Biologi B Overvejelser vedr. organisering og tværfaglighed/samspil

Præsentationer af emnet: "Biologi B Overvejelser vedr. organisering og tværfaglighed/samspil"— Præsentationens transcript:

1 Biologi B Overvejelser vedr. organisering og tværfaglighed/samspil
Eksempler på undervisning fra B-niveau Prøveopgaver - eksempler

2 Overvejelser Valgfag i 2. og 3.g, eller Studieretningsfag
Elevtyper og forudsætninger

3 ”Frit” efter Lærerplanen(STX & HTX)
Biologi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Når biologi B indgår i en studieretning, vælges og behandles dele af kernestof og supplerende stof, så det bidrager til styrkelsen af det faglige samspil i studieretningen..

4 Eksamensform(STX & HTX)
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en case- eller temaopgave, der er udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i cases, problemstillinger, artikler eller lignende, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en uddybende undertekst samt kendte og ukendte bilag. Dokumentationer fra undervisningen kan inddrages.

5 Gode muligheder for Projekt-organiseret undervisning(innovation og problemorienteret) Undervisning i samspil Elevindflydelse(NUZO, virkelighedsnær, IBSE) Sagen kan være: samfundsmæssigt, etisk, miljømæssigt, produktionsmæssigt eller videnskabeligt problem. Temaerne inddrager undersøgelser og eksperimentelt arbejde for at forstå sagen. Biologisk orienterede problemstillinger: Biologien beskriver ofte problemstillinger, fx omkring sundhed, produktion, miljø og etik Biologiske metode Spørgsmål man kan arbejde med: Forbedre/undersøge en naturkvalitet? biotopundersøgelse, lokale interessenter, natursyn, lokalhistorie, grøn helhedsplan, modellering ressourceforbrug bedre? (genanvendelse, affaldsproblem, økologisk fodspor, brugere, affaldssystemer, renovation og kommunalpolitik) fysiske arbejdsmiljø i klassen? (monitering af lys, lyd, temperatur, CO2, fysiologiske effekter, brugere, vaner, bevidsthed hos brugere, tekniske løsninger) Fødevarehygiejne?(mikrobiologiske metoder, indikatororganismer, levnedsmiddelbårne sygdomme, forsyningssikkerhed, levnedsmiddelkontrol, egenkontrol, point of care-tests, tryghed, køkkenhygiejne, vaner, oplysning, effekt af tvprogrammer) Alternativ fødevareressourcer, fx alger /regnorme til fødevarer? (havet som ressource, modellering, dyrkning, næringsindhold, oparbejdning og behandling, miljøeffekter, madvaner i andre lande, brugere, globalt perspektiv) Sund skolemad? (kortlægning af madvaner, kostberegning, identifikation af behov, undersøgelse af motivation og viden hos brugere, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, andre landes politikker og skolemad, løsninger). Løsningen og faget Biologis baserede løsninger Biologi har en stærk teknisk, anvendelsesorienteret dimension. Biologisk viden indgår fx i tekniske løsninger på sundhedsmæssige, miljømæssige og produktionsmæssige problemer. Ny biologisk viden kan give ophav til nye anvendelsesmuligheder og produkter. De er måske ikke løsningen på et presserende problem, men giver mulighed for at gøre noget smartere eller billigere.

6 Fordele ved samspil: Præsentere ”Ting som faget ved”
Præsentere ”Metoder som faget anvender” Tydeliggøre fagets ”Naturlove” I Jens Dolins tekst fra ”Gymnasiepædagogik” kan fag opfattes som historisk betingede konstruktioner(~sociale konstruktioner). Det er altså lige som ”sprog” – en konceptualiseringer af verdensopfattelsen. I konstruktivismen betragtes ”Virkeligheden” ikke som et spørgsmål om enten objektets eller subjektets egen eksistens, men derimod som et spørgsmål om den mening objekter og subjekter skaber gennem deres relationer til hinanden. Sagt på en anden måde betyder det, at der inden for socialkonstruktivismen ikke findes individuelle konstruktioner. Alt foregår inden for rammerne af individernes sociale interaktion. At virkeligheden således konstrueres igennem et allerede konstrueret tankesæt ogformuleres igennem indarbejdede ordstrukturer og semiotisk forforståelse stiller store krav til underviserens tilstedeværelse for meningsdannelsen. Ifølge Piaget strukturerer mennesker viden, hvorved vi lærer. Piaget taler for, at man lærer ved at lagre viden i henholdsvis figurative og operative skemaer. Ny viden udvikler vores forståelse for omverden ved enten at assimilere ind i de etablerede skemaer eller akkommodere sig i de eksisterende skemaer. Pointen er altså her, at selve læringsprocessen egentlig først starter, når eleverne udfordres i en sådan grad, at det forventede resultat af en assimilationsproces ikke passer ind i det eksisterende skema. Herved der sker en forstyrrelse af den kognitive ligevægt. Denne ligevægt genetableres med akkomodationsprocessen, ved at ’skemaet’ rekonstrueres og udbygges til et nyt skema.  Eller med andre ord; det vil sige, at underviseren skal være opmærksom på at balancere mellem at tilbyde eleverne ny viden, som kan ’forstyrre’ og rekonstruere nye kognitive skemaer, men samtidig læne undervisningen op af noget, eleverne allerede kender. Underviseren skal således hele tiden være til stede for at prikke til forståelsesrammerne samt korrigere misforståelser.

