Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.

Præsentationer af emnet: "Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end."— Præsentationens transcript:

1 Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end der er føde til. Dyrene lever i konkurrence om føden, redehuller, træer der yder beskyttelse af reder eller solbeskinnede steder, de bedste vandløb osv. Den bedst egnede overlever: Hos mange dyr er der kamp om hunnerne, dvs. at den stærkeste for lov til at parre sig. Hos fuglene er det ofte den flotteste han der tiltrækker hunnen. God kamuflage sikre at dyrene ikke bliver ædt af andre rovdyr. Den giraf der har den længste hals kan nå føde andre giraffer ikke kan.

2 Evolutionsteorien Den naturlige variation: Den naturlige selektion:
I et kuld med kattekillinger er det let at se, at alle ungerne er forskellige. Det gælder for alle dyr. Forskellen skyldes, at hunnernes æg og hannernes sædcelle er genetisk forskellige. Det er også derfor vi ikke er helt magen til vores søskende. Den naturlige selektion: Hvordan bliver dyrene stærkere, højere, bedre kamufleret eller flottere. Hvis man vil forstå, hvordan giraffens hals er blevet så lang, må man se på giraffens føde og mulighed for at nå den. En giraf lever af blade men skal konkurrerer med andre giraffer og dyr der også lever af blade. Da der ikke er føde til alle, må nogen dø af sult, Det at nogen klare sig mens andre bukker under kalder man selektion. De dårligst egnede f.eks. De laveste giraffer bliver selekteret bort. Deres arvelige egenskaber bliver således ikke ført videre.

3 Evolutionsteorien Art: Artsdannelse
En afgrænset gruppe af dyr. Dyr af samme art kan få unger med hinanden, og at ungerne er i stand til at formerer sig. Artsdannelse Artsdannelse opstår, når én art spaltes i to populationer, som er isoleret fra hinanden. De vil hver især ophobe de ændringer i genpuljen, der opstår ved forandringer under formeringen eller ved tilfældige mutationer, indtil der ikke længere kan frembringes frugtbart afkom ved krydsning mellem populationerne. Genpuljen er en arts samlede genbeholdning.

4 Darwin og Galapagos Darwins finker:
Da den engelske naturforsker Charles Darwin besøgte Galapagos øerne i 1830'erne fandt han en lang række dyr og planter der ikke fandtes andre steder i verden, bl.a. en række forskellige finker (fugle). På grund af mange fælles kendetegn, mente han at der måtte være et nært slægtskab imellem de forskellige finkearter. Specielt deres næb var interessante. Nogle havde små næb, nogle havde papegøjelignende, nogle havde buede, nogle havde kraftige næb. Alle næb havde dog den samme farve.

5 Darwin og Galapagos Darwins finker:
Darwin mente at de forskellige arter alle stammede fra én oprindelig art der havde forvildet sig ud til øerne fra Sydamerika. Den oprindelige population blev splittet ud på de forskellige øer, og på grund af de forskellige livsbetingelser på øerne udviklede de sig forskelligt. Nogle udviklede store kraftige næb, tilpasset til at knække frø, andre udviklede små spidse næb, der kunne bruges til at fange insekter med. Vandet har virket som en fysisk og psykisk barriere for dem, så de reelt har været isoleret fra hinanden. På Galapagos findes der 13 forskellige arter af Darwins finker og på den nærliggende Coco Island findes der endnu en, ialt 14. De hører til Geospizinae, en underfamilie til familien af finker.

6 Darwin og Galapagos

7 Darwin og Galapagos

8 Kontrol Hvad er den naturlige variation?
Hvad er den naturlige selektion? Hvordan dannes en art? Hvilken slags fugle fandt Darwin interessant på Galapagos og hvorfor? Hvornår levede Darwin? Hvad hed han til fornavn? Hvilken nationalitet havde Darwin?

9 Vidst du at: Hvis alle flueæg blev til fluer der overlevede, ville der på 9 år være så mange fluer at de ville kunne dække hele Danmark i et lag på 300 meter.