Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010.

Præsentationer af emnet: "Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010."— Præsentationens transcript:

1 Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010

2 De nordiske lande ligner hinanden: Kommunerne varetager mange forskelligartede opgaver Stærkt kommunalt selvstyre Høj grad af skattefinansiering Derfor kan det være interessant at sammenligne finansieringssystemerne

3 Udligning af udgiftsbehov: Hvordan er systemet indrettet? –Et samlet udgiftsbehov (Norge) –Sektorvise opgørelser (Sverige og Finland) Hvilke kriterier indgår? Hvordan anvendes kriterierne?

4 Norge: Et samlet udgiftsbehov baseret på 19 kriterier 6 demografiske kriterier (0-5 årige, 6-15 årige……) 13 socioøkonomiske og strukturelle kriterier, f.eks: –Basistillæg –Antal arbejdsløse –Antal enlige ældre –Antal skilte og separerede –Antal indvandrere –Rejsetidskriterium –Urbanitetskriterium –

5 Norge: Eksempler på nogle særlige forhold Kriterier: Basistillæg (1/n) Urbanitetskriteriet (n 1,2 ) Særlige tilskud: Indtægtsgarantitilskud Væksttilskud

6 Nogle overvejelser: Enkelhed contra høj forklaringsgrad (Potenser, logaritmer mv., hvis det bidrager til forklaringsgraden?) Stabilitet contra aktualitet (Indtægtsgaranti eller fuld tilpasning til ændrede forhold?) Anlægsudgifter i vækstkommuner (Væksttilskud eller lån?)

7 Sverige: Sektorvis opgørelse Udgiftsbehovet opgøres særskilt på 9 områder: Dagpasning af børn Grundskole inkl. børnehaveklasse Gymnasieskole Ældreomsorg Individ- og familieomsorg Børn med udenlandsk baggrund Befolkningsændringer Bebyggelsesstruktur Lønstruktur

8 Sverige: Eksempel på en delordning Dagpasning af børn: Aldersstruktur Forældrenes erhvervsfrekvens Skattegrundlag Befolkningstæthed

9 Nogle overvejelser Bør udligningen kun omfatte områder, der er obligatoriske for kommunen? Er en sektorvis udligning nemmere at forstå? Vil det sektorvise udgiftsbehov gribe ind i kommunalbestyrelsens prioriteringer? Er skattegrundlag et relevant udgiftsbehovskriterium?