Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Prakseologi og kulturens logik

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Prakseologi og kulturens logik"— Præsentationens transcript:

1 Prakseologi og kulturens logik
Opsamling: humanistisk videnskabsteori er en teori om de bevidsthedsprocesser der danner/konstruerer (intention), rekonstruerer (forståelse, interpretation) eller producerer (handling) viden. Mening udtrykkes (virkeliggøres) vha. kroppen eller genstande (tegn, symboler, artefakta). Mening er forbundet med forskellige bevidsthedsformer: sansning, følelse, handling, tænkning.

2 Handlingsteori (prakseologi) = dynamisk meningsteori
Meningsdannelse er en bevidsthedsaktivitet og handling er en virkeliggørelse af mening. Dvs. handlinger gør den mening vi danner os om en eller anden oplevelse til noget virkeligt. Man kan sige Handling = meningsdynamik Prakseologi = dynamisk meningsteori

3 Dynamisk, dynamik dynamis/energeia
(gr. formåen/virksomhed; mulighed/virkelighed), skel indført af Aristoteles. I skolastisk fil. (bl.a. hos Thomas Aquinas) oversættes dette til skellet mellem potentia (potens) og actus (akt). Aristoteles bruger skellet mellem d. og e. i sin redegørelse for bevægelse (gr. kinesis), forandring (gr. metabolé) og vorden i almindelighed. Alt efter sammenhængen kan d. og e. betyde noget forskelligt: 1. d. kan betyde den kraft eller formåen, som noget har, medens e. da er den virksomhed, der virkeliggør denne formåen. F.eks. kan det høre med til et menneskes d., at det formår at bygge et hus, og e. vil da være den virksomhed, mennesket udviser, når det faktisk bygger huset. Det ligger således i dette begreb om d. og e., at grundlaget for virkeliggørelsen ligger hos den virksomme selv. (Lübcke 1996, 99)

4 Dynamisk teori Med baggrund i forgående ordbogsdefinition af begreberne ’dynamik’ (kraft, formåen, evne) og ’energi’ (virksomhed, virkeliggørelse) kan man sige Dynamisk teori om noget = teori om de kræfter eller evner der kan virkeliggøre dette noget

5 Dynamisk meningsteori
En prakseologi eller handlingsteori som dynamisk meningsteori = teori om de kræfter eller evner der kan virkeliggøre meninger Derfor: Hvis sociologi skal begrundes med en prakseologi eller handlingsteori (jf. Schütz 1976, Wacquant 1996), så undersøger en sociologi de sociale kræfter der realiserer de meninger de sociale aktører forbinder med deres oplevelser.

6 Pierre Bourdieu ( )

7 Bourdieu-links http://www.cbs.dk/library/bln36005.shtml :
I idéhistorisk henseende kan Bourdieu siges at fortsætte den franske tradition fra Durkheim til Lévi-Strauss for filosofisk funderet humanvidenskab; hans modstand mod den amerikanske funktionalistiske tradition i sociologien iværksættes således gennem en syntese af epistemologisk og metodologisk refleksion og empiriske undersøgelser. Bourdieus sociologi kan i det hele taget sammenfattes som et forsøg på at syntetisere hidtil uforligelige traditioner: en durkheimsk objektivisme fornyet med en strukturalistisk tænkning i relationer og kombineret med en webersk fokusering på aktørerne samt et konfliktteoretisk og magtanalytisk perspektiv lånt fra Marx.

8 Bourdieus grundbegreber habitus, felt
Centralt i Bourdieus begrebssystem er således begreberne om felt og om habitus. Habitusbegrebet står i opposition til to modstridende opfattelser af menneskelig handling, på den ene side den subjektivistiske idé om, at individets handlinger er resultatet af dets bevidste og rationelle valg, og på den anden side den objektivistiske forestilling om, at menneskers handlinger er mekanisk determinerede af objektive strukturer. Mod disse opfattelser sætter Bourdieu en dispositionel praksisteori, der udmøntes i habitusbegrebet, hvis idé er, at det enkelte menneske inkorporerer de objektive sociale strukturer, under hvilke det socialiseres, i form af mentale eller kognitive strukturer. Eller mere præcist: i form af kognitive dispositioner, som disponerer individet for at tænke, handle og opfatte på bestemte måder. Disse kognitive dispositioner fungerer imidlertid altid i forhold til bestemte situationer med bestemte objektive strukturer, som Bourdieu kalder felter. (http://www.cbs.dk/library/bln36005.shtml)

