Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

Præsentationer af emnet: "Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen"— Præsentationens transcript:

1 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Beregningsmodeller Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

2 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Mængdeberegningen eller jordberegningen er en opgørelse af de jordmasser der skal: Opgraves Flyttes Bortskaffes Indbygges Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

3 Mængderne bruges i projektudformningen til:
Mængdeberegning Mængderne bruges i projektudformningen til: At skabe balance mellem afgravede og påfyldte mængder Er tilbudsgrundlaget for forholdet mellem bygherre og entreprenør Regulering af tilbudsprisen (såfremt de virkelige mængder er anderledes end ved licitationen) Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

4 Mængderne bruges i projektudformningen til:
Mængdeberegning Mængderne bruges i projektudformningen til: Planlægning af prisberegningen, herunder maskinberegning (størrelse og ydeevne) Ressourcestyring. De rette ressourcer på de rigtige tidspunkter Under arbejdets udførelse at kontrollere at der omsættes de mængder der skal Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

5 Mængderne bruges i projektudformningen til:
Mængdeberegning Mængderne bruges i projektudformningen til: Afregningsgrundlag mellem entreprenør og akkordsjakkene A-conto begæringer for udbetalinger fra bygherre til entreprenør Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

6 Følgende matematiske metoder vises:
Mængdeberegning Følgende matematiske metoder vises: Prismemetoden Rampeformel Kvadratnetsmetoden Pyramidestub Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

7 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Prismemetoden Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

8 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Prismemetoden ”F” står for fladearealet Taleksempel: a= 5m F1=10 m2 F2=12 m2 F3=16 m2 F4=14 m2 F5=9 m2 Taleksempel: V = (10/ /2)x5 V = 258 m3 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

9 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Rampeformel Der er en del forvirring når en skrånings stejlhed angives. En nem huskeregel er at tænke på brøker. 1:2 betyder således ”1 på 2” eller omregnet 0,5. ”Alt under 1 er ikke stejlt” Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

10 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Rampeformel Anvendes til bl.a. at bestemme jordmængder i forbindelse med op- og nedkørselsramper i byggegrupper. Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

11 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Rampeformel Taleksempel: m = 2 (rampens stejlhed) n = 1 (stejlheden på platformens skråning) n1 = 1 (stejlheden på rampens skråning) a = 3 m (rampens bredde) h = 4 m (platformens højde) Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

12 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Rampeformel Taleksempel: V = 35 m3 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

13 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Kvadratnetsmetoden Skal et større areal omprofileres anvendes den fra fladenivellement kendte kvadratnetsmetode Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

14 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Kvadratnetsmetoden Princip: Der indlægges et kvadratnet med siden ”a”. I hjørnepunkterne aflæses højdeforskellen mellem oprindeligt og nyt terræn. h regnes negativ for påfyldningsjord og positiv for afgravningsjord. Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

15 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Kvadratnetsmetoden Jordvolumenet for det enkelte net kan da bestemmes ved: Taleksempel: a = 5 m (sidelængden på nettet) h1 = 2,5 m h2 = 1,8 m h3 = 1,0 m h4 = 1,4 m Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

16 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Kvadratnetsmetoden Taleksempel: V = 52x((2,5+1,8+1,0+1,4)/4) V = 42 m3 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen

17 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen
Mængdeberegning Pyramidestub Taleksempel: Udgravningsdybde: h = 3 m Toparealet G = 200 m2 Bundarealet g = 100 m2 Copyright 2006 © Nicolai Green Hansen