Læreruddannelsen – den nuværende og perspektivering vedrørende læreruddannelsens hstorie og kommende reformer på området Oplæg for KL`s arbejdsgruppe.

Præsentationer af emnet: "Læreruddannelsen – den nuværende og perspektivering vedrørende læreruddannelsens hstorie og kommende reformer på området Oplæg for KL`s arbejdsgruppe."— Præsentationens transcript:

1 Læreruddannelsen – den nuværende og perspektivering vedrørende læreruddannelsens hstorie og kommende reformer på området Oplæg for KL`s arbejdsgruppe d. 1. december 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Per B. Christensen Formand for Undervisningsministerens følgegruppe om læreruddannelsen

2 Læreruddannelsen – historisk set
Læreruddannelsen har historisk set haltet efter folkeskoleloven Altid været præget meget af de politiske beslutningstagere – meget reguleret Læreruddannelsen er et samfundsanliggende ikke kun et skoleanliggende 1818 – præstegårdsseminarier – snæver fagkreds ( efter 1814) 1894 – systematik og større fagkreds – 3 årig 1930 – nye pædagogiske tænkere – Dewey , Montessori m.fl – 4 årig uddannelse 1954 – præget af reformpædagogik – Dewey tilsat den danske højskoletradition ( 3 år for studenter) 1966- loven – 2 linjefag – pædagogisk speciale – akademisering – (3½-4 år) 1997–loven – 4 linjefag 2007- loven – faglig styrkelse – 2-3 linjefag

3 Lærerens rolle Læremester, opdrager og vejleder Det handler om uddannelse, dannelse og opdragelse Formidler Leder Samspillet med andre faggrupper Derfor : Teori – praksis – elementet vigtigere end nogensinde

4 Kernen er i lærerjobbet er relationen
Kernen inden for børne- og ungeområdet er relationen mellem professionel og barn/ voksen Relationen inspirerer, udvikler, heler Relationen kræver indlevelse, nærvær og accept fra den professionelles side. Psykisk ’medsving’. Relationen er samvær om et indhold – den professionelle skal være en troværdig repræsentant for indholdet. Faglighed er forudsætning for relation. Kilde: Inspireret af DPU, Per Fibæk Laursen

5 Treklangen i læreruddannelsen
Faglighed Didaktik Praktik

6 Lærerkompetencer i henhold til Clearinghouse for dansk uddannelsesforskning
Relationelle: Elevstøtte Samarbejde Relation til den enkelte elev Varme, respekt, tillid Ledelsesmæssige Didaktiske, herunder faglige Kilde: DPU, Per Fibæk Laursen

7 De vigtigste intentioner med den nye læreruddannelse
Færre og større linjefag (2 eller 3) Faglighed Skærpede adgangskrav til uddannelsen og valg af linjefag Det pædagogiske element i fagene (0,2 samarbejdet) Praktikken som omdrejningspunkt (progression) Aldersspecialisering Nye fag (KLM, specialpædagogik, dansk om andetsprog)

8 Udvikling i søgning og optag de seneste 10 år
Optagelsestal ( ) Udvikling i søgning og optag de seneste 10 år 2007 2896 2006 3479 2005 3810 2004 4175 2003 4314 2002 4538 2001 4392 2000 4280 1999 4477 1998 4520

9 Optagelsestal 2007-2008 fordelt på steder
Professionshøjskoler Seminarium Optag 2007 Optag 2008 Professionshøjskolen København Zahle 294 385 KDAS, dag 132 75 KDAS, aften 60 56 KDAS, Rønne 13 26 Blaagaards 208 137 Den flerfaglige professionshøjskole i Region Hovedstaden Frederiksberg 243 298 Professionshøjskolen Sjælland Holbæk 100 86 Haslev 57 59 Vordingborg 107 76 Professionshøjskolen Lillebælt Odense 201 198 Skårup Jelling 125 92 Professionshøjskolen Syd Haderslev 139 116 Professionshøjskolen Vest Ribe 108 77 Professionshøjskolen VIA UC Nørre Nissum 71 62 Skive 91 65 Århus 416 414 Silkeborg 177 145 Professionshøjskolen Nord Aalborg 206 172 Hjørring 73 50 I alt 2896 2645

10 Hvorfor vælger 2645 at blive lærerstuderende i 2008
2. prioritet / universitetsuddannelse bag sig Praktisk uddannelse Didaktik er spændende Uddannelsen er personligt udviklende Gode jobmuligheder Gode arbejdstider Jobbet er alsidigt og afvekslende Samfundsmæssig betydning

11 Fuldførelsesprocent og glidende gennemsnit for personer der starter på læreruddannelsen
3.9. Kilde: AKF

12 Fuldførelsesprocent for personer, der starter på uddannelsen som lærer fordelt på regioner
Kilde: AKF

13 Andel af studerende, der er enige i, at teoriundervisningen fylder indholdsmæssigt for meget i forhold til det praktiske arbejde, fordelt på de fire fokus-uddannelser og øvrige uddannelser 8.15 Kilde: AKF

14 Lærermangel Mangel på lærere i 2015: Danmarks Lærerforening: 8.000 Undervisningsministeriet (UNI-C): 800 forlader folkeskolen frem mod 2014 Personaleomsætning på 11-13% årligt (07-08

15 Lærermangel Kilde: UNI●C

16 Rekruttering Rekrutteringsproblemer i alle nordiske lande
bortset fra Finland Rekrutteringsproblemer i stort set alle europæiske lande – undtagen 2 Kilde: DPU

17 Praktikken ECTS Uger Gennemsnit pr. år Danmark 36 24 9 ECTS 6 uger
Finland 16-20 4 ECTS 3-4 uger Island 12 8 ECTS 4 uger Norge 20-22 5-5½ uger Sverige 30 20 Kilde: DPU

18 Beskæftigelse Ledighed Kommentar Danmark Lav
Sandsynligvis mangel på visse fagkombinationer (bl.a. naturfag) Ansættelse af ikke-uddannede Finland Meget lav Positiv beskæftigelsessituation Sandsynligvis fremtidig mangel indenfor naturfag Island Ingen Norge Den forventes ikke at stige Sverige 85% uddannede i førskoleklasse 86% uddannede i 1.-9. Kilde: DPU

19 Lavere grundskole Primary Højere grundskole Lower secondary
Undervisningstimer per uge Lavere grundskole Primary (1-6) Højere grundskole Lower secondary (7-9 (10)) Danmark 16 Finland 18 Island 19 Norge 20 17 Sverige Ikke nationalt reguleret OECD 21 Kilde: DPU

20 Lærerprofessionens anseelse
Danmark Lav status Lærere og skole kritiseres ofte i medierne Finland Høj status Island Svækket status Norge Kritisk diskurs i offentligheden Sverige Ofte debat og kritik i medierne Kilde: DPU

21 Kommissorium for følgegruppen
Faglig styrkelse af læreruddannelsen Samspil mellem linjefag og pædagogiske fagområder samt justering af fagenes indhold Praktikken, dens progression, samspil med de øvrige fag og ændrede bedømmelse  Bedre gennemførelse af studiet  De studerendes valg af linjefag med henblik på højere grad af linjefagsdækning i folkeskolen  Institutionernes evne til at honorere fagenes nye indhold og sammenhæng Kommunernes rekruttering og modtagelse af de nye lærere Sammenhæng og samarbejde mellem læreruddannelsen, universiteter, andre uddannelser og forskningsmiljøer

22 Følgegruppens sammensætning
Direktør Agi Csonka, EVA Dekan Nils - Georg Lundberg, UCN Prodekan Henrik Busch, KU Skoleleder Søren Chr. Nielsen Professor Jens Rasmussen, DPU Lektor Birgitte Pontoppidan, VIA Direktør Per B. Christensen, Næstved (formand)

23 Evaluering Evalueringselementer – input: Mødepligt
Undervisnings- og vejledningstilbud Linjefagsvalg Styrkelse af linjefagene Styrkelse af naturfagene Øvrige prioriterede område (klasseledelse etc.) Praktik Pædagogiske fag Anvendelsen af it i undervisningen

24 Evaluering Evalueringselementer – output Gennemførelse og frafald
Overgang fra studie til erhverv Sammenhængen mellem de studerendes almene kompetencer og lærergerningens udfordringer Undersøgelse af forsyningen med linjefagskompetencer til skolen idag

25 Andre veje til at blive lærer
Meritlæreruddannelsen Supplerende læreruddannelser 4 + 1 modellen ( DLF)

26 Perspektivering Enhedslæreruddannelsen – opbrud med denne ? Har vi en læreruddannelse i Danmark i dag ? Det livslange læringsperspektiv – efter – og videreuddannelse Praktik og teori i uddannelsen Andre veje til at blive lærer – universitetsvejen – meritlærer Lærerforsyning – udbud og placering Sammenhængen til andre professionsuddannelser og til gymnasielæreruddannelsen Karriereveje for læreren Sammenhængene mellem praksis, udvikling og forskning

27 Perspektivering fortsat
Søgemønstret til læreruddannelsen – hvordan får vi flere stærke ansøgere? Andre faggrupper i folkeskolen, der kan erstatte og supplere lærernes kompetencer Af - akademisering af uddannelsen eller… Fagets anseelse, attraktive arbejdspladser og kommunernes ansvar Praktikken som kommunernes udstillingsvindue Internationalisering af uddannelsen – Bologna ( ) Deregulering af læreruddannelsen