Standardiserings- organisationernes åbenhed OIO- komitémøde den 16. april 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret.

Præsentationer af emnet: "Standardiserings- organisationernes åbenhed OIO- komitémøde den 16. april 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret."— Præsentationens transcript:

1 Standardiserings- organisationernes åbenhed OIO- komitémøde den 16. april 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret

2 Vurderingskriterier Åbenhed –Er standarden og standardiseringsorganisationen åben? Markedsmæssige forhold –Understøttes standarden af leverandører på markedet? Forretningsmæssig relevans –Er der et behov for standarden i offentlige myndigheder?

3 Hvorfor vurdering af organisationerne Åbenhed af it-standarder fylder meget i debatten, Åbenheden af standard <> organisationens åbenhed Åbenheden af 10 vigtige organisationer Vi udvikler en ny metode, som vi kan bruge fremover Vi tager afsæt i internationalt arbejde –konkret og operationelt

4 Metode Undersøgelse i samarbejde IDC Dialog med professor Ken Krechmer, Colorado Proces: –Indsamling af tilgængelig information –Forespørgsel til organisationerne –Afsæt for rapporteringen Undersøgelsen er en ’selvangivelse’

5 Vi offentliggør efter konferencen Pressemeddelelse Rapport fra IDC på engelsk

6 Ikke alle standarder fastlægges af en standardiseringsorganisation Der findes 2 hovedgrupper af standarder 1.Standarder, som fastlægges i en organisation eller sammenslutning 2.Proprietære standarder, som fastlægges af en privat virksomhed Vi har set på den første hovedgruppe

7 De undersøgte organisationer IETF ITU NIST CEN ECMA ISO OASIS OMG ETSI W3C

8 Kriterier for åbenhed Formulering ved folketingsbehandling (Beslutningsforslaget B 103, 30/6-2006) Konkretiserede underkriterier i denne undersøgelse Standarden skal være fuldstændig dokumenteret og offentligt tilgængelig Åben dokumentation Standarden skal være frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden Åben IPR Åben overensstemmelse Åben interoperabilitet Standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben proces (standardiseringsorganisation) Åbent møde Konsensus Due process (ankemulighed) Åben forandring Åbent vedligehold

9 Udfordringer i mulighed for konklusion Åbenhed fremgår ikke altid umiddelbart –Dokumentation <> daglig praksis Udgangspunkt: formulerede politikker og procedurer ’Trade offs’, når forskellige underkriterier påvirker hinanden –(fx åbent møde <> åben overensstemmelse)

10 Generelle konklusioner Alle standardiseringsorganisationer har åbenhed og konsensus som et væsentlig mål Alle standardiseringsorganisationer sikrer elementer af åbenhed – men ingen opfylder alle kriterier til fulde De arbejder alle for størst mulig tilslutning –både fra producenter og forbrugere

11 1. Dokumenteret og tilgængelig Åben dokumentation er i det store hele opfyldt –Alle på nær CEN og ISO giver gratis adgang til slutdokumenter –Disse organisationer giver adgang til alle slutdokumenter mod betaling –Kun IETF, NIST, OASIS og W3C giver ikke- medlemmer adgang til foreløbig dokumentation

12 2: Frit implementerbar Åben IPR –Alle har offentliggjort deres IPR-politik –Kun W3C kræver, at IPR-niveau er ’royalty-free’. –IETF stiller ingen krav til niveauer for IPR. Åben overensstemmelse –Ingen har fomuleret en politik, der giver ret til deltagelse for personer med funktionsnedsættelse. –Kun CEN, ETSI, ITU, NIST og W3C har mekanismer, der sikrer, at en standard understøtter personer med funktionsnedsættelse Åben interoperabilitet –Kun IETF, ETSI og W3C har forholdt sig til emnet –Kun ETSI har governance for åben interoperabilitet

13 3: Åbent forum og åben proces Åbent møde –IETF og NIST har gratis medlemsskab –CEN, IETF, NIST, OASIS og W3C tillader individer at blive medlem –CEN og ISO kun deltagelse for nationale standardiseringsenheder –ECMA tillader kun medlemskab efter eksplicit beslutning Konsensus –Alle organisationer har fokus på opnåelse af konsensus Due process (ankemulighed) –Alle organisationer undtagen ECMA og OMG har uafhængige instanser til varetagelse af klager over procedurer og alle undtagen ETSI, OASIS og OMG har klageinstans vedr. tekniske specifikationer Åben forandring –CEN, ECMA, ETSI, IETF, ISO, ITU, NIST, OASIS og OMG understøtter beslutning om forandring på samme måde som for den oprindelig standard Åbent vedligehold –CEN, ECMA, ETSI, IETF, ISO, ITU, NIST, OMG og W3C understøtter åbent vedligehold i hele standardens levetid

14 Hvad så nu? Første undersøgelse af sin art i verden? Vi har en afprøvet metode til vurdering af standardiseringsorganisationernes åbenhed Vi inddrager rapporten aktivt i vores arbejde i EU vedr. fælles undersøgelsesmetode

15 Sammenhæng med OIO-standarder Standardise- ringsorganisation OIO – processen Privat koncern Åben dokumentationTypisk højHøjTypisk lav Åben IPRVarierendeHøjTypisk lav Åben overensstemmelseVarierendeHøjVarierende Åben interoperabilitetVarierende Åbent mødeKan være højInternt offentligtInternt (koncern) KonsensusHøj Typisk lav Due process (ankemulighed)Høj Typisk lav Åben forandringHøj Åbent vedligeholdHøj