Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital.

Præsentationer af emnet: "Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital."— Præsentationens transcript:

1 Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital allokeres til militære formål (tropper, våbenfabrikker etc.) dvs. disse ikke længere er til rådighed for produktion af civile varer og tjenester. Krige finansieres i større eller mindre omfang ved træk på centralbanken, dvs. gennem inflation.

2 Borgerne frygter derfor med en vis ret for at pengene vil miste deres værdi. Derfor et ønske om at omveksle penge til guld. Danmark kom ikke med i krigen, men det vidste man ikke i 1914… Centralbankerne i alle lande (undtagen USA) forlod derfor i realiteten guldstandarden. Der var ikke længere ret til omveksling af valutaerne til parikursen.

3 De specielle virkninger på dansk økonomi Eksportmuligheder til begge krigens parter og derfor nu et stort betalingsbalanceoverskud Likviditetsvirkning: pengemængden tredobles Bemærk i det væsentligste ingen pengepolitiske indgreb Et opadgående pres på priserne

4 Fordelingspolitik under krigen: forbrugernes fremfor producenternes interesser Maksimalpriser for nødvendigshedsvarer, eksportforbud for visse varer Bemærk hvordan maksimalpriser let fører til endnu strengere regulering, nemlig rationering og produktionsregulering

5 De første efterkrigsår 1919-20 Lempelig pengepolitik fortsat. Hvilke hensyn? Nu åben inflation Depreciering i den nominelle effektive (dvs. handelsvægtede) kronekurs. Danske økonomer uenige om fortolkningen af dette

6 Bemærk kontrasten til svensk pengepolik I Sverige strammes pengepolitikken kraftigt i 1920 Allerede i 1922 er den svenske krone nær den samme kurs som i 1914 I 1924 genindfører Sverige formelt guldstandarden, mens… Den danske krone lå i 1924 på lidt over 60 pct. af 1914- værdien

7 Den danske vej tilbage til guld En stramning af pengepolitikken I 1924 En hensigtserklæring om at vende tilbage til 1914 paritet Skaber spekulation i pariføringen Den sker derfor hurtigt, i løbet af 1925-26 stiger kronen til 1914 værdien Altså en dramatisk appreciering af den nomininelle kronekurs

8 Real effektiv kurs og konkurrenceevne Bemærk, hvordan den reale kurs er beregnet Den nominelle kurs ændres som nævnt meget hurtigt Udviklingen i de relative priser følger ikke med, dvs. de danske priser falder ikke hurtigt nok (jf. hvad købekraftsparitetsteorien ellers siger) Danmark mister konkurrenceevne og det koster arbejdspladser

9 Hvilke konklusioner kan man drage? Små åbne økonomier følger i stor udstrækning de internationale konjunkturer Alligevel kan den nationale økonomiske politik gøre en forskel Som når man ser på den danske ‘dobbeltfejl’ i 1920’ene