor sår efter første verdenskrig, ønsker at føre en appeasementpolitik for at undgå endnu en verdenskrig. Samtidigt ser man gennem fingre med Tysklands brud på Versaillestraktaten.  I selve Tyskland dyrker man en moderne og industriel æstetik inspireret af oldtiden og middelalder. Slagordene er blod og jord,samt kraft gennem glæde, hvilket peger tilbage på det primitive: Racefællesskab, jord, og det heroiske, stærke menneske. Danmark under besættelse: I indtil 1943 fører Danmark en samarbejdspolitik med besættelsesmagten, Tyskland og indtil da bandlyser man al form for sabotage. Efter 1943 stiger antallet af frihedskæmpere og det er det som vi husker fra krigen i dag. Havde det ikke været for modstandsfolkene ville vi i dag ikke været medregnet som de allierede.

6 Lyrik er den anden af de tre hovedgenrer inden for skønlitteraturen (de to andre er epik og drama). Lyrikken opfattes af fleste som den sværest tilgængelige af de tre hovedgenrer, og det er måske ikke uden grund. Det hænger nok i høj grad sammen med lyrikgenrens tendens til at koncentrere og fortætte de sproglige udtryk mest muligt. Selve sproget spiller en ekstrem vigtig rolle i digtene. Lyrikken udtrykker (oftest rent subjektive) stemninger, oplevelser, følelser, tanker, etc. Det er fx i modsætning til epik og drama, der er baseret på et handlingsforløb. Det ydre handlingsforløb er med andre ord blevet barberet ned til næsten ingenting i digte, hvorimod digte i endnu højere grad bæres oppe af en stemningsmættet beskrivelse af en spændingstilstand. Det særegne ved lyrikken er altså, at den ikke er domineret af en handling. Det udelukker dog ikke, at digte kan fortælle historier i glimt. Der findes episke digte, hvor handlingen er bærende, men det normale er, at det er stemninger, tilstande og refleksioner, som præger lyrikken. Det lyriske udtryk er båret af en høj sprogbevidsthed. Derfor betegnes lyrikken som den mest krævende genre. Sproget er det bærende, og det er fortættet, mangetydigt, klangfuldt og betydningsmættet. Normalsproget bliver vendt på hovedet i et billedsprog, der er kendetegnet ved besjælinger, kontraster, gentagelser, utraditionel sætningsopbygning, udeladelser, etc. Billedsprog og sætningsopbygning er ofte så fjernt fra det tilvante, at det kræver et stort arbejde at trænge ind i digtene. Et andet kendetegn ved lyrikken er den typografiske opsætning, selve digtformen. Linierne stilles op under hinanden som verslinier, der ofte igen samles i strofer. De brudte linier betyder, at man som læser i endnu højere grad kommer til at lægge mærke til de enkelte ord. I næsten al lyrik spiller forbindelsen til de musikalske elementer som klang, rytme og rim en vigtig rolle. Forbindelsen mellem ord og musik kender vi også fra i dag, men oprindelig stammer den fra oldtiden, hvor lyrikken opstod som sange til musikledsagelse ved de religiøse fester. Ordet lyrik kommer af lyra: musikinstrumentet lyre. Mens episke tekster typisk er koncentreret omkring det ydre handlingsforløb, så er de lyriske tekster koncentreret omkring sproget, fordi sproget i sig selv skal give udtryk for en forvandling. Lyrik!!!

