Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III

Name: Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III
Uploaded: 2017-10-12T07:31:39+00:00
Duration: PTM12S17
Channel: Gerda Berg
Description: Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III

Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III


Anatomi & Fysiologi - Lektion 18
Tyndtarmen (Intestinum tenue) (1) Tyndtarmen opdeles i tre sektioner: Duodenum Jejunem Ileum Hos et levende mennesker er tyndtarmen ca. 2,75m lang. Post-mortem kan tyndtarmen måles til ca. 5m p.g.a. manglende muskel tonus. 

Tyndtarmen (Intestinum tenue) (2) 

Tyndtarmen (Intestinum tenue) (3) Tyndtarmens funktion er: Fordøjelse Optagelse af næringsstoffer Viderebefordring af ufordøjede reststoffer (peristaltikken) 

Tyndtarmen (Intestinum tenue) (4) Væskeregnskabet pr. døgn Bugspyt 1000ml Galde 500ml Tarmsaft 2000ml Genoptagelse ca. 3700ml Resultatet viser en svag netto væskeabsorption 

Tyndtarmen (Intestinum tenue) (5) Bugspytenzymerne har reduceret (spaltede) molekyle længde af: Kulhydrater → disakkarider (Amylase) Protien → polypeptider (Trypsinogen, Carboxypeptidase) Fedstoffer → Fedtsyrer, Monoglycerider og Glycerol (Lipase) Kernesyre → (Ribonuklease, Deoxyribonuklease) Microvilli celler i tyndtarmen producerer enzymer der yderligere spalter næringsstofmolekyler: Disakkarider → monosakkarider (Disakkaridaser) Polypeptider → aminosyrer (Peptidaser) Nukleaser → fortsætter den komplicerede nedbrydning af kernesyrer Laktase → særlig for nedbrydning af mælkesukker (laktose) 

Fedtfordøjelsen (1) Fedtstoffer Esterforbindelse mellem Glycerol og fedtsyrer; mono-, di-, eller triglycerid Glycerol Alkohol med tre hydroxyl (OH) grupper: C3H8O3 Fedtsyrer Ofte uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende Mættet – ingen dobbeltforbindelse mellem kulstofatomer Umættet – har dobbeltforbindelse forbindelser mellem kulstofatomer Flereumættet - har flere dobbeltforbindelse forbindelser mellem kulstofatomer Glycerol 

Fedtfordøjelsen (2) Lipase Bugspytkirtel enzym Spalter fedstoffer til monoglycerider Galdesyre Dannet fra kolesterol Emulgerer fedtstoffer (med en molekyl længde > 12 kulstofatomer) og danner små hydrofiliske fedtstofdråber (miceller), som er blandbare med tarmvæsken og kan derved transporteres ind i tarmepitelcellerne 95% og galdesyre genoptages Optagelse Fedsyrer med > 12 kulstofatomer optages i lymfen Fedsyrer med < 12 kulstofatomer optages direkte i blodet 

Fedtfordøjelsen (3) 

Fedtfordøjelsen (4) Dannelse af chylomikroner I tarmepitelceller bliver fedtstoffernes bestanddele atter sammensæt til komplette triglycerider Der dannes et nyt transport enhed der gøre at triglyceriderne kan optages i lymfen - chylomikron Tarmepitelcellerne bruger exocytose for at overføre chylomikronerne til lymfen 

Fedtfordøjelsen (5) 

Vitamin B12 optagelse B12 har en særlig opbygning og skal forbindes til et proteinstof, intrisic factor (IF), for at den kan optages IF produceres af parietalceller i mavesækken og forbinder B12 B12 / IF forbindelsen passerer igennem tarmsystemt til den sidste styk af tyndtarmen (terminal ileum) hvor B12 optages Vitamin B12 mangel Leveren kan opbevar vitamin B12, men med manglende indtagelse af B12 udtømmes lageret og der udvikles perniciøs anæmi Manglende evner til at optage vitamin B12 findes hos patienter med Mb Chron sygdom, hvor inflammation i den terminal ileum nedsætter optagelse 

Tyktarmen (Colon) (1) Tyktarmen opdeles i fem sektioner: Colon ascendens (opadstigende tyktarm) Colon transversum (tværgående tyktarm) Colon descendens (nedadgående tyktarm) Colon sygmoideum (S-formet tylktarm) Rectum (endtarm) Tyktarmen er ca.120cm lang 

Tyktarmen (Colon) (2) 

Tyktarmen (Colon) (3) Tyktarmens funktion Optagelse af elektrolytter og vand fra ufordøjet rester Oplagre udfordøjet rester forud for afføring Mikroflora Dannelse af kortkædet fedsyrer Vitamin K dannelse 

Tyktarmen (Colon) (4) Afføring Peristaltikken i tyktarmen resulterer i en udspilning af endtarmen Stræk receptorer i endtarmen igangsætter afføringsrefleksen og medfører sammentrækning af endtarmens glattemuskulature og afslapning af den indre ringmuskel i anus Hvis man føler trangen, men har ikke mulighed eller lyst til at laver afføring, kan den ydre ringmuskel holdes spændt (muskelen er en skelet muskel og under viljens styre). Hermed vil endetarmens peristaltik presse afføringen tilbage mod sigmoideum 

Leveren (Hepar) (1) 

Leveren (Hepar) (2) Blodforsyning Vena porta (portåren) – Funktionelle blodforsyning (75% af blodgennemstrømning til leveren) Leverer næringsrige blod fra fordøjelseskanalen Arteria hepatica – Nutritive blodforsyning (25% af blodgennemstrømning til leveren) Levercellernes egne forsyning af næringsstoffer Levercellernes iltforsyning 50% fra A. hepatica 50% fra V. porta Blodet forlader leveren via V. hepatica, der løber til V. cava inferior 

Leveren (Hepar) (3) Leverlobulus – leverens funktionel enhed 

Leveren (Hepar) (4) Leverlobulus – leverens funktionel enhed 

Leveren (Hepar) (5) Leverlobulus – leverens funktionel enhed Sekskantet struktur med en glisonsk (portal) triad i hver hjørne bestående af: Gren af V. porta (næringsrige blod fra fordøjelseskanalen) Gren af A. hepatica (Levercellernes egne forsyning af næringsstoffer) Galdegang (bile duct) (disse små gange samles til den fælles galdegang – ductus hepaticus, som via ductus cysticus ender i vesica fellea (galdeblæren) I centrum af leverlobulus findes centralvenen, der fører blod væk fra hver lobulus og samles via interlobulær vena til den fælles V. hepatica, der løber til V. cava inferior 

Leveren (Hepar) (6) Leverlobulus – leverens funktionel enhed I leverlobulus findes der levercellerne (hepatocytter), som udfører mange livsnødvendig funktioner. Aktivering/inaktivering Innaktivering af hormoner Nedbrydning af medicin og andre stoffer, som bør ikke ophobes i kroppen Depotfunktion Glykogen, Protienstoffer, Fedt, Jern, Kobber, Vitaminer (B12, A, D, E og K), Blod Produktion Plasmaprotein dannelse; Albumin, Fibrinogen, Protrombin, Globulin fortsættes 

Leveren (Hepar) (7) Leverlobulus – leverens funktionel enhed (fortsat) Regulationsfunktion Blodsukkerregulering – glykoneogenese under indflydelse af Glukagon Næringsstofomsætning Via V. porta: Små fedtsyrer, Aminosyrer, Monosakkarider Via lymfen: øvrige fedtstoffer 

Leveren (Hepar) (8) Aminosyrenes skæbne Nydannelse af protien Indgår i energi omsætning ved omdannelse til glukose Fraspaltning af aminogruppen fra aminosyren, hvor der hermed dannes ammoniak der bliver senere til urinstof, som udskilles via nyrene Kulhydraternes (monosakkaridernes) skæbne Dannelse af glykogen som energi depot Ved tilførsel af store mængde kulhydrater – omdannelse til fedtdepot Ved faste omdannes glykogen til glukose for at tilfører kroppen energi. Herefter forbrændes fedt og aminosyrer. Forbrænding af fedtstoffer resulterer i dannelse af ketonstoffer 

Leveren (Hepar) (9) Fedtstoffernes skæbne Indgår i opbygning af cellestruktur og deponeres i: Underhudens fedtlag Omkring de indre organer I leveren 

Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback