IT, skrivning og læsning

Præsentationer af emnet: "IT, skrivning og læsning"— Præsentationens transcript:

1 IT, skrivning og læsning
Ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet. Om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for skrive- og læseundervisningen i folkeskolen IT, skrivning og læsning

2 Disposition Udfordringen… Tag it til hjælp… Informationskompetence
Søgning er læsning Forestillede kommunikationssituationer Kommunikationskritisk kompetence Facing faceless faces Tag it til hjælp… Bygge hjemmesider, skrive bøger til modtagere Klassens avis Ekstra Bladet Redaktionen Interaktive assistenter

3 Informationskompetence

4 Information literacy To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information” (ALA §3).

5 Information literacy, Big6
Opgavedefinition Definer problemet Identificer informationsbehovet Informationssøgnings- strategier Bestem udvalget af kilder Prioriter kilderne Lokalisering og adgang Lokaliser kilderne Find informationen Informationsbrug Beskæftigelse (læse, se, lyt osv.) Træk informationen ud Syntese Organiser Præsenter Evaluering Bedøm produktet Bedøm processen (Eisenberg m.fl. 2000)

6 Information literacy The Association of College and Research Libraries (ACRL) 2000: Standard 2: The information literate student accesses needed information effectively and efficiently […] 2. The information literate student constructs and implements effectively-designed search strategies […] Identifies keywords, synonyms and related terms for the information needed Constructs a search strategy using appropriate commands for the information retrieval system selected (e.g., Boolean operators, truncation, and proximity for search engines; internal organizers such as indexes for books) Implements the search strategy in various information retrieval systems using different user interfaces and search engines, with different command languages, protocols, and search parameters

7 Søgning er Læsning

8 Læsning Tidligere: Lineær læsning Informationssøgning
fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

9 Hvordan læser man en hjemmeside?
Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

10

11 Hvad så I?

12

13 Hvad så I?

14

15 Hvad så I?

16 Hvordan orienterer vi os?
Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

17 Orienteringslæsestrategier
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

18 Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?
Bogens tekster er top-down-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra. Osv.

19 Indholdslæsestrategier
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

20 Læse-aspekter, surfing
At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

21 Søgning på nettet Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med surfesøgning. Det er afgørende at man har et projekt med sin læsning og skrivning – ellers bliver surfing og skrivning planløs og uden fokus, det vil sige tidsspilde – man farer let vild på nettet.

22 Hvordan surfesøger man?
Hvor skal man starte sin surfesøgning? Linksamling Fx Et kendt indholdssite fx En faglig linksamling som Nielsens Litteratur Information: Et alment register som Fagenes infoguide eller Jubii.

23 Surfesøgning I har fået besked af jeres lærer på at gå på og finde noget om jeres dyr. I må ikke bruge søgefunktionen! Jeres dyr er … emuen. I må også gerne finde noget om Nanduen.

24 Kategorier Projekt! Kategorier
Når man har et projekt, har man også kriterier for sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske sælers liv og jagten på dem”. Kategorier Hvis ikke man får leveret en linksamling med links inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem en række kategorier til den eller de kategorier man kan bruge oplysninger fra. Fx – menuen Søg. Find ud af hvor længe grønlandske sæler lever.

25 Jubii, Yahoo, Infoguide Man går fra det abstrakte til det konkrete.
At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge: Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for denne kategori? Generelle netregistre kræver en række læsekompetencer: at kunne skimme mange kategorier, læse korte beskrivelser, vurdere kategorien i forhold til eget projekt afprøve om man er på rette vej og vende tilbage hvis ikke man er.

26 Jubii er uegnet for børn…
Det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste børnene ud! - og heller ikke infoguide På trods af: (”Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne”)

27 Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (

28 Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.
Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne: Hvad skal vi så? Sofie: Skal vi prøve nyheder? Janne: Ja, det kan vi godt. Søren: Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

29 Surfesøgning fordrer at man…
Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart hvad man vil eller skal finde, og hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

30 Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling
Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

31 Surfesøgning fordrer at man…
Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

32 Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen).
Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

33 Surfesøgning fordrer at man…
Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) ved at prøve sig frem, og/eller ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

34 Forestillinger om kommunikationssituationer

35 Betaler Warner Bros. Coca-Cola?
Interview med grupper af elever fra 6. og 9. klasse Eleverne arbejdede med en række opgaver på min hjemmeside. Opgaverne havde alle Katrine som hovedperson. I den opgave jeg citerer dialogfragmenter fra her, havde Katrines veninde Pia fortalt Katrine at Coca- Cola havde indgået en aftale med Warner Bros. om at Warner Bros. betalte Coca-Cola for at reklamere for den første Harry Potter-film. Eleverne skulle nu med Katrine undersøge om Pias oplysninger var sande og hvad der lå bag dem.

36 Ib Går bare ind på dot com. Her. (Klikker på det øverste link i Altavistas søgeside. Coca Colas side kommer frem). Okayyye. Inger Åhr, århar. Coke music. (Ib kører med musen fra den ene runde kugle der vokser og formindskes rytmisk til den næste – han og Inger læser navnene op på skift) Vanilie Coke, Oh! American [Idol Elisabeth [Partnership (peger på den sidste af cirklerne, der hedder Youth Partnership). Uarh, jeg ved ikke (lavt) (klikker på Youth Partnership – og Elisabeth trækker sin tvivl i sig. Billedet kommer frem). Så skal vi se. Bare lav den større nu. Oukay. Tiger Woods. (En stemme og nogle lyde). [uhørligt (læser op eller gentager et ord fra filmen der kører på siden)] [uhørligt]

37 Elisabeth Jeg tror ikke der er så meget der. [uhørligt] Inger [uhørligt] (Elisabeth og Ib kigger nærmere på skærmen efter andre muligheder) Ib Ja, det er i hvert fald ikke det her vi skal bruge. Skal vi prøve at klikke på noget af det her oppe. (Ib kører med musen hen over bjælken med muligheder oppe i toppen af siden, standser 3/4 henne) ”What do you think?” Det kan vi godt gå ind på det her. Så prøver vi. (Ib klikker) ”Name”, vi skriver bare mit. (går i gang med at udfylde et skema hvor man kan skrive sin mening om sitet, de specifikke sider de netop har været inde på osv.) År, skuffende. Hvad er det, hvad skal vi skrive? Hvad skal vi bruge det til at skrive noget der? Ja, men, det er fordi vi sender så noget til dem og så får vi svar. (Kikker på uret) nej, det kan vi altså ikke nå påe ... to minutter. Det kan vi vist godt glemme.

38 Elisabeth og Ib Her møder Ibs centrallæsning Elisabeth centralt og perifert orienterede læsning Forskellige indholdslæsestrategier. Ib forestilling om S1 er meget vag og flydende bedst metaforiseret ved læreren, der beredvilligt står klar til at svare ærligt og redeligt på de spørgsmål Ib stiller Elisabeth er tydeligvis klar over at S1 ikke har hendes spørgsmål i centrum for sine meddelelser (hun er ikke den intenderede modtager for meddelelsen). hun bruger fokuslæsningsstrategien til at finde ind i de områder af hyperteksten hvor svaret på hendes spørgsmål kunne være at finde.

39 Type I S2 forestiller sig en diffus afsender (ofte omtalt som ”de” – også selv om der kun er en person som S1). O for S1 og teksten formodes at være det O S2 søger tekster om. Teksten tillægges autoritativ status – når det står der må det passe. Type II S2 forestiller sig hvem der er afsender og gør sig derudfra overvejelser over hvor i hyperteksten oplysningerne skal findes. Dvs. S2 har en forestilling om dele af S1s forudsætninger og intentioner, men sikkert mindre om interesser. Type III Som II. Men med kritisk stillingtagen til S1s forudsætninger og interesser. Forholder sig til om teksten er troværdig ud fra en undersøgelse af indholdet på siden. Type IV Som III. Går tillige bag om siden og forsøger at finde sidens producent og derudfra gøre sig overvejelser over hans, hendes eller deres forudsætninger, interesser og mål.

40 Type 3 En gruppe elever ser den side som Pia har sine oplysninger fra. Michael er fra vores hidtidige samtale klar over at jeg ønsker en vurdering af troværdighed Han læser at en engelsk boghandlerkæde har forbudt Harry Potter. Michael Najm, det der ser ikke umiddelbart specielt sandfærdigt ud. (Læser) Der. (Griner og læser op fra siden) Naj. Det ikke sandfærdigt. Man forbyder Harry Potter på grund af er for magisk. Jaer. Den tror vi på (Smiler. Klikker vinduet med Save Harry frem igen). Men det står der jo der.

41 At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst I
Læseren kommer til et hyperlink, hvor konteksten tyder på at den er relevant Læseren opstiller en hypotese om indholdet af den forestillede potentielle tekst på baggrund af linkets nære og fjernere kontekst. På sider på et site undersøges: linkets fremtræden (placering, grafik, effekter) teksten på linket, beskrivelsen af teksten. linkets kontekst (den omkringstående tekst) På søgemaskiners linksider undersøges: sidens titel, nøgleordenes kontekst domæne og øvrig url.

42 At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst II
Læseren vurderer den forestillede tekst ud fra sin forestilling. Læseren vurderer indledende den faktiske tekst, før hun læser den nærmere kigger på form og fremtræden (herunder billeder, layout, mængden af indhold, formuleringer, stavning osv.) kigger efter fremhævede ord, skimmer og overblikslæser tager hensyn til den tidligere kontekst (fx ”når den foregående side linkede hertil, må der være noget brugbart”)

43 Fuldtekstsøgning

44 Find noget om emuen… Gå på og find noget om emu- fuglen
Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe

45 Google: Fuldtekstsøgning
I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsestrategi: Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider. At forestille sig eller ”læse” en potentiel tekst

46 Søgeordsudvikling, del I
Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden, undlad emneord, undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

47 Søgeordsudvikling, del II
Udvikling af søgeord på baggrund af forhåndsviden om emnet samtaler med mere vidende undersøgelser i bøger osv. undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg. Forsøg med søgeord indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

48 Søgeoperatorer i Google
-ord Finder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv. 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til findes site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url +/AND … behøves ikke i Google, for det er underforstået

49 Fragmentlæsning

50 At vælge fra og måske til
Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

51 Tekstuel og kontekstuel viden I
Intertekstuel genreviden; for eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? En side den beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse

52 Tekstuel og kontekstuel viden II
Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil; fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt I dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

53 Overblikslæse fragmenter
Ikke det samme som at overblikslæse sammenhængende tekster Er et første indtryk af søgeresultatet Som kan bruges til at beslutte om man vil gå nærmere ind på hitsene, eller Til at forfine søgeordene. Meget vigtigt at være i stand til at beslutte hvad man ikke skal læse

54 At finde en relevant side
Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse). Undersøge siden nærmere med fokuslæsning. Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kommunikationskritisk læsning).

55 Eksempel Webinterview om Ringenes Herre Tre 9. klasseelever
Hvad betyder ordet Amon på Sindarin- sproget?

56 Michael: Fordi... (skriver)... man søger på.
(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin") Michael: Fordi... (skriver)... man søger på. Eva: Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen) Michael: Ringenes Herre eller? Susanne+Eva: Ja (Michael skriver søgeordet. Klikker og Google åbner). Susanne: Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen). Michael: Jaer [uforståeligt] ... fakta. Eva: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links (Ringenes Herre – undervisningsmateriale)). Michael: Joe, det kan vi godt prøve. Eva: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.).

57 Michael: Nej. Eva: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael klikker tilbage til søgeresultatet). Susanne: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: På sitet]. Eva: Mnn. Michael: Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva: Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater). Michael: Fakta... (Susanne peger på et link på siden). Michael: Eventyret om ringen. Eva: Bare prøv. Det kan være vi...

58 (Efter ca. 30 sekunder på linksiden
klikker Michael ind på et nyt link (Scope > Fakta). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links). Eva: Okay [uforståeligt – måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]. Susanne: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning. Eva: Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva stopper sætningen). Michael: (Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt]. Eva: Prøv i stedet med [uforståeligt].

59 Michael:. (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den
Michael: (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der ... Hvad tror du det var? Eva: Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker så på "fakta"). Michael: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de er allerede på siden med faktaoplysningerne). Eva: Der står ikke rigtig noget. Michael: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget. Eva: Det tror... Michael: Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken). Michael: Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at skrive det? Susanne: Det kan vi da godt. Michael: (Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede? ... Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene).

60 Eva: Ja (Michael skriver Ringenes Herre).
Michael: Og så i parentes. Eller hvad? Eva: Nej bare skriv det... Michael: Sindarin. Eva: Ja. Michael: [Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen). Eva: Prøv lige at gå tilbage en gang (peger på tilbageknappen). Michael: Der? Eva: Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google (Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles søgeside med de skrevne søgeord. Michael klikker og efter en rum tid kommer siden frem). Michael: (De kigger kort på siden, Michael og Eva siger noget uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det? Eva: Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).

61 Michael: Udtale i elversprog.
Eva: Ja, den der (Michael klikker ind på siden. De kigger på siden ca sekunder, Michael maksi- merer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god. Michael: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken). Susanne: Der var en anden en hvor der stod Sindarin. Eva: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin). Michael: (Klikker). Det er så A jo. Eva: A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin- ord som findes... Michael: ... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke. Eva: Ja.

62 Den typiske fuldtekstsøger
Forbereder ikke sin søgning, Søger med ét eller to søgeord, Vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere, Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af, Forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål, Lader sig let aflede, Begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne, Er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og … Opgiver efter forholdsvis kort tid.

63 Spørg eksperten  Hvor gamle bliver emu-er?

64 Læseaspekter, fuldtekstsøgning
Læse en potentiel tekst Hvad står der i den tekst jeg skal finde? Fragmentoverblikslæsning Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger? Fragmentlæsning Hvad står der i den tekst jeg ser uddrag fra? Overblikslæsning Var det den tekst jeg troede? Fokuslæsning Står der noget jeg kan bruge? Kritisk læsning Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig?

65 Kommunikationskritisk kompetence

66 Et eksempel: Islam og tørklæder
Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.

67 Hvem siger det? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side. Eleverne skriver i deres opgave: Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.

68 Lidt analyse… www.danskkultur.dk Kulturerklæringen:
”For at standse en katastrofal udvikling, som vil undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring Vort folk har ret til at værne om sin kultur. [...] 4. Den danske kultur er et gode, som ikke må tilsidesættes med henvisning til konventioner eller fremmede kulturer”

69 En metode Metafor Deixis Modalitet

70 Og en billedanalyse…

71 Kommunikationskritiske kompetencer
Kontekstanalyse at analysere baggrunde og forudsætninger, interesser og mål for producenter af tekster At kende og forstå betydningen af og handle i forhold til kontekster Institutionsanalyse Hvem har initieret, produceret, afsendt hhv. distribueret meddelelsen Hvem er intenderet modtager Platformsanalyse Hvad betyder platformen (fx tv, , www) for meddelelsen

72 Tekstuel og kontekstuel viden III
Kontekstuel viden om producenten og produktionsomstændighederne; fx kan læseren spørge: Hvad ser ud til at være producentens forudsætninger Hvilken art hjemmeside er dette (universitet, nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening etc.) Hvad kan være producentens interesser og mål med at udarbejde hjemmesiden. Osv.

73 Facing Faceless Faces

74 Ansigtsløs kommunikation
Kommunikation hvor deltagerne ikke kan se eller høre hinanden ’Virtuelt’ samarbejde Affinity spaces Et Social Semiotic Spaces karakteriseret ved: Et rum hvor mennesker mødes om en fælles interesse, et fælles projekt Nybegyndere og mestre deler rummet Der er viden af mange typer (intensiv, ekstensiv, individuel, distribueret, tavs) som fremmes og bruges Der er mange veje til deltagelse Forskellige veje til status Lederskab er porøst fan websites, online spilsites, forbruger websites etc. og globale bevægelser som MoveOn.org, Attac etc. Person-til-person og rolle-til-rolle-fællesskaber

75 Sociale relationer i netværkssamfundet
The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problem- solving activities (Andres, 2002, p. 39).

76 Udfordringer På trods af alle fordelene
Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d) Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999) Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter (Turkle 1995) Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald. Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).

77 Et eksempel Jonas er ung i feltet
Erik er kendt – men ikke altid anerkendt Jonas og Erik skal arbejde sammen om en opgave Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for at kunne tage selvstændigt stilling. Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål, herunder om hvad Erik mener om Sonja der er en anden kendt person inden for feltet.

78 Et svar Jeg er ikke sikker på jeg forstår din interesse i Sonjas arbejde. Sonja foregiver at mediere og kombinere forskellige synspunkter, men hun gør faktisk ikke andet end at svømme med strømmen. Og når strømmen oversvømmer et område, så svømmer hun altid ved siden af de rette mennesker. Det er selvfølgelig den letteste måde at svømme på. Men jeg svømmer ikke med hende. Jeg ser frem til at høre hvad du synes om de artikler jeg har sendt dig. Jeg håber ikke vi er ved at drive fra hinanden. Erik

79 Hvad står der? Erik har travlt og vil svare med det samme for at få overstået opgaven. Erik er vred over at Jonas tager egne initiativer Erik er bange for at blive forrådt. Erik ønsker at stoppe samarbejdet (han ønsker at de glider fra hinanden). Erik ønsker at teste om Jonas ønsker at glide væk. Jonas kan også læse Eriks svømme med strømmen- metafor som en antydning af at det er det Erik mener at han, Jonas, gør. Jonas kan læse denne og andre s fra Erik igen og igen for at finde ud af hvad Erik virkelig mener.

80 Modaliteter Modalitet: Hvad der er fælles for en type mærker uanset det medium de mærkes i, og uanset hvilken teknologi der er anvendt til at mærke dem. Modaliteter: Skrift, tale, diagram, ikon, billede, film, design, lyd, gestik, mimik osv.

81 Skriftmodaliteten Skrift er mærker på et medium der bevarer mærkerne
Skrift er langsom: Det tager tid at producere Skrift er tegn for lyd og derfor skal de først oversættes til lyd og derefter forstås.

82 Forventninger til en skriftlig tekst
Konsumenten kan skimme den, søge maskinelt i den, springe i den, læse den i sit eget tempo, og vende tilbage og læse igen. Producenten kan læse hvad han har skrevet, kan vende tilbage og rette og blive inspireret til den følgende tekst, kan bytte rundt på rækkefølgen, og har teksten for sig selv til færdiggørelse indtil han overdrager den til læsning

83 Teknologiens muligheder
Teknologiens muligheder forandrer konteksten Ikke nødvendigt at Åbne konvolutten og læse finde en kuglepen og skrive finde en konvolut og et frimærke putte papiret i konvolutten og gå til en postkasse Klik og læs mail, klik svar, skriv, klik send. Samme teknologi til Produktion Revision Konsumption Distribution

84 Samme modalitet, anden teknologi
Antallet af naturlige tænkepauser er minimeret Producenten skal producere teksten som et hele, før han kan sende den. Derfor: Producenten kan stadig ikke ”Tale” med sin krop og sit ansigt – altså vise hvordan ordene skal forstås se hvordan konsumenten reagerer, se på den andens gestik, mimik osv. om den anden har forstået, svare hvis han bliver misforstået,. Konsumenten kan stadig Nærlæse teksten Læse teksten igen Vende tilbage senere og nyfortolke den

85 …Og andre kontekster: Kommunikationssituationens faktorer Kontekst
Skriftkommunikationen er i stadig højere grad også social Jf. Roman Jakobsons kommunikationsmodel: Kommunikationssituationens faktorer Kontekst Afsender Meddelelse Modtager Kode Kanal Meddelelsens funktioner Referentiel Emotiv Poetisk Konativ Metasproglig Fatisk

86 Kommunikationssituation
Litterær eller faktatekst Producenten har et stort publikum i tankerne og arbejder derfor grundigt med sin tekst – hvorefter den gennemgår en redaktionel proces , forum, communities For det meste en få-til-få-kommunikation Mindre vigtigt at producere fuldstændigt velformede og gennemarbejdede s og forumindlæg Det leder formentlig til mere eller mindre uklare tekster som er åbne for mange fortolkninger Konsumenten kan være mindre opmærksom på meddelelsen, og overhører måske undertonerne eller glemmer at svare mere eller mindre vigtige tekster.

87 Deltageropmærksomhed
Producenten skal have modtageropmærksomhed Skal være eksplicit, Opmærksom på forskellige tolkningsmuligheder Konsumenten skal have forståelse for producentens kontekst Skal være konstruktiv i sin tolkning Klar over tekstens kontekst og Klar til at stille venlige spørgsmål på basis af sine tolkninger

88 Kommunikative kompetencer – kernedanskfagligt!
Deltagerne skal kunne Udøve tekstanalyse på egne og andres tekster Udøve kontekstanalyse på egne og andre tekster Deltagerne skal kunne udøve empati (analysere situation og deltagere og deres potentielle reaktioner) Producenten: Forestille sig om konsumenten bliver såret eller vred på grund af formuleringerne, og om det kan misforstås Konsumenten: Stræbe efter konstruktive og venlige tolkninger og Konstruktivt forestille sig hvad det fraværende ansigt kunne have set ud mens det udtrykte ordene. Værdsætte konstruktivitet og samarbejde Være i stand til konflikthåndtering

89 Kommunikative kompetencer og etiske kompetencer.
Deltagerne skal kunne: forestille sig den andens oplevelse af en given handling, før man handler, vurdere om den valgte kommunikationsteknologi er den rette til dette formål, og overveje hvilken rolle den givne handling vil spille i ens egen og den andens selvfortælling

90 Kommunikere som roller
Affinity spaces myspace.com, match.com, arto.com Brugerne offentliggør billeder, livshistorier, tanker og håb for fremtiden, diskuterer alt mellem politik og populærkultur Positive sider Interessante måder at møde mennesker fra hele verden og ved siden af Muligt at lege med og undersøge sin egen og andres identiteter Praksisfællesskab for fremtidige online-samarbejder

91 Et svar på et spørgsmål…
Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database- server, hey hvad ER det for en databaseserver? osv osv.

92 Ulemper Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer =>
seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til ansigt-til-ansigt-relationer. Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab. Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke… Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket – og derefter ignoreret Deltagerne kommunikerer med roller mere end med personer med kroppe og reale ansigter.

93 Ansigtsløs kommunikativ kompetence II
Empati ”unaturligt”: Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed Empati består bl.a. af At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske), At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan). At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.

94 Og desuden: At udvikle den holdning at det ikke altid er nødvendigt at føle ansigtstab – heller ikke selv om de andre har til hensigt at få en til det.

95 Kommunikere på tværs af tid og sted
Tre karakteristiske træk ved kommunikation via internettet: Muligheden for at kommunikere over store afstande Med fremmede, og Med meget lang latenstid Dialoger som var intenderet til et meget lille publikum på et givent sted og tidspunkt, kan nå mennesker med helt andre dagsordner jf. at vi kan læse Henriks svar til Torben…

96 Kommunikativ kompetence ved halvoffentlig kommunikation
Kommunikation med ukendte og uerkendte fremmede Det er vigtigt at … Udvikle måder at overveje kommunikationssituationen på Udvikle en strategi for intentionel overvejelse af implikationerne af at publicere en given tekst, billede, video osv. Dvs.: Analysere mulige scenarier. At udvikle empati med sit eget fremtidige jeg…

97 Skrivning og læsning med computere i indskolingen

98 Indkulturering Kjeld Kjertmann www.kjertmann.dk Er Danmark et u-land?
Nej. Der er jo fyldt med skrift i vores dagligdag. Skriftsproget er blevet en social overlevelsesbetingelse. Ordblind er en bekvem etikette Førskolelæsere lærer at læse gennem indkulturering

99 At skrive sig til læsning
Arne Trageton Legeskrivning Spille klaver på tastaturet Opdage bogstaver og skrive ord – navne eller ord kopieret fra bøger, tekster i klassen osv. Formning med hånden vs. tryk på tastatur. Computeren et stærkt redskab fordi det er så let at lave udkast, gemme, rette, arbejde med layout, indsætte billeder osv. Video: ”Tekstskaping på computer i børnehaveklassen”

100 Videnskabeligt belæg Aktionsforskning i 14 klasser i Norge, Danmark, Finland og Estland ( ) med legeskrivning på computer. Tekstbøger blev unødvendige i 2. klasse Eleverne producerede selv tekstbøger ved at lege forlag og avisredaktion I 3. klasse var eleverne “professionelle forfattere” og skabte bøger i forskellige genrer og udarbejdede avancerede aviser. Skrivningen stimulerede intensiv læsning Computerklasser blev bedre til at producere eventyr og sagprosa end klasser med undervisning i håndskrift. Også når de skulle skrive i hånden, var børnene fra computerklasserne bedst. På trods af at de først starter senere med at skrive i hånden og har kortere tid at øve sig i. Kilde: Arne Trageton: Playful computer writing. Grade (6- 9 year olds) Læs mere i Arne Trageton: At skrive sig til læsning. Gyldendal.

101 Skrivning i kommunikative sammenhænge
Breve til og fra bedsteforældre 4. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

102 Peter har fat i den lange ende
For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

103 Forfra: 4. a arbejder med samfundskendskab.
De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver s til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

104 Skrivning med mål Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres bokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og mad, sælger, holder styr på ting og mennesker, passer på og underviser. Ved hver kategori tegner hun en figur (en landmand, en købmand, en person ved et skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politimand).

105 Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

106 Hvorfor er det smart? Autentisk kommunikationssituation
betyder: Klar kontekst at skrive inden for. Genren, indholdet og tiltaleformen giver næsten sig selv. Det er motiverende at kommunikere på grund af de sociale relationer og de klare mål. Når -ene kommer tilbage er det til at forstå hvorfor man skal læse. Og det giver sig selv hvordan man skal læse. Masser af skrivning Masser af læsning med et formål – betyder at eleverne kan øve sig i at udtrække relevant information fra en tekst.

107 Hvad er lærerens rolle? Hjælpe dem der har problemer med at finde på eller formulere sig få eleverne til at hjælpe hinanden Rette stavefejl? Nej! Læse og se om det er til at forstå med stavefejl og det hele. Få eleverne til selv at læse deres tekster. Få dem til at læse hinandens tekster - så de kan blive inspireret og skrive videre på deres egne. Og så de kan rette dem til efter spørgsmål.

108 Lidt teori Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser
Martin Ford: Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser Jean Lave & Etienne Wenger: Praksisfællesskaber. Legitim perifer deltagelse Lev Vygotsky: Nærmeste udviklingszone

109 Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

110 Kommunikationen fortsætter
Tredje dag sender eleverne endnu en til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

111 Hvorfor er det smart? Forældre (og bedsteforældre) får et indblik i skolens hverdag og en lejlighed til at tale med deres børn om hvad de laver i skolen. Eleverne oplever skrivning og læsning som meningsfyldt.

112 Anden simpel brug af hjemmesiden
Skrive små bøger uer

113 Eller integreret i projektarbejde
Projektarbejde i 2. klasse. Rammer: Hvad er et projektarbejde Ældre elever om projektarbejde Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder Et meget vigtigt mål for et projektarbejde, er at eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Hvis skolen har en læsevejleder, er det oplagt at bruge hendes kompetencer her. Alternativt kan læreren selv lave et kort oplæg med tilhørende opgaver.

114 Integreret II Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg:
Bed evt. bibliotekaren om at lave en lille inspirationsudstilling med fagbøger, som eleverne kan bruge til at orientere sig i, efter oplægget om faglig læsning. Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering Søgning på nettet og i faglitteratur Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave”

115 Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. Fremlæggelse Elevernes bøger vises på smartboard og eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst kan alle elever få mulighed for at sidde ved en computer og gå på opdagelse i fagbøgerne.

116 Begrundelser Motiverende muligheder for differentiering og fordybelse,
dels ved at eleverne præsenterer deres produkter og derved synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, og dels ved at lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever. Dygtige elever kan selv udforme undermenuer og udarbejde tekster om selvvalgte områder, svage læsere kan få læst tekster højt på computeren og på den måde arbejde mere selvstændigt. Arbejdet med hjemmesider giver en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret menuopbygningens grenstruktur, de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv.

117 Dynamitbogen www.dynamitbogen.dk
En klasse skriver en fagbog til en anden klasse. Kommunikerer om bogen – først for at producenterne kan finde niveauet, dernæst for at konsumenterne kan spørge.

118 At komponere en hjemmeside
At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres således at modtageren kan overskue indholdet, navigere på hjemmesiden og bruge den i sine egne projekter. Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.

119 Modtagerbevidsthed Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: Hvad skal de bruge min tekst til? Hvad vil de gøre når de kommer til den? Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?

120 Komposition En hjemmeside kan betragtes som et mindmap,
kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.

121 En hjemmeside om Grønland
Lav et mindmap Byg menustrukturen op på baggrund af mindmappet

122 Fagligt relevant? Bevægelse fra det konkrete til det abstrakte: begrebsdannelse. Grundlaget for al boglig lærdom Samtidig en vej ind til forståelse af hvordan andres hjemmesider kan læses – hvor bevægelsen går fra det abstrakte til det konkrete: Her er et menupunkt der hedder ”aktiviteter”: Mon jeg kan finde noget om at blive malet i ansigtet her? Skrivning i autentiske situationer

123 Et forløb om Grønland 3. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland.
Praktiske og teoretiske værksteder hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside. Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen.

124 Et forløb om Grønland Opgaven
at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter) at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om. Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet. Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland:

125 Klassens Avis En gruppe elever skriver en artikel om ugen der gik
Tirsdag gives det første udkast til klassen som læser og giver respons i fællesskab. I en periode kan der være fokus på specifikke faglige træk. Fredag er artiklen klar, en anden gruppe har læst korrektur og tjekket at kommentarerne fra klasseresponsen er indarbejdet Artiklen lægges på nettet og kan læses af forældre og kammerater. Eksempler: så er det endelig blevet jul, Tandlægen opererer, vold på Tallerupskolen

126 Begrundelser Adskiller sig fra traditionel respons (lærer-elev eller elev-elev) ved at der kun er én tekst som hele klassen og læreren har opmærksomheden på, at teksten indgår i en reel kommunikationssituation (under forudsætning af at der er forældre og andre der læser den - og meget gerne giver feedback), at det er en tekst som i en forstand er alles ansvar fordi den skal på nettet som en artikel i klassens avis, at læreren kan vise eleverne faglige metoder og begreber gennem sine eksemplariske responser og gennem elevernes forsøg på at gøre det samme, at det giver mening for eleverne at arbejde videre med teksterne (fordi der er et mål om publicering).

127 Skrivning for viderekomne…

128 Hvad var problemet? Traditionel undervisning Jeg gider ikke!
Motivation Hvad skal jeg bruge det til? Meningsfuldhed Hvordan skal jeg bruge det? Transfer Jeg har glemt hvad jeg lærte i går! Permanens

129 Løsningen? Projektarbejde?
Projektarbejdets udfordringer Faglighed Drukner let i produktmålet Kaos Lærerens tid går med organisering At få alle med De svage og de dovne dukker sig Struktur på arbejdet Hvad skal jeg nu gøre?

130 Et læringsredskab: Redaktionen

131 Elevernes arbejde struktureres
Faser fra profil over planlægning, research, foto, fokus og skrivning til layout

132 Kaos håndteres Organisering af arbejdet fra start til slut
Eleverne opretter artikler … fordeler opgaver … sætter deadlines … Eleverne ved hvad de skal Læreren har overblikket Læreren kan sætte ind hvor der er behov.

133 Faglige loops i projektarbejde
Faglighed: Interaktive assistenter

134 Faglighed: Interaktive assistenter
Tager udgangspunkt i en konkret opgave som eleven har Leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer – eleven tænker Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs - integreret

135 Interaktive assistenter II
Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice” Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre Computeren integrerer elevens respons i den videre proces Computeren styrer processen Computeren er god til at strukturere Eleven er god til at tænke

136 Faglighed er grundighed
Gennemarbejded e tekster Respons fra læreren og elever Korrektur FØR avisen layoutes…

137 Fordi … Motivationen er i top
Mål x Personlig handleselvtillid x følelser Martin Ford: Motivating Humans. Autentisk kommunikationssituation Målet er tydeligt og væsentligt: Et flot resultat… … som trykkes i 1000 eksemplarer Med modtagere som interesserer sig for produktet Det er overskueligt! Eleverne oplever at de kan Det er sejt! Systemet er lækkert og professionelt at arbejde i

138 Computeren som læringsredskab
Organisere samarbejde Strukturere elevernes proces Integrere faglig fordybelse i projektarbejdet Bryde skolens tykke vægge ned: Autentiske kommunikationssituationer

139 Læs mere… Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik – med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget Ark. Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Henny Stougaard (2007): Danskfagets internetdidaktik. Dansklærerforeningen. Artikler ”Kommunikationskritisk kompetence” I Bundsgaard, Jeppe et al. (forthcoming): En kompetencevinkel på dansk. Gyldendal. ”Facing Faceless Faces” (forthcoming). ”Forestillinger om kommunikationssituationer” (2002). I Rapport fra Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 9).