Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Læringskultur og elevinddragelse

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Læringskultur og elevinddragelse"— Præsentationens transcript:

1 Læringskultur og elevinddragelse
Hvordan kan man skabe en læringskultur, der understøtter elevernes deltagelse og læring? Arbejdsseminar Århus Statsgymnasium 28. august 2014 Indledende oplæg For at forstå Lektor og souschef Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København

2 Hvorfor fokus på læring og deltagelse?
Gymnasiet er en overvældende succes! 74 % af en ungdomsårgang søger en gymnasial uddannelse efter grundskolen Men på ‘indersiden’ er der udfordringer Klasserumsstudier viser at kun ml. 10 og 25% deltager aktivt, 50 % deltager on-off og 25 % deltager slet ikke 40 % af eleverne oplever undervisningen som ensformig Under 30 % oplever, at eleverne er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. 50 % oplever dagligt eller ofte, at de er pressede i deres hverdag, og at skolen er en væsentlig årsag til dette pres Fordi det er her skoen trykker. Mange tegn på at eleverne ikke deltager aktivt i undervisningen – og at det rejser spørgsmål i forhold Tal fra fskel undersøgelser - Optagelsestal fra 2013. I vores egne spørgeskema er det 43 %, der oplever undervisningen som ensformig. Gls trivselsundersøgelse + køn og læring + DGS. Vigtigt: der er tale om gennemsnit, det kan være forskel på de fskel gymretninger. DGS elev-undersøgelsen. Fokus på elevernes oplevelse af pres/ det psykiske pres i gymnasiet. har 92% stx besvarelser. DGS-undersøgelse: Presset først og fremmest er skolerelateret og især skyldes, at der er for mange lektier og afleveringer i gymnasiet, og at skoledagene er for lange. Samme tendenser i en række andre stress undersøgelser. Mange er stressede og stressen er skolerelateret. Overvægt at kvinder – hvor 10, 5 % af drengene dagligt oplever pres, så er det 21 % af kvinderne. Presset størst i 3g. Presset har konsekvenser. Omkring 10 % oplever dagligt problemer med koncentration og søvnløshed som følge af pres.

3 Tre aktuelle brydninger
Præstationsorientering Tab af vidensmonopol Øget polarisering ml. elever, skoler og områder Forandringer, som også sætter ind i klasserummet. Så hvad er problemet? Hvorfor er det tilsyneladende så blevet så meget sværere at motivere unge til deltage i undervisningen? Er de bare mere dovne, forkælede og uambitøse – eller hvad? Jeg har sammen med mine kollegaer sidste år lavet en bog, der præcist undersøger hvad den aktuelle motivationskrise handler om. I bogen har vi interviewet 12 danske og europæiske eksperter om hvad der aktuelt er på spil i forhold til unges motivation for læring og uddannelse. Samt hvordan man skal forstå og imødekomme de aktuelle udfordringer omkring motivation. De 12 eksperter har mange forskellige perspektiver og forskningstilgange i forhold til de unges motivation. Samtidig peger de samstemmende på, at de aktuelle udfordringer må ses i sammenhæng med nogle mere vidtrækkende forandringer – både på samfundsplan og i ungdomslivet, som er med til at forandre de unges motivation for uddannelse og læring.

4 Præstationspresset i gymnasiet
Bog fra 2011, skrevet af to tidl. Gymnasieelever. Sætter fokus på at gymnasiet er et spil om karakterer, samt komme med gode råd til hvordan man skal begå sig. Både fordi karakterer betyder meget – de er altafgørende for ens videre muligheder i uddannelsessystemet. Men også en erkendelse af, at karakterer er et spil, hvor det ikke kun handler ikke kun om ens evner, men også om at kunne spille spillet (fx gøre sig synlig for lærerne, prioritere sine lektier, tale læreren efter munden ect) Ikke en nyhed. Det har det altid været – (første projekt om gymnasiet fra 1996 hed ‘Venner, karakterer og stress’) Men meget tyder på at karakterræset er øget. Både strukturelt (bla pgra. nye optagelsesregler og skærpet konkurrence) – karaktersnittene stiger, nogle uddannelser kræver mere end 12. Men også kvalitativt. Presset om at få gode karakterer fylder mere hos eleverne og præger både den enkeltes konkrete strategier i fht gymnasiet (bliver man målrettet eller giver man op?), men også