9 Felt Sagt abstrakt er et felt et socialt mikrokosmos, i hvilket en specifik menneskelig aktivitet (eller praksis) finder sted - f.eks. litteratur eller jura, politik eller produktion - ud fra en logik der er mere eller mindre autonom, dvs. mere eller mindre uafhængigt af andre aktivitetsfelters logik. I feltet strides forskellige positioner om meningen med og arten af feltets aktivitet i en slags lokal "klassekamp", og striden (eller konkurrencen) giver feltet en iboende dynamik og dermed en udvikling, der efter feltets grad af autonomi kan være mere eller mindre uafhængig af det øvrige samfund. (http://www.cbs.dk/library/bln36005.shtml)

10 Habitus, felt kommentarer
’habitus’ betyder oprindeligt ’vane’. En habitus er noget man har vænnet sig til at gøre på en bestemt måde. Bourdieu bruger det som fagterm der omfatter en persons kognitive og praktiske aktivitetsmønstre. En persons habitus er ikke medfødt, men resultat af en personlig og social udviklingsproces. Processen drives af subjektive kræfter og determineres af objektive strukturer. En persons kræfter er dels medfødt i form af den kropslige fysik (anatomi) vi er udrustet med og dels resultat af samspillet mellem denne fysik og de fysiske og sociale omgivelser vi befinder eller bevæger os i.

11 Habitus, felt kommentarer forts.
De kræfter der fremdriver habitus’ udvikling er dels fysiske drifter (sult, tørst, beskyttelse, seksualitet), dels psykiske behov (kærlighed, anerkendelse) og dels kognitive interesser (erkendelse, forståelse, viden). Drifter, behov og interesser er handlingsmotiver (jf. Schütz 1976). Drifter er mest fordi-motiver, interesser mest for-at-motiver. Behov er midt imellem.

12 Handlingens logik Handling er et subjekts bevidste og intenderede aktivitet for at tilfredsstille sine drifter, opfylde sine behov eller realisere sine interesser. Logik har at gøre med den viden der med sikkerhed kan overføres fra én tilstand af et system til en anden tilstand. Den første tilstand er forudsætning (præmis) for den anden tilstand (konsekvens, konklusion). Den anden tilstand følger med nødvendighed af den første.

13 Form Et systems logik afhænger af systemets elementer og opbygning eller form. Et systems form er den måde hvordan man kan forbinde systemets elementer til noget der tilfredsstiller, opfylder eller realiserer systemets drifter, behov eller interesser. Form har en mening mhp. det hvad et system søger at opnå.

14 Statisk, dynamisk form Begrebet ’form’ har dels en strukturel eller statisk mening – et bestemt forbindelsesmønster af systemets elementer, dvs. en n-adisk relation mellem n elementer; og dels har ’form’ en dynamisk mening – en bestemt funktion/operation/aktivitet der danner meningsfulde mønstre af systemets elementer. Fokuserer man på et systems funktionsmåde, så undersøger man systemets dynamik eller dynamiske logik.

15 Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat
Handlingslogik Opfatter man et bevidsthedssubjekt som et system af bevidsthedselementer (oplevelser) og deres forbindelse til meningsfulde bevidsthedsformer (percepter, forestillinger, tanker, følelser), så er handling bevidsthedens funktionsmåde eller dynamiske form. Handlingsbegrebet har selv en form som visualiseres i efterfølgende figur. Det er en dynamisk relation mellem følgende relata: Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat

16 Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat
Handlingslogik forts. Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat intenderet mening aktiveret krop eller genstand drift, behov interesse sansning hukommelse Tænkning = menings-dannelse/ intention udøvelse af fysisk kraft på middel tilstand eller genstand der skulle opnås/ produceres

17 Handlingslogik kommentar
Foregående figur skal forstås på følgende måde: En aktør handler hvis han/hun har et motiv til en bestemt hensigt, han/hun vil realisere og hvis han/hun ved, hvad han/hun skal gøre for at realisere den; og hvis han/hun aktiverer sine kræfter i anvendelse på sin egen krop og eventuelt på en/nogle genstand/e der resulterer i den intenderede tilstand eller producerer det intenderede objekt. Bemærk: Handling forudsætter en viden hvad man skal gøre for at opnå det intenderede.

