Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Vurdering af effekten af prædationen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Vurdering af effekten af prædationen"— Præsentationens transcript:

1 Vurdering af effekten af prædationen
Skarv og fiskeri Vurdering af effekten af prædationen Niels Jepsen (DTU)

2 Tidligere studier af skarv prædation i DK
Resultater fra Ringkøbing Fjord Prædation på lakse- og ørred smolt Prædation i vandløb om vinteren Stalling og snæbel

3 Kolonier 2010 Nuværende max antal fugle: Sommer Nuværende min antal fugle: 3000 Vinter

4 Bestandsudvikling (ynglepar) i Danmark 1985-2013

5 Sverige, Gotland

6 Katy Rybackie, Poland

7 Northern Germany

8 Finland

9 FAKTA Voksne skarver spiser 300 – 600 gram fisk per dag
Skarver spiser næsten alle fiskearter i alle størrelser (1 g – 1 kg) Det antal skarver vi har nu, æder ca tons fisk om året i Danmark. Skarver tømmer gerne bundgarn Skarver jager både på åbne kyster, i fjorde og søer. Senere år også i vandløb. De fleste skarver drager sydpå om vinteren, men et varierende antal overvintrer her! Skarver yngler kun i kolonier, i træer eller på jorden.

10

11 Fra Sportsfiskeren 1996

12

13

14

15 Hvem har problemer ? Bundgarns fiskere Dambrugere Fritidsfiskere
Sportsfiskere Biodiversitet ?

16 Hvad er en betydelig påvirkning?
Irritation: Forstyrrelse, skader på fisk, stresser/skræmmer Konkurrence: Der er en reel konkurrence om fisken Bestandsregulerende: Bestanden holdes på et (kunstigt) lavt niveau Trussel: Bestanden trues, trods beskyttelse

17 Tidligere undersøgelser viste:
Stor skade for bundgarnsfiskerne Tegn på at mange laks- og ørredsmolt blev spist Føde (gylp) analyser blev brugt til at konkludere at skarven kun har begrænset indflydelse på fiskebestande (PHM) Generelt: Mange møder, megen snak – men meget lidt dokumentation

18 Ringkøbing Fjord 2002 – 2006: Samarbejdsprojekt mellem DFU, DMU, Skov og Naturstyrelsen og Ringkøbing Amt Delvist finansieret af et EU Projekt: FRAP

19 Dybde: m Areal: 300 km 2 Sluse Skjern Å +2000 reder

20 Officielle fangst-tal fra Ringkøbing Fjord og antal skarv reder

21 10.000 små ål blev cw-mærede og udsat i Fjorden

22 CW - mærkning 4000 skrubber (7 – 20 cm) blev fanget og CW-mærkede i 2004 års lakseunger blev cw-mærkede og udsat i Skjern Å

23 Intensive gylp indsamlinger
i kolonien Over 5000 gylp indsamlet

24 Resultater fra ørestens analyser fra gylp
x 1000

25 Smoltenes skæbne i Skjern Å
Antal mærkede Døde i åen Nåede fjorden Fundet i skarv kolonien Gedde Skarv 2000 26 2 (8 %) - 24 (92 %) 10 (42 %) 2002 51 3 (6 %) 8 (16 %) 40 (78 %) 15 (38 %) Total 77 5 (7 %) 8 (10 %) 64 (83 %) 25 (39 %) Smoltenes skæbne i Skjern Å (Koed et al. 2006) Senere undersøgelser med akustiske sendere viste at kun halvdelen af laksene overlever gennem fjorden og næsten ingen af ørrederne. Ingen anden dødelighed!

26 Resultater fra Ringkøbing Fjord 2000 – 2004
Radiotelemetri (2000, 2002): Laksesmolt 40 – 50 % af mærkerne blev fundet i kolonien på Olsens Pold CW-mærkning (2003): 25 % af de mærkede lakse smolt blev ædt i den 3 uger lange smolt vandrings periode. 40 – 50 % af de mærkede ål blev ædt det første år. CW- mærkning (2004): Alle (100%) mærkede små skrubber blev ædt på dage, og igen blev 25 % af de mærkede smolt ædt. Gylp analyser: lakse smolt, 1,4 millioner skrubber, ål og formentlig en betydelig del af rekrutteringen for andre arter blev spist på en sæson.

27 Skarver i vandløb – et nyt fænomen?

28

29

30 Stalling – skarver; et vinter problem?
De første observationer af skarv: 2007, men for alvor i 2009/10

31 Stalling – Omme Å Antal pr. km
2009 2010 Yngel 147 1+ 250 5 Store 15 1 Total 412 6 Fangst af stalling ved elbefiskning af et 2 km stræk af Omme Å i 2009 og 2010 (Iversen 2010).

32 Stalling

33 Gram Å Mærket Fundet % gedde 76 5 6.6 stalling 128 26 20.3 strømskalle
59 6 10.2 ørred 2627 218 8.3 Gram Å

34 NB: Før tætheder: 230 – 650/km

35 Råsted Lilleå

36

37 Efter 35 km befisket: Mange små ørreder og laks 8 stallinger (yngel, 1+, ældre) 15 bækørreder over 30 cm. Er stallingen udryddet i RL?

38 Ørred

39 Ørred

40 Ørred

41

42 Relativ overlevelse (%)*
Fanget 2013 Genfangster Mrk 2012 Relativ overlevelse (%)* Grindsted ørred 38 2 50 4 Grindsted stalling 102 14 49 29 Råsted ørred 8 1 3 Råsted stalling 13 Omme å stalling 146 26 132 20 Gudenå ørred 17 Gudenå stalling 41 6 69 9 Genfangster af PIT-mærkede ørred over 30 cm og stallinger i 2013.

43 Århus Å

44 Suså

45 Øvre Gudenå

46 Skjern Å

47 Vejle Å

48

49 Snæbel

50 Andre undersøgelser: Høj prædation på fisk i Viborg søerne Effekt af Tofte Sø koloni på skrubbe-bestanden i Kattegat Hald Sø-ørreder (20 – 50 % smolt spist af skarver) Laks- og havørred smolt i Randers Fjord (lav prædation ) Mange PIT-mærke forsøg med høj prædation (Fyn og Mariager) ECOPATH modellering, Limfjorden og Ringkøbing Fjord

51 Mange af resultaterne viser en betydelig indvirkning på
adskillige fiskebestande! Smolt Stalling og bækørred Snæbel ? Kystfisk ?

52 Forvaltning Skarv gruppen: interessegrupper, forvaltere, eksperter
Naturstyrelsen Skarv gruppen: interessegrupper, forvaltere, eksperter National Skarv forvaltningsplan: Oliering af æg Forebyggelse af nye kolonier Forebyggende jagt (fiskere og jægere) Der ligger ikke specifikke mål, dynamisk forvaltning

53 Fremtidig indsats: Undersøgelser i søer og langs kysten Telemetri forsøg med stalling og bækørred Evaluering af effekten af regulering

54 Hvilken rolle spiller forvaltningen og kommunerne?
Direkte regulering af antallet af skarv Bortskydning/skræmning af skarv fra sårbare områder Forbedring af fiskehabitater Samarbejde med lokale interessenter

55 DTU-rapport, udkommer ultimo 2013
Oversigt over viden om betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande Niels Jepsen, Christian Skov, Stig Pedersen DTU-Aqua, Sektion for ferskvandsfiskeri og -økologi DTU-rapport, udkommer ultimo 2013

56 Tak

57 Husk: Ferskvandssymposium i Horsens 4-5 marts 2014


Download ppt "Vurdering af effekten af prædationen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google