5 Læringskultur Performancekultur Uddannelse som et selvstændigt mål
Fokus på at lære nyt, udvikle nye forståelser, mestre Anerkendelse og feed back – anspore til læring Fokus på processen – på læring og videnstilegnelse, progression Stærke læringsfællesskaber, fokus på fælles læring Performancekultur Uddannelse som instrument til god samfundsøkonomi Øget fokus på at måle og teste performance Rangordning, fokus på den gode placering og præstation Fokus på resultater og performance, fremdrift Social sammenligning, frygt for at fejle Tendenserne til polarisering må ses i sammenhæng med det fokus på performance og præstationer i uddannelsessystemet, der vinder frem – og som er med til at unestøtte bestemte startegier, rationaler – men også polariseringer. Carolyn Jackson skelner mellem om uddannelser er præget af Performance goal vs learning goals. Karakterræset – og den deraffølgende præstationsorientering – påvirker kulturen i gymnasiet. Jackson: Klasserumsklima – det påvirkes, hvad det er for mål, der anerkendes – både af lærerne, men i videre betydning også af rammerne i gymnasiet, fx bekendtgørelser og adgangsbekendtgørelser. Jackson identificerer to målstrukturer, der mere eller mindre implicit motiverer lærerens og elevernes praksisser i undervisningen; nemlig læringsmål og performancemål. Læringsmål viser sig som mål i forhold at ville lære noget og ville udvikle nye kompetencer i relation til undervisningen, og kan eksempelvis vise sig som ny kunnen eller som udvikling af nye forståelser. Performancemål handler derimod om social sammenligning og om at demonstrere sine kompetencer i relation til andre. Motivet er her i højere grad at vise hvad man kan, og derigennem at vise sig overfor andre, end det er at opnå læring og nye kompetencer. Performance bedømmes i relation til andre, hvorfor performancemål ofte viser sig som et ønske om at ’outperforme’ andre som et middel til at øge og ’forskønne’ ens egen status og position. Også årskarakterer og eksamenskarakterer betyder så meget, og den feed back man får som elev ofte er et tal, så kan det skabe en performanceorienteret klasserumskultur – præget af spil om karakterer, social sammenligning og præstationspres. Mange af de aktuelle initiativer i uddannelsessystemet er med til at fremme performancekutlur – men det er med til at skabe hierarkier mellem de unge, vidner og tabere, top og bund. Hvis man ønsker at dæmme op for polarisering derfor vigtig at fokusere på hvordan man kan styrke læringskultur, ved at sætte fokus på hvordan uddannelse kan styrke elevernes læring og give dem mulighed for at rykke sig – individuelt og sammen. Det er et arbejde, der allerede er i gang – både forsøg (fx med fokus på læringsfællesskaber, nye feedback former). Men også ved at eleverne etablere forskellige fora for , hvor de arbejder sammen, deler viden, etablere videndelingsplatforme. Vigtigt – ikke et nødvendigvis et spørgsmål om enten eller. Mange elever oplever fx de kan levere bedre præstationer, når de samarbejdet med andre.

6 Nye vidensformer, nye erhverv?
Laura og Marie (på 14 og 15) kan flette fransk med bind for øjnene, de kan flette komplicerede sildebensfrisurer på sig selv på under fem minutter og kreerer ugentligt nye frisurer. De to unge forretningskvinder driver HairAndNailsInspiration selvstændigt og med sikker hånd, alt flettes, skrives og fotograferes af dem selv. Deres instagram profil har faste følgere fra, deres billeder får i gennemsnit 3700 likes og deres guides på Youtube er blevet set gange udkommer deres første bog Blot et eksempel. Andre er unge, der driver deres eget IT-support firma, laver deres egen you tube kanal ect, ect. Viser at både de unges forståelse af elvant viden + deres forståelse af hvilke jobs, man kan få er under forandring.

