Sct. Georgs Gilderne i Danmark.

Præsentationer af emnet: "Sct. Georgs Gilderne i Danmark."— Præsentationens transcript:

1 Sct. Georgs Gilderne i Danmark

2 Sct. Georgs Gilderne Sct. Georgs Gilderne blev oprettet den 24. april 1933, fordi tre fremsynede spejderledere i 1933 så behovet for at danne et fællesskab, hvor de voksne spejdere fortsat kunne udvikle sig personligt samtidig med, at de kunne yde en indsats for spejderne og aktivt som samfundsbevidste borger tage del i de opgaver, der skulle løses i det danske samfund. Vi havde 75 års jubilæum i Gildebevægelsen har i dag ca aktive gildebrødre. Bevægelsen er opdelt i 22 distriktsgilder og 204 gilder

3 Sct. Georgs Gilderne I Sct. Georgs Gilderne i Danmark oplever du: Kammeratskab - Udfordringer - Rummelighed - Ansvar - Friluftsliv Sct. Georgs Gilderne - det vil vi: Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en sammenslutning af nuværende og tidligere spejdere samt andre interesserede, der har sat sig som mål at virkeliggøre ordene: Én gang spejder - altid spejder, ved at virke som samlingssteder, hvor forbindelsen med spejderbevægelsen, gamle og nye kammerater kan vedligeholdes. at understøtte den enkeltes stræben efter at leve som en ansvarsbevidst, hjælpsom og nyttig borger. at udbrede spejderidealerne og virke for deres praktiske anvendelse i samfundslivet som f.eks. udbrede spejderideen for voksne. Hvad er Sct. Georgs Gilderne? Sct. Georgs Gilderne blev stiftet i København den 24. april Siden 1933 har det danske initiativ udviklet sig internationalt, så der nu er gildebevægelser i ca. 60 lande - alle tilsluttet den fælles internationale verdensorganisation ISGF (International Scout and Guide Fellowship).

4 Sct. Georgs Gilderne I Sct. Georgs Gilderne kan både kvinder og mænd optages som gildebrødre når de: har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder. er nuværende eller tidligere medlemmer af et spejderkorps, eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen. går ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål. Før optagelse bliver det nye medlem grundigt oplyst om gildebevægelsens idé, formål, love og løfter samt de aktiviteter, som det pågældende gilde arbejder med. Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og deres aktive deltagelse i arbejdet, søges udviklet gennem svende-, væbner- og riddertid og i forbindelse hermed arbejdes der med den personlige udvikling. Optagelse Nye gildebrødre optages som svende i en gildehal og indtræder straks i en gruppe, som typisk består af 6-8 gildebrødre (svarende til spejdertidens patrulje).

5 Sct. Georgs Gilderne Gildehal Gildemøder Gruppemøder Gildeting Gildet
De fleste gilder har både kvinder og mænd som medlemmer, men nogle steder findes såvel "rene" kvinde- som mandsgilder. Gildeledelsen består af: Gildemester (formand), gildekansler (sekretær) og gildeskatmester (kasserer). Desuden er der udpeget eller valgt en faneherold og en dørherold. Gildet er delt op i grupper, svarende til spejdertidens patruljer. Gildehal Gildehallen er et møde for alle medlemmer i gildet og er præget af vores traditioner. Den enkelte gildemester bestemmer, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Dog er gildehallen et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vores formål og idégrundlag. Med andre ord - gildehallen er gildets etiske værksted. Oftest afsluttes en gildehal under hyggelige former med spisning, sang og underholdning, samt meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter. Gildet holder normalt gildehaller om året. Gildemøder De måneder, hvor der ikke afholdes gildehal, samles gildebrødrene og deres evt. gæster til møde med f. eks. foredrag, debat, eller virksomhedsbesøg. Gruppemøder I de fleste gilder sammensætter gildeledelsen nye grupper hvert andet eller hvert tredje år. Hver gruppe består af 6-8 gildebrødre, der samles en gang om måneden på skift i hinandens hjem. Grupperne tilrettelægger oftest selv disse møders indhold. Undertiden påtager grupperne sig også opgaver, som gildet er enedes om at tage sig af. Gildeting Gildetinget svarer til andre foreningers årlige generalforsamling. Tinget er gildets øverste myndighed. Sct. Georgs Gilderne

6 Sct. Georgs Gilderne Svendetiden : I svendetiden deltager den nye gildebror i alle gildets aktiviteter, og efter et par år aflægges væbnerløftet, efter at man har deltaget i en væbnerforberedelse. Væbnertiden : I væbnertiden øges kravet til en mere aktiv indsats for gildet, og gildebroderen har med aflæggelsen af væbnerløftet, bl.a. lovet at arbejde med sig selv, og at tage et medansvar  for gildets trivsel. Aflæggelse af væbnerløftet er obligatorisk efter ca. 2 år. Riddertiden: I riddertiden øges kravet yderligere, idet gildebroderen med ridderløftet forpligter sig til at efterleve dette, uden de forbehold som svende- og væbnerløfterne indeholder. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det helt frivilligt at aflægge ridderløftet, i modsætning til det obligatoriske væbnerløfte.

7 Sct. Georgs Gilderne Vandrehal
Vandrehallen er det tidsrum af ca. en halv times varighed, forud for den egentlige gildehal, hvor man har tid til at hilse på hinanden inden gildehallen starter. Gildehal Der er flere former for gildehaller, nemlig gildehal med eller uden optagelse af svende eller væbnere. I sommertiden, når vi flytter gildehallen udendørs, kalder vi det en friluftsgildehal. Gildet holder normalt gildehaller om året. Gildehallen er til for gildets medlemmer, og skal først og fremmest være rettet mod gildebrødrene. Dette forhindrer dog ikke, at gæster evt. kan deltage i gildehallen. Ligesom spejderne har deres ritualer, har vi også vore. Ritualer for hvordan man kan holde en gildehal er beskrevet til støtte for gildeledelsen, men den enkelte gildemester kan suverænt bestemme, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Gildehallen er dog et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vores formål og idégrundlag. Eftergildehal Eftergildehallen er det samvær, der finder sted efter en gildehal. Oftest er det kammeratlig hygge med spisning, sang og underholdning, ligesom der er meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter. Og er som regel arrangeret af en af grupperne Sct. Georgs Gilderne

8 Sct. Georgs Gilderne Lovene for Sct. Georgs Gilderne i Danmark fastslår, at organisationen - kaldet landsgildet - omfatter alle danske Sct. Georgs Gilder. Lovene fastlægger også retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan, mens distriktsgilder og gilder normalt har deres egne vedtægter, der dog ikke må stride mod landsgildets love. Øverste myndighed for de næsten 4500 danske gildebrødre, er landsgildetinget, som afholdes hvert andet (ulige) år, i forskellige større byer i Danmark. I Danmark er der 204 enkeltgilder (inkl. 2 i Grønland), og de er opdelt i 22 distrikter, der hver har en distriktsgildeledelse, en uddannelsessekretær og en international sekretær.

9 Distrikterne i Danmark
Sct. Georgs Gilderne 22 distrikter

10 Sct. Georgs Gilderne Vi har en tredelt organisation

11 Landsgildeledelsen betår af 6 personer:
Sct. Georgs Gilderne Landsgildeledelsen betår af 6 personer: Landsgildemester LGM Landsgildekansler LGK Landsgildeskatmester LGS International sekretær LGIS Uddannelsessekretær LGUS PR-sekretær Landsgildeledelsen bliver valgt på landsgildetinget der afholdes hvert 2. år.

12 Roskilde Hedebo Distrikts Gilde
1. Gilde Taastrup 1. Gilde Roskilde 2. Gilde Roskilde 1. Gilde Glostrup 2. Gilde Glostrup 1. Gilde Bornholm 2. Gilde Taastrup Sct. Gilde Herlev Greve-Solrød Gilde Vest-Vold Gilde

13 Distriktsgildeledelsen betår af 5 personer:
Roskilde Hedebo Distrikts Gilde Distriktsgildemester DGM Distriktsgildekansler DGK Distriktsgildeskatmester DGS International medarbejder DIS Uddannelsesmedarbejder DUS Distriktsgildeledelsen betår af 5 personer: Distriktsgildeledelsen bliver valgt på distriktsgildetinget der afholdes hvert år. I Danmark er der 22 distrikter

14 Roskilde Hedebo Distrikts Gilde
Distriktet har til formål at være bindeled mellem gilderne i distriktet. Distriktet er også bindeled mellem landsgildet og gilderne. Distriktet har til opgave, at afholde gildehaller med ridderoptagelse. Distriktet afholder diverse uddannelses temaer ( I-dagen -) som bliver udført af vores DUS. Distriktet afholder diverse internationale oplysningsmøder, ( Fellowshipday) og andre internationale opgaver f.eks. vores Østgruppen projekt, det bliver udført af vores DIS. Distriktet har et ridderoptagelsesudvalg, der skal forberede ridderne til en optagelse som ridder i en gildehal under distriktet. Distriktet har også en hjemmeside:

15 Velkommen til distriktet i Roskilde Hedebo Distrikts Gilde
Arne Bjerager den