KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Temamøde 5 – vurdering af modellerne.

Præsentationer af emnet: "KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Temamøde 5 – vurdering af modellerne."— Præsentationens transcript:

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Temamøde 5 – vurdering af modellerne

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen At bibeholde de fire skoler som selvstændige enheder ved at udnytte Dyvekeskolens kapacitet bedre, flytte specialklasserækken eller udvide kapaciteten på Dyvekeskolen. –Behovsprognosen forudsætter at det antal spor skolerne er bygget til udnyttes fuldt ud. Herudover er der behov for to spor. –Hvis specialklasserækken flyttes skal der etableres ny kapacitet til denne andre steder, hvilket koster anlægsmidler. –Specialbørn er følsomme overfor flytninger. –At udvide kapaciteten på Dyvekeskolen vil betyde, at der skal bygges to ekstra spor, hvilket koster ca. 170 mio. kr. –Dyvekeskolens grunddistrikt skal have en del af Højdevangens skoledistrikt. Som konsekvens heraf vil alle de fire grunddistrikter blive ændret, og Højdevangens distrikt vil inkludere roder øst for Amagerbrogade. –I denne model vil fokus være på udvikling af Dyvekeskolen herunder også renovering i henhold til genopretningsplanen. Model X

3 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Lockermodellen At bibeholde de fire skoler som selvstændige enheder ved at ophæve hjemklasseprincippet for 7.-9. klasse. Det foreslås at sætte aflåselige skabe op på skolerne, som eleverne kan bruge til opbevaring. Derved frigøres kapacitet på skolerne til indskrivning af flere klasser. –Forslaget vil ikke frigøre et tilstrækkeligt antal lokaler, da der maksimalt frigøres 7 klasselokaler og et spor svarer til 10 lokaler. –På en 3-sporet skole kan der i gennemsnit tilvejebringes ca. 2 klasselokaler jf. tabel. –Hvis der tilvejebringes et antal af lokaler, der er mindre end et helt spor på den enkelte skole, skal skoledistrikterne hvert år justeres for at sikre, at klasserne etableres, hvor der er plads. –Forslaget kan være en inspiration til hvordan den endelige model skal skrues sammen, men kan ikke i sig selv løse behovet. 3 sporet skole Plads til klasser p å skolen Teoretisk frigivet max. kapacitet 17,5 % I alt Udskoling (7.-9.)91-2 klasser10-11 Mellemtrin (4.-6.)91-2 klasser10-11 I alt182-4 klasser20-22

4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Øst/Vest-modellen Øst/Vest modellen: At bibeholde de fire skoler som selvstændige enheder ved at udvide kapaciteten på Gerbrandskolen med et spor og udvide enten Højdevangens Skole og Dyvekeskolen med et spor. –Det koster omkring 85 mio. kr. at udvide kapaciteten med et spor (ekskl. KKFO). To spor koster 170 mio. kr. –Forslaget kan derfor ikke realiseres indenfor en anlægsramme på 80 mio. kr.

5 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen KKFO/fritidshjem-modellen KKFO/Fritidshjem: At bibeholde de fire skoler som selvstændige enheder ved at inddrage fritidshjem beliggende på/ved skolerne til folkeskolebrug. –Forslaget vil ikke skabe hele spor på skolerne da et spor svarer til ti lokaler. Forslaget frigiver maksimalt 6-8 mulige lokaler. –Ikke alle fritidshjemmene er velegnet til skolebrug (et fritidshjem er fx bygget som inspektørbolig, fritidshjemslokaler er typisk mindre end klasselokaler). Skal fritidshjemmene anvendes til skolebrug vil det være mest velegnet til børnehaveklasse. –Stuerne på fritidshjem er ikke bygget som klasselokaler og det vil derfor kræve om- /tilbygning at skabe lokaler der kan rumme alle elever. –Forslaget kan være en inspiration til hvordan den endelige model skal skrues sammen, men kan ikke i sig selv løse behovet.