7 Tab af vidensmonopol Nye kommunikations- og vidensformer Høj forandringshast, viden og kvalifikationsbehov forældes hurtigt Unges online liv breder sig Konsekvenser for skolen: Tab af vidensmonopol Manglende relevans – fag giver ikke automatisk mening Ny lærerrolle – læren ved ikke altid bedst Konkurrence om de unges opmærksomhed – og motivation Fremkomsten af nye teknologier betyder en revolution af både kommunikation, men også den måde vi forstår viden på. Viden ikke bare noget der findes i skolen (forelæsninger), men findes alle steder – kan downloades foran computeren. De unge har i større grad end tidligere mulighed for at søge viden – og producere viden. Skubber og udfordrer forståelse af hvad viden er. Er det noget min lærer har og jeg ikke har? Samtidig forældres viden hurtigere (både pgra af adgang og forandringshast på arbejdsmarkedet) - viden er blevet flygtig og tidsbegrænset og hele tiden må opdateres Derfor ikke klogt at ‘sætte alt på ét bræt’ Endelig betyder det at en større og større del af unges liv leves online – også i skolen. Det er den arenaer, som unge bæer med sig på tværs Uddannelsernes vidensmonopol udfordres – og dermed også relevansen af at tage en uddannelse. For hvis jeg kan få viden, netværk og kompetencer mange andre steder og hvis den viden, jeg kan få i uddannelsen ikke siger mig noget – hvorfor så uddannelse? Ændrer også rationalet for uddannelse – meningen kan ikke først komme senere. Det skal give mening nu og her. Skolen må som skaalvik siger det konstant kæmpe om de unges opmærksom hed ifht en lang række andre arenaer. Grænsen mellem on og off er hårfin- lærerne er sat på en massiv opgave ifht at gøre undervisningen meningsfuld og relevant. Skolen må som skaalvik siger det konstant kæmpe om de unges opmærksom hed ifht en lang række andre arenaer

8 Motivation skabes i et samspil
Den unges mål og mening Praksis og kultur Motivation afhæønger både af den unges mål, mening og erfaringer og den konkrete praksis og kultur Vigtigt er her at forstå motivation, som noget der skabes i et samspil mellem på den ene side den unges mål og mening med at uddanne sig, på den anden side den praksis og kultur, som den unge oplever på sin uddannelse. Det betyder at unge ikke er skoletræt – men at der skabes en skoletræthed i mødet mellem den unge og uddannelsen. Lad os se nærmere på samspillet. Den ene dimension er den enkeltes unges mål og mening med at uddanne sig – det uddannelsesprojekt den unge har og de interesser, erfaringer og forudsætninger, den unge har. Det at skabe motivation for lære noget vil altid involverer en unges subjektive proces, hvor den unge – qau det der sker i læringssituationen - oplever et mål og en mening i forhold til at lære. Motivationen kan i denne sammenhæng forstås som den drivkraft, og den psykiske energi, der skal til for at drive en læreproces. At man retter sin energi mod det, der foregår og gør en indsats. Den anden side udgøres af den pædagogiske praksis og læringskultur, der er på den enkelte uddannelser. Det er kulturer, der skabes af både ledelse, lærere og elever og som er med til at skabe logikker og selvfølgeligheder i forhold til ‘hvordan vi gør skole her’. Hvad er det for motiver og praksisser hos eleverne, der anerkendes og belønnes. Og hvilke modsat miskendes og udgrænses. Hvilke unges uddannelsesprojekter imødekommes og inkluderes – og hvilke gør ikke. Og hvem har slet ikke mulighed for at formulere et projekt? Motivation handler i dette perspektiv ikke alene om hvor motiverede elever er – men også hvad de er motiveret for og hvilke motiver, der understøttes på den konkrete uddannelse. I stedet for at se mangel på motivation som et problem hos eleverne, må man spørge hvad de er motiveret for, samt hvilke mål og meninger, der fremmes på den konkrete uddannelse.

9 Hvad siger eleverne? 3)*Hvad er vigtigst for min motivation ifht uddannelse: * Lærerens engagement! * Lærerens interesse i at eleven lærer * Ros for hav man laver (evaluering) * Mulighed for at motivere hinanden Godt sammenhold i klassen! Feedback fra lærerne Interesse for faget Aktiv undervisning (fornyelse – at undervisningen ikke blot er reproduktion og variation Opbygning af forståelse af hvad man skal bruge det til i praksis At kunne følge med, at kunne se en udvikling At der opstår flere muligheder, at få en plads i samfundet * At være sammen med enagerede lærere (ros) At deltage i gruppearbejde At få nye venner At se paralleller mellem undervisningen og virkeligheden! At mærke forventninger ude fra At deltage i verden udenfor skolen At få løn og elevpladser

10 Fire faktorer, der fremmer motivation og læring
1. Mestring, læring og progression 2. Relevans, mening og formål 3. Socialt klima, tilhør og samvær 4. Indflydelse, eleven som medskaber Så hvordan kan man på det enkelte gymnasium skabe læringskulturer og pædagogiske praksisser, der skaber motivation og læring hos eleverne? Jeg vil her pege på fire dimensioner, som er særlige vigtige i forhold til at skabe motivation og læring hos unge Det er dimensioner, der både fremhæves i den teoretiske forskning om unge og læring. Såvel som i den empiriske forskning. Jeg vil i det følgende gennemgå de fire dimensioner – med et særligt fokus på, hvordan man kan arbejde med dem i en gymnasiesammenhæng.

11 1. Mestring, læring og progression
Indebærer et fokus på: Progression – at den enkelte rykker sig Forudsætninger og forventninger om mestring Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål Adgang til feedback og støtte Mobilisere elevernes selvdisciplin – gøre det Elev udsagn: Mere feedback på min deltagelse i undervisningen og på mine afleveringer Mulighed for at kunne følge med, at kunne se en udvikling At lærerne er interessede i, at eleverne lærer Fokus på at understøtte den enkelte elevs læreproces. Dette fordi en forudsætning for læring er, at der foregår en personlig læreproces hos den unge, og at den unge oplever en progression i forhold til at blive bedre, dygtigere eller opnå en større forståelse. At den unge rent faktisk rykker sig rent læringsmæssigt. Den norske læringsforsker Einar Skaalvik peger her på, at motivation udspringer af, at den enkelte har en forventning om mestring – om at man ved at engagere sig også vil lære noget nyt. Det motiverer. Omvendt: hvis vi ikke har en forventning om at vi kan komme til at mestre det, der skal læres – så vil vi også holde tilbage fra at gøre en indsats og engagere os i undervisningen. Simpelthen fordi vi vil være bange for at komme til kort og ikke kunne mestre. Motivation handler derfor også om at skabe den tilpasse udfordring for den enkelte elev – og det kræver faktisk at man tilrettelægger undervisning med afsæt i den enkeltes personlige læringsmål. Dvs mål som den enkelte er motiveret for og er med til at formulere - og som det samtidig også er realistisk for den enkelte at indfri – og derved rykke sig. En vigtig forudsætning herfor er også adgang til feed back hos læreren – både fagligt i form af faglig støtte, faglig feedback på opgaveløsning, hjælp til at formulere personlige læring mål. Endelig også en ny udfordring i forhold til at skabe fokus og mobilisere elevernes selvdisciplin. Netop fordi læreren ikke automatisk er en autoritet – og der er mange andre konkurrerende arenaer - så retter eleverne ikke automatisk deres opmærksomhed mod det, der foregår. Lærerne har derfor en ny opgave i forhold til at mobilisere elevernes selvdisciplin, sådan at de yder den indsats, der skal til. Eleven er nødt til at tænke. Jeg må lytte til læreren og finde ud af, hvordan jeg løser opgaven. Problemer med aktivitetsdrevet undervisning (CL inspireret) – skaber tempo, variation, aktivitet og gør at mange elever er aktive. Men aktivitet er ikke lig med læring + mange elever lærer ikke selvmotivation.

12 2. Relevans, mening og formål
Relevans på kort sigt - i læringssituationen. Relevans på længere sigt – ifht. uddannelse og karriere Både nytte og meningsfuldhed. Gode forbindelser mellem teori og praksis. Behov for et nyt curriculum? Elev udsagn: At se paralleller mellem undervisningen og virkeligheden! At deltage i verden udenfor skolen Afgørende både for læring og motivation er at eleven kan se hvad uddannelsen kan bruges til. At der er et formål og et perspektiv med at tage den, som gør det meningsfuldt at engagere sig i undervisningen og gøre en indsats. Relevansen skal både skabes på kort sigt, i læringssituationen. (læringsmotivation) Relevans på længere sigt – ifht videre uddannelse og/eller karriere. (uddannelsesmotivation. Begge dele er vigtigt – og skal faktiske skabes kontinuerligt på daglig basis. Meningen kan ikke først komme senere eller bare handle om at få en eksamen. Og det er en af grundene til, at mange gymnasier oplever et enormt relevansproblem – og dermed også et motivationsproblem. For mange elever kan ikke se hvad relevansen af de forskellige fag og undervisningsformer er – udover at det handler om at få gode karakterer (hvis man kan). Derfor oplever så mange at undervisningen er ensformig, og der er for meget standard undervisning og tavleundervisning i gymnasiet. Gymnasierne har i dag en kæmpe opgave ifht at skabe en dannelse 2.0 – og tydeliggøre hvad det er den akademiske undervisning kan, som også er relevant og brugbart for den enkelte enten ifht identitet eller et fremtidsperspektiv. Behov for et nyt curriculum Biesta: Meningsfuldhed. Hvordan uddannelse påvirker hvem man er og hvordan man lever sit liv? Skolen som et knudepunkt. Et sted, hvor vi kan finde noget vi ikke vidste i forvejen – og noget vi ikke vidst, vi var ude efter. Og det kræver i høj grad gentænkning af curriculum. Hvad er det, man skal lære? Hvad vil det sige at blive kvalificeret til 21 århundrede? Og der er ofte et relevans ml. de unge og det nuværende curriculum. Fx ser mange unge ikke nødvendigvis en modsætning mellem at lære teori og lære i praksis, mellem at få viden og udvikle kompetence. Tværtimod er de ofte interesserede i at kunne forbinde. + at kunne koble faglig læring til personlig udvikling. Erhvervsrettede uddannelser bedre til at skabe relevans, fordi uddannelserne tydelig retter sig mod erhverv og dermed er nyttige. Ofte også knyttet til interesser, som den unge har. Men omvendt kan manglen på praktikplads og utydeligt sigte skabe relevans problemer Fra vores forskning kan vi se, at teori og praksis ikke ses som modsætninger af eleverne – men derimod som noget, der er helt afgørende for deres motivation og læring. Det at der skabes forbindelse mellem teori og praksis, og mellem skolen fag og det liv man lever – er topscorer – både når vi spørger eleverne i spørgeskemaer og i interview. Jo mere virkelig undervisningen er, jo mere ‘rykker den’ – eleverne motiveres mest at løse en virkelig opgave (fx have kunder). Noget af det, der virkelig rykker for eleverne, fordi de kan bruge teorien til at løse en opgave og lave et konkret produkt, hvor de kan se hvad deres arbejde fører til. Løsning af ‘virkelige opgaver’ fordrer ofte tværfaglighed. .

13 3. Socialt klima, tilhør og samvær
Indebærer et fokus på: Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer – både fagligt og socialt Læreren som kulturskaber Elev udsagn: Mulighed for at motivere hinanden Godt sammenhold i klassen! At man ikke får dumme kommentarer når man stiller spørgsmål En helt afgørende forudsætning for motivation er. at man oplever man hører til, at man er en legitim deltager. Tilsvarende: at man indgår I meningsfulde (og personelige) relationer – både til studieklammerater og lærerne. Det gælder både fagligt, men også socialt. Lærere og elever skaber på den måde sammen en ‘klasserumskultur’ (Beck Paulsen), som bestemmer, hvilke former for deltagelse, der er anerkendes og værdsættes på holdet/i klassen – og hvad det er for læringstilgange og motiver, der inkluderes og fremmes. Engelsk forsker Carolyn Jackson peger på, det sociale klima i en klasse afhænger af, hvad der tillægges symbolsk værdi og dermed værdsættes i undervisningen. Er klimaet fx præget af præstation, konkurrence og af hierarkier og sammenligninger mellem eleverne? Eller er den båret af hvordan eleverne sammen kan styrke deres kollektive og individuelle læring . Mange elever/studerende er interesserede i ‘fælleslæring’ – i at samarbejde med andre omkring deres læring. DPT artikel: Når elever bliver grebet af en lærerproces og oplever sig inkluderet og deltagende i den, så er det oftest forbundet med samarbejde og kollaboration Mange steder etablerer de faktisk på egen hånd forskellige samarbejdsformer, videndelingsplatforme osv. De ser ikke nogen modsætning i at forbinde kollektivt samarbejde med individuelle præstationer – for de oplever at præstere bedre, når de samarbejder (men det kræver at klimaet er til det). Det er bare ikke alle steder, at klasserumskulturen og lærernes værdisætning (andet ord) tillader det. Fx hvis eleverne får at vide, at de ikke må samarbejde. Og det er ikke alle steder, at elevernes understøttes i at etablere læringsfællesskaber – og det kan betyde, at ikke alle kommer med. Hvis der skal skabes inkluderende klasserumskulturer, spiller læreren en vigtig rolle som kulturskaber. Både ifht hvad som anerkendes og ifht hvordan der skabes relationer og fælleskaber i klassen. Og flere gymnasier arbejder aktivt med at tage denne rolle på sig. Fx ved at etablere læringsfællesskaber og makkerpar mellem eleverne. Derved er de med til at sætte en kultur ifht at eleverne kan samarbejde omkring deres læring Fokus på særlige talenthold kan skabe problemer ifht at skabe et inkluderende klima på en uddannelser. Det skaber progression og læring for dem, der er med – men motivationsproblemer hos de øvrige, for hvorfor er det ikke mig, der er med.

14 4. Autonomi, indflydelse, medskaber
Eleven som medskaber – en ny dannelsesopgave? Indebærer et fokus på At se eleven som aktør – med motiver og intentioner At gøre eleven til medskaber af sin uddannelse Inddragelse af elevernes livssituation og ideer Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Når vi udvikler gymnasiet så skal vi huske, at lærere og ledere ikke er de eneste aktører. Faktisk er de vigtigste aktører eleverne. En vigtig forudsætning for motivation er faktisk - ifølge bla den norske skoleforsker Thomas Nordahl, at eleven ses og mødes som en aktør, det vil sige som en der har intentioner og motiver med skolen – og at skolen også er interesseret i at forstå . En sådan aktørorienteret tilgang indebærer, at elevernes interesser, virkelighedsopfattelse og mål indtænkes og bruges som en aktiv ressource i udviklingen af uddannelsen. Det er også en forudsætning for subjektiv motivation og drivkraft, er således, at de oplever at have autonomi og medbestemmelse i forhold til deres uddannelse. At de har indflydelse på og mulighed for selv at forme og påvirke deres læringsforløb – både når det handler om indhold (hvad der skal læres) og måden, læreprocessen foregår. Det er ofte de nære ting elevernes ønsker indflydelse på: Holddannelser mængden af lektier og afleveringer, undervisningsformen. Problemet er at imidlertid, at eleverne ofte ikke tænkes som aktører – men som passive modtagere af viden, der skal tilpasse sig de formelle lærerplaner – og det er med til at skabe motivationsproblemer. Det forstærkes af den øgede standardisering, som betyder at standardiseret og centralt defineret – og det reducerer elevernes (og lærernes) indflydelse betragteligt. Det er derfor vigtigt at sætte fokus, hvordan eleverne i højere grad kan blive medskabere af deres uddannelse. Både fordi kan øge mulighederne for motivation og læring. Men også fordi at kunne være aktør og medskaber – og kunne styre egen læreproces - er vigtige kompetencer, er vigtige kompetencer, både når eleverne skal videre i uddannelsessystemet og når de skal ud på arbejdsmarkedet. Mange elever er i dag vant til, at lærerne styrer og regulerer undervisningen - og kan derfor have svært ved selv at være styrende. Derfor er det vigtigt, at at eleverne får mulighed for at træne og udvikle deres at tage valg og tilrettelægge deres læreprocesser og uddannelsesforløb. Fx ved gradvist at tage større og større valg og have mere og mere indflydelse. Deri ligger måske gymnasiets nye dannelsesopgave. Fokus på elevernes perspektiver – både når man designer, gennemfører, evaluere og spreder nye tiltag.

15 Fokus på læringskultur
Det var de fire dimensioner. Pointen er, at ingen af dem kan ses alene. For i bund og grund så handler motivation om, at skabe en læringskultur, der har fokus på elevernes læring. En læringskultur, der har fokus på hvornår eleverne rykker sig lærings og motivationsmæssigt, hvor skole og lærere er interesseret i elevernes motiver og intentioner – og i at inddrage dem i undervisningen. Jeg håber jeg har inspireret jer til at udvikle læringskulturen på jeres gymnasium. For svarene på, hvad god og motiverende undervisning er, skal i sidste ende findes i praksis.

16 Forsættelse følger hos jer……


Download ppt "Læringskultur og elevinddragelse"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google