7 Analyse Komposition (de ydre træk)
Beskriv digtets ydre formsprog, dets ydre opbygning (komposition). Hvordan er digtet typografisk sat op? Hvor mange strofer, verslinier? Er der rim? Er der brugt tegnsætning (spørgsmålstegn, udråbstegn, tankestreger, prikker etc.)? Er ordene stavet på en bestemt måde? Er der brugt store bogstaver? Alle disse ydre træk er med til at give digtets indhold en bestemt retning, så de sammen med ordenes klang og rytme, deres betydning og stemning, danner digtets helhed. Man kan også få stor udbytte af en grammatisk analyse, hvor man undersøger digtets brug af de forskellige ordklasser. Er der fx benyttet mange verber (udsagnsord) og er de statiske eller dynamiske? Eller substantiver (navneord)? Eller adjektiver (tillægsord)? Eller er der noget specielt ved de andre ordklasser? Komposition (de indre træk) Beskriv digtets forløb, dets indre opbygning. Det kan være vanskeligt at få øje på digtets "handling", idet det ofte gengiver følelser og stemninger. Men alligevel optræder de forskellige ting i digtet i en bestemt rækkefølge eller er kædet sammen på en bestemt måde, så de danner det, man kan kalde digtets indre forløb. Hvad sker der i strofe 1og 2 etc, og sker der et forløbsmæssigt eller tematisk brud i andre strofer? Er digtet bygget op omkring nogle modsætninger eller værdiakser (fx himmel – jord, natur – kultur, harmoni – splittelse, angst – tryghed, etc.)? Er der fx en bestemt episode, der sætter digtet (eller jeg´ets oplevelse) i gang? Under dette punkt kan du også så småt begynde at inddrage digtets titel og kort gøre rede for digtets tema og motiv. Men det skal være kortfattet, for du skal mere uddybende komme ind på digtets tema i fortolkningen. Titlen spiller en vigtig og afgørende rolle. Vi kan opfatte digtets titel som en slags indgangsportal til digtets tema, og derfor skal du grundigt analysere og fortolke digtets titel. Og omvendt kan slutningen ofte rumme digtets pointe.

8 Analyse Sprog og stil Hvert eneste ord har en bestemt funktion eller betydning i digtet. Derfor er en analyse af digtets sprog en uundværlig side i arbejdet med digtet. Analysen af digtets sprog og stil kan starte med en undersøgelse af digtets brug af de forskellige ordklasser. Specielt de fire store ordklasser verber, substantiver, adjektiver og adverbier har en umådelig stor indflydelse på digtets samlede budskab. Derfor er det en god idé at undersøge, hvordan ordklasserne bliver brugt i digtet. Altså en analyse af digtets ordvalg. En anden vigtig side i analysen er en undersøgelse af digtets billedsprog. Forfatteren kan i digtet anvende forskellige sproglige og stilistiske virkemidler, og det er vigtigt at analysere disse virkemidler. For overskuelighedens skyld arbejder vi med 5 typer af billedsprog:

9 Analyse -Billedsprog Sammenligning Ting sammenlignes med noget andet: dine øjne skinner som solen Metafor Billedsprog som er karakteriseret ved, at et kildeområde overføres til et målområde: Kærligheden er en rejse (kærlighedens rejse Besjæling Besjæling: metafortype, hvor naturen og døde ting tillægges menneskelige egenskaber. Stenene græd Græsset sang Personifikation Personifikation: metafortype, hvor abstrakte ting/begreber tillægges menneskelige egenskaber. Sorg og glæde vandrer sammen Symbol Billede eller figur, som står for noget andet: Duen = fred Rosen = kærlighed symbol kalder man også det billede, som igennem gentagelse eller på andre måder indtager en dominerende plads i digtets struktur/mønster, og som på den måde bestemmer motivets organisering og samler forskellige forestillinger, følelser etc. sammen til en meningshelhed. Et eksempel på denne type symbol er rosen Johannes V Jensens ”Kongens Fald”, hvor landskabet bliver et symbol på kvindens krop).

10 Rimtyper Rimstillinger: aabb – parrim abab – krydsrim
0a0a – balladerim abba – kiastiske (omsluttende) rim abcabc – fletterim aabccb – kombineret parrim, sekvensrim aaaa - tiraderim

11 Fortolkning På baggrund af analysen skal du nu forsøge at samle alle dine enkeltstående iagttagelser til en samlet fortolkning af det, du mener, der er digtets budskab og tema. Hvilket syn på tilværelsen og eksistensen kommer der til udtryk i digtet. Her er det vigtigt, at du viser, at din fortolkning bygger på dine analyser, sådan at du kan begrunde dine tolkninger. HUSK REAL- og METAPLAN.

12