18 Habitus som praktisk viden eller praktisk logik
Bourdieus begreb ’habitus’ står for den viden hvad man skal gøre for at opnå bestemte hensigter. Det er en praktisk viden, dvs. en dynamisk viden eller en praktisk logik. Husk: ’logik’ i dens dynamiske betydningsaspekt blev ovenfor forklaret som funktions- eller operationsmåde. Den dynamiske eller funktionelle side af viden kan man betegne som kunnen (evne, formåen, kompetence).

19 Habitus som handlingsregel/-forskrift
Habitus som praksislogisk begreb kan opfattes som et gennem erfaring, opdragelse og socialisering inkorporeret system af handlingsmønstre eller handlingsforskrifter. Ens habitus siger én hvad man skal gøre for under bestemte omstændigheder at opnå bestemte hensigter eller mål. Dvs. habitus er en praktisk regel (handlemåde) der slutter et motiv sammen med en hensigt. Habitus er kernen i en praktisk slutning.

20 Praktisk slutning eksempel
Man kan opstille en praktisk slutning i form af en praktisk syllogisme (jf. von Wright 1971) Præmis: motiv – jeg fryser Præmis: habitus – for ikke at fryse skal man tage varmere tøj på Konklusion: handling – jeg tager varmere tøj på Handlingens konsekvens er (forhåbentlig) at jeg ikke længere fryser.

21 Habitus – felt Repræsenterer habitus handlingens dynamiske logik/form så repræsenterer begrebet felt handlingens objektive (og sociale) logik/form. Et praksisfelt består af de objekter og objektsammenhænge (strukturer, relationsmønstre fx i form af institutioner) der skal kunne tages i brug for at realisere bestemte praktikker. ’Praksis’ skal her forstås som en kompleks handlingssammenhæng bestående af en række med hinanden forbundne delhandlinger. Eksempel: at studere humanistisk informatik på AAU er en praksis der består af en hel masse forskellige delhandlinger.

22 Felt dynamisk set Bourdieus prakseologi (= praksislogik) er ikke kun en relationel logik - systemets elementer har kun mening i relation med andre elementer (husk Saussures strukturalisme!) – men også en dynamisk logik. Dvs. ikke kun habitusbegrebet, men også feltbegrebet repræsenterer både en relationel og en dynamisk form. Felter er ikke statiske. De udvikler sig – ligesom et subjekts habitus gør det – som resultat af det sammenspil af feltets (sociale) kræfter og (objektive) strukturer.

23 Kapital Bourdieu overtog begrebet ’kapital’ (= akkumuleret arbejdskraft) fra økonomien. Han har udvidet begrebsindholdet og begrebsomfanget. I forbindelse med hans prakseologi betyder ’kapital’ objektiveret eller institutionaliseret handlekraft. Et praksisfelts dynamiske form består i de former for kapital (= akkumuleret handlekraft eller kompetence eller formåen) der muliggør realisering af de med feltet forbundne hensigter/målsætninger.

24 Habitus - kapital Mens habitus er den subjektive udformning af handlekraft er kapital dens objektive eller institutionelle udformning. Dvs. kapital er genstande (instrumenter, værktøj, maskiner), bygninger, møbler, køretøjer, infrastruktur (energiforsyning, trafikveje, kommunikationsforbindelser) eller en kombination af disse (organisation) der muliggør under indsats af subjektiv handlekraft at realisere bestemte praktikker.

25 Habitus, felt dynamisk set
Habitus udvikler sig ved at tilpasse og tilegne sig et felts kapitalformer = ikorporere feltets logik Et felt udvikler sig som resultat af aktørernes og deres habitus samspil og modspil i forsøg på at tilfredsstille deres behov eller realisere deres interesser = objektivere/realisere habitus’ logik


Download ppt "Prakseologi og kulturens logik"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google