7 Jens Dollin ( i Gymnasiepædagogik s. 197.)
Videnskabsfag er …enheder for vidensproduktion…baseret på en standard for hvordan viden produceres. Undervisningsfag er …enheder… som har til formål at sikre …undervisning i et givent fagområde

8 Biologi – en opfattelse af verden
Fra faglige mål(Bio B): ”demonstrere viden om fagets identitet”  ….eller m.a.o Vi skal (prøve at) flytte faget fra undervisningsfag til videnskabsfag Biologi er et videnskabsfag; en enhed for vidensproduktion. Det udmøntes rent praktisk som et undervisningsfag. Et basisfag oversættes til undervisningsfag ved ”at fokusere på det i basisfaget som har værdi i forhold til formålet med den pågældende uddannelse”.

9 Hvad er biologi? Biologiens spørgsmål: 1) Hvad er det levende - altså hvad kan vi henregne til de levende organismer? 2) Hvordan er det levende opstået? 3) Hvorfor viser det levende sig, som det gør?

10 2 paradigmer, naturlove 1) Livet er opstået tilfældigt - enten på jorden eller andet sted. 2) Livet har intet formål, men organismernes livsytringer er bestemt af stræben efter arvematerialets overlevelse.

11 Fagets fokus Hvordan gør en biolog? -metoder Hvordan tænker en biolog?
Hvordan og hvornår anvender vi biologi?

12 Udfordringer ved samspil
Hvordan får man eleverne til at forstå særfagligheden? Hvordan koordinerer man sin undervisning med forskellige kollegaer i en travl, skemaopdelt hverdag?

13 Hvordan kan eleverne arbejde selvstændigt og projektorienteret?
Teknologi & Proces, levnedsmidler & Sundhed. QR-koder

14 B-biologi-eksempler Fremstilling af vaskemiddel – virtuelt(2.g)
Populationsbestemmelse af regnorme(3.g) Drughunter-dysten(tværfagligt med kemi)(2 & 3.g) Naturvurdering - Ekskursion til St. Søgård Sø(tværfagligt med kemi)(2. & 3.g Monitering af ålegræs i Kertinge Nor(3.g) Populationsbestemmelse i min egen folkeskoletid Formalin ”Elevers interesse i naturfag – et læringsperspektiv”(uddrivning med kaliumpermanganat) 3. sulfoopløsning

15 Fremstilling af vaskemiddel(2.g)
Case: udvikling af opvaskemiddel

16 Indhold Proteinsyntesen

17 Populationsvurdering(3.g)
Case: Restaurant OMA

18 Indhold Foredrag om regnormens biologi, systematik(notetagning)
Populationsbestemmelse på valgte stationer Afrapportering til OMA

19 Drughunter-dysten(2. & 3.g)
Beskrivelse: Konkurrencebidrag klassen vælger en vindergruppe der præsenterer en poster på Lundbeck.

20 Organisering Teoriundervisning(neurologi og fremstilling af medicin-patentlovgivning) + projekt(valg af sygdom) Pitch-session(a la science-slam) Projekt + teori(proteinkemi + databasesøgninger, 3D-visualiseringer) Posterpræsentation, valg af vinder & konstruktiv kritik Færdiggørelse af poster(kun vindergruppen)

21 Naturvurdering af St. Søgård Sø(2. & 3.g)

22 Indhold Før sommerferien(teori om økologi)
Efter sommerferien Mini SRP(indhold: teori, databehandling og grafisk præsentation) Ekskursion á 3 dage -linietaksering -faunaundersøgelse(Sø og Mose) -faunaundersøgelse(sø-udløb) -dataopsamling(respirometri)-matematik Fælles resultater i et google.doc Tidsskriftsartikel til ”vand og jord” manuskript i individuel Wiki.

23 Studietur til København(3.g)
Program

24 Monitering af ålegræs Et pilotprojekt med Fjord- og Bæltcentret
For Formål, indhold etc. Se program

25 Opgave - eksempler eksempler
Spørgsmål 7 vandmiljø Spørgsmål 9: Motion og sundhed

26 Undervisningsbeskrivelse
her: