Metodologiske overvejelser omkring dataindsamling til undersøgelsen om asylsøgende børns psykiske helbred Præsentation for Forskningsnetværket Etniske.

Præsentationer af emnet: "Metodologiske overvejelser omkring dataindsamling til undersøgelsen om asylsøgende børns psykiske helbred Præsentation for Forskningsnetværket Etniske."— Præsentationens transcript:

1 Metodologiske overvejelser omkring dataindsamling til undersøgelsen om asylsøgende børns psykiske helbred Præsentation for Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed den 22. februar 2007 på SIF Signe Smith Nielsen Forskningsassistent Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Københavns Universitet

2 Disposition Igangværende undersøgelse Baggrund Formål
Materiale og metode Spørgeskemaet SDQ Spørgeskemaet HBSC Centrale metodemæssige betragtninger

3 Baggrund Stigende fokus på asylbørn i Danmark og andre vestlige lande
- herunder politisk fokus og mediefokus Vist, at 7-69 % af asylbørn har psykiske lidelser af forskellig sværhedsgrad Børnene har oftest været udsat for traumatiske hændelser såsom vold, separation fra forældre etc. Gennemsnitlige opholdstid i de danske asylcentre er steget fra 313 dage til 927 dage (målt i hhv og 2005)

4 Baggrund Flere asylbørn, der har behov for social-pædagogisk bistand i skole og legestue Flere asylbørn, der henvises til psykologisk udredning og behandling Bekymring for flere sider Ønske om et helhedsbillede. Ikke baseret på enkeltsager Dansk Røde Kors har derfor iværksat nærværende undersøgelse (Dansk Røde Kors driver majoriteten af asylcentre i DK)

5 Formål Kortlægning af forældreledsagede asylsøgende børns psykiske helbred i Danmark

6 Inklusionskriterier Alle forældreledsagede børn bosiddende på Dansk Røde Kors’ asylcentre skulle inkluderes Det betyder, at uledsagede og privat indkvarterede børn er udeladt Brovst og Hanstholm asylcentre er kommunalt drevet. Grundet tids- og ressourcemæssige begrænsninger er disse centre ikke inkluderet

7 Materiale og metode Kriterier for valg af metode
- Kvantitativt måleinstrument for psykisk helbred - Alle asylbørn skulle inkluderes - Nemt forståeligt - Hurtigt at besvare - Kort tidsmargen (5 måneder) - Derfor tværsnitsstudie

8 (Strengths and Difficulties Questionnaire)
SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) Måler børns psykiske helbred kvantitativt Kan anvendes til 4-16-årige børn Respondenter kan være forældre, lærere og årige børn

9 Spørgeskema s.1

10 Sp 2

11 Udfaldsmål - 5 skaler (SDQ side 1) - Samlet indvirkning (SDQ side 2)
(emotionelle problemer, hyperaktivitet, adfærdsproblemer, problemer i forholdet til jævnaldrende og sociale styrker) - Totale antal vanskeligheder ( SDQ side 1) - Samlet indvirkning (SDQ side 2) - Prædiktion af psykiatrisk sygdom (SDQ side 1+2) (Kombination af respondenters besvarelser ) Har underkategorierne: Prædiktion for psykiatrisk emotionel sygdom, for psykiatrisk hyperaktivitetssygdom og for psykiatrisk adfærdsmæssig sygdom

12 S

13 Validitet af SDQ God specificitet og sensitivitet
Gode positive og negative prædiktive værdier Anvendt med succes i u-lande og i-lande Baggrundspopulation og sårbare grupper Oversat til 40 sprog Ledsages af normtal

14 Respondenter til SDQ Vi valgte:
- For 4-6-årige børn: Pædagogbesvarelser - For 7-16-årige børn: Lærerbesvarelser - For de årige børn: Egne besvarelser Vi fravalgte forældre, eftersom de kan have en særlig interesse i at besvare spørgeskemaet, selvom multiple respondenter forbedrer prædiktionen af psykisk sygdom

15 HBSC-spørgsmål Idet SDQ primært er udviklet til at opdage psykiatriske sygdomme, valgte vi som supplement yderligere at anvende fire spørgsmål fra HBSC-spørgeskemaet for at afdække børnenes mere generelle trivsel og for at validere SDQ-resultaterne HBSC-spørgeskemaet er udviklet til årige børn De årige asylbørn blev også bedt om at svare på disse fire HBSC-spørgsmål

16 Etiske aspekter Skriftlig information på modersmål eller på et andet forståeligt sprog til alle forældre til børn mellem 4 og 16 år Samtykkeerklæring - Informationerne fra barnet er anonyme - Deltagelse i undersøgelsen er frivillig - Deltagelse har ingen indflydelse på de pågældendes asylsag - Samtykket kunne trækkes tilbage på ethvert tidspunkt i løbet af undersøgelsen

17 Etiske aspekter ved børnebesvarelser
Grunding mundtlig information til børnene De børn, som gik i almindelig dansk privat- eller folkeskole, blev besøgt i hjemmet for at sikre, at de ikke blev ”udstillede” Børnene kunne vælge at svare på dansk eller deres modersmål Børnene kunne vælge at besvare skemaet selv eller få det læst op

18 Praktisk gennemførelse
Samtykkeerklæringer indhentet personligt Børnene kan ikke besvare et spørgeskema klassevis Børnebesvarelserne tangerede til en interviewsituation Validitet ved dette - risiko for over- og underrapportering Mit personlige skøn

19 Baggrundsvariable Data blev sammenkædet med - Køn - Alder
- Nationalitet - Familiestørrelse - Antal forældre - Opholdstid - Antal bosteder - Asylfase

20 Studiepopulationen

21 Feed back til respondenterne
Alle pædagoger og lærere vil modtage en skrivelse om vigtigste fund i undersøgelsen Alle asylfamilier, der har deltaget indirekte eller direkte i undersøgelsen, vil ligeledes modtage en skrivelse om vigtigste fund

22 Centrale metodemæssige betragtninger ved studier om asylbørn
Børnene udgør en særlig sårbar gruppe Man skal være meget varsom med sine undersøgelsesmetoder Det er vist, at børnenes psykiske helbred afhænger i høj grad af forældrenes psykiske helbred – derfor begge grupper inkluderes i en undersøgelse

23 Centrale metodemæssige betragtninger ved studier om asylbørn
Det er meget få asylansøgere tilbage i Danmark (Pr. 1. april 2006: cirka indkvarterede asylansøgere, heraf i udsendelsesposition) Asylansøgergruppen varierer hele tiden, og asylansøgerne flytter meget, hvilket vanskeliggør follow-up studier Sproglige vanskeligheder Kulturelle forskelle

24 Hvad mangler vi viden om?
Hvilke konsekvenser har livsvilkårene for asylbørnene på lang sigt? Giver det dårlige psykiske helbred varige mén for børnene eller er det kun en kortvarig krise?

25 Hvad mangler vi viden om?
Det psykiske helbred for de asylbørn, der har fået midlertidig opholdstilladelse Effekten af interventioner, der forsøger at forbedre mødet mellem personer, der har fået asyl, og personalet inden for social- og sundhedsvæsenet samt uddannelsessystemet (Organisationen, personalet og de etniske personer)