6 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen KKFO/fritidshjem-modellen Fritidshjem ved skolerne –Gerbrandskolen: Gerbrandsvej 7: 88 pladser –Sundbyøster Skole: Smyrnavej 5-7: 64 pladser (inspektørbolig) –Dyvekeskolen: Remisevej 2: 110 pladser –Højdevangens Skole: Grønlykkevej 1: 66 pladser –Børnehaveklasselokaler har typisk en størrelse på 70-80 m² –Stuer på fritidshjem har typisk plads til 22 børn og en størrelse på 44 m² (22x2 m²) –Der er teoretisk i mellem 6-8 mulige klasselokaler der kan etableres.

7 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundbyøster modellen (sendt til forvaltningen dags dato) Udvid Sundbyøster Skole til en 3-sporet skole i etaper Anvend de samme lokaler til flere formål – dette vil medføre besparelser på anlæg og drift. –Udnyt fritidsklubben Spor 2 fleksibelt (benyt fritidsklubbens lokaler som skole i dagtimerne og klub om eftermiddagen) –Fritidshjem (benyt fritidshjemmets lokaler som skole i dagtimerne og fritidshjem om eftermiddagen) –Sundbyøsterhal 2 (Ved at udvide Sundbyøsterhallen kan hallen både benyttes til idræt på skolen og til fritidsbrugere) –Effekterne af ovenstående er ikke nærmere undersøgt, men vil indgå i de nærmere overvejelser om model.

8 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Model 1 - Parvis sammenlægning Amagerbrogade deler Dyveke Sundbyøster Højdevangen Gerbrand

9 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Model 1: Parvis sammenlægning Med denne løsning sammenlægges Dyveke/Højdevangen og Gerbrand/Sundbyøster, hvorved antallet af skoler reduceres fra fire til to. De nye skoledistrikter vil være større end i model to, men mindre end i model tre. Det vil være muligt at tilpasse de lokale trafikforhold, så der kan etableres sikre skoleveje. Fordele: Parvise skolesammenlægninger er en velafprøvet model i den københavnske folkeskole. Bedre mulighed for holddannelse eftersom der er flere klasser pr. klassetrin. Ulemper: En skole lokaliseret på flere matrikler stiller større krav til den praktiske og logistiske side af skoledriften. Elever og lærere kan opleve skoleledelsen som værende længere væk.

10 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Model 2: Indskoling og overbygning Overbygningsskole 7. – 9. klassetrin 8 spor Grundskoling 0. – 6 klassetrin 5 spor Grundskoling 0. – 6. klassetrin 4 spor Grundskoling 0. – 6. klassetrin 4 spor

11 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Model 2: Tre basisskoler og en overbygningsskole Med denne model etableres tre grundskoler/basisskoler fra 0.-6. klasse. Her vil læringsmiljø, inventar og legepladser tilpasses de mindste årgange. Der etableres en overbygningsskole fra 7.-9. klasse med et læringsmiljø tilpasset unge mennesker. Med modellen opretholdes fire selvstændige skoler Fordele: Nemmere at tilbyde holddeling, da der er flere elever på samme niveau. Endvidere vil skolen kunne tilbyde flere valgfag. Skolen vil kunne rumme elever med forskellige behov – både matematikgeniet og den praktisk anlagte elev. Mulighed for stærk UU-vejledning, der forbereder de unge til livet efter folkeskolen. Bedre mulighed for faglig sparring for lærerne, når flere kollegaer arbejder med elever på samme klassetrin. Kort vej til skole for de mindste klasser – undtagen for elever i det distrikt, der vælges til udskoling. Ulemper: De fire basisskoler og overbygningsskolen hører under fire forskellige ledelser. Kan skabe koordinationsudfordringer.

12 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Model 3: Sammenlægning af fire skoler DyvekeHøjdevangen Gerbrand Sundbyøster

13 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Model 3: Administrativ sammenlægning af de 4 skoler Der foretages en administrativ sammenlægning af de fire skoler, som herefter har ét stort skoledistrikt og én fælles ledelse. Modellen vil på linie med model 2 give mulighed for at etablere et særligt udskolingsmiljø på en af skolerne. Fordele: Etablering af ét fælles skoledistrikt giver de bedste muligheder for en optimal udnyttelse af kapaciteten pga. fordelingen af børn ved indskrivning og senere mulighed for klassesammenlægning. Ulemper: Elever og lærere kan opleve afstand til den fælles ledelse – men det er dog tanken at etablere en lokal pædagogisk